|
Titel
2
|
Ondskab
I forløbet har vi studeret ondskab fra et filosofisk perspektiv. Vi startede med at læse Lebniz' analyse af ondskabens metafysik, hvor han redegør for naturlig og moralsk ondskab og vha. et ontologisk gudsbevis finder frem til, hvordan der kan eksistere ondskab i verden.
Nietzsche kritiserer måden, hvorpå kristne værdier og ondskab går hånd i hånd i vores opfattelse af moral, som det kommer til udtryk i f.eks. slavemoral og ressentimentet. I stedet sætter han han begreber som vilje til magt og herremoral højere.
I Dostojevskijs Forbrydelse og straf møder vi Raskolnikov, som efter at have begået en "ond" handling netop reflekterer over, hvad det vil sige at være et ualmindeligt, der er hævet over almen moral.
Arendt og Frankfuterskolen (her Adorno og Horkheimer) undersøger sammenhængen mellem oplysning, modernitet og ondskab. For Arendt handler det om ondskabens banalitet. Horkheimer og Adorno kritiserer den idé at oplysning kun har medført frihed og velfærd og problematiserer den den instrumentelle fornuft.
Alle tekster forefindes på moduler i forløbet og alle tekster foruden Beauvoir og Murdoch er fra bogen Tanker om ondskab, systime.
Leibniz, "Ondskabens metafysik"
Nietzsche, "Moralens begrundelse"
Hannah Arendt, "Ondskabens banalitet"
Dostojevksij, "Forbrydelse og straf"
Horkheimer og Adorno, "Oplysningens dialektik"
Simone de Beauvoir: "Tvetydighedens moral" (side 93-97 Kap. Handlingens modsigelser)
Iris Murdoch: "Det godes suverænitet"
|