Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cecilie Venø Nielsen, Marianne Holgerson Fournier, Niklas Kristensen
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger: om national identitet og historiebrug
Titel 2 Besættelsestiden i DK
Titel 3 Kulturmøder og islam
Titel 4 Historieopgaven
Titel 5 Kristendom
Titel 6 Fællesforløb: USA
Titel 7 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger: om national identitet og historiebrug

I dette forløb skal vi både lære om vikingetiden i Danmark og om nogle af de grundlæggende fagbegreber i historiefaget. Disse fagbegreber vil bl.a. gøre jer i stand til at genkende hvordan fortiden bliver brugt til at fremme pointer i nutiden (historiebrug) og at diskutere hvordan vikingerne er knyttet til dansk national identitet.

Du kan vælge at skrive din historieopgave om dette emne.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Erindringshistorie PP 09-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsestiden i DK

I dette forløb arbejder vi stadig kun enkelt fagligt  med det ene af de tre KS-fag: historie, men forløbet forstærkes dog af et samarbejde med dansk faget. Du kan vælge at skrive din historieopgave ud fra dette forløb, hvor der netop er et krav om samarbejde mellem de to fag.

I forløbet kommer vi igen til at arbejde med erindringshistorie, denne gang fordi besættelsestiden i Danmark efter krigen kom til at fremstå som en periode, hvor Danmark bekæmpede nazismen gennem modstandskampen og derfor fik en selvforståelse som en del af de allierede lande, der bekæmpede nazisterne.
Vi skal se på hvordan denne version af historien er én sandhed om perioden, men hvordan der også er andre sandheder. Vi skal fx se på samarbejdspolitikken og hvordan den blev set i både samtiden og nutiden, men også på de såkaldte 'feltmadrasser', altså danske kvinder med tyske kærester og de danske østfrontfrivillige, som kæmpede for det nazistiske Tyskland ved østfronten mod den kommunistiske Sovjetunion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder og islam

Forløbet har primært fokus på indvandring i Danmark efter 1960. Der vil i religion være fokus på Islam. I samfundsfag på samfundstyper, identitetsdannelse og integration. I historie vil der først være et kort oversigtsforløb over indvandringen til DK i perioden ca. 1400-1800 for derefter at flytte fokus til indvandringen i Danmark efter 1960. Fokusset på indvandringen i Danmark er på udviklingen i synet på indvandrere og efterkommere heraf samt udviklingen i den danske indvandringspolitik.

I religion har vi haft fokus på at analysere islam som en minoritetsreligion i Danmark. Her har vi arbejdet med spørgsmål som: hvilke udfordringer står man overfor som praktiserende muslim i et overvejende kristent land? Hvordan bliver muslimer behandlet i det danske samfund? Hvilke kultursammenstød er opstået og kan opstå, når den muslimske kultur skal flettes ind i den danske?
I arbejdet med disse spørgsmål har vi analyseret sager som burkaforbuddet, diskrimination på arbejdsmarkedet, karikaturkrisen mm.

Begreber til religion:
Minoritet - majoritet
Assimilation, integration, segregation
Jan Hjärpes 4 muslimtyper: traditionalist, modernist, sekularist, islamist
Sharia

I samfundsfag har vi haft fokus på hvad der sker når folk fra forskellige kulturer skal leve sammen og hvordan indvandre kan indgå på forskellige måde i det danske samfund, samt hvilke udfordringer det kan give. Vi har også set på hvordan forskellige partier i dansk politik forholder sig til indvandre spørgsmålet.

Samfundsfag:
-Civilisationernes sammenstød
-Globalisering
-Socialisering: primær, sekundær, dobbelt
-Integrationsformer: integration, assimilation,  segregation
-Identitetsformer: Renidentitet, kreolsk identitet, bindestregsidentitet
-Jeg-og vi kultur
-Anerkendelse: Den retslige sfære, den solidariske sfære, den private sfære
-Ideologier: socialisme, liberalisme, konservatisme

I historie har vi fået et overblik over indvandringen til DK med fokus på:
- årsagerne til at forskellige indvandringsgrupper er ankommet - især om det skete på opfordring fra danske myndigheder eller af egen motivation
- holdningen til forskellige indvandrergrupper i befolkningen og af myndigheder
- forskellige indvandrergruppers erfaringer med og holdninger til DK og danskerne

Vigtige begreber i historie:
- Repræsentativitet
- Aktør/struktur
- Tendens
- Historiebrug
- Kollektiv erindring - personlig erindring
- Assimilation, integration, segregation

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historieopgaven

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom

Enkeltfagligt forløb om kristendommen

OM FORLØBET
I dette længere forløb om kristendommen arbejdes der både med kristendommens formative, klassiske og nutidige dimension.

Første del  af vores kristendomsforløb omhandlet centrale myter om en af de  vigtige profeter i det gamle testamente: Moses. Fokus har været på at forstå jødedommen som en pagtreligion kun for de indviede, illustreret gennem fortællingen om Moses der modtager de 10 bud på Sinajbjerget.

I kontrast til Gud som en straffer og belønner over for jøderne har vi med særligt udgangspunkt i Jesu Bjergprædiken, som positionerer den kristne etik som noget andet end jødedommens etik. Jesu omtolkning – eller rettere radikalisering – af De Ti Bud viser nemlig, at fokusset skifter fra handlinger til motivation og følelser, når man sammenligner GT og NT. Jesus siger, at det ikke er nok at overholde de ti bud med sine handlinger, man skal også overholde dem i hjertet. Jesus gør dermed buddene sværere at overholde og lægger derved ekstra tryk på menneskets syndighed, hvilket netop stemmer overens med den kristne frelsesforståelse, hvor man har brug for Guds tilgivelse og ikke kan handle sig til frelsen.
Derudover har vi i forløbet kigget på den kristne etik gennem Jesu lignelser, samt studeret hans lidelseshistorie, fordi hans lidelse, død og opstandelse netop er omdrejningspunktet for kristendommen. Det er troen på Jesus, herunder hans død og opstandelse, som er centralt for at kunne blive frelst for sin syndighed. Af samme grund har vi nærstuderet nadveren som et centralt kristent ritual, da det er her, man forbinder sig med Jesus og hans lidelseshistorie.

I vores læsning af syndefaldsmyten har vi haft fokus på menneskets syndighed, dødelighed og adskillelsen mellem menneske og Gud. Vi har arbejdet med denne (problem)myte, da den forklarer menneskets centrale problemer i livet, som Jesus er løsningen på.

BEGREBER
- arvesynd
- syndefald
- næstekærlighed
- det dobbelte kærlighedsbud
- den gamle pagt vs. den nye pagt
- kristus
- forkyndelse
- nåde
- sindelagsetik
- radikalisering af Moseloven / radikal etik
- treenighed
- disciple
- opstandelse

Kernetekster:
-Syndefaldsmyten
-Pagten på SInaj / de to bud
-Bjergprædiken
- Lignelsen om den fortabte søn
- Nadver
- Lidelseshistorien
- Påskedagene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fællesforløb: USA

Historie:
I historie ser vi på hvordan er USA opstået og hvordan landet har udviklet sig til det USA vi ser i dag? Vi ser på koloniseringen af USA (med fokus på briterne/puritanerne), den amerikanske uafhængighedskrig, amerikansk national selvforståelse og splittelsen i det moderne USA.

Begreber til historie:
- Forestillede fællesskaber
- Historiebrug/historien som argument
- Civilreligion
- City upon a hill
- Tendens
- Erindringsfællesskab
- Erindringspolitik
- Patriotisme
- Symboler

Religion:
I religion skal vi kigge på religionen, herunder særligt kristendommens historie i USA: hvordan puritanerne kom fra religiøs undertrykkelse i England til USA for at udleve deres ønske om at praktisere kristendommen som de ville. Mange indvandrere kom som kristne med idéen om, at USA var 'Guds eget land', men vi har samtidig undersøgt og diskuteret paradokset med, at USA som nation er bygget på sekulære idéer om en skarp adskillelse af kirke og stat.
I et mere nutidigt perspektiv har vi arbejdet med, hvor troende mange amerikanere dog er på trods af denne adskillelse af kirke og stat og hvor meget kristendom fylder i amerikansk politik, især republikansk.

Begreber til religion:
Puritanerne
Mytologisering af fortiden
Manifest Destiny
Wall of Seperation
Sekulariseringens tre niveauer: institutionel sekularisering, samfundsmæssig sekularisering, individsekularisering
De protestantiske hovedgrupper: evangelikale,  mainline, amerikansk-afrikansk

I samfundsfag har vi arbejdet med demokrati og hvordan dette fungerer og er udfordret i USA. Vi har sammenlignet det amerikanske valgsystem med det danske og snakket om hvile demokratiske udfordringer valgsystemet bringer med sig. Vi har også arbejde med, hvad der er afgørrende, når folk skal stemme, og hvordan man kan stemme ud fra forskellige parametre. Til sidst har vi arbejdet med uligheden i det amerikanske samfund og hvilke konsekvenser den øgede ulighed har.

Samfundsfag:
-Demokratiformer, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, repræsentativt demokrati, direktedemokrati
-Valgsystemer: Flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstalsvalg
-Værdi-og fordelingspolitik
-Partisystemer: Topartisystem, flerpartisystem
-Ideologier, Liberalisme, konservatisme, socialisme
-Vælgergrupper: Kernevælgere, marginalvælgere
-Vælgeradfærd: Issue-voter, class voter, issue-owenership
-Ulighed, den residuale velfærdsmodel
-Splittelse: Gerenralserede tillid, partikulære tillid, instititionelle tillid.
-Brobyggende social kapital.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer