Holdet 3g NgB/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Tina Munk Jensen
Hold 2025 Ng/2 (3g NgB/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte hjælpemidler til eksamen
Titel 2 Jorden
Titel 3 Klima
Titel 4 Energi
Titel 5 Vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Tilladte hjælpemidler til eksamen i faget Naturgeografi

Du må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på din computer. ”Opbevares lokalt” betyder materiale, som er gemt på din computer og ikke fx i et digitalt værktøj eller program (dog må du gerne have materiale liggende i et noteprogram).

Hvis du bruger et noteprogram (som fx OneNote) skal du kunne tilgå dine noter uden internetadgang. I OneNote gør du følgende: Synkroniser de notesbøger du skal bruge, hold dem åbne og slå automatisk synkronisering fra under eksamen.

Du må medbringe computer men IKKE telefon eller andet kommunikationsudstyr (som fx smartwatch eller smartglasses).

Du må ikke bruge digitale værktøjer og programmer m.v. (herunder AI) – dog må du bruge et tekstbehandlings- og regnearksprogram (skal fungere offline)

Du må gerne have adgang til vores grundbog NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jorden

Undervisningsbeskrivelse 3gNgB/2 (25/26) - Jorden

I dette forløb har vi arbejdet videre på forløbet “jorden” med jordens opbygning, de geologiske processer, herunder pladetektoniske bevægelser og konsekvenser. Vi startede med at arbejde med hvordan jorden er opbygget og hvordan jordens opbygning påvirker mennesket. Herefter dykkede vi ned i den pladetektoniske model og de konsekvenser der følger. Vi har arbejdet med det geologiske kredsløb, herunder bjergartsdannelse. Vi har arbejdet i dybden med jordskælv med fokus på jordskælvet i Tyrkiet i 2023, hvor vi har arbejdet med, hvorfor det blev en naturkatastrofe. I relation til jordskælv arbejdede vi også med tsunamier. Vi har arbejdet med vulkaner og problemstillingen “er vulkaner gode naboer?”

Begreber og tematikker:

Jordens opbygning
Konvektionsstrømme
Det geologiske kredsløb
Wilsons cyklus
Mineraler
Bjergarter
Sedimentære bjergarter
Metamorfe bjergarter
Magmatiske bjergarter
Dagbjergarter
Dybbjergarter
Densitet
Wegeners teori om kontinentaldrift
Den pladetektoniske model
Jordskælv og seismik
Jordskælvsbølger (P, S og overflade (R+L)
Epicenter og hypocenter
Richterskalaen
Naturfænomen vs. naturkatastrofe
Tsunamier
Vulkaner - Identificering af vulkantyper
Vulkaner - fordele og ulemper
Viskositet
VEI-skalaen
Hotspot
Hydrotermale årer
Råstoffer


Kernestof:
Jordens geologiske processer
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Empirisk arbejde/forsøg:

Undersøgelser i Google Earth Pro (GIS) - Vi har undersøgt lithosfærepladernes alder, vulkaner (herunder højdeprofiler og synlige fordele), pladegrænser (kendetegn og højdeprofiler) og jordskælv (dybde og størrelse)
Forsøg med densitet af basalt og granit og sammenholdt det med densiteten på hhv. oceanbundsplader og kontinentalplader
Klassificering af bjergarter (Sedimentærer, magmatiske(dag+dyb) og metamorfe)
Lokalisering af epicenter ud fra seismogrammer gennem: http://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/
Undersøgelse og analyse af jordskælvet i Tyrkiet 2023 - ideografisk og nometetisk undersøgelse af jordskælvet, befolkningstal og konsekvenser
En kort undersøgelse af dybden på jordskælv i Japan i 3D gennem: https://ds.iris.edu/ieb/index.html?format=text&nodata=404&starttime=1970-01-01&endtime=2025-01-01&minmag=0&maxmag=10&mindepth=0&maxdepth=900&orderby=time-desc&src=usgs&limit=1000&maxlat=81.02&minlat=-53.61&maxlon=-157.56&minlon=-150.18&zm=2&mt=ter
Forsøg - undersøgelse af forholdet mellem havdybde og hastighed (i relation til tsunamier)
Tsunamiøvelse i Google Earth pro - Vil et stenskred i Kullen give tsunami i DK? - højdeprofiler og analyser af disse ift.formlen for tsunami bølgers hastighed
Forsøg med viskositet - forskellige mængde kartoffelmel (SiO2) blandet med vand for at undersøge
Undersøgelse af vulkanrelateret eksport gennem: https://resourcetrade.earth/
Projektarbejde: Er vulkaner gode naboer?
Undersøgelse af konflikmineraler der skal bruges i den grønne omstilling gennem: https://www.iisd.org/story/green-conflict-minerals/  

Pensum:

Grundbogen: Geografi Grundbogen B

12.1 Jordens opbygning og udvikling | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=877
12.2 Pladebevægelse og konvektion | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=878
12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=880
12.3 Jordskælv og tsunami | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=876
12.4 Vulkanisme | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=879
12.6 Fremtidens råstoffer | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=882 råstoffer | NaturgeografiGrundbogen B

Ekstern materiale:

Ekspert: Tyrkiets placering på tektonisk 'mikroplade' giver masser af jordskælv | Viden | DR = https://www.dr.dk/nyheder/indland/derfor-er-tyrkiet-og-syrien-saa-haardt-ramt-af-jordskaelv
Oliver Rubin Naturkatastrofer og samfund s. 9-22 - Udleveret på PDF2
https://www.usgs.gov/news/featured-story/m78-and-m75-kahramanmaras-earthquake-sequence-near-nurdagi-turkey-turkiye
https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eventpage/us6000jllz/executive
https://videnskab.dk/naturvidenskab/jordskaelv-i-tyrkiet-kan-det-nogensinde-blive-sikkert-at-bo-et-sted-hvor-jorden-ofte-ryster-sig/
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami
Geodetektiven s. 120-123  + s. 124-127 - Udleveret på PDF
https://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Disasters_DK/SEMT6P9TVPG_0.html
https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_4_2007.pdf - særligt s. 12-17
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/kan-redde-liv-droner-flyver-ind-over-farlige-vulkaner-forudsige-udbrud


Video og andet materiale:

See the global impact of the sixth-largest earthquake ever  = https://www.youtube.com/watch?v=34zTrUPFeiI
Terra Explained - The Wilson Cycle: Earth's Story of Continents in Motion = https://www.youtube.com/watch?v=fowqH0HgX2w
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-rammer-jordskaelv-nogle-lande-saa-haardt_271990
“Tsunamien - 10 år efter” - Dokumentar
“Vulkaner” de ti største trusler ved vulkanudbrud - Dokumentar
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om jordskælvet i Tyrkiet 25-09-2025
Arbejds selv når du ikke fremlægger 08-10-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima

Undervisningsbeskrivelse 3gNgB/2 (25/26) - Klima

I dette forløb har vi arbejdet med klima med fokus på forskellige processer og hvad det påvirkes af, samt hvad det påvirker. Vi har været på besøg på Københavns Universitet og FN-byen hvor vi har arbejdet med klimaet gennem geologisk tid og bæredygtige produktionsmetoder, samt hvordan internationalt arbejde fungerer. Vi har haft særligt fokus på orkaner, hvor vi har lavet en større skriftlig opgave om orkanen Katrina og fremtidens klima, hvor vi har lavet projektarbejde.
  
Begreber og tematikker:
Breddegradernes betydning
Solens indstrålingsvinkel og solintensitet
Jordens hældning
Årstidsvariation
Vejr og klima
Termiske og dynamiske lufttryk
Tør- og fugtadiabatisk afkøling
Kystklima og fastlandsklima
Hydrotermfigur
Hedebølger
Albedo
Vahls klimaklassifikation (klimazoner og plantebælter)
Energibalancen og strålingsbalancen
Langbølget og kortbølget stråling
Drivhuseffekten
Klimaforcering
IPPC og klimascenarier (RCP og SSP)
Klimamodeller
Feedbackmekanismer
Tipping point
Havstrømme og den termohaline cirkulation
Vands densitet
Det globale tryk- og vindsystem
Tropiske orkaner
Corioliseffekten
Monsuner
Solens zenitbane
ITK (den intertropiske konvergenszone)
Konvektionsnedbør
Konvergensnedbør
Stigningsnedbør og føhnvind
Parisaftalen
Klimaforandringer
Konsekvenser af klimaforandringer
Modellering og usikkerheder ved klimascenarier


Kernestof:
Jordens geologiske processer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Empirisk arbejde/forsøg:
Undersøgelse af den termohaline cirkulation gennem forsøg med densitet på koldt/varmt og salt/ikke-salt vand - både på KU og på gymnasiet
Undersøgelse af fortidens klima på Grønland gennem klassificering af blade (KU)
Undersøgelse af betydningen af solens indstrålingsvinkel gennem: https://cimss.ssec.wisc.edu/wxfest/SunAngle/sunangle.html  
Undersøgelse af forskelle og ligheder ved forskellige hydrotermfigurere gennem: https://en.climate-data.org/   
Undersøgelse af de globale vejrforhold gennem: https://www.windy.com/da
Forsøg med forskellige materialers varmkapacitet ift. kystklima og fastlandsklima
Undersøgelse af albedo, CO2 og skyers påvirkning af strålingsbalancen gennem: https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/Climate%20Change.nlogo
Feltarbejde: Strålingsbalancen forskellige steder tæt ved gymnasiet (måling af kort- og langbølget stråling)
Undersøgelse af fremtidens klima (fokus på temperatur og nedbør) gennem data fra: https://interactive-atlas.ipcc.ch
Forsøg: Konvektionskammer - hvordan varm luft bevæger sig ift. omkringliggende luft
Undersøgelse af orkaner fra 2025 med fokus på bevægelsesretning, lufttryk, vindhastighed, nedbør og stormflod gennem: https://www.ventusky.com/   
Undersøgelse af den specifikke orkan “Katrina” (23. – 31. august 2005) med fokus på havets temperatur, vindhastighed og nedbør gennem: https://www.ventusky.com/
Undersøgelse af New Orleans topografi/højde gennem selvkonstruerede tværsnit lavet i Google Earth Pro
Undersøgelse af fremtidens sommermonsuner gennem: https://interactive-atlas.ipcc.ch/regional-information
Projektarbejde om fremtidensklima i Danmark, Grønland og Nigeria. Kortarbejde lavet i: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/ og https://interactive-atlas.ipcc.ch

Pensum:

Grundbogen: Naturgeografi Grundbog B
10.5 Temperatur, årstid og lufttryk | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646  
7.7 Klimazoner bliver påvirket| NaturgeografiGrundbogen B =  https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=805
7.2 Energibalance og klimascenarier | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=800    
7.3 Udfordring ved klimamodellering | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=801
7.8 Havstrømme og klimaet | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=806
10.6 Tørke og det globale vejr | NaturgeografiGrundbogen B =
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=874
10.11 Tropiske orkaner og storme | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=860
10.7 Monsun og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=866
7.6 Klimastatus og fremtiden | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=804
7.9 Klimaløsninger | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=807

Ekstern materiale:
https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/den-sidste-fisk/oekologisk-sammenhaeng/vejr-og-klima
“Tilbagekoblings- eller feedbackmekanismer” - udleveret som PDF (fra naturgeografiportalen)


Video og andet materiale:
Video om solhøjden: 2.3.2 Breddegradens betydning | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=333#c685   
NASA: Why does the Sun Matter for Earth’s Energy Budget? = https://youtu.be/82jE-yvB8xU  
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvornaar-er-det-for-sent-at-redde-klimaet_271993
Ift Corilis effekten: https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A + https://www.youtube.com/watch?v=aeY9tY9vKgs
Orkaner: https://www.experimentarium.dk/vejr/orkanen-irma-saadan-opstaar-en-orkan/
Orkanen Melissa: https://www.dr.dk/nyheder/vejret/satellit-og-dronebilleder-viser-melissas-haergen-i-caribien +
https://www.dr.dk/nyheder/udland/indbyggere-i-black-river-vi-har-brug-massiv-hjaelp
Tyfonen Ragassa: https://www.dr.dk/nyheder/vejret/verdens-staerkeste-tyfon-har-kurs-mod-hongkong
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/derfor-er-det-saeson-tropiske-orkaner-lige-nu   
Hurricanes 101 | National Geographic= https://www.youtube.com/watch?v=LlXVikDkyTg    
https://lex.dk/stormen_Katrina   
https://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Disasters_DK/SEMQKQ1YRYG_0.html (Kun indtil zip-filer nævnes)
https://www.dr.dk/nyheder/udland/new-orleans-naesten-totalt-oversvoemmet  
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvornaar-er-det-for-sent-at-redde-klimaet_271993




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Noter til Test 27-10-2025
Arbejd selv 29/10 - Laves individuelt 29-10-2025
Orkaner Aflevering 17-12-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi

Undervisningsbeskrivelse 3gNgB/2 (25/26) - Energi

I dette forløb har vi arbejdet med FN’s verdensmål nr. 7 “Bæredygtig energi” ved at undersøge forskellige typer af energi Vi har arbejdet med olie som en ikke bæredygtig energikilde, herunder kulstofkredsløbet, oliedannelse og oliemigration. Vi har arbejdet med flere potentielt bæredygtige energikilder og lagringsteknologier, herunder deres fordele og ulemper. Vi sluttede forløbet af med projektarbejde om fremtidens energiforsyning i Danmark.

Begreber og tematikker:
FN Verdensmål - mål 7
Energityper og energiformer
Globalt energiforbrug
Parisaftalen
Kulstofkredsløbet
Konsekvenser af menneskets påvirkning af kulstofkredsløbet
Geologiske tidsperioder
Superpositionsprincippet
Porøsitet
Permeabilitet
Oliedannelse
Olieressource og -reserve
Oliebjergarter
Oliefælder
Carbon Capture and Storage (CSS)
Geografisk variation ift. diverse energikilder
Vindenergi
Solenergi
Solceller og solfangere
Geotermisk energi
Bioenergi
Fjernvarme
Geotermisk energi
Saltenergi
Osmose
Diffusion
Power to X
Energilagring i salt


Kernestof:
Jordens geologiske processer
Det globale kulstofkredsløb

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Empirisk arbejde/forsøg:
Undersøgelse af globale og nationale befolkningstilvækst udvikling gennem: https://ourworldindata.org/population-growth
Undersøgelse af FN Verdensmål 7.1 adgang til energi gennem: https://ourworldindata.org/grapher/share-of-the-population-with-access-to-electricity
CO2’s betydning for temperaturudvikling - Modelforsøg
Undersøgelse af forsuring af oceanerne grundt større optag af opløst kuldioxid gennem: IPCC WGI Interactive Atlas: Regional information
Undersøgelse i global ændring af kuldioxid udledning gennem: https://ourworldindata.org/explorers/co2   
Olieforsøg - oliemigration
Undersøgelse af projekter, der arbejder med lagring af CO2 i undergrunden gennem: https://www.sccs.org.uk/expertise/global-ccs-map
Undersøgelse af mest optimale placering af vindmøller ud fra vindkapacitet, ruhed og baymetri gennem:  Global Wind Atlas
Undersøgelse af potentialet for solenergi og den optimale hældning på solpaneler gennem: Global Solar Atlas
Undersøgelse af de geotermiske potentiale i Danmark gennem: https://data.geus.dk/geoterm/
Muligheder for energiproduktion fra saltanlæg via undersøgelse af saltstrukturer gennem GEUS med geotermisk reservoir.
Osmoseforsøg i kartofler
Kort undersøgelse af et øjebliksbillede af energiproduktion i Danmark  gennem: https://energinet.dk/energisystem_fullscreen
Projektarbejde om Danmarks nye energiforsyning

Pensum:

Grundbogen: Naturgeografi grundbogen B
6.4 Omlægning af energikilder | NaturgeografiGrundbogen B =   https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=826
4.1 Klimaneutral energiomstilling | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=778   
7.5 Kulstofkredsløb – kuldioxid og metan | NaturgeografiGrundbogen B =  https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=803#c8823
6.2 Gas og olie | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=824   
6.1 Stop for indvinding af gas og olie? | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=823   
5.1 Valget af energityper | NaturgeografiGrundbogen B =  https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=788
5.2 Vindenergi | NaturgeografiGrundbogen B =   https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=789   
5.3 Solenergi | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=790  
5.4 Geotermisk energi | NaturgeografiGrundbogen B  = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=791
5.9 Biomasse og biogas | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=796
5.8 Salt – energibærer og energiproduktion | NaturgeografiGrundbogen B =   https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=795  
4.8 Smeltet salt – energilagring | NaturgeografiGrundbogen B  https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=785  
4.6 Energibærer – Power-to-X | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=783

Ekstern materiale:
Solceller vil ændre Danmark: 'Det er en voldsomt stor forandring' = https://www.dr.dk/nyheder/penge/solceller-vil-aendre-danmark-det-er-en-voldsom-stor-forandring
Gigantiske batteri-parker skyder op rundt omkring i verden - og udviklingen går kun én vej = https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/gigantiske-batteri-parker-skyder-op-rundt-omkring-i-verden-og-udviklingen-gaar
Geotermisk energi: Forsker: Varmt vand fra undergrunden kan dække halvdelen af Danmarks varmebehov = https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forsker-varmt-vand-fra-undergrunden-kan-daekke-halvdelen-af-danmarks-varmebehov
Bioenergi/biogas: 30 nye biogasanlæg på vej: Borgere frygter gylle-stank, spolerede udsigter og ejendomsværdier i frit fald = https://www.dr.dk/nyheder/indland/30-nye-biogasanlaeg-paa-vej-borgere-frygter-gylle-stank-spolerede-udsigter-og
Fjernvarme:https://grevefjernvarme.dk/faa-fjernvarme/hvad-er-fjernvarme

Video og andet materiale:
Hvor skal strømmen komme fra, når vinden ikke blæser? = https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs
Teknologi kan fjerne CO2 fra luften = https://www.youtube.com/watch?v=djywGVHgMZY
Vindmøllerne har et stort problem. Kan man løse det? = https://www.youtube.com/watch?v=HOVgS0JveAc
P3 Essensen: Er solceller Danmarks fremtid? =  https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-er-solceller-danmarks-fremtid_393148  
Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof = https://www.youtube.com/watch?v=VBwf1sMkUdQ
Geotermisk energi: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/jordens-indre-radiator
Osmose forklaret af biologilærer. Diffusion. Demo-forsøg med kartoffel. = https://www.youtube.com/watch?v=kKF81etuW-A  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv 03-02-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vand

Undervisningsbeskrivelse 3gNgB/2 (25/26) - Vand


I dette forløb har vi arbejdet med vand og forskellige problematikker i forbindelse med vand. Vi har set på vandets kredsløb, grundvandsdannelse og forurening af dette. Derudover har vi undersøgt problemerne, der følger når der er for meget eller for lidt vand. Med et generelt fokus på klimaændringernes påvirkning af vandet i DK og Amsterdam i Holland.

Begreber og tematikker:
Verdensmål nr. 6: Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.
Vandforekomster
Vandets kredsløb
Vandbalanceligningen
Global nedbørsvariation
Det globale vindsystem
Nedbørsændringer grundet klimaændringer
Kondensation/dugpunkt
Mætning og mætningskurven
Fordampning - Evapotranspiration, evaporation + transpiration
Aktuel og potentiel fordampning
Afstrømning - Overjordisk + underjordisk
Mættet og umættet zone
Jordtyper i Danmark
Permeabilitet og porøsitet
Grundvand og grundvandsdannelse
Regional forskel i nedbør, fordampning og grundvandsdannelse i Danmark
Virtuelt vand
Vandmangel og årsager til det - Fysisk og økonomisk
Recirkulering af spildevand
Lokal afledning af regnvand (LAR)
Forurening
Pesticider
Linjeforurening og fladeforurening
PFAS
Fosfor og Nitrat
Stormfloder
Havniveaustigninger
SSP-scenarier
Vejrhændelser
Ekstremnedbør
Datausikkerhed
Infiltration
K-værdi
Nedsivningspotentiale
Befæstede/ubefæstede overflader
Kapillære kræfter
K-værdi
Infiltration
Klimaforebyggelse
Klimasikring/klimatilpasning
Storbyers vandproblematikker
Saltvandsintrusion
Bæredygtighed
Urbane varmeøer

Kernestof:

Jordens geologiske processer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Empirisk arbejde/forsøg:
Undersøgelse af vandbalancen i forskellige klimazoner i ArcGIS: https://livingatlas.arcgis.com/waterbalance/
Undersøgelse af projekter med recirkulering af vand vha.: https://water360.com.au/map/ og undersøgelse af vandstress i områderne vha.: https://www.wri.org/applications/aqueduct/water-risk-atlas
Undersøgelse af jordbundsforhold og drikkevandsprøver i lokalområde og Danmark med fokus på pesticider og PFAS vha kort fra GEUS: https://data.geus.dk/geusmap
Undersøgelse af fremtidens stormfloder vha.: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/
Undersøgelse af virtuelle og rigtige boringer af undergrunden ved gymnasiet ift. potentiel infiltrationsevne vha: https://geostudy.geo.dk/access/88097D44-53FG-43E4-B3B5-80B95EC53RFK
Feltarbejde: Infiltrationsevne ved forskellige overflader på gymnasiet
Undersøgelse af vandbalancen i storbyer (fokus på New Delhi og Jarkarta) via: https://livingatlas.arcgis.com/waterbalance/
Undersøgelse af den indiske by Chennais ændrede størrelse og overfladiske vandreservoir (søer) gennem historiske billeder i Google Earth Pro
Feltarbejde - Risikoanalyse af områder i nærheden af gymnasiet med udgangspunkt i de tre bæredygtighedsdimensioner og KAMP med fokus på fremtidens nedbør: https://kamp.klimatilpasning.dk/
Projektarbejde med fokus på Amsterdams fremtidige problematikker grundet klimaforandringer. Herunder: Undersøgelse af Amsterdam og Hollands højde - tværsnit i Google Earth Pro, Undersøgelse af fremtidens havniveau via: https://sealevel.nasa.gov/ipcc-ar6-sea-level-projection-tool, Undersøgelse af urbane varmeøer via: https://www.klimaateffectatlas.nl/en/viewer, Undersøgelse af oversvømmelser ved forskellig nedbørsintensitet via bluespotkort: https://www.klimaateffectatlas.nl/en/viewer

Pensum

Teksterne fra My:Life.dk https://undervisning.life.dk/vk

Naturgeografi Grundbogen B (E-bog)
10.1 Vandbalancen og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=873
10.2 Recirkulering af spildevand | NaturgeografiGrundbogen B =
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=875
10.3 PFAS, pesticider og grundvandsressourcen| NaturgeografiGrundbogen B =  https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=285
3.6 Storbyens drikkevandsforsyning | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=751
3.5 Byens overflader og nedbør | NaturgeografiGrundbogen B = https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=757  


Andet pensum
https://lex.dk/grundvandsforurening_og_-beskyttelse
https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-stormflod
https://klimatilpasning.dk/kommuner-og-forsyning/loesninger/teknologiske-loesninger-anlaegsprojekter/hverdagsregn-og-skybrud

Video og andet materiale:
Grundvandet i Danmark=  https://www.youtube.com/watch?v=9T4PeoGHJ_o
Den store vandkamp, Horisont, DR1, 20/04/09
Vi bygger det væk, Klimaforandringer, DR1,  12.02.2019 - (https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test klima og energi 03-03-2026
Posters fra Amsterdam Projekt 08-05-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer