Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Claus Glavind Holm-Bonde, Iben Vernegren Christensen, Michael Dünweber
Hold 2025 nf/p (1p nf, 1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 BIOLOGI: Hvorfor skal du leve sundt?
Titel 2 KEMI-  Kostens kemi
Titel 3 GEOGRAFI: Menneskets levevilkår
Titel 4 KEMI: Ioner og ionforbindelser
Titel 5 Hvordan kan BIOLOGI bidrage til at løse kriserne?
Titel 6 KEMI - Energi
Titel 7 GEOGRAFI: Klima, energi og bæredygtighed
Titel 8 GEOGRAFI: Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko
Titel 9 BIOLOGI: Vand og vandkvalitet
Titel 10 KEMI - vand
Titel 11 Eksamensforberedelse
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen i kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 BIOLOGI: Hvorfor skal du leve sundt?

Et forløb om sundhed, kost og motion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 KEMI- Kostens kemi

Introduktion til kemi og fokus på kemi i kosten

Atomets opbygning og det periodiske system
Reaktionsskemaer: reaktanter og produkter. Afstemning og tilstandsformer
Opbygning af fedtstoffer. Mættet og umættet fedt
Opbygning af kulhydrat (mono- di- og polysaccharid)
Kovalent binding og elektronprikformler
Elektronegativitetsforskel, polaritet og blandbarhed

Materialer:
Kompendium (Kostforløb - på modulet 25/8)
Videoer fra gymnasiekemi.com:
Atomers opbygning: https://www.gymnasiekemi.com/c2.html
Det periodiske system: https://www.gymnasiekemi.com/c3.html
Polære og upolære bindinger: https://www.gymnasiekemi.com/c9.html


Eksperimentelt:
Fedtindhold i chips - kvantitativt forsøg (d. 25/8)
polaritet: og blandbarhed - kvalitative forsøg (d. 1/9)
Sukkerindhold i cola - kvantitativt forsøg (d. 4/9 eller 8/9)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
fedt i chips 26-08-2025
Øvelse polær upolær 03-09-2025
sukker i cola 08-09-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 GEOGRAFI: Menneskets levevilkår

Kernestof (nøglebegreber):

Befolkningstilvækst i Danmark
Middellevetid i Danmark, Japan og Haiti
Levevilkår og livsstil i Danmark, Japan og Haiti
KRAM-faktorer i Danmark
Human Development Index (HDI) i Danmark, Japan og Haiti
Jordens opbygning
Pladetektonik og pladegrænser
Oceanbundsplader og kontinentalplader
Konvektionsstrømme
Jordskælv: P-bølger, S-bølger og overfladebølger
Seismografer og seismogrammer
Richterskalaen

Faglige mål:
Eleverne har arbejdet med at sammenligne Danmark, Japan og Haiti ud fra socioøkonomiske indikatorer, herunder middellevetid og Human Development Index (HDI), med henblik på at undersøge sammenhænge mellem levevilkår, livsstil og sundhed. I den forbindelse er der arbejdet med betydningen af KRAM-faktorer for befolkningers middellevetid og generelle sundhedstilstand.

Derudover har eleverne arbejdet med Jordens opbygning, pladetektonik og jordskælv for at opnå forståelse af de naturgeografiske processer bag jordskælv. Med udgangspunkt i Haiti og Japan har eleverne undersøgt, hvorfor jordskælv kan have meget forskellige konsekvenser i forskellige lande, og hvordan naturforhold, levevilkår og samfundsmæssige forhold tilsammen påvirker sårbarhed og konsekvenser ved naturkatastrofer.

Materiale:
Mennesket og Naturvidenskaben, S. Justesen, B. og Petersen, A. GO Forlag, 2015
Side: 90-94 og 114-119
NFi HF, Astrid Leick Siegumfeldt m.fl., Gymnasieforlaget, 2024.
Side: 150-151 og 182-183
Sider om om kræfterne bag pladebevægelserne: https://www.geografi-noter.dk/hf-geografi-geologi.asp#pladerande (4sider)
Video om jordens opbygning. Magnetfelt og varme fra jordens kerne giver vulkaner: youtube.com/watch?si=jkfYTj6VXN8H5Cf-&v=aVrxECj_WXo&feature=youtu.be
Sider om jordkælv, pladegrænser og bølgetyper: https://www.geus.dk/media/6629/ddj.pdf, Side: 9-12


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal 1. Hvad er det gode liv? 08-10-2025
Pladegrænserskema 09-10-2025
Journal 2. Jordskælv ved brug af GoogleEarth 23-10-2025
Opløselighed af salte 27-10-2025
Journal 3. Virtual Earthquake 27-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 KEMI: Ioner og ionforbindelser

Kort forløb om ioner og ionforbindelser
(hører til under forløbet "vand" der blev gennemført i foråret)

Kernestof
Opbygning af ioner
Simple og sammensatte ioner
letopløselige og tungtopløselige salte/ionforbindelser
Fældningsreaktioner

Materialer:
Hæfte: primærproducenter

Videoer fra gymnasiekemi.com
Ionforbindelser: https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
Fældningsreaktioner: https://www.gymnasiekemi.com/c6.html

Eksperimentelt:
Saltes opløselighed (d. 10/10)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan kan BIOLOGI bidrage til at løse kriserne?

Et forløb om biologiens muligheder for at bidrage til at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen. Et forløb om genetik og bioteknologiske muligheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KEMI - Energi

Carbonhydrider (alkaner): opbygning og navngivning
Mængdeberegning (stofmængde, molarmasse og masse og de formler der binder de tre begreber sammen)
Brug af beregningsskema
Gæring og destillation (bioethanol)
Drivhusgasser (primært fokus på carbondioxid)
Forbrændingsreaktioner

Materialer:
Hæfte: Energi
Video, drivhuseffekten: https://vimeo.com/862280361?&login=true#_=_

Eksperimentelt:
Forsøg med CO2 (d. 4/11 og 11/11)
Gæring og destillation (19/11 og 25/11)
Opvarmning af natron (26/11 eller 3/12)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 GEOGRAFI: Klima, energi og bæredygtighed

Kernestof (nøglebegreber):

Ikke-vedvarende energikilder: kul, olie og naturgas
Olie og naturgassers dannelse og migration, herunder:
planktonalger
anaerobe forhold
tryk og temperatur
olie- og gasvinduet
kildebjergart
migration (densitetsforskelle)
reservoir- og seglbjergart
Strålingsbalancen og albedo, herunder:
kortbølget ind- og udstråling
langbølget ind- og udstråling
refleksion og absorption
Drivhusgasser og drivhuseffekt
CO₂-neutralitet
Kulstofkredsløbet (carbonkredsløbet)
Vedvarende energiformer: vindenergi, solenergi og biomasse
Klimamål frem mod 2045

Faglige mål:
Eleverne har arbejdet med forskellige energiformer og opnået indsigt i forskelle mellem vedvarende og ikke-vedvarende energikilder samt deres fordele og ulemper. Der er arbejdet med dannelse af fossile brændstoffer og deres betydning for det nationale og globale energiforbrug.

Derudover har eleverne undersøgt sammenhænge mellem energiforbrug, udledning af drivhusgasser og klimaforandringer med fokus på strålingsbalancen, drivhuseffekten og kulstofkredsløbet.

Som led i forløbet har eleverne arbejdet med muligheder og udfordringer i den grønne omstilling og undersøgt forskellige tiltag til at reducere CO₂-udledning og understøtte opfyldelsen af klimamål frem mod 2045. Herunder er der kort arbejdet med temperaturudvikling over tid, og bl.a. hockeystavsgrafen, Power-to-X-teknologi samt forskellige metoder til opgørelse af nationale CO₂-regnskaber.

Materiale:
Mennesket og Naturvidenskaben, S. Justesen, B. og Petersen, A. GO Forlag, 2015
Side: 64-67, 82-89
Video om oliens migration: https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY
Sider om strålingsbalancen: https://www.geografi-noter.dk/hf-geografi-klimaforandringer.asp#str%C3%A5lingsbalancen (ca 2sider)
Video om strålingsbalancen: https://www.youtube.com/watch?v=WouMWBFaqJY
Video om Kulstofskredsløbet: https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0
Video om Vindmøller: https://www.youtube.com/watch?v=8N9oCRKZ_Vc
Sider om Solceller: https://www.geografi-noter.dk/co2-klimapolitik.asp#energikilder (1/2side)
Sider om Biomasse (Biobrændsel): https://www.geografi-noter.dk/co2-klimapolitik.asp#energikilder (1/2 side)
Sider om Danmarks Klimamål: https://www.geografi-noter.dk/co2-klimapolitik.asp#dk-co2 (1side)
Sider om "hvad kan vi gøre...? https://www.geografi-noter.dk/co2-klimapolitik.asp#hvadkanmang%C3%B8re (1side)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal nr.4. Oliens migration 11-11-2025
Journal nr.5_Temperaturudviklingen på sort og hvid 18-11-2025
Journal nr. 6. Hvor kan man opsætte vindmøller 02-12-2025
Gæringsforsøg 09-12-2025
Journal nr. 7. Solceller og energibehov 06-01-2026
Journal nr. 8. Biomasse 06-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 GEOGRAFI: Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko

Kernestof (nøglebegreber):

Salinitet (saltholdighed i havet)
Havstrømme og den termohaline cirkulation
Drivkræfter bag havstrømme
Grønlandspumpen og Golfstrømmen
Termisk varmekspansion
Afsmeltning af gletsjere og indlandsis
Havniveaustigninger
Havis
albedo
Varmekapacitet
Kyst- og fastlandsklima
Sø- og landbrise
Globale vindsystemer (kort introduktion)
Konvektionsstrømme
Vandbalanceligningen og vandets kredsløb
Dugpunkt, luftfugtighed og nedbør
Fortætning og kondensationskerner
Skybrud og ekstremnedbør
Permeabilitet og nedsivning
Forurening ved nedsivning
Drikkevandskvalitet
Klimatilpasning og LAR-metoder (Lokal Afledning af Regnvand)
Vandløbsundersøgelse (vandføring)

Faglige mål:
I dette forløb har eleverne arbejdet med at forklare, hvorfor klimaforandringer forventes at medføre flere tilfælde af ekstremnedbør, oversvømmelser og ændringer i vandkredsløbet – både nu og i fremtiden. Der er arbejdet med sammenhængen mellem klimaforandringer, afsmeltning af indlandsis og havis i Arktis samt de havniveaustigninger, der følger af både afsmeltning og termisk varmekspansion.

Eleverne har desuden undersøgt sammenhængen mellem temperatur, luftfugtighed, dugpunkt og nedbør med fokus på, hvordan varmere luft kan indeholde mere vanddamp og dermed bidrage til øget nedbør og kraftigere nedbørs-hændelser.

Derudover har eleverne arbejdet med jordbundens permeabilitet, nedsivning og grundvandsdannelse samt undersøgt, hvordan forskellige jordtyper påvirker nedsivning og filtrering af forurenende stoffer og dermed gør noget for drikkevandskvaliteten.

Afslutningsvist har eleverne undersøgt forskellige klimarelaterede udfordringer fra oven (ekstremnedbør), fra siden (havniveaustigninger) og fra neden (grundvandsstigninger) samt analyseret eksempler på klimatilpasningsløsninger og LAR-tiltag ved Greve Gymnasium og i lokalområdet.

Materiale:
Mennesket og Naturvidenskaben, S. Justesen, B. og Petersen, A. GO Forlag, 2015_
side:32-35, 38-43
Tekst om Saltholdighed (1 1/2 sider, link under modul)
Video om Havstrømme og dannelse: https://www.youtube.com/watch?v=-vcVKlKO2xQ
Sider om Havisdannelse og når Grønlandspumpen svækkes: https://www.ikff.dk/havstroemme-u/ (1 side)
Video om havisens udbredelse gennem en årrække: https://www.ikff.dk/8-havisens-udbredelse-og-tykkelse-u/
Video om stigning i Havniveau: https://www.ikff.dk/forandringer/
Video om ændringer i Albedo pga isafsmeltning: https://www.ikff.dk/forandringer/¨
Tekst om Kyst og fastlandsklima (Varmekapacitet) (1 side, link under modul)
Video om Vind: https://www.ikff.dk/forandringer/
Video om Vandbalanceligning og vandets kredsløb
Video om dugpunkt: https://www.youtube.com/watch?v=cBiJr_8qWI4
Video om fortætning og nedbør: https://www.youtube.com/watch?v=W8FaUPmlKV8
Video om grundvandsdannelse, lidt om vandets kredsløb, oppumpning og hvilke jordtyper der filtrer vandet (filtrerer forurenet vand) bedst: https://youtu.be/9T4PeoGHJ_o?si=iLGPBxjHZBc4JfQi
Sider om Grundvandsforurening: https://vandetsvej.dk/temaer/grundvand/forurening-beskyttelse (3sider)
Sider om naturlig rensning-Bakterier renser vandet: https://vandetsvej.dk/temaer/grundvand/grundvandsdannelse (2sider)
Video om Strandbyhave i Greve og deres klimatilpasning: https://vimeo.com/946160354
Video om div LARmetoder: https://www.laridanmark.dk/vaade-bassiner/om-metoden/27942 og https://www.laridanmark.dk/regnbed/om-metoden/27938 og https://www.laridanmark.dk/trug/om-metoden/27948
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal nr. 9. Hvorfor er havet salt? 08-01-2026
Journal nr. 10. Sådan dannes Havstrømme 15-01-2026
Journal nr 11. Stiger vandstanden når isen smelt? 20-01-2026
Journal nr. 12. Varmekapacitet 27-01-2026
Journal nr. 13. Forsøg med vind 03-02-2026
Journal nr. 14. Dugpunkt og Nedbør 24-02-2026
syre-base-pH 25-02-2026
Journal nr. 15. Skyforsøg i flaske 26-02-2026
Journal nr.16. Nedsivende vand i to sedimenttyper 04-03-2026
Journal nr. 17. Kan Greve Gymnasium undgå oversvøm 05-03-2026
Journal nr. 18. Truslen fra siden og fra neden 10-03-2026
titrering af eddikesyre 11-03-2026
Journal nr. 19. Vandløbsundersøgelse 16-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 BIOLOGI: Vand og vandkvalitet

BIOLOGI: Et forløb om vand og livet i vandet. Det handler om økologi (hvordan levende organismer interagerer med hinanden og med omgivelserne) og natur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KEMI - vand

(Første del af forløbet lå i efteråret "Ioner og ionforbindelser)

Næringsstoffer i vand (nitrat og fosfat)
syre-base-pH
Måle og beregne pH
Neutralisering
Måle indholdet af vands hårdhed, næringstoffer og pH i vandprøver
Redoxreaktioner  (reduktion og oxidation) - dannelse af ioner ud fra grundstoffer


Materialer:
Mennesket og naturvidenskaben: s. 129-135, s. 169, s. 260-263
Video Gymnasiekemi.com :
syre, base og amfolyt (de første 5 minutter) https://www.gymnasiekemi.com/c17.html
Redoxreaktioner: https://www.gymnasiekemi.com/c20.html

Eksperimentelt:
Syre-base, pH (d. 12/2 og 25/2)
Eddikesyre i husholdningseddike (20/2 eller 4/3)
Måling af næringssalte, pH og hårhedsgrad i Olsbækken (14/4)
Dannelse og påvisning af ioner (29/4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen i kemi

Tilladte hjælpemidler til eksamen i kemi.
Du må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på din computer. ”Opbevares lokalt” betyder materiale, som er gemt på din computer og ikke fx i et digitalt værktøj eller program (dog må du gerne have materiale liggende i et noteprogram). Hvis du bruger et noteprogram (som fx OneNote) skal du kunne tilgå dine noter uden internetadgang. I OneNote gør du følgende: Synkroniser de notesbøger du skal bruge, hold dem åbne og slå automatisk synkronisering fra under eksamen. Du må medbringe computer men IKKE telefon eller andet kommunikationsudstyr (som fx smartwatch eller smartglasses). Du må ikke bruge digitale værktøjer og programmer m.v. (herunder AI) – dog må du bruge et tekstbehandlings- og regnearksprogram (skal fungere offline). Du må som udgangspunkt ikke bruge internettet. Dog må du gerne tilgå nedenstående videoer, som er brugt i undervisningen:


Atomers opbygning: https://www.gymnasiekemi.com/c2.html
Det periodiske system: https://www.gymnasiekemi.com/c3.html
Polære og upolære bindinger: https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
Ionforbindelser: https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
Fældningsreaktioner: https://www.gymnasiekemi.com/c6.html
drivhuseffekten: https://vimeo.com/862280361?&login=true#_=_
syre, base og amfolyt (de første 5 minutter) https://www.gymnasiekemi.com/c17.html
Redoxreaktioner: https://www.gymnasiekemi.com/c20.html


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer