Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Maja Dinsen Willems, Miriam Kruse
|
Hold
|
2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb i dansk, KG 2022
Formålet med grundforløbet i dansk er overordnet set at introducere til danskfaget på en sådan måde, at elevernes interesse for faget vækkes. Intentionen har grundlæggende været at udforme et grundforløb, der ikke kun drejer sig om at tilegne sig bestemte tekniske kompetencer, men også om at vække en nysgerrighed for faget ved bl.a. at fokusere på tekstlæsning og give plads til kreative skriveopgaver.
Det tematiske omdrejningspunkt for forløbet er - inspireret af "Fortællingens spejl - grundforløb i dansk (2017)" - fortællinger om mennesket / det at fortælle mennesker. I forløbet møder eleverne forskellige fiktionstekster, der kan karakteriseres som menneske- eller selvfortællinger (bl.a. uddrag fra Morten Papes "Planen"). Det overordnede mål for forløbet er, at eleverne opbygger et danskfagligt begrebsapparat (se mere specifikt nedenfor) til brug ved tekstlæsning og lærer procesorienteret skrivning at kende.
Centrale begreber i forløbet:
fortællere: alvidende, registrerende, personbundne, herunder 1. - og 3. personsfortæller
fremstillingsformer: scenisk og panoramisk + beretning, beskrivelse, dialog, refleksion og kommentar
synsvinkel; psykologisk synsvinkel (ydre, indre og skiftende) og tidsmæssig synsvinkel (medsyn, bagudsyn, fremadsyn)
Kendskab til epikken og genretræk.
Analyse og fortolkning af episke tekster
Procesorienteret skrivning
skriveprocessens tre faser: idé-, skrive- og redigeringsfasen
tænkeskrivning vs formidlingsskrivning
Tekster:
- Greenpeace: "Everything is NOT awesome", 2014 (kampagnevideo)
- Leif Davidsen: "Ti minutter i vor tid", 1995 (novelle)
- Jan Sonnergaard: "William", 1997 (novelle)
- Morten Pape: (af) "Planen", 2015 (roman)
- Lotte Kirkeby: "Lus", 2016 (novelle)
- Christina Hesselholdt: (af) "Hovedstolen", 1998 (roman)
+ Elevens selvvalgte roman (VÆRK), som dels indgår i læsekurset, dels samles op på i skriftlig form som det første i studieretningsforløbet.
Omfang (ca.): 150 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) [der] arbejdes [...] med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman,
[...] skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der
fortrinsvis har et litterært perspektiv, b) tekster fra 1900-tallet, herunder realisme [...], c) tekster fra 2000-tallet [...], d) – litteraturanalyse og -fortolkning, e) tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Social ulighed - et opråb eller underholdning?
I dette forløb har eleverne arbejdet tematisk med fokus på social ulighed. Analyserne har båret præg af et ideologikritisk blik, men i høj grad også budt eleverne indblik i forskellige analysemetodiske tilgange, fx tv-dokumentar- og filmanalyse, novelleanalyse. Tekstudvalget udgør således både ikke-fiktive og fiktive tekster, der periodemæssigt starter i år 2016 og strækker sig tilbage til år 1871. Desuden har eleverne arbejdet med P. Bourdieus begreber om kapitaler i behandlingen af tekstmaterialet.
Eleverne har set på, hvordan litteratur, tv-dokumentarer og film fremstiller folk på samfundets bund og har forholdt sig til, hvorvidt ’teksternes’ fremstilling til social ulighed kan tolkes som et opråb i relation til velfærdsstatens udvikling og muligheder for social mobilitet, eller/og om ’teksternes’ fremstilling kan fortolkes som en slags underholdning. Herunder har eleverne forholdt sig til kulturelle og bevidsthedshistoriske fremstillinger af social ulighed.
Tekster:
- Adda Djørup: "Arthur", i: Poesi og andre former for trods, 2015 (novelle)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900 (novelle)
- Henrik Pontoppidan: "Naadsens Brød", 1885 (novelle)
- Michael Noer: "Før Frosten", 2018 (spillefilm/VÆRK)
- DR: "Prinsesser fra Blokken" (S1:E1), 2016 (tv-dokumentar)
- TV2: "På Røven i Nakskov" (S1:E1), 2015 (tv-dokumentar)
Baggrundstekster:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog), kapitlerne om Litterær analyse og Filmiske virkemidler
Omfang (ca.): 130 normalsider
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) tekster fra [...] 1800-tallet, herunder fra [...] naturalisme, 2) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] Henrik Pontoppidan, [...] Martin Andersen Nexø [...], 3) litteraturanalyse og -fortolkning, 4) anvendelse af relevante litterære metoder, 5) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, 6) medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, 7) analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, 8) Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning [...] Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der
fortrinsvis har et litterært perspektiv.
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Politisk kommunikation
Optaktsforløb til FF2 om politisk kommunikation om klima.
Eleverne har arbejdet med begreberne til det retoriske pentagram, appelformer, taler og argumentation.
Materiale:
Greta Thungbergs tale ved klimamarchen 2019, i: https://dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen-2019/?version=7582-3
"Planeten står ved en skillevej" fra Altinget, 20.sep.2016.
Sekundært:
Rangvid og Sørensen: Argumenter for forandring, kapitel 6, Dansklærerforeningens forlag, 2018. (primært begreber)
3,5 normalsider
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
FF2 om politisk kommunikation på klimaområdet
Forud for FF2 har eleverne i FF1 arbejdet med skriftlighed i studieretningsfagene og er blevet introduceret til progressionsplanen for de flerfaglige forløb. De har også stiftet bekendtskab med de taksonomiske niveauer, samskrivning og gruppearbejde.
Fokus i FF2 er at præsentere eleverne for flerfagligt samspil mellem samfundsfag og dansk. Der arbejdes med en flerfaglig problemstilling, som eleverne er med til at formulere. Lærerne har forinden formuleret et overordnet spørgsmål, og eleverne skal i begyndelsen af forløbet træne at formulere problemstillinger. Arbejdet afsluttes med en mundtlig præsentation.
Der er følgende kompetencemål knyttet til FF2:
At anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
At formulere en kompleks faglig problemstilling
At se muligheder i fagenes samspil
At give en kildekritisk vurdering af forskellige typer af materialer og udsagn
At give en mundtlig formidling af faglige konklusioner
At besvare en opgaveformulering gennem mundtlig formidling
Organisering:
FF2 løber over i alt 6 moduler. Den ene dag afgiver dansk og samfundsfag hver to moduler. Forud har hvert fag sørget for at gennemgå relevant fagligt stof. Derudover er der to moduler til fremlæggelser på dag 2.
Eleverne har arbejdet i grupper.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Samtaler, sproghandlinger & facework
I arbejdet med sproghandlinger skal eleverne beskæftige sig med indirekte og direkte sproghandlinger, herunder selvfremstillende, regulerende og informerende sproghandlinger. Derudover har vi arbejdet med turtagning, transaktioner, samtaleanalyse, samarbejdsprincipper, facework og høflighedsprincipper.
I gennemgangen af Erving Goffmanns begreb om facework og verden som en scene, har eleverne tilegnet sig viden og fået gennemgået høflighedsbegrebet, ligesom vi har arbejdet med vocabulariet fra dramaet, der i teorien bruges som metafor for menneskets ageren i verden, med krænkelse af, trusler mod, beskyttelse af og opbygning af face.
Tekster:
- Helle, Helle: "En stol for lidt", 1996 (novelle)
- Herman Bang: (af) "Den sidste balkjole", 1887 (novelle)
- Ludvig Holberg: (af) "Jeppe på Bjerget", 1723 (drama)
- Christensen, Casper & Frank Hvam: ”Man går altid ud fra ens kammerat lyver” (fra "Klovn" (S:4), 2005 (tv-serie/satire)
- Go' Morgen Danmark/TV2: "Indslag om prostitution med Anne Grethe Bjarup Riis", 2011 (samtale, tv-program)
- Rytteriet/DR2: "Trines mor har været utro", 2016 (tv-satire)
- Julie Ardem: "SKAM" (af sæson 3, afsnit 6), 2018 (tv-serie)
Baggrundstekster:
- "Kommunikationsanalyse", i: Håndbog til dansk, kap. 4.12, Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=210
- Lassen, Anna Maria: "Høflighed og face-work", i: Sprog i brug, Systime, iBog. (formidlet i forløbspowerpointen)
- Mose, Susan: "Transaktionsanalyse".
Omfang (ca.): 25 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) [der] undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, 2) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, 3) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, [...] Herman Bang, [...]
- Lytte
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
Nationalromantik og danskhed
Som optakt til DHO om national identitet har eleverne i dette forløb arbejdet med nationalromantik og danskhed.
Afsættet for at arbejde med nationalromantikken er en kort introduktion til romantikken som litteraturhistorisk periode. Særligt fokus har været universalromantik, digtergeniet og organismetanken, hvorefter eleverne har arbejdet med tekster fra nationalromantikken og med tråde til tekster i dag. Eleverne har opnået kendskab til tendenser, værdier og tanker i nationalromantikken, samt de væsentligste historiske begivenheder, der prægede nationalromantiske fædrelandssange.
I forløbet indgår også en lille lokal ekskursion til Grundtvigs grav i Køge.
Tekster:
- H.C. Andersen: "Danmark, mit fædreland", 1850 (digt)
- N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst", 1820 (digt)
- Adam Oehlenschläger, Adam: "Der er et yndigt land", 1823 (digt)
- Nephew: "Grundvold", i: Ring i ring, 2018 (sangtekst)
Baggrundstekster/supplerende tekster:
- Søren Vrist Christensen: "Nationalromantikken" (litteraturhistorisk baggrundsvideo/explainer)
- DR: "Min sang til Danmark: Birthe Kjær, Simon Kvamm og Malte Ebert" (S:1 E:1), 2022 (tv-udsendelse)
Omang (ca.): 25 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) tekster fra [...] 1800-tallet, herunder fra [...] romantik [...], 2) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, [...] H.C. Andersen [...], 3) litteraturanalyse og -fortolkning, 4) anvendelse af relevante litterære metoder, 5) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, 6) tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- Læse
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
7
|
FF3 (DHO) om national identitet
DHO-forløb om national identitet.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Normens uorden
Et tematisk forløb, der overordnet handler om samfundets og den enkeltes syn på begrebet normalitet inden for følgende underemner:
1) Den fysiske krop
2) Sort vs. hvid
3) Mand vs. kvinde
Eleverne skal efter forløbet have et godt kenskab til begrebet normalitet og dets kompleksitet. De vil i forløbet anskue og udfordre opfattelsen af normaliteten fra flere vinkler, der skal gøre dem i stand til at forholde sig reflekterende til samfundet og mediebilledet i dag. Samtidig har de fået et indblik i, hvordan sprogets funktion og variation har en betydning for vores måde at anskue individet og samfundet på. De har stiftet bekendtskab med både fiktive og ikke-fiktive tekster i form af dokumentarfilm, digte, stillbilleder og artikler, som de har analyseret, fortolket og debatteret.
Begreber: stigmatisering, stereotyper, internaliseret racisme, autenticitetsmarkør, filmiske virkemidler, argumentationstyper.
Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Individuelt arbejde
Materiale:
Eric, Caspar: Nike, 2015. (uddrag)
Farrokhzad , Athena: ”Prolog til Vitsvit”, 2013.
Hagen, Christina: "Harlem, New York" i: White Girl, 2012.
Moestrup, Mette: "Drama queen I", 2006.
Seidl, Ulrich: stillbillede fra filmen "Paradise", 2012.
Artikler:
Harmat, Jonathan: "Kvinden, der ikke ville underkaste sig Adam", i: Kristeligt Dagblad, 30.07.2015: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/lilith-var-maaske-adams-foerste-hustru
Dokumentarfilm:
”Naturens uorden”, Christian Sønderby Jepsen, 2015.
Evaluering:
Mundtlige fremlæggelser i grupper om dokumentarfilmen "Naturens uorden".
Skriftlig aflevering: Debatterende artikel.
Artikler anvendt til aflevering:
Bencke, Hollerup Sigurd og Jayaseelan, Hansen Christian: "Personer med handicap bliver valgt fra til job, de godt kan varetage: - Jeg er ved at blive skør af at føle mig ubrugelig", i: københavnerliv.dk, 20.05.2023.
Bjerregaard, Peter: "Vi bestemmer ikke, hvem der fødes med handicap, kun hvordan vi håndterer held og uheld", i: Information, 19.02.2022.
Bredgaard, Thomas: "Professor: Bedre samarbejde kan få flere med handicap i arbejde", i: Altinget, 20.02.2022.
Thomsen, Karina: "Trods mangel på arbejdskraft har mange velfærdsuddannede med handicap svært ved at få arbejde", i: Information, 13.03.2023.
Ca. 100 normalsider
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Måltidet som motiv i kunst og litteratur
I dette forløb skal eleverne særligt beskæftige sig med madens betydning inden for billedkunstens, filmens og litteraturens verden. Med billederne og teksterne bevæger vi os ind på emner som kultur, sprog og identitet.
Forløbet forfølger måltidet som kunstnerisk motiv, der i dette arbejde med tekster og billeder ofte rummer en merbetydning. Mad og drikke skildret i billedkunsten og litteraturen er altså ikke blot en gengivelse af mad. Motivet er ofte konkret sanset virkelighed fortolket og omsat til kunst, hvori det får en merbetydning. Eleverne skal blive klar over, at maden bliver en metafor for eller et symbol på noget andet og større. I den forbindelse skal eleverne tilegne sig en afgrænset viden om kunstneren og perioden, som værkerne med mad som motiv er blevet skabt i. Denne viden skal i spil, når teksterne læses og fortolkes.
Elevernes konkrete og personlige tilgang til maden har været i spil i form af praktiske skriveøvelser. Den konkrete og personlige tilgang til maden har for eleverne tjent som en vej ind i emnet og for at gøre indlevelsen i og fortolkningen af teksternes tematisering af maden mere håndgribelig.
For at komme mere på systematisk på sporet af måltidet som motiv i livets forhold, har eleverne arbejdet med tre vinkler på emnet: det hellige, det hedonistiske og det erotiske måltid. Disse vinkler har dannet et grundlag eller en form for ramme for at forstå måltidet som motiv i teksterne.
For at underbygge disse vinkler danskfagligt, har eleverne arbejdet med relevante begreber inden for litterær analyse, filmiske virkemidler og billedanalyse. Desuden også intertekstualitet ved perspektivet 'det hellige måltid'.
Materiale:
Bech, Bodil: "Brombær", i: Vi der ejer natten, 1934.
Blixen, Karen: ”Babettes Gæstebud”, 3. udgave, 1958 .
Hansen, Martin A.: ”Agerhønen”, 1947.
Jensen, Johannes V.: ”Ved Frokosten”, 1906.
Rifbjerg, Klaus: ”Udenfor har vinden lagt sig", 1984.
Seeberg, Peter: ”Enkle retter, nogle forslag”, i: Argumenter for benådning, 1976.
Slott-Møller, Harald: ”Primavera”, 1901 (billede)
Film:
”Babettes Gæstebud” filmatiseret af Bille August, 1981.
Metoder:
Forløbet har tjent som optakt til det efterfølgende FF-forløb med SRO. Derfor er eleverne blevet præsenteret for metoderne nykritisk, socialhistorisk, strukturalistisk, indholdskritisk. Eleverne har arbejdet med nykritik og ved udvalgte tekster også med socialhistorisk læsning.
Evaluering:
Eleverne har arbejdet med små skriveøvelser, som har haft afsæt i forløbets vinkler på måltidet, og som træner bevægelsen mellem det konkret erfarede/sansede og det abstrakte.
Eleverne har skriftligt arbejdet med en mindre analyserende artikel af måltidet som motiv i "Babettes Gæstebud" og en debatterende artikel om "Jul og julemiddagen".
130 normalsider
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Normens uorden
|
29-10-2023
|
Det hellige måltid
|
26-11-2023
|
Debatterende artikel om julen & måltidet
|
06-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
FF4 (SRO) om måltidet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Romantikken & romantismen
Forløbet er en periodelæsning af romantikken og romantismen, der forsøger at øve eleverne i en idéhistorisk og bevidsthedshistorisk læsning. Eleverne læser/lytter om perioden og skal i analysearbejdet holde teksterne op mod periodens tendenser, værdier og begreber.
Vi beskæftiger os med følgende faser: Universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og romantismen. De sidste to faser særligt også som en modreaktion på Biedermeier.
For at gøre eleverne bevidste om romantikkens tråde til nyere tid, har eleverne arbejdet med to sangtekster, en valgvideo og en film. Her har teksterne fungeret enten som et perspektiv på romantikkens og romantismens kernebegreber som: følelser, digtergeniet, indadvendthed, virkelighedsflugt, organismetanken, panteisme og dualisme.
Derudover har eleverne arbejdet med litterære begreber inden for metrik og stilistik, semantiske felter, konnotationer/denotationer. Filmiske virkemidler. Argumentationsanalyse og retorik i forbindelse med DF's valgvideo.
Da eleverne har arbejdet med nationalromantikken i forbindelse med DHO, tages den kun kort op til repetition, men eleverne arbejder ikke med nationalromantiske tekster i dette forløb.
Materiale:
Primærtekster:
Andersen, Hans Christian: "Skyggen", 1847.
Blicher, Steen Steensen: "Sildig Opvaagnen",1828.
Staffeldt, Schack v.: "Indvielsen", 1804.
Film:
Aronofsky, Darran: "Black Swan", 2010.
Om perioden:
Christensen, Søren Vrist: Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur, i: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
Christensen, Søren Vrist: Romantismen - dansk litteratur, i: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
Evaluering:
Mundtlige fremlæggelser af "Black Swan".
Sider, der må bruges til eksamen er:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, på systime.dk:
https://litthist.systime.dk/
https://litthist.systime.dk/?id=124
www.forfatterweb.dk
Dansk Folkepartis valgvideo fra 2007: https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es
110 normalsider
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Analyserende artikel om Sildig Opvaagnen
|
28-01-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Hævn som motiv
I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med motivet hævn gennem et (litteratur-)historisk perspektiv, dog ikke som periodelæsninger. Motivet hævn er undersøgt i både litterære tekster på tværs af genrer og i spillefilm med afsæt i relevante metoder og begreber. For at kunne forstå og analysere hævnen som et bevidsthedshistorisk aspekt, har eleverne læst om hævn og ondskab i sekundært materiale fra psykologien. I analysen af teksterne har eleverne forholdt til sig hævn som et fænomen, der både kan begrænse og frigøre det enkelte individ.
Eleverne har arbejdet med fokus på både det litterære og det mediemæssige perspektiv, og har herunder fordybet sig i både filmiske virkemidler, metode til analyse af prosa og i læsningen af Shakespeare taget udgangspunkt i Aristoteles Poetikken og tragediens faser. I arbejdet med 'Ondskaben' har eleverne set på ondskabstyper og hævnmotiver.
Litteratur:
Andersen, H.C.: ”Svinedrengen”, 1841
Bang, Herman: ”Skøgens Juleaften”, 1878
Guillou, Jan: Ondskaben, 1981. (Værk 4, svensk i uddrag)
”Hr. Ebbes Døtre”, i: ”Spurvesol”, bind 1.
Shakespeare, William af ”Romeo og Julie” af W. Shakespeare, 3.akt., scene 1, 1595 (verdenslitteratur i oversættelse, før 1700)
Spillefilm:
Luhrmann, Baz: Romeo + Juliet, 1996.
Håfström, Mikael: Ondskan, 2003.
Teori:
Hornemann, Johanne Duus: ”Hævn er folkets ret”, i: Kristeligt Dagblad, 23.8.2008.
Larsen, Ole Schultz: ”Ondskabens psykologi: Det onde som frihed”, Psykologi-ens Veje, Systime 2008
Nussbaum, Martha: ”Vrede og tilgivelse”, 2016.
Rasmussen, Anita Brask: ”Kostskoler udvikler sociale krøblinge”, i: Information, 29.4.2009
Skriftlig aflevering i form af en analyserende artikel om Vrede i litteraturen. Eleverne har arbejdet med Wung-Sungs novelle "Kødet".
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Delaflevering
|
14-03-2024
|
Vrede & hævn
|
24-03-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Hævn som motiv - fortsat
Se undervisningsbeskrivelse i første del.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Slagkraftig semantik og varmblodige virkemidler
I dette forløb undersøger vi forholdet mellem FORM og INDHOLD i en tekst, og hvad sproget betyder for vores opfattelse af teksten og afsenderen. Hvorfor bruges netop denne metafor? Hvordan kan man forme opfattelsen af virkeligheden ved at lege med semantiske felter? Hvordan virker virkemidlerne? Og hvad betyder tone og stil?
Forløbet starter produktivt ud med forskellige kreative skriveøvelser. Dernæst repeterer vi begreber inden for den sproglige analyse, og dernæst anvender vi den sproglige analyse som en indgangsvinkel til at læse, analysere og diskutere digte.
Eleverne arbejder i grupper selvstændigt med ét af Yahya Hassans digte, som fremlægges for en del af klassen.
Afslutningsvis diskuterer vi anvendeligheden af det sproglige fokus (nykritisk læsning) som litterær metode ift. Yahya Hassans digtsamling - i modsætning til fx den læserorienterede, biografiske eller ideologikritiske læsemetode.
Tekster:
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (digt, 1920)
- Yahya Hassan: "YAHYA HASSAN" (digtsamling, 2013)
Baggrundstekster:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog), kapitel 4.1 (Ordenes betydning), 4.2 (Sproglige billeder), 4.3 (Sproglige figurer), 4.4 (Sætningsopbygning), 4.5 (Ordklasser), 4.6 (Rim og rytme), 4.8 (Stil og tone)
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog), kapitel 3.7 (litterære metoder)
Omfang (ca.): 110 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Reflekterende skrivning
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Populærvidenskabelig formidling
Forløbet, der fokuserer på populærvidenskab og faglig formidling, er tonet til klassens naturvidenskabelige studieretning (BI/Ke) og fungerer således også som en præsentation af formidlingsopgaven i SRP. Der trækkes ligeledes på tidligere forløb i skriftlighed ift. at dyrke "den personlige stemme" i den debatterende og reflekterende artikel.
Vi starter receptivt med en introduktion til populærvidenskab som genre - herunder bl.a. kommunikationssituationen og vigtigheden af målgruppebevidsthed - og med udgangspunkt heri analyserer og vurderer vi eksempler på populærvidenskabelig formidling. Vi undersøger også, om (og hvordan) vi kan aflæse en målgruppe ud fra mediets hjemmeside (layout, typer af artikler, sprog, tekstfunktion, etc.), og vi diskuterer med udgangspunkt heri, hvordan man ville vinkle det samme emne forskelligt i forskellige medier. Endelig diskuterer vi betydningen af faglig formidling i et samfundsmæssigt og almendannende perspektiv, herunder et twist af karrierelæring ;-)
Forløbet afsluttes produktivt, ved at eleverne selv skal formidle et naturvidenskabeligt emne (fra deres undervisning i fx Biologi eller Fysik) populærvidenskabeligt i form af enten en artikel, et oplæg eller en podcast.
8 elever skriver efterfølgende formidlingsopgaven i deres SRP. Viden herfra kan naturligvis inddrages i en perspektivering.
Tekster:
- DR/Information/Lundbeckfonden: "Forskerfesten: Ph.d. Cup 2024", (formidlingskonkurrence)
- Illustreret Videnskab.dk (hjemmeside)
- Videnskab.dk (hjemmeside)
- Samvirke.dk (hjemmeside)
- Femina.dk (hjemmeside)
- Weekendavisen.dk (hjemmeside)
- Bilmagsinet.dk (hjemmeside)
- DR's Explainer-serie (videoer)
Baggrundstekster:
- Mads Rangvid & Mimi Sørensen: "Populærvidenskabelig artikel" (fra "Perspektiver i dansk"), Dansklærerforeningens Forlag 2019 (baggrundstekst)
Omfang (ca.): 50 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) [der] undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper [...] Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse, 2) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, 3) retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation, 4) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, 5) undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, [...] visuelle udtryksformer [...], 6) kommunikationsanalyse, 7) medieanalyse og -fortolkning [...] , 8) analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhæng, 9) produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Kreativitet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
19
|
Jul og modfortællinger
Forløbet er et kort forløb op til jul, der undersøger betydningen af vores kulturelt bestemte læserforventninger, og hvad der sker, når der brydes med vores læserforventninger.
Som "case" undersøger vi fremstillinger af julen - et fænomen, de fleste af os har et intimt og indgroet forhold til. Hvor stammer vores opfattelse af "rigtig jul" egentlig fra (og hvad forventer vi af en "rigtig julefortælling"?)? Vi starter fælles med et dyk ned i traditionen - i Biedermeier (repetition) - og dernæst undersøger vi, hvordan og med hvilken effekt kunstnere bryder med traditionen i moderne modfortællinger, fx ift. at udtrykke en samfundskritik.
Tekster:
- Viggo Johansen: "Glade jul", 1891(maleri)
- Johan Krohn: (fra) "Peters jul", 1866 (digt/julefortælling)
- MC Einar: "Jul, det' cool", 1988 (raptekst)
- Anders Mattesen: "Jul på Vesterbro", 2003 (tv-julekalender for voksne)
- DR2: (af) "Jul med Trines mor", 2020 (tv-satire)
- Niviaq Korneliussen: "Ønskeseddel", 2014 (novelle)
Baggrundstekst:
- Ole Schulz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog) - afsnittet om den læserorienterede metode om læserforventninger
Omfang (ca.): 35 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) tekster fra [...] 1800-tallet, herunder fra [...] romantik [...], 2) tekster fra 2000-tallet, 3) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, 4) analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Diskutere
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
20
|
Krig og kærlighed i nyhedskredsløb
Forløbet giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.
Som afslutning på forløbet arbejder eleverne i grupper, hvor de følger en selvvalgt nyhed gennem nyhdskredsløbet.
Tekster:
- Nyhederne.tv2.dk: "Rusland angriber Ukraine. Her er, hvad vi ved", 24. februar 2022 (netnyhed)
- TV2 Nyhederne: "Krig i Europa", 24. februar 2022 kl. 18 (tv-nyhedsudsendelse)
- Nadeen Aiche: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, 2022 (debatindlæg)
- Kjeld Hybel: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, 2022 (debatindlæg)
- Politiken: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, 2021 (artikel)
- Politiken: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, 2021 (leder)
- Nyheder.tv2.dk: "Det tog 77 minutter. Så var Christian Eriksens hjertestop koblet til vaccinen", 2021 (netartikel)
Baggrundstekst:
- Mads Rangvid & Mimi Sørensen: "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb", 2023 (baggrundstekst/teori)
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog) - kapitlet om nyhedsformidling
- Diverse pressefotos
- Diverse kommentarspor på sociale medier
Omfang (ca.): 50 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
[...] visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier, 2) medieanalyse og -fortolkning, 3) analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, 4) retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
21
|
Akademisk skrivekursus
Obligatorisk forløb i akademisk skrivning som optakt til SRP. Vi gennemgår og repeterer bl.a. opbygning, skrivegenrer, formalia, indledning og metodeafsnit.
Baggrundstekst:
Karsten Christensen Bach et. al.: "Sådan skriver du SRP", 2019 (guide/håndbog)
Omfang (ca.): 5 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.
- Skrive
- Projektarbejde
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
22
|
Autofiktion
Forløbet er et kort litterært forløb, der (med tråde tilbage til grundforløbet i dansk i 1g) sætter fokus på det autofiktive i nyere dansk litteratur. Vi repeterer samtidig begreber inden for fortæller, synsvinkel, fremstillingsformer, sproglig stil.
Tekster:
- Christina Hesselholdt: "Månestrålesofaen", 1998 (kortprosatekst)
- Glenn Bech: (af) "Farskibet", 2021 (roman)
- Thomas Korsgaard: (af) "Hvis der skulle komme et menneske forbi", 2017 (roman)
Baggrundstekster/supplerende tekster:
- Ekstra Bladet: "Hvem er jeg?", 5. februar 2001 (feature)
- Claus Christensen & Peter Jensen: (af) "Livsværk - Det selvbiografiske i ny dansk litteratur", 2008 (baggrundstekst/teori)
- Glenn Bech: "1. maj tale", 2022 (video, Gyldendal)
Omfang (ca.): 30 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år, 2) litteraturanalyse og -fortolkning, 3) anvendelse af relevante litterære metoder, 4) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, 5) tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- Læse
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
23
|
Repetition og eksamenstræning
Repetition og træning frem mod mundtlig og skriftlig eksamen.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51091236090",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51091236090",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51091236090"
}