Holdet 2h PsB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Theis Olsen
Hold 2025 Ps/h (2h PsB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 barndommens betydning
Titel 2 Ungdommen nu til dags
Titel 3 Hukommelse og læring
Titel 4 Ondskab
Titel 5 Feltarbejde
Titel 6 Klinisk psykologi
Titel 7 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 barndommens betydning

Hvad påvirker vores livslange udvikling? Hvad skal der til i den tidlige barndom for at skabe en god udvikling i barnet? Hvordan påvirker omsorgssvigt barnet? Hvorfor er der nogen, der klarer den på trods af en dårlig start på livet, mens andre ikke gør?

Forløbet startede med en generelt intro til psykologi som fag, hvorefter vi gik i gang med at undersøge forskellige faktorer, der påvirker vores udvikling gennem livet med særligt fokus på barndommen.
Vi har undersøgt den dynamiske systemteori, den genetiske indflydelse, femfaktormodellen, Bowlby og Ainsworths teorier om tilknytning og Stern. Afslutningsvist har vi lært om resiliens, herunder Kauaiundersøgelsen og de risiko- og resiliensfaktorer (beskyttende faktorer) der blev fundet i undersøgelsen.

Vi har undervejs analyseret følgende cases:  Er du mors lille dreng?, Min barndom i helvede.


PsykC s. 14-16 + 21-32 (intro til faget og fagets metoder)
PsykC s. 42-58 + 60-66 + 93-98
Uddrag fra Psykologiens Veje: Bowlby og Ainsworth, Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt, Risiko- og resiliensfaktorer

Vi har set:
Lille menneske - hvad føler jeg (DR1, 2007)
Er du mors lille dreng (TV2, 2008 - oprindelig 1998)
Mors lille dreng på egne ben (TV2, 2017)
Min barndom i helvede (DR, 2012)
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget
”Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge” Dr.dk af Simone Nielsen m.fl. 10 okt. 2022.
”Case: Patrick” Ukendt.
”Min indre kode” af Lone Frank 2014 dr.dk
”Lille menneske - hvad føler jeg” DR 2007
”Cynthias skjulte tårer er endelig kommet frem”
”Man gør et barn fortræd” af Heidi Vesterberg og Torben Benner
”Børn kan tåle lidt af hvert” af Tine Eiby.
"Hvad karakteriserer børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt?" Publiceret: 31.10.2013. Vidensportal.dk

Teorier og begreber:
Grunde til mistrivsel: Acceleration, Præstation, Psykologisering
Den dynamiske systemteori
Femfaktormodellen
Evolutionspsykologien
Genetik og personlighed
Tvillingestudier
Epigenetik og miljøets påvirkning af gener
Bowlby – Tilknytningsfaser, Tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd
Ainsworth – fremmedsituationstesten, tilknytningstyper
Stern udviklingsteori – Ansigsduetter, vitalitetsfølelser, affektiv afstemning,
Edward Tronick - stillface eksperimentet
Typer af omsorgssvigt
Børns reaktioner på omsorgssvigt
Risiko og resiliens


Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdommen nu til dags

Hvad kendetegner livet som ung i det senmoderne samfund? Hvorfor er der flere og flere unge der kæmper med psykiske problemer som f.eks. stress? Hvordan påvirker SoMe unge mennesker? Er det nemmere eller sværere at være ung i dag end for bare 50 år siden?

I dette forløb har klassen set nærmere på identitetsudvikling i det senmoderne samfund ud fra især Giddens og Gergens identitetsbegreber. Vi har fokuseret på Goffmans begreber om bl.a. selviscenesættelse, front stage og back stage og bagefter brugt Meyrowitz sekundære selviscenesættelse og side stage til at hjælpe os med at forstå de sociale mediers rolle i unges liv og identitetsdannelse. Endvidere har vi set på valgets paradoks med Barry Schwartz.
Vi har kigget lidt på kønsroller og kønsidentitet, samt unges risikoadfærd (især de unge drenges) og undersøgt biologiske forklaringer på fænomenet.


Vi har undervejs analyseret tre cases: Freja 21 år, De perfekte piger - historien bag historien og den afsluttende case (Det perfekte liv er en syg tendens i tiden + Nutidens unge)


Materiale:
PsykC s. 81 + 145-162 + 164-173
Scannede sider om Goffman og Meyrowitz (taget fra "Fra celle til Selfie)

Vi har set:
Youtubeklip (link er på timerne)
Dumme mænd dummer sig på DR2 (DR2, 2020)
Prinsesser fra blokken 1. afsnit (DR, 2016)
De perfekte piger - historien bag historien (DR1, 2015)
”Tendensen: er friheden blevet et fængsel?”, Poul Erik Jakobsen, Jyllands-Posten, 10. oktober 2003
Det normale ungdomsliv”, Edith Rasmussen, Jyllandsposten 24. august 2005.
”Mor og datter bliver venner på Facebook”, Thomas Møller Larsen, MetroXpress 12. maj 2011.
”Vil du ikke nok ’like’ mig?”, Anne-Marie Dahl. Psykologinyt nr. 13, 2013.


Kernestof:
Personlighed og identitet
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping

Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

Socialpsykologi
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Teorier, begreber m.m.
Giddens – senmoderne, Adskillelsen af tid og rum, Udløftningen af sociale relationer fra lokale sammenhænge, En øget og gennemgribende refleksivitet, Narrativer
Gergen – sam-handling, mange/flydende identiteter, sam-flydelse.
Sociale medier og identitet – ansigsløs kommunikation, rolleeksperimenter, flertals misforståelser,
Goffman - frontstage og backstage, facework, autenticitet, troværdighed
Joshua Meyrowitz - sidestage"-perspektiv
Kønsidentitet, kønsroller: biologisk og kulturel forklaring
Risikovillighed – modningsmæssig ubalance i hjernen: socio-emotionelle netværk, kognitive kontrol netværk
Stress: akut, kronisk, kamp, frys, flygt, kronisk stress, symptomer, konsekvenser
Krav/kontrol modellen, ”Antagelse-belønning-ubalance-modellen”,
Individuelle forskelle: høje idealer, neuroticisme og pssimistisk forklaringsstil, manglende social kapital, manglende oplevelse af sammenhæng (Antonovsky) OAS.
Coping – Aktiv, passiv, problemfokuseret, følelsesorienteret
Barry Schwartz: HANDLINGSLAMMELSE, MINDRE TILFREDSHED MED DET VALG, VI SÅ TRÆFFER

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hukommelse og læring

Hvordan optager og bevarer man bedst information i sin hjerne? Kan man overhovedet stole på sin hukommelse? Hvordan påvirker motivation ens indlæring?

I dette forløb har klassen set nærmere på, hvordan hjernen opfanger og lagrer information. Vi har undersøgt hvordan opmærksomhed spiller en vigtig rolle i indlæring, og hvordan telefoner og computere kan påvirke vores opmærksomhed i undervisningen. Vi har testet hukommelsen, undersøgt dens opbygning og talt om falske erindringer.
Derefter har vi gennemgået to motivationsteorier; selvbestemmelsesteorien fra Ryan og Deci og Banduras teori om mestringsfornemmelse. Vi har undersøgt Blooms taksonomi. Vi har endvidere undersøgt forskellen på folkeskolen i Kina og Danmark.
Afslutningsvis har klassen kort gennemgået Piaget og Vygotskys syn på læring samt Kahnemans dobbeltprocesteori.

Vi har undervejs analyseret flere cases blandt andet: Farlige Forklaringer + Gladere og klogere børn: Udeskole er et stort hit (findes i PsykC) + 9.z mod Kina


Artikel fra Zetland: "Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket. Din hukommelse snyder dig" af Torben Sangild



PsykC s. 101-121, 124-137
Artikel fra Zetland: "Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket. Din hukommelse snyder dig" af Torben Sangild
Psykologiens veje – Vygotsky og Piget

”The social dilemma” af Jeff Orlowski 2020
”Børn uden hukommelse” 2013
Farlige forklaringer (DR1, 2003)
Youtubeklip (link er på timerne)
60 minutes Eye Witness del 1 og 2 (youtube)

9.z mod Kina afsnit 4 (DR1, 2013)
Trine Lundager, ”Vi trækker hinanden op”, Politiken, 3 marts 2003   
Helle Kjærulf, ”De små problemknusere”, Børn og Unge nr. 02, 2002
Maria Becher Trier ”Lærer siger fra: Nationale test slukker lyset i elevernes øjne” Folkeskolen.dk, 30 november 2017
Jens-Peter Thomsen, ”Dygtige børn af kortuddannede forældre stiler lavere end akademikerbørn”, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 3 mart 2017


Kernestof:
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen


Teorier og begreber:
Persuasive technology, opmærksomhed på sociale medier, dopamin,
Fokuseret (selektiv) opmærksomhed, Delt opmærksomhed, automatiske processer, opgaveskift
Hukommelse – Multilagermodel over hukommelsen, sansehukommelsen, arbejdshukommelsen, den centrale dirigent, visuel kanal, auditive kanal, gentagelse,  meningsfuldhed, flere sanser til bearbejdelse, klumpning,
Cole og Scribners forsøg – tværkulturel undersøgelse.
ADHD og hukommelse
Langtidshukommelsen – semantiske lager, Det episodiske lager, Det procedurale lager (implicit), Det emotionelle lager (implicit), Det sansemæssige lager (implicit)
Richard Ryan og Edward L. Deci – selvbestemmelsesteorien, ydre motivation, indre motivation: Behovet for at have kompetence, Behovet for at høre til, Behovet for at have autonomi
Albert Bandura – mestringsfornemmelse, Tidligere erfaringer med succes og fiasko, Observation af at dygtige og kompetente rollemodeller, Feedback og opmuntring fra andre, Evnen til at kunne forstå og kontrollere sine egne følelser og reaktioner
Tænkning
Blooms taksonomi
Jean Piagets – assimilation, akkommodation
Vygotskys - zonen for nærmeste udvikling
Kahnemans dobbeltprocesteori - System 1 og 2,
Tænkningens fejltrin - kognitive bias, aktør-observatør-favorisering, Gamblerfejlslutningen, tilgængelig-information-bias, Anker-effekten, bekræftelsestilbøjelighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ondskab

Menneskets skyggesider



Vi har i dette forløb arbejdet med 2 primære vinkler på ondskab; den socialpsykologiske og en mere individpsykologisk forklaring
I dette forløb har startede vi med at se nærmere på fordomme og stereotyper ved bl.a. at undersøge Jane Elliotts forsøg med "brown eyed, blue eyed". Vi har talt om diskrimination og forsøgt at komme med forslag til, hvordan fordomme kan mindskes, når de først er opstået f.eks. gennem kontaktteorien. Vi arbejdet med gruppedynamiske processer som gruppepolarisering, gruppepres, konformitet og gruppetænkning. Endvidere har vi set på udfordringer ved at lave psykologiske undersøgelser.
Vi har også arbejdet med dyssocial personlighedsforstyrrelse og set på Peter Lundin og Peter Madsen.



Materialer:

Psyk C s. 74-76, 192-209
PsyB s. 312-336, 345-349

En morder vender hjem – TV2 2000
Moderen på den hvide hest – DR 2016
Into the deep – Emma Sullivan 2022
Sikringen - Indefra med Anders Agger – DR 2025

Teorier og begreber:
Stereotyper, fordomme, diskrimination
Forklaringer på fordomme: evolutionspsykologisk, neuropsykologisk, social-kognitiv, mediemæssig, Kulturelle perspektiver
Jane Elliots forsøg
Kontaktteorien –
Realistisk konfliktteori Sherif -
Social identitetsteori
Gruppepolarisering
Dyssocial personlighedsforstyrrelse
Årsager – Gener (MAOA-L), skader i hjernen, Miljø
Robert Harre psykopatitjekliste
”Behandling”
Mental observation
Køn og kriminalitet, hormonelle forskelle, social kognition, socialiseringen, kønsstereotyper



Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Supplerende
- Retspsykologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Klinisk psykologi

VI har i dette forløb arbejdet med kliniskpsykologi. Vi har undersøgt grænsen mellem det ”normale” og det ”anormale” og set på hvordan samfundet måske kan forklare det stigende antal diagnoser i Danmark. Så har vi arbejdet med OCD og skizofreni, hvor vi har set på årsager, symptomer og behandling.

Materialer
PsykB side 30, 39, 408-427, 458-465
”Skizofreni” fra Psykologiens veje
”Angst” fra Psykologiens veje
”Tabu om psykisk sygdom” fra Psykiatrifonden
https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tabu-fordomme/tabu-om-psykisk-sygdom
”Styret af stemmer” afsnit 4 2020 DR
”Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt” videnskab.dk 2. marts 2014. Marie Barse
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skizofreni-intensiv-behandling-har-stor-effekt/
"Sindsyg farlig" TV2 2004.
”Forskere: Skizofreni bør afskaffes som diagnose” videnskab.dk 3 feb. 2016 af Anne Ringgaard
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-skizofreni-boer-afskaffes-som-diagnose/
”Ud af skizofrenien” TV midtvest 2024
”Næsten alle børn med angstlidelsen OCD kan hjælpes med kognitiv terapi”  videnskab.dk 21. Maj 2019 af Marie Barse
”Camilla har skizofreni: jeg har lært at leve et godt liv på trods af min sygdom”, Kasper Sølvsten, Kristeligt Dagblad, 12. december 2015
”Børn af skizofrene bliver psykisk syge”, Gunver Vestergård, videnskab.dk, 15.marts 2010
”Konceptet 'skizofreni' er ved at dø – her er forklaringen” Simon McCarthy-Jones, 30. jan. 2018
”Vi lever ikke i en diagnosekultur, men i et samfund i forandring” af Pernille Darling Rasmussen 4 jan. 2023

Kernestof
- inklusion og eksklusion
- stereotyper, fordomme og diskrimination
- kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
- selv, identitet
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
- Undersøgelsesmetoder

Supplerende
- Klinisk psykologi


Teori og begreber
Historiske og kulturelle opfattelser af psykiatri
Tabu
Stigma, selvstigmatisering
Psykologiske normtyper – statistisk-, ideal-, funktionel-norm
Fordomme om psykisk sygdom:  i miljøet, selv-fordomme, institutionaliserede fordomme
Diagnose (ateoretiske), kritik (lav reliabilitet)
Skizofreni – årsager, symptomer og behandling
OCD – årsager, symptomer og behandling
Kognitiv terapi
Diagnosekultur, patologiseringsforklaringen, epidemiforklaringen
Senmoderne samfund - Giddens
Hartmut Rosa - acceleration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Opsamling

Vi samler op på året og gennemgår de vigtigste pointer med fokus på teori, begreber og metode fra forløbende. Envidere skal vi arbejde med synopsis skrivning og forberedelse til mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer