Holdet 2h Sa/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kaspar Aarøe Jensen
Hold 2025 Sa/h2 (2h Sa/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i velfærdsstaten
Titel 2 Demokrati og politik - herunder kommunalvalg 2025
Titel 3 Dansk økonomi og EU
Titel 4 Kriminalitet i Danmark
Titel 5 Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i velfærdsstaten

I dette forløb har vi set på ulighed ud fra forskellige synsvinkler.

Udgangspunktet har været om ulighed udgør et problem i Danmark og hvordan det evt. skal håndteres.

Vi startede med at se på forskellige ulighedsbegreber, og dernæst på ulighed mellem klasserne, og har i den forbindelse set på de klassiske ideologier og hvordan de ser på ulighed. Herunder blev Nozick og Rawls berørt, ligesom Durkheim (funktionalismen)
Derudover har vi også haft fokus på at skelne mellem ny og gammel ulighed

VI har også set på social arv og her brugt Bourdieus begreber om habitus, kapitaler og symbolsk vold og felter.

Vi har også set på konsekvenserne af ulighed. Specielt i forhold til SUNDHED og KØN, men også mellem de forskellige socialgrupper.

Til sidste har vi set på hvordan ulighed kan bekæmpes, men fokus på Plan 1 (vertikalt, horisontalt og direkte). VI har også diskuteret, hvilken velfærdsmodel, der er bedst til bekæmpe chanceuligheden

Kernestof:

Sociologi
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- identitetsdannelse og socialisering”


Politik
-politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
-magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herun-der ligestilling mellem kønnene”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og politik - herunder kommunalvalg 2025

Dette forløb har taget udgangspunkt i kommunalvalget i 2025.
Vi hare set på demokratiet i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune. Her har vi zoomet ind på kommunens rolle i demokratiet og set på forskellige aspekter at det kommunale liv.
Vi har primært fokuseret på vælgeradfærd hos befolkningen og set på, hvorledes denne er under forandring og hvilke betydning det får for demokratiet,

I den forbindelse har vi også set på mediernes rolle i demokratiet. Hvad betyder medialiseringen af politikken for vores demokrati og hvilken betydning har fremkomsten af SoMe for vælgeradfærden og demokratiet.

Kernestof:

Politik:
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling melleme kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Sociologi:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi og EU

Dette forløb har primært været økonomisk og har handlet om at kunne forstå og anvende økonomiske begreber på dansk økonomi med udblik til verden.
Vi har haft fokus på økonomien på kort sigt og følgende begreber
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturforløbet
- Finans- og pengepolitik
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter samt multiplikatoreffekten og beregninger af denne
- Indkomst og valutapolitik
- Keynes og økonomiske skoler

Vi har også set længere fremad med:
- Interne og eksterne udfordringer for Danmark, herunder demografi, social dumping, globalisering
- Strukturpolitik
- Arbejdsudbuddet og reformer. Her har vi haft fokus på store bededag, og hvordan afskaffelsen af store bededag vil påvirke dansk økonomi
Derudover har vi også diskuteret forholdet mellem skattelettelser, velfærd og inflation (den politiske debat og finanslov)

Vi har løbende involveret EU og resten af verden, og hvilket betydning det har for Danmark. Vi har fx diskuteret EU's rolle i forhold til finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik.

Kernestof

Økonomi
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet i Danmark

Kriminalitet og bander vil blive behandlet med særlig fokus på sociologi og politologi.
I sociologi er der fokus på hvem der bliver kriminelle og bandemedlemmer, og hvilke årsager der kan være der på. Her har vi arbejdet med teoretikerne Merton, Sutherland, Hirshi,  Maffesoli, Bourdieu, Honneth og Csikszentmihalyi.

Ifm bandekriminalitet, har vi set på bandepakkerne og diskuteret deres opståen og betydning/effekt

Vi har også arbejdet med, hvordan og hvorfor man straffer kriminelle.
Her har vi brugt begreberne retfærdige straf, gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og retsfølelse til at forstå, hvorfor nogle gerne vil straffe hårdt. Vi har omvendt haft begreberne resocialisering og den nyttige straf i spil til at forstå, hvorfor nogle ønsker blidere straffe. Vi har derved bygget op til den politologiske del, hvor der er fokus på hvilke holdninger der er til kriminalitet, og hvem der har ansvaret for at bekæmpe kriminalitet. Her inddrages partiers holdninger, politikker og udtalelser.



Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Materialer:

Film og dokumentar
Nordvest
Station 2: Løsladt, 30 min. (3/3 2021)
Min far er rocker, S:1, E:2 (Thorbjørn)


Artikler:
Lars kæmper for et liv......
Claus Meyer
Kommuner skruer op for indsatser for at bremse fødekæde til bander
24. august 2024 Dr.dk David Sausdal.
Snart er hårdere straffe en realitet, men har det nogen effekt?, TV2.dk 4. juni 2024
Lad os få evalueret bandepakkerne, før vi laver nye, Politiken 27. august 2022
Forsker ærgrer sig over brug af hammerens logik i bandepakken
13. september 2023 Politiken




Bøger
Fra drengestreger til bandekrig, (kapitel 1, 2, 4, 6, 7 og 8)
Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov, 1. udgave 2017.
Kriminalitet og straf, anne Okkels: 20-24 og 30-32 (kapitel 2),

Kernestof: 80 sider
Aktualitet: 20 sider (diverse artikler+film+dokumentar)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn og ligestilling

Vi har arbejdet med kønsulighed på flere niveauer. Vi har arbejdet med horisontal og vertikal kønsarbejdsfordeling. Vi har set på glasloftet og glasrulletrappen - altså hvorfor kvinder har sværere ved at nå toppen, når de er i samme branche som mænd. (den vertikale). Ligeledes har vi set på Rip-rap-rup-effekten, og diskuteret, hvem der skal løse problemet.

Vi har set på stat, marked og civilsamfunds-løsninger. Altså hvorfra skal løsningen komme fra. I den forbindelse har vi arbejdet med EU's institutioner, og vi har set på de regler (forordninger og direktiver) om barsel der kommet. Vi har derfor også diskuteret om kønkvotering kan være vejen til at skabe mere ligestilling. Derfor har vi også arbejde ideologisk, og vi har set på, hvilke partier er der vil være mest villig til kvotering og hvilke partier, der vil være mest imod. Vi har derfor talt om positiv og negativ frihed, og vi har i den forbindelse set debatten mellem daværende ligestillingsminister Marie Bjerre og Solbjørg Jakobsen som hhv. social liberal versus liberal.

Vi har talt om forskelle på opdragelse af drenge og piger - arbejdet med forskellen på sex og gender. I den forbindelse har vi set normer (formelle og uformelle) og regler, socialisering og dobbeltsocialisering. Og diskuteret om det kan være en årsag til, at der er forskellige forventninger til drenge og piger. I den forbindelse har vi set på kønkonservatisme - og set hvordan Sørine Godtfredsen eksempelvis argumenterer biologisk for, hvorfor piger ikke skal spille fodbold - og hvordan dette syn på ligestilling kan kobles til debatten. Vi har diskuteret om der skal være formel lighed, chancelighed eller resultatlighed i eksempelvis værnepligten



Grundbog:
Køn og Ligestilling


Kernestof og supplerende materiale
Se UVB


Faglige mål
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Arbejdsmarkedsforhold og velfærdsprincipper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer