|
Titel
2
|
Filosofi: Kunsten at Leve
Forløbet introducerer Stoicismen som selvstændig skole indenfor antik filosofi.
Fokus er primært på romersk stoicisme ved Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius (med enkelte referencer til Musonius Rufus), men der trækkes også paralleller til tidlig græsk stoicisme i form af Zenon, Kleanthes og Chrysippos.
Af de tre emneområder indenfor stoicisme (fysik, etik, logik) har hovedfokus været på etikken, mens de andre emneområder kun er berørt perifert.
Forløbets progression er baseret på de tre stoiske discipliner formuleret af Pierre Hadot:
1) Begærets Disciplin (orexis): At forstå verdens indretning og vores egen plads i den og følgelig kun stræbe efter de ting, som er passende (læs: realistiske) for os at stræbe efter. “Stoisk accept”.
2) Handlingens Disciplin (hormê): At drage omsorg for og interagere moralsk korrekt med vores medmennesker. “Stoisk filantropi”.
3) Samtykkets Disciplin (sunkatathesis): At leve i overensstemmelse med vores fornuft ved at overvåge vores bedømmelse af omverdenen. “Stoisk mindfulness”.
Kernestof:
- Marcus Aurelius, Meditationer, II.1, II.5, II.11, IV.4, IV.24, IV.49, V.20, VI.40, VII.56, IX.6, IX.13, IX.33, IX.34, X.29
- Epiktets Håndbog: §1, §3, §8, §20
- Epiktet, Diatriber, II.18.24
- Seneca, Breve om det rette liv, Brev 1, Brev 12 (uddrag), Brev 13 (uddrag), Brev 88 (uddrag), Brev 107 (kort uddrag), Brev 13 (kort uddrag)
- Seneca, Om Sindsro, afsnit X+XI
- Cicero, Om det højeste gode og slette, bog 3 afsnit 20-22.
- Cicero, Forpligtelser, bog 1 afsnit 11-17
Perspektiverende materiale:
- Sindsrobønnen af Reinhold Niebuhr (1932)
- Film: Young Plato (2021), instrueret af Neasa NiChianáin & DeclanMcGrath
|