Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Greve Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Michael Dünweber
|
|
Hold
|
2025 ng/1 (3g ngC/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko
Forløbsbeskrivelse: Formål med forløbet
I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med hvordan vand bevæger sig i et kredsløb og hvordan dets kredsløb påvirkes af menneskelig aktivitet. Der er især fokus ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. desuden vil eleverne kigge på vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold.
Eleverne vil undervejs skulle bruge forskellige geografiske metoder i arbejdet med ovenstående, herunder feltarbejde i forbindelse med undersøgelse af vandføring og ved research af oversvømmelsesproblematikken i særlig Greve og Solrød (Projekt Kilen), eksperimentelt arbejde i forbindelse med forståelse af begreberne porøsitet og permeabilitet samt kortanalyse til udpegning af risikoområder ved ekstremnedbør.
Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til vandets kredsløb og begreberne i vandbalanceligningen.
- Forstå hvordan parametrene i vandbalanceligningen forandres i en given situation som fx ved ekstremnedbør.
- Undersøge vands bevægelse i et vandløb og kunne beregne parametre som strømhastighed og vandføring samt kende til ændringer i disse henover året.
- Forstå dannelsen af grundvand og hvordan begreberne porøsitet og permeabilitet har betydning for dette og dermed også kende til de overordnede jordbundsforhold i Danmark.
- Undersøge hvilke forureningskilder vi har i Danmark og hvordan disse kan påvirke vores grundvand. Derudover kende til de grundlæggende miljøinitiativer der er sat i værk for at bekæmpe denne forurening samt incitamenterne for at bruge stoffer som gødning og pesticider.
- Forstå klimaforandringernes effekt på nedbørsfordelingen og intensiteten af nedbør med særligt fokus på nedbørstypen konvektionsnedbør.
- Forstå sammenhængen mellem temperatur og nedbørsdannelse ved inddragelse af luftens mætningskurve.
- Kunne analysere og diskutere hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse i forbindelse med ekstremnedbør ved inddragelse af begreber som befæstelsesgrad, landskabets topografi, lavninger, jordbundsforhold mm.
Diskutere hvordan man kan implementere ekstremnedbørsløsninger i et område. Dette med et blik for områdets rekreative grundlag, infrastruktur mm. og ved inddragelse af eksempler fra realiserede nedbørsprojekter i Danmark som Projekt Kilen i Solrød og Skateparken i Musicon i Roskilde.
Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse med særligt fokus på ekstremnedbør
- Dugpunktskurven
- Fordampning
- Vandføring
- Porøsitet og permeabilitet
- Grundvansdannelse
- Vandforurening
- Klimaforandringer og ændrede nedbørsmønstre
- Topografi, befæstelsesgrad og lavninger
Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Permeabilitet og porøsitet
- Titel: Vandføring i Olsbækken
- Titel: Skydannelse i flaske
- Titel: Analyse af oversvømmelsesrisiko i Greve
- Titel: Feltarbejde i BKH - bæredygtige bydele og bygninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Porøsitet og permeabilitet
|
08-09-2025
|
|
Journal: Vandføring i Olsbækken
|
22-09-2025
|
|
Klimatilpasning i Greve kommune
|
26-09-2025
|
|
Journal: Bæredygtige bygninger
|
26-09-2025
|
|
Sky i flaske
|
29-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Regneark
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
2
|
2. Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?
Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?
Vi arbejder med problemstillingen ”Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?”, og hvilke konsekvenser det har lokalt og globalt. For at kunne besvare problemstillingen, har vi undersøgt om der rent faktisk klimaforandringer? Hvordan påvirkes isudbredelsen i Arktis? Hvad sker der når hhv. land- og havisen smelter, fx med havniveauet og overfladens albedo. Vi har gennem analyse af satellitkort/flyfotos og exceldata undersøgt afsmeltning af landis (Indlandsisen på Grønland) og havis. Derudover har vi haft gennemgået strålingsbalancen, drivhuseffekt og feedbackmekanismer. Slutteligt har vi diskuteret, hvilke globale konsekvenser klimaændringerne i Arktis har for resten af verden.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde (se nedenfor)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1_Øvelse- klima og årstidsvariation.docx
-
tabel udfyld, jordens kredsløb, årstider, breddegrader ITK .docx
-
Dagens slides__Arktis_Hvorfor er klimaforandringerne så vigtig.pdf
-
Klimaet netop nu: Se, hvor meget vi belaster Jorden, mens du læser
-
2_Hvordan har isen ændret sig i Polhavet_havisudbredelsen 2025.xlsx
-
Dagens slides_Arktis_hvad sker der hvis isen forsvinder.pdf
-
Rekord-lidt havis får forskere til at spærre øjnene op
-
Havisen i Arktis er vigtig (link)
-
http://icefrontiers-tool.dk/
-
Afsnit
-
Opgave_Icefrontier. ny.docx
-
Dagens slides_Arktis_indlandsis.pdf
-
Læs om indlandsisens massebalance (link)
-
2. Øvelse_Albedo.docx
-
4_Albedo forsøg.xlsx
-
Opgave_repetition af strålingsbalancen.docx
-
Se video om albedo (link)-Vælg albedovideoen ude i højre side!!!
-
2.3.1 Strålingsbalancen
-
Dagens slides_is-albedo.pdf
-
5_Løsninger på klimaændringer i Arktis.docx
-
Vildt Naturligt | Den smeltende isterning | DR LYD
-
7.Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis_fremlæggelse 3gngC.docx
-
se 2 videoerne her!
-
tidgruppe-navne09:55-10:10Jasmin, Clara D, Mille D og Alma10:10-10:25Damini, Yara og Melissa10:25-10:40Taha og Julius10:40-10:55Annika, Amanda, Emma og Julie10:55-11:10Clara G, Ida og Emilie11:10-11:25Anastacia, Cecilie, Maja og Minaal11:25-11:30Mill
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
1. Øvelse_ Klima og årstidsvariation
|
06-10-2025
|
|
2. Øvelse_albedo
|
20-10-2025
|
|
Fremlæggelse Arktis
|
03-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Energi
Kan Danmark blive fossilfri i 2045?
Vi har arbejdet med problemstillingen "Kan Danmark blive fossilfri i 2045" og de udfordringer, der knytter sig til problemstillingen. For at kunne svare på problemstillingen har vi undersøgt, hvilket grundlag vi i Danmark har for at anvende forskellige vedvarende energikilder (sol, vind og biomasse). Endeligt har vi diskuteret udfordringer og muligheder ved at omlægge hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi. Vi har gennemgået olie dannelse og oliens migration, kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og drivhuseffekt.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde (se nedenfor):
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave 1_ Hvordan er energiforsyningen i Danmark i
|
07-11-2025
|
|
3. Øvelse_oliens migration
|
17-11-2025
|
|
4. Øvelse. Kan solceller dække mit energibehov
|
20-11-2025
|
|
Afsluttende video om Energi
|
08-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegræns
Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegrænser? Jordskælv og Vulkaner.
Vi arbejder med problemstillingen med problemstillingen ”Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegrænser?”. For at kunne besvare problemstillingen, har vi arbejder med jordens opbygning og pladetektonik, forskellige vulkantyper og deres beliggenhed (samt alder) vha. GoogleEarth, vulkansk materiale og bjergarter, samt positive og negative effekter af vulkanudbrud. Vi har desuden arbejdet med jordskælv, herunder årsager og virkning. Endeligt har vi diskuteret positive og negative effekter af vulkaner.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde (se nedenfor)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
5. Øvelse. Bjergarters massefylde
|
19-12-2025
|
|
6. Øvelse. Jordskælv vha Google Earth
|
13-01-2026
|
|
7. Øvelse: Find jords. Epicenter og Styrke i Japan
|
13-01-2026
|
|
8. Øvelse. Viskositeten af Kartoffelmel
|
06-02-2026
|
|
Afsluttende opgave. Vulkaner, jordkælv og pladegræ
|
01-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Forløb. Kaffeproduktion
Er der fremtid i Kaffeproduktionen i de tropiske egne? (Hvorfor bo tæt på farlige vulkaner)
Vi har arbejdet med det globale vindsystem og ITK. Tre forskellige nedbørstyper som forekommer i de tropiske egne (Konvergensnedbør=ITK, Konvektionsnedbør og stigningsnedbør). Vi har snakket om jordbundsforhold ved vulkaner og strålingsintensitet. Det har vi koblet den vulkanske jordbund (og den Keglevulkanens skråning) på vegetationen (Vegetationsindex, NDVI) i Kaffeproducerende områder. Vi har undersøgt international handel med Rå- og Ristede kaffebønner) og arbejdet med værdikæder i handlen med kaffe. Vi har snakket om skovhugst af Regnskoven og konsekvenser for jordbunden og nedbøren i de tropiske egne, samt mulige konsekvenser for Kaffeproduktion i Regnskoven. Vi har slutligt diskuteret om der er fremtid i Kaffeproduktionen og hvilke argumenter der ligger til grund for at bevare regnskoven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
9. Øvelse. Luftfugtighed
|
09-03-2026
|
|
10. Øvelse. Har ITK-zonens placering betydning for
|
27-03-2026
|
|
PowerPoint fremlæggelser
|
04-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71133890612",
"T": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71133890612",
"H": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71133890612"
}