Holdet 3g ngC/3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anna Schiøler
Hold 2025 ng/3 (3g ngC/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte hjælpemidler til eksamen
Titel 2 Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?
Titel 3 Hvor skal vores energi komme fra?
Titel 4 Ferskvand – Vil der være nok af det i fremtiden?
Titel 5 Har regnskoven en fremtid?
Titel 6 Afslutning og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Tilladte hjælpemidler til eksamen i faget Naturgeografi

Du må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på din computer. ”Opbevares lokalt” betyder materiale, som er gemt på din computer og ikke fx i et digitalt værktøj eller program (dog må du gerne have materiale liggende i et noteprogram).
Hvis du bruger et noteprogram (som fx OneNote) skal du kunne tilgå dine noter uden internetadgang. I OneNote gør du følgende: Synkroniser de notesbøger du skal bruge, hold dem åbne og slå automatisk synkronisering fra under eksamen.

Du må medbringe computer men IKKE telefon eller andet kommunikationsudstyr (som fx smartwatch eller smartglasses).

Du må ikke bruge digitale værktøjer og programmer m.v. (herunder AI) – dog må du bruge et tekstbehandlings- og regnearksprogram (skal fungere offline).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?

BESKRIVELSE
I dette forløb har eleverne arbejdet med den aktuelle problemstilling: Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?  ud fra følgende læringsmål:


LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for effekten af bynatur på  vandets kredsløb og temperaturen i byen
- at undersøge omfanget af varmeø-effekten lokalt og globalt vha. satellitbilleder
- at kunne redegøre for begrebet 'den urbane varmeø'
- at undersøge og vurdere omfanget af varmeø-effekten lokalt og globalt vha. feltarbejde
- at kunne redegøre for vandets kredsløb
- at kunne redegøre for klimaforandringernes påvirkning af ekstremnedbør, temperatur og havstandsstigninger/ stormflod
- at kunne bestemme nedsivningshastigheden på forskellige overflader ved hjælp af feltarbejde
- at kunne give eksempler på forskellige måder, hvorpå man kan sikre byområder mod oversvømmelser ved ekstremnedbørshændelser
- at kunne tage kritisk stilling til bæredygtigheden af lokale klimatilpasningsløsninger.
- at kunne argumentere fagligt for valg af egne innovative klimatilpasningsløsninger.

CENTRALE BEGREBER
LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), befæstede arealer, ubefæstede arealer,  permeabilitet, infiltrationshastighed, varmeø-effekten, albedoeffekt, skybrud, dugpunkskurven, havstandsstigning, klimaforandringer, bæredygtighed.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER:
vandets kredsløb, vandbalanceligningen, strålingsbalancen

EMPIRISK ARBEJDE
Laboratorieøvelser:
- bestemmelse af albedoeffekten ved forskellige farver
- infiltrationsundersøgelse på hhv. sand og lerjord
- Havstandstigning (isterninger og varmeudvidelse)

Feltarbejder:
- opmåling af strandprofil i forbindelse med havstandsstigning
- bestemmelse af albedoeffekten ved forskellige udendørs overflader om sommeren
- infiltrationsundersøgelse på hhv. sand og lerjord

Ekskursion:
- Besøg på tre skybrudsprojekter i Københavns Sydhavn (Karens Minde Aksen, Mozarts Plads og Scandiagade)

Andet empiribaseret arbejde:
- undersøgelse af konsekvenser af skybrud og stormflod for Greve Gymnasium i KAMP-værktøjet
- Afslutningsvis: Gruppearbejde om udarbejdelse af ekstremnedbørsprojekt i Greve med vurdering af sociale, økonomiske og miljømæssige værdier i gymnasiets lokalområde

Pensum fra vores grundbog: Naturgeografi - Vores verden, Mangelsen et.al., 2016, GO Forlag,  2. udgave. Sider: 15-19, 256-258, 271
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Albedo - mindske varmeø-effekten 20-08-2025
Havstandsstigning 28-08-2025
Infiltrationshastighed ved forskellige overflader 03-09-2025
Opmåle ny kystlinje, konsekvenser og løsninger 07-09-2025
Sky i flaske 17-09-2025
Lokal ekstremnedbørsløsning 24-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvor skal vores energi komme fra?

BESKRIVELSE
Hvorfor skal vi gøre verdens energiforsyning mere bæredygtig? Hvorfor kan vi ikke bare afbrænde kul, olie og gas som vi ´plejer´? De spørgsmål var udgangspunktet for forløbet, der indledningsvis havde til formål at lære eleverne om kulstofkredsløbet og årsagen til, at det ikke må 'komme ud af balance'.

Eleverne skulle  dernæst undersøge den aktuelle energiforsyning i udvalgte lande i Europa, USA, Kina og DK. I forløbet har fokus været vindenergi i DK og solenergi (Marokko vs. DK), og geotermi i DK og i Island.

Afslutningsvis arbejdede eleverne i grupper med et selvvalgt område i et land med det formål at lave en powerpoint/plakat, som skulle optages, med fokus på muligheden for en mere grøn energiforsyning i det pågældende land.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for kulstofkredsløbet med fokus på processer og lagre
- at kunne redegøre for oliedannelse
- at kunne redegøre for det globale vindsystem
- at kunne forklare hvorfor Danmark producerer meget vindenergi
- at kunne redegøre for sammenhængen mellem solenergi og solhøjde
- at kunne redegøre for geotermisk energi og sammenhængen mellem pladetektonik, pladegrænser, jordskælv og vulkaner.

CENTRALE BEGREBER

kulstofkredsløb, kulstoflagre, processer i kulstofkredsløbet (fotosyntese, afbrænding osv.), drivhusgasser, fossile energikilder, vedvarende energikilder, vindenergi, landvindmøller, havvindmøller, vindressourcer, ruhedsfaktor, termiske og dynamiske lufttryk, corioliseffekten, ITK-zonen, subtropiske højtryk, polare højtryk, vestenvindsbæltet, drivhuseffekt, kortbølget og langbølget stråling, dugpunkt, kondensation, solhøjde, solenergi, geotermisk energi, geotermiske gradient, konvektion, magmatiske bjergarter, hotspot, pladetektonik, vulkantyper, jordskælv.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Kulstofkredsløbet, strålingsbalancen, det globale vindsystem, det geologiske kredsløb, pladetektonik

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- Oliemigration
- CO2-Temperatur (drivhuseffekten)
- Konvektion i luft, luftballon, tennisbolde  
- Øvelse med solceller
- Viskositet i lava (kartoffelmel)
- Klassificering af magmatiske bjergarter
- Konvektion i vand

Andet empiribaseret arbejde:
-undersøgelse af forskellige europæiske landes energiforsyning og CO2-intensitet i ElectricityMap
- Undersøgelse af vindforhold i Global Wind Atlas
- Undersøgelse af strålingsforhold i Global Solar Atlas
- Placering af vindmøller i udvalgte kommuner (GIS-øvelse)
- Klassificering af vulkantyper i Google Earth Pro undersøgelse i Island
- Lokalisering af jordskælv: Japan, USA, Mexico

Pensum fra vores grundbog: Naturgeografi - Vores verden; Mangelsen et.al., 2016, GO Forlag,  2. udgave. Sider: 64-67, 69-71, 162-167, 169-171, 193, 198-199, 201-205-212, 246-247, 250-253, 283-288, 293-297, 300-301
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ferskvand – Vil der være nok af det i fremtiden?

BESKRIVELSE
I dette forløb har eleverne med udgangspunkt i Verdensmål 6 (rent vand og sanitet) arbejdet med geofaglige problemstillinger knyttet til vandets kredsløb, grundvandsdannelse og -forurening, floder, klimaforandringer, samt forvaltning af vandressourcer. Forløbets første del vil tage udgangspunkt i grundvand og forvaltning i Danmark med fokus på forurening (vi så bl.a. første afsnit af DR-dokumentaren Byen med det giftige vand) og vi ser nærmere på den sidste istids indflydelse på Danmarks geologi. Forløbets anden del omhandler Jordanfloden - hvor eleverne arbejder med betydningen af klimatiske faktorer, forvaltningen af vand og med Jordandalens landskab (geologi, floddalens landskab).

LÆRINGSMÅL
- at kunne forklare nedbørsforskelle i Danmark og globalt
- at kunne redegøre for vandbalanceligningen
- at kunne redegøre for hvad grundvand er
- at undersøge jordbundens betydning for nedsivningshastigheden
- at kunne redegøre for årsager til forurening af drikkevandet i DK
- at kunne redegøre for forskellen på punktforurening, linjeforurening og fladeforurening
- at kunne forklare hvad et nedbørsopland er
- at forstå hvordan flodens forløb afhænger af hældningen på terrænet.
- at kunne redegøre for Jordandalens klima
- at kunne redegøre for Jordandalens geologi
- at kunne forklare de geologiske mekanismer bag riftdannelse
- at kunne analyse grafer over nedbørdunderskud og nedbørsoverskud
- at kunne redegøre for, hvordan klima, teknologi, politik og demografi påvirker forvaltningen af vandet i Jordanfloden.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, flodlandskab, den pladetektoniske model, riftdannelse (pladetektonik).

CENTRALE BEGREBER
Nedbør, fordampning, afstrømning (på overfladen), afstrømning i undergrunden/nedsivning, nedsivningshastighed, porøsitet, permeabilitet, grundvand,  istid, moræneler, erosion, transport, aflejring, nedbørsopland, spredningszone, riftdannelse, sprækkedal, kystklima, fastlandsklima, bjergarter: basalt vs. granit.

EMPIRISK ARBEJDE
Forsøg:
- Undersøgelse af forskel i porøsitet og infiltration i hhv. sand og ler
- Observation af hældningens betydning for floddalens landskab i et vandstrømskar (flodens forskellige stadier)
- Varmeledningsevne - sand og vand
- Bjergarts densitet.


Andet empiribaseret arbejde:
- Hydrotermfigur aflæsninger
- Google Earth opmålinger af topografi langs og på tværs af Jordandalen
- Google Earth undersøgelse af geologi i området: vulkaner/bjergarter/pladetektonik
- Kortanalyse af området omkring Jordanfloden (befolkningstæthed, overfladetyper/vegetationstyper, kunstvanding.

Pensum fra vores grundbog: Naturgeografi - Vores verden, Mangelsen et.al., 2016, GO Forlag,  2. udgave. Sider: 143-144, 146-155, 182-184, 199, 204, 220-221, 223, 235-237, 264-267, 269-275, 277-279
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Har regnskoven en fremtid?

Formål med forløbet

I følgende undervisningsforløb arbejdes der med casen "Har regnskoven en fremtid?". For at kunne diskutere denne problemstilling dykker vi først ned i hvorfor regnskoven er vigtig for os alle. Eleverne får igennem besøgsundervisning fra Problemknuserne et helt konkret indsigt i hvordan man arbejder lokalt med at passe på regnskoven samt hvad eleverne selv kan gøre for at være med til at passe på regnskoven igennem at se på forbrug: fødevare (fokus på soja og palmeolie), elektronik, papir og hud/hårprodukter. Desuden har vi set hvordan lokalbefolkningen og organisationer kan være med til at kæmpe for at bevare og genplante regnskoven.

Udover at forstå regnskoven som økosystem og hvilken rolle regnskoven spiller på lokalt, regionalt og globalt plan samt hvilke trusler regnskoven står overfor, så fungerer forløbet også som et repetitionsforløb, hvor vi drager paralleller og inddrager viden fra allerede gennemgået pensum eks. det globale vindsystem, ITK-zonen, solen zenitbane, vandets kredsløb, nedbørsdannelse, kulstofkredsløb til at undersøge casen. I dette forløb arbejder vi meget med koblingen mellem det globale og lokale forhold og afslutter også med at se på hvilke FN´s Verdensmål der er vigtige for at regnskoven har en fremtid.

Vigtige begreber i forløbet:
- Fødevareproduktion/ landbrugsdrift, Næringsstofkredsløb: i regnskoven vs. dansk skov, klimazone/plantebælter (fokus: tropisk klima og plantebælte: regnskov),  hydrotermfigurer, vandets kredsløb, transpiration, klimaforandringer.


Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde:
- Transpiration fra persilleplante
- Visuelanalyse af floder /regnskov i tropiske områder (Google Earth Pro)
- Hydrotermfigur-analyse
- Vandføring i Olsbækken
- Vurdere produkter i forhold til regnskovsfældning

Pensum fra vores grundbog: Naturgeografi - Vores verden, Mangelsen et.al., 2016, GO Forlag,  2. udgave. Sider: 99-118, 235-236
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer