|
Titel
3
|
Forløb#3 Valget
I dette forløb har vi arbejdet med de grundlæggende ideologier, der udgør fundamentet for det danske partisystem frem mod Folketingsvalget 2026.
Vi har undersøgt, hvordan klassiske tankegange som liberalismens fokus på individets frihed og natvægterstaten, konservatismens ønske om "forandring for at bevare" og socialismens vægtning af økonomisk lighed og solidaritet fortsat præger debatten.
Vi har set på, hvordan det gamle firepartisystem, der var bygget på tydelige klassekonflikter, er blevet erstattet af et mere fragmenteret landskab med catch-all partier og mediepartier, som kæmper om midtervælgerne. Udover det har vi set på partiadfærd. Vi har set på medianvælgerteori (Down), Kaare Strøm (vote, policy og office seeking) og Molins model. Vi har arbejdet med politiske skillelinjer - vi har set på forskellen mellem ny- og gammelpolitik, og set på andre skillelinjer (Land/by, arbejdsgiver/arbejdstager, Traditionelle værdier/ moderne værdier, centralt/decentralt).
I vores analyse af vælgeradfærd har vi anvendt begreber som nærhedsprincippet og retningsprincippet for at forstå, hvorfor vælgerne i stigende grad rykker mod nye partier som Moderaterne eller Danmarksdemokraterne. Vi har dykket ned i moderne politisk kommunikation, hvor partierne forsøger at vinde kampen om dagsordenen gennem priming og framing. Her har vi brugt Goffmans begreber om frontstage og backstage til at afkode politikeres selviscenesættelse på sociale medier, såsom Lars Løkke Rasmussens brug af TikTok, og diskuteret, om den politiske substans er ved at blive erstattet af personfokus og "selfie-politik".
Forløbet har også belyst væsentlige strukturelle udfordringer i det danske samfund, herunder det kønsopdelte arbejdsmarked. Vi har arbejdet med begreber som horisontal kønsopdeling, hvor mænd og kvinder vælger forskellige brancher, og vertikal kønsopdeling, som forklarer manglen på kvinder i topledelse. Vi har diskuteret de samfundsøkonomiske konsekvenser af dette, såsom flaskehalse og tab af talent, samt set på de retlige rammer i Ligelønsloven og Ligebehandlingsloven. Her har vi konkret set på medborgerskab (rettigheder og pligter), hvor vi har diskuteret og talt om kvindelig værnepligt.
Disse emner er smeltet sammen i aktuelle politiske casestudier, som for eksempel Det Konservative Folkepartis markante kursændring i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft fra MENAPT-lande. Her har vi set, hvordan partiet prioriterer social sammenhængskraft over økonomisk vækst gennem deres nye "Trafiklysmodel", hvilket illustrerer en klassisk værdipolitisk konflikt.
Endelig har vi diskuteret, om det danske demokrati er i krise. Ved at undersøge den parlamentariske styringskæde og princippet om negativ parlamentarisme har vi vurderet folkestyrets sundhedstilstand. Vi har forholdt os til begreber som demokratisk burn out, den faldende valgdeltagelse og den stigende selvcensur i den offentlige debat grundet frygt for chikane. Vi har afsluttet med at reflektere over vores egen rolle som borgere – om vi agerer som passive statsborgere, aktive medborgere eller kritiske modborgere i det demokratiske fællesskab.
|