Holdet 3g fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Theis Søgaard Hansen
Hold 2025 fi (3g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Teknologi og filosofi
Titel 2 Ondskab
Titel 3 Erkendelsestoeri, Køn og Kærlighed
Titel 4 Politisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Teknologi og filosofi

Teknologi og filosofi med fokus på AI bevidsthedsfilosofi samt Transhumanisme. I dette forløb har vi i AI delen arbejdet med 4 teorier om, hvad bevidstheden er. Vi har arbejdet med dualisme hos Descartes, med materialisme og behaviorisme hos Dennet, med biologisk naturalisme hos Searle og dobbeltaspektteorien hos Nagel. De forskellige begreber, der indgår i forløbene findes i google sliden om AI.

I transhumanisme forløbet har vi arbejdet med utilitarisme og deontologi. Vi har læst utilitaristerne Kasper Lippert-Rasmussen og Nich Bostrom og deontologen Hans Jonas samt Fukuyama, som måske også kommer tættere på at være en deontolog end en utilitarisk.

Pensum:

Sekundærtekster se lektioner.

Primærtekster AI
Searle, John: "Det kinesiske værelse" (1980) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.

Dennet, Daniel: "Bevidstheden forklaret" (1991) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.

Nagel, Thomas: "Hvordan er det at være flagermus" (1974) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.

Descartes, René: "Meditationer I & II" (1641) i Refleksion. Gyldendal. 2020.

Primærtekster Transhumanisme

Lipper-Rasmussen, Kasper: "Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?" (2002) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.

Jonas, Hans: "Mennesket som teknikkens objekt" (1979) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.

Fukuyama, Francis: "Transhumanisme - verdens farligste idé" (2004) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.


Bostrom, Nick:  "Transhumanisme - verdens farligste idé" (2004) i Teknologi og filosofi. Systime. 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskab

I forløbet har vi studeret ondskab fra et filosofisk perspektiv. Vi startede med at læse Lebniz' analyse af ondskabens metafysik, hvor han redegør for naturlig og moralsk ondskab og vha. et ontologisk gudsbevis finder frem til, hvordan der kan eksistere ondskab i verden.

Nietzsche kritiserer måden, hvorpå kristne værdier og ondskab går hånd i hånd i vores opfattelse af moral, som det kommer til udtryk i f.eks. slavemoral og ressentimentet. I stedet sætter han han begreber som vilje til magt og herremoral højere.
I Dostojevskijs Forbrydelse og straf møder vi Raskolnikov, som efter at have begået en "ond" handling netop reflekterer over, hvad det vil sige at være et ualmindeligt, der er hævet over almen moral.

Arendt og Frankfuterskolen (her Adorno og Horkheimer) undersøger sammenhængen mellem oplysning, modernitet og ondskab. For Arendt handler det om ondskabens banalitet. Horkheimer og Adorno kritiserer den idé at oplysning kun har medført frihed og velfærd og problematiserer den den instrumentelle fornuft.

Alle tekster forefindes på moduler i forløbet og alle tekster foruden Beauvoir og Murdoch er fra bogen Tanker om ondskab, systime.

Leibniz, "Ondskabens metafysik"
Nietzsche, "Moralens begrundelse"
Hannah Arendt, "Ondskabens banalitet"
Dostojevksij, "Forbrydelse og straf"
Horkheimer og Adorno, "Oplysningens dialektik"
Simone de Beauvoir: "Tvetydighedens moral" (side 93-97 Kap. Handlingens modsigelser)
Iris Murdoch: "Det godes suverænitet"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Erkendelsestoeri, Køn og Kærlighed

Forløbet har været tænkt som et forløb i teoretisk filosofi om erkendelsesteori og viden. Vi har både læse filosofiske primærtekster om basal erkendelsesteori i Refleksion (rationalisme, empirisme og skepticisme) og tekster om kærlighed og køn i Kærlighedens filosofi . Desuden har vi perspektiveret til et ikke-filosofisk emne om incel-bevægelsen, hvor vi har læst og diskueret en artikel på videnskab.dk.

De væsentligste begreber fra forløbet har været:

- sikker viden
- rationalisme, empirisme og skepticisme
- a priori, a posteriori
-  deduktion og induktion
- metafysik, fysikalisme og socialkonstruktivisme.

Udover spørgsmål til teksterne har vi arbejdet med SENAT-modellen i arbejdet med både filosofiske og ikke-filosofiske tekster.

Læsliste

Francis Bacon, "Aforismer fra Novum Organum", 1620 (filosofisk tekst fra Refleksion )
David Hume, "En undersøgelse af den menneskelige erkendelse" (filosofisk tekst fra Refleksion )
Lone Frank, "Oxytocin: Kælekemikaliet", 2008 (videnskabelig artikel fra Kærlighedens filosofi )
Søren Kierkegaard, "Kjerlighedens Gjerninger" (filosofisk tekst fra Kærlighedens filosofi )
Tor Nørretranders, "Det generøse menneske" (filosofisk tekst fra Kærlighedens filosofi )
Michel Foucault, "Seksualitetens historie", 1976 (filosofisk tekst fra Kærlighedens filosofi )
Charlie Tye, "Et kig ind i incel-ekstremisternes forskruede verden" (en ikke-filosofisk tekst fra videnskab.dk.) - https://videnskab.dk/kultur-samfund/et-kig-ind-i-incel-ekstremisternes-forskruede-verden/

Herunder er slides til undervisningsbrug i foirløbet:
https://docs.google.com/presentation/d/1zndc35GD-GB54BooPqzpx8pFZa0__IrsJB4jqGn3Egw/edit?slide=id.p#slide=id.p

Og til Foucault:
https://docs.google.com/presentation/d/1_b-cgwVlgsrTfsKLQxATkjZtIanZ83FllGXcx_elJPk/edit?slide=id.g50bea44af7_0_30#slide=id.g50bea44af7_0_30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer