Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Almlund Osted
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk: At fortælle mennesker
Titel 2 Fremstillinger af litteratur
Titel 3 Politisk kommunikation og sociale medier
Titel 4 Social ulighed - opråb eller underholdning
Titel 5 DHO - Haabet
Titel 6 Sprog og kommunikation
Titel 7 Er hævnen sød?
Titel 8 Romantik og romantisme
Titel 9 At være på flugt
Titel 10 Kampen om diskurser
Titel 11 DMG - Kvindernes gennembrud
Titel 12 Slægt og arv
Titel 13 Hvorfor drikker Jeppe?
Titel 14 Impressionismen og Ved Vejen
Titel 15 Repetitionsforløb
Titel 16 Skriftlighedsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk: At fortælle mennesker

Tema: At fortælle mennesker / Fortællinger om mennesket
Antal moduler: 14
4 moduler til læsekursus
8 moduler til introduktion til dansk, herunder skriftlighed
2 moduler fra STK (annotering i digitale tekster + tekstbehandling), der integreres i forløbet
Forløbsbeskrivelse
Formålet med dette forløbet er overordnet set at introducere til danskfaget på en sådan måde, at elevernes interesse for faget vækkes. Intentionen har grundlæggende været at udforme et grundforløb, der ikke kun drejer sig om at tilegne sig bestemte tekniske kompetencer, men også om at vække en nysgerrighed for faget ved bl.a. at fokusere på tekstlæsning og give plads til kreative skriveopgaver.
Det tematiske omdrejningspunkt for forløbet er - inspireret af Fortællingens spejl - grundforløb i dansk (2017) - fortællinger om mennesket / det at fortælle mennesker. I forløbet møder eleverne forskellige fiktionstekster, der kan karakteriseres som menneske- eller selvfortællinger (bl.a. uddrag fra Morten Papes Planen) og de skal selv prøve at “fortælle et menneske” i forbindelse med portrætartiklen, der udgør den første skriftlige opgave i forløbet.
Det overordnede mål for forløbet er, at eleverne opbygger et danskfagligt begrebsapparat (se mere specifikt nedenfor) til brug ved tekstlæsning og lærer procesorienteret skrivning at kende.
Læringsmål
STK
annotering i digitale tekster
tekstbehandling, herunder formalia i skriftlige opgaver
Danskfagligt
Forståelse og brug af nedenstående danskfaglige begreber og analyseværktøjer
fortællere: alvidende, registrerende, personbundne, herunder 1. - og 3. personsfortællere
fremstillingsformer: scenisk og panoramisk + beretning, beskrivelse, dialog, refleksion og kommentar
synsvinkel; psykologisk synsvinkel (ydre, indre og skiftende) og tidsmæssig synsvinkel (medsyn, bagudsyn, fremadsyn)

Kendskab til fakta og fiktion (som kontrakter) og viden om forskelle mellem de to typer tekst
Kendskab til de tre “storgenrer”, epik, drama og lyrik, og identifikation af genretræk
Analyse og fortolkning af episke tekster
Procesorienteret skrivning
skriveprocessens tre faser: idé-, skrive- og redigeringsfasen
tænkeskrivning vs formidlingsskrivning
Personligt/socialt
Interview- og spørgeteknik: hvordan man samtaler på en hensigtsmæssig måde
Portrætartikel (kan både være om eleven selv eller om en anden elev): Hvad man bør være opmærksom på, og hvordan man kan være hensynsfuld, når man skriver om sig selv og andre, herunder fokus på, hvad man implicit kan få sagt sig om sig selv og andre i kraft af måden, hvorpå man skriver (ordvalg osv.). Her kan trækkes tråde til digital dannelse, herunder færden på sociale medier.

Kernestof
Individuelt værk


Skriftlige opgaver - 5 timer i alt
Portrætartikel - om en anden eller sig selv (2 timer)
Valgfri skriftlig opgave om novelle (3 timer)
Omskrivning af novellen, så den fortælles fra en anden karakters synsvinkel
eller
Analyse af fortælleforhold og synsvinkel med henblik på at belyse, hvordan fortælleforhold og synsvinkel påvirker læserens forståelse af historien



https://docs.google.com/document/d/1a2aonNjPMPTSxMImQ2RhvJaQtlvG40h6lBB4qPMOmWk/edit#
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fremstillinger af litteratur

Forløbet markerer afslutningen på værklæsningen fra grundforløbet. Eleverne har under grundforløbet læst et selvvalgt værk, som de i dette forløb behandler visuelt og skriftligt under overskriften "Fremstillinger af litteratur på sociale medier". Eleverne introduceres for kommunikationsanalyse med fokus på det retoriske pentagram, Toulmins udvidede argumentationsmodel, argumenttyper (herunder særligt fokus på ordvalgsargumentation) samt appelformer.

Fagligt indhold:
De tre talegenrer
Det retoriske pentagram
Appelformer
Argumentation
Argumentationstyper
Toulmins udvidede argumentationsmodel

Faglige mål:
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag


Kernestof:
Litterære perspektiver:
- Selvvalgt værk (roman)
- anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteraturanalyse og -fortolkning
-  tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Sproglige perspektiver:
- Retorisk analyse - herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer, argumentation

Mediemæssige perspektiver:
- Multimodal medieanalyse
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politisk kommunikation og sociale medier

I optaktsforløbet og under FF2 mellem samfundsfag og dansk undersøger eleverne politisk kommunikation på sociale medier. De foretager retorisk analyse af argumenterende tekster fra politkere på platformene Facebook og Instagram, og inddrager herunder også viden om branding, image samt selfie som visuelt virkemiddel. Under FF2 udarbejder eleverne en kommunikationsstrategi til en politisk aktør og skaber et konkret produkt, der har til formål at kommunikere et politisk budskab om klimapolitik

Fagligt indhold:
- De tre talegenrer
- Det retoriske pentagram
- Appelformer
- Argumentation
- Argumentationstyper:
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Selfie som iscenesættelse
- Branding

Faglige mål:
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Sproglige perspektiver:
- Sproglig analyse af argumenterende tekster
- Retorisk analyse - herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer, argumentation

Mediemæssige perspektiver
- Medieanalytisk tilgang til tekster fra sociale medier
- Medieanalytisk tilgang til visuelle udtryksformer
- Multimodal medieanalyse
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Social ulighed - opråb eller underholdning

I dette forløb har eleverne arbejdet tematisk med fokus på social ulig-hed. Analyserne har båret præg af et ideologikritisk blik, men i høj grad også budt eleverne indblik i forskellige analysemetodiske tilgan-ge, fx tv-dokumentar- og filmanalyse, novelle- og digtanalyse. Derud-over har eleverne anvendt Bourdieus kapitaler til at analysere perso-nernes sociale vilkår og fremtidsperspektiver. Tekstudvalget udgør således både ikke-fiktive og fiktive tekster, der periodemæssigt starter i år 2016 og strækker sig tilbage til år 1871.
Eleverne har set på, hvordan litteratur, tv-dokumentarer og film frem-stiller folk på samfundets bund og har forholdt sig til, hvorvidt ’tek-sternes’ skildring kan tolkes som et opråb i relation til velfærdsstatens udvikling og muligheder for social mobilitet, eller om ’teksternes’ skildring kan fortolkes som en slags underholdning. Herunder har eleverne forholdt sig til kulturelle og bevidsthedshistoriske fremstillin-ger af social ulighed.

Litteratur:
Djørup, Adda: Arthur, i: Poesi og andre former for trods, 2015
Hassan, Yahya: Yahya Hassan, Gyldendal, 2013 (værk 2, digtsamling)
Nexø Andersen, Martin: Lønningsdag, 1900 (kanon)
Pontoppidan, Henrik: Naadsens Brød, 1885 (kanon)


Spillefilm:
Ahmad, Fenar: Underverden, 2017.

Tv-Dokumentarer:
Prinsesser fra Blokken, sæson 1, afsnit 1, 2016.
På Røven i Nakskov, sæson 1, afsnit 1, 2015.

Radio:
Radiofortællinger: ”YAHYA – det blev sagt”, DR LYD 2020

Artikler:
Jespersen, Maria Albøg: ”Zornig om udskældt TV2-dokumentar: Så-dan er virkeligheden i Nakskov”, BT, 24. april 2015
Larsen, Niels Lind: ”Nakskov på røven: Usmagelig fattigdomsporno fra Danmarks røvhul, BT, 23. april 2015

Teori:
Bourdieu, Pierre: Kapitaler og habitus (oplæg fra lærer)
Ole Schultz Larsen: ”Filmiske virkemidler” og ”Dokumentarfilm”, Håndbog til dansk, Systime ibog
Søndergaard, Morten: Om Drømmegavlen, (http://www.mortensoendergaard.com/drommegavl/)
Aasbjerg, Jan: ”Analyse af prosa”, Dansk i gymnasiet ww.gymdansk.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO - Haabet

I dette optaktsforløb til danskhistorie-opgaven i 1.g skal eleverne ar-bejde med Mich Vraas roman "Haabet". Der er dermed fokus på sla-vehandel og transport i den såkaldte gyldne trekant.
Litterært er der fokus på motivet menneskedyret, og hvordan perso-nerne fremstilles litterært og sprogligt i romanen. Ligesom vi perspek-tiverende arbejder med andre perspektiver på det slavegjorte eller sorte menneske både i nutiden og i starten af 1900-tallet.
Metodisk er der fokus på romanens komposition, personkarakteristik-ker og miljøbeskrivelser.
Undervejs vil vi indgående behandle dokumentarromanen som genre og herunder romanens arbejde med autenticitetsmarkører og fiktions-koder.

Litteratur:
Bannermann, Helen: Lille sorte sambo, Gyldendal 1937
Johannes V. Jensen: ”Om Negren”, Fra den ny Verden, 1907 (kanon)
Vraa, Mich: Haabet, Lindhaardt og Ringhof, 2016 (Værk 3)

Teori:
Finderup, Anne Mette m.fl.: ”Dokumentarromanen” samt ”Introdukti-onen”, Danske kolonihistorier – fra sukkerrør til skippermix, Dansk-lærerforeningens Forlag, 2019

Avisartikler:
Mørk, Emilie Maarbjerg: ”Satire i identitetspolitikkens tid”, Politiken, d. 20. oktober 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sprog og kommunikation

I arbejdet med sproghandlinger skal eleverne beskæftige sig med indirekte og direkte sproghandlinger, herunder selvfremstillende, regulerende og informerende sproghandlinger. Derudover har vi arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, med turtagning, transaktioner, samtaleanalyse, samarbejdsprincipper og høflighedsprincipper.

I gennemgangen af Erving Goffmanns begreb om facework og verden som en scene, har eleverne tilegnet sig viden og fået gennemgået høflighedsbegrebet ligesom vi har arbejdet med vocabulariet fra dramaet der i teorien bruges som metafor for menneskets ageren i verden, med krænkelse af, trusler mod, beskyttelse af og opbygning af face og med stigmatisering og coping-strategy.

Litteratur:
Guldager, Katrine Marie: ”Vi har allerede aftale en pris”, fra Kilman-jaro, Gyldendal 2010
Helle, Helle: ”En stol for lidt”, 1996

TV:
Christensen, Casper og Frank Hvam: ”Løft ikke hunden”, fra Tv-serien Klovn, sæson 1 afsnit 6 fra 2005
Rytteriet: ”Mor har været utro”, DR2 Satire, 2017
Go’ Morgen Danmark: Anne Grethe Bjarup Riis om prostitution, 2011


Teori:
Langdahl, Berit Riis: Krydsfelt – grundbog i dansk, Systime 2010, s. 246-251
Mose, Susan: ”Transaktionsanalyse”, Kompendium til mundtlighed
Rekve, Nikolaj: Eksamensgenrerne i dansk, Systime 2019,  s. 26-34 og 49-51
Scheuer, Jan: Sproghandlinger: brug af sprog i dansk, Dansklærer-foreningens Forlag, 2009
Aasbjerg, Jan: “Om den analyserende artikel”, Dansk i gymnasiet www.gymdansk.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Er hævnen sød?

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med motivet hævn gennem et (litteratur-)historisk perspektiv, dog ikke som periodelæsninger. Motivet hævn er undersøgt i både litterære tekster på tværs af genrer og i spillefilm med afsæt i relevante metoder og begreber. For at kunne forstå og analysere hævnen som et bevidsthedshistorisk aspekt, har eleverne læst om hævn og ondskab i sekundært materiale fra psykologien. I analysen af teksterne har eleverne forholdt til sig hævn som et fænomen, der både kan begrænse og frigøre det enkelte individ.
Eleverne har arbejdet med fokus på både det litterære og det mediemæssige perspektiv, og har herunder fordybet sig i både filmiske virkemidler, metode til analyse af prosa og i læsningen af Shakespeare taget udgangspunkt i Aristoteles Poetikken og tragediens faser. I arbejdet med Ondskaben har eleverne set på remedieringen fra roman til film.

Litteratur:
Andersen, H.C.: ”Svinedrengen”, 1841 (kanon)
Bang, Herman: ”Skøgens Juleaften”, 1878 (kanon)
Guillou, Jan: Ondskaben, 1981. (Værk 4, svensk i uddrag)
”Hr. Ebbes Døtre”, i: ”Spurvesol”, bind 1. (kanon, folkevise)
Rifbjerg, Klaus: ”Tømmermænd”, Under Vejr med mig selv, 1956 (kanon)
Shakespeare, William af ”Romeo og Julie” af W. Shakespeare, 3.akt., scene 1, 1595 (verdenslitteratur i oversættelse, før 1700)


Spillefilm:
Luhrmann, Baz: Romeo + Juliet, 1996.
Håfström, Mikael: Ondskan, 2003.

Dokumentarfilm
Skam dig, Emma, DR2, 2016

Tv-serier:
Andem, Julie: SKAM, afsnit 10, sæson 2, NRK2, 2016

Teori:
Hornemann, Johanne Duus: ”Hævn er folkets ret”, i: Kristeligt Dagblad, 23.8.2008.
Larsen, Ole Schultz: ”Ondskabens psykologi: Det onde som frihed”, Psykologi-ens Veje, Systime 2008
Nussbaum, Martha: ”Vrede og tilgivelse”, 2016.
Rasmussen, Anita Brask: ”Kostskoler udvikler sociale krøblinge”, i: Information, 29.4.2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantik og romantisme

Forløbet er en periodelæsning af romantikken og romantismen, der forsøger at øve eleverne i en idéhistorisk og bevidsthedshistorisk læsning. Eleverne læser/lytter om perioden og skal i analysearbejdet holde teksterne op mod periodens tendenser/værdier/begreber.
Vi beskæftiger os med følgende faser: Universalromantik, national-romantik, meget kort Biedermeier og romantismen. Poetisk realisme er anvendt i et forløb om slægt og arv.
For at gøre eleverne bevidste om romantikkens tråde til nyere tid, har eleverne arbejdet med to sangtekster, en valgvideo og en film. Her har teksterne fungeret enten som et perspektiv på romantikkens og romantismens kernebegreber som: følelser, digtergeniet, indadvendthed, virkelighedsflugt, organismetanken, panteisme, dualisme,

Derudover har eleverne arbejdet med litterære begreber inden for metrik og stilistik, semantiske felter, konnotationer/denotationer og filmiske virkemidler.

Fiktion:
Andersen, Hans Christian: Skyggen, 1847. (kanon)
Andersen, Hans Christian: Danmark, mit fædreland, 1850 (kanon)
Grundtvig, N.F.S.: Danmarks Trøst, 1820 (kanon)
Isam B: I Danmark er jeg født, fra albummet ”Institution”, 2007.
Holberg, Ludvig: 4. akt af Erasmus Montanus, 1723 (kanon)
Holberg, Ludvig: Epistel 119, 1748 (kanon)
Nephew: Grundvold, fra albummet "Sommer - i - Ring", 2018.
Oehlenschläger, Adam: Guldhornene, 1803 (kanon)
Oehlenschläger, Adam: Der er et yndigt land,1823 (kanon)
Aarestrup, Emil: Paa Sneen, 1838.


Spillefilm:
Aronofsky, Darran: Black Swan, 2010.

Kampagnefilm:
Dansk Folkepartis valgvideo fra 2007: https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es


Teori:
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Romantismen”, Litteraturens Veje, Sy-stime 2012
Johansen, Lene Dybdahl: ” Lille spejl på væggen der, er jeg unik i verden her? - Om dobbeltgængermotivet i vestlig litteratur og film”, Litteratursiden.dk, 2006
Skotte, Kim: ”Den sorte svane er dobbeltgænger”, Politiken 20. januar 2011

Screencasts om perioden:
Christensen, Søren Vrist: Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur, i: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
Christensen, Søren Vrist: Romantismen - dansk litteratur, i: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 At være på flugt

Det tematiske forløb har flugten som overordnet tema. Med udgangspunkt i DR's podcast om de tiltagende flygtningestrømme i 2020 stiller forløbet i første omgang skarpt op livet som flygtning. Her arbejder vi med dokumentaren som genre og ser på autenticitet og fiktionalitet, med stilistisk analyse af lyrik fra poetisk realisme til i dag samt med litterær analyse af uddrag af en roman.
Efterfølgende behandler vi med fokus på klimaflygtninge nyhedsformidlingen og nyhedsgenrer og analyserer og bearbejder både nyhedsartikler samt en feature.
Næste undertema er flugten fra fængslet hvor vi arbejder med filmiske virkemidler i en spillefilm inden vi afslutter forløbet med litterær analyse af uddraget af en roman med fokus på ønsket om at flygte fra sig selv.

Dokumentar:
Rasmussen, Jonas Poher: "Flugt", 2021 (værk)

Skønlitteratur:
Blicher, St. St: "Præludium", fra "Trækfuglene", 1838
Endahl, Sofie Riis: af "Pixie lever stadig", 2021
Larsen, Johannes: "Krigens flygtninge", 1945
Liksom, Rosa: af "Elven", 2023
Nordbrandt, Henrik: "Vuggevise", 2015
Nsoni, Alexandre: "Ved højlys dag", "Mad og søvn" og "Legepladsen", 2021

Nyhedsartikler:
Jensen, Peter: "Når vandet kommer", Information d. 9. december 2023 (feature)
Stephensen, Emma: Hver sjette bolig i Danmark er i høj risiko for at blive oversvømmet", TV2-nyheder 8. april 2024 (nyhedsartikel)

Spillefilm:
Darabont, Frank: "En verden udenfor", 1994


DR-podcast: "På flugt", 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kampen om diskurser

Forløbet 'Kampen om diskurser' træner eleverne i at få øje på et tankesæt eller en verdensanskuelse, som ligger bag teksten. Eleverne skal på denne måde blive klar over, at tekster ved hjælp af sprog og ordvalg toner deres udsagn i en bestemt retning. Sproget er aldrig neutralt, og emnerne italesættes på en bestemt måde ud fra en given historisk og samfundsmæssig kontekst. Eleverne har i diskursanaly-serne skulle forholde sig til sproget som en magtfaktor, der har bestemte intentioner ift. modtageren.

Diskursanalysens begreber som nodalpunkt, antagonismer, ækvivalenskæde(r), flydende betegnere, hegemonisk diskurs, diskursiv kamp, Faircloughs model, har været centrale i analysearbejdet. I en refleksionsøvelse over mediers håndtering af nyheder og diskurser har Habermas' begreber om gatekeeping og gatewatching været an-vendt.

Som en del af forløbet har vi arbejdet med diskursen i fremstillingen af nyheder. I den forbindelse har vi arbejdet med nyhedsformidling, herunder nyhedskriterier, nyhedstrekanten og layout med henblik på at afdække hvordan nyheder vinkler deres nyheder, så deres mål-gruppe ikke er i tvivl om den underliggende diskurs

Andre anvendte metoder og begreber er: kommunikationsmodellen, nyhedstrekant, layout og vinkling, litterære begreber i forbindelse med digtanalyse og billedanalysens mest centrale og relevante begreber.

Der er lavet diskursanalyse af tekster under følgende nodalpunkter: fedme, abort og ungdommen.

Informations forsidehenvisning: Doven sjusket, dum, udisciplineret, viljeløs, usund. Hvad tænker du?
Louise Unmack Kjeldsen og Louise Detlefsen: Traileren til dokumentarfilmen Fat Front, 2019
Julie Elmhøj: Vi er nødt til at anerkende at alle kroppe er gode, Information
Ketty Dahl: Samfundsetikken udhules, 2013
Tom Kristensen: Folkevise, 1920 (kanon)
Christian Hjortkjær: ”Ungdommen nu til dags”, fra Utilstrækkelig, DRTV: Limbo – når sabbatår er fucked, 1. afsnit, 2019
Annie Ernaux: uddrag af "Hændelsen" (oversat verdenslitteratur), 2000
Audrey Divan: "Hændelsen", spillefilm fra 2021

Teori:
Henrik Poulsen: Ryd forsiden (Layoutet og nyhedstrekanten, De fem nyhedskriterier og nyhedsgenrer)
Foucaults konkrete diskurser (oplæg)
Anne Bonnerup Græsborg: Diskursanalyse i dansk, s. 8-27
Dansklærerforeningen: Diskursanalyse i avisartikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 DMG - Kvindernes gennembrud

Vores afsæt for forløbet om det moderne gennembrud i litteraturen bliver den nye verden der har sneget sig ind på danskerne i løbet af romantikken med markante ændringer i eller gennem industrialiseringen, kapitaliseringen, urbaniseringen, politiseringen, sekulariseringen og emancipationen, og det krav Georg Brandes stiller i "Tanker ved aarhundredeskiftet" om at litteraturen skal følge med.
Eleverne skal arbejde med tekster, der hver især repræsenterer et af de problemer Georg Brandes ønskede at forfatterne skulle sætte under debat. Dermed har det fokus på alle de emner perioden satte ord på, men særligt har vi arbejdet med tekster, der har behandlet kvindernes emancipation. Dette sidste har vi også trukket frem til en nutidig perspektivering under overskriften: Er vi i mål med ligestillingen? Her har vi med udgangspunkt Rockwoolfondens store rapport set på den målte ligestilling og diskuteret de moderne kønsmæssige forskelle. For måske er vi ikke i mål med ligestillingen fra et kvindeperspektiv, men der viser sig også nogle problemer fra et mandligt perspektiv. Psykologen Svend Åge Madsen har vist, at mænd faktisk er glade for og trives i rollen som far, og i denne kontekst har vi læst Guldimunds perspektiv på skilsmissen og retten til samvær med børnene.

Eleverne har arbejdet med analyse af prosa, analyse af lyrik, analyse af filmiske virkemidler, analyse af drama og de har arbejdet med litteraturhistoriske læsninger af litteratur.

Litteratur:
Brandes, Georg: af Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes litteratur, 1871
Darwin, Charles: af Menneskets afstamning, 1871
Ibsen, Henrik: af Et Dukkehjem (norsk), 1879
Jacobsen, J.P.: af Fru Marie Grubbe, 1876
Guldimund: "Forstår du", 2023
Skram, Amalie: ”Karens Jul” (norsk), 1885

Spillefilm:
August, Bille: Marie Krøyer, 2012


Tv-serier:
Panduro, Leif og Palle Kjærulf-Schmidt: af Et dukkehjem, 1974


Teori:
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: ”Det naturalistiske drama”, Det moderne gennembrud #MeToo, Gyldendal 2019
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Det moderne gennembrud”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Naturalismen”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Mittet, Sidsel Sander: ”Henrik Pontoppidan”, Litteratursiden.dk


Screencast o.l.:
Det moderne gennembrud – dansk litteratur (https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE)
Rather Homemade produktions: ”Det moderne gennembrud – Hvad skete der lige der”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Slægt og arv

Dette forløb strækker sig tilbage til vores indledende forløb, der med fokus på social ulighed blandt andet undersøgte ulighedens pris, og konsekvenserne af at vokse op i en familie med manglende social, økonomisk og kulturel kapital. Dette forløb har ligeledes fokus på hvilken betydning det har, hvor man vokser op, og med udgangspunkt i en gennemgang af forholdet mellem individ og slægt samt slægtens aftagende betydning fra middelalderen til i dag, ser vi på tekster der peger på den absolutte nødvendighed af slægten i tidligere tider, og undrer os sammen over, at selvom det på papiret ikke længere er en nødvendighed at gøre som slægten siger, synes det, også i de mere moderne tekster, at være svært for individet at løsrive sig fra slægtens ønsker og slægtens normer.

Litteratur:
Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren, 1829 (kanon)
Blixen, Karen: Sorg-agre, 1942 (kanon)
Hansen, Martin A.: Rod, 1955 (kanon)

Dokumentarfilm:
Jepsen, Christian Sønderby og Pernille Bervald Jørgensen: Blodets Bånd, 2013 (Værk 5, dokumentarfilm)

Teori:
Brixen, Janni: ”Det starter i børneværelset”, podcast fra Det Samfund-videnskabelige Fakultet, København Universitet, 2020
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk (filmiske virkemidler og do-kumentarfilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Hvorfor drikker Jeppe?

Forløbet er et miniforløb og er bygget op om forestillingen "Jeppe på Bjerget" på Det kongelige teater med Frederik Cilius som Jeppe. Da vi tidligere har arbejdet med Erasmus Monta-nus, Holberg og oplysningstiden, går vi overvejende oplevelsesbaseret til værket idet vi på forhånd taler om temaerne, taler om opsætningen og arbejder med den politiske satire Cilius tidligere har lavet. Her laver vi sammenlignende analyser af 1700-tallets satiriske værk og hvilket udsagn det har i forhold til Cilius nutidige satire.

Skønlitteratur:
Holberg, Ludvig: Jeppe på Bjerget (værk, drama)
Rifbjerg, Klaus: ”Tømmermænd”, af Under vejr med mig selv,

Teater;
Holberg, Ludvig: Jeppe på Bjerget, Det kongelige teater

Tv-serie:
Price, Adam: Orkestret, sæson 1, afsnit 1, DR 2022

Spillefilm:
Vinterberg, Thomas: af Druk, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Impressionismen og Ved Vejen

I dette forløb har vi arbejdet med impressionismen fra den legendariske udstilling i Paris i 1874, hvor impressionisterne udstillede deres værker for første gange med fokus på lys og betragter, over musikkens flydende stemnings formidling til litteraturens fokus på fortælleren og læserens perception.
Eleverne har herunder arbejdet med følgende kunstværker:
- Claude Monet: Impression soleil levant 1872
- Claude Monet: Åkander og japansk bro, 1899 (men vi har ser en række af værker fra denne serie, som eksempel på lyset der skifter og samtidig ændrer motivet)
- Camille Pissaro: Boulevard Montmatre, 1897
Eleverne har derudover lyttet til og brugt Claude Debussys Impressionistiske klaverstykke Claire de Lune til at definere centrale pointer i impressionismen.

I arbejdet med den litterære impressionisme har eleverne læst Herman Bangs brev til Erik Skram "Impressionisme - en lille replik" for at få defineret impressionismen med Bangs egne ord og mest centrale har de arbejdet indgående med værket "Ved Vejen" af Herman Bang.

Fokus har her  været på:
- den impressionistiske fortæller
- personerne i romanen
- det moderne gennembruds problematikker foldet ud, særlig forskellen mellem de to køn og emancipationen.

I forløbet har der indgået kreative skriveopgaver og derudover er forløbet afsluttet med en litterær artikel, hvor eleverne har perspektiveret til en relevant tekst fra forløbet om det moderne gennembrud.

Claude Monet: l’impression soleil levant 1872
Claude Monet: Åkander og japansk bro, 1899 (men vi har ser en række af værker fra denne serie, som eksempel på lyset der skifter og samtidig ændrer motivet)
Camille Pissaro: Boulevard Montmatre, 1897
Claude Debussy: Clair de lune 1890
Herman Bang: Impressionisme – en lille replik (kanon)
Herman Bang: af Ved Vejen (værk 5)
Julie Andem: SKAM, sæson 2, afsnit 3, NRK 2016

Teori:
Iben Holk: Den sceniske roman
Jørn Ingemann Knudsen: Litterær impressionisme, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Repetitionsforløb

I dette forløb om galskab, psykisk sygdom, mental forstyrrelse undersøger vi psykisk sygdom indefra og udefra: Hvordan opleves det at være psykisk syg og hvordan oplever vi som samfund og individ de psykisk syge.
Forløbet fungerer som et repetitionsforløb, og temaet bliver derved belyst gennem alle de metoder vi har været igennem de forløbne to år. Vi analyserer eksempelvis lyrik med stilistik, en roman med både litterære metoder samt diskursanalyse, en novelle vil blive analyseret med litterære virkemidler, mens en nyhedsreportage/feature bliver belyst med nyhedsformidlingens værktøjer.
Af nye fokusområder har vi arbejdet med Peter Seeberg.

Litteratur:
Seeberg, Peter: ”Vinterens komme”, Argumenter for benådning, Samle-ren 1976 (kanon)


Teori:
Behrendt, Poul: ”Tre slags autofiktion” i Selvfortalt, Dansklærerfor-eningens Forlag 2016
Gammelgård, Lasse: ”Indledningen” til Galskab i litteraturen, Systime 2019
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", 2015
Aasbjerg, Jan: ”Nyhedsformidling” på ”Dansk i gymnasiet”, www.gymdansk.dk
Aasbjerg, Jan: ”Fortælleren i prosa”” på ”Dansk i gymnasiet”, https://www.gymdansk.dk/fortaeligllertyper-prosa.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Skriftlighedsforløb

Vi har  i dette forløb arbejdet med processkrivning og forskellige grundlæggende genrer i dansk. Gennem de forskellige processer har eleverne individuelt og i grupper arbejdet med at skrive:
- resuméer/ referater
- redegørelser
- diskussion
- debat
- indledning
- litterær analyse
- sproglig analyse
- analyse af filmiske virkemidler
- analyse af lyrik
- perspektivering
- afslutning
- kreative opgaver

Nicolai Rekve et al: Eksamensgenrerne i dansk, Systime
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime
https://hbdansk.systime.dk/?L=0
Aasbjerg, Jan: ”Skriftliged i dansk”, Dansk i gymnasiet, https://www.gymdansk.dk/skriftlighed-i-dansk.html

Den danske ordbog (www.ordnet.dk)
Ordbogen.com
Synonymordbogen (https://synonymet.dk)
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer