Holdet 2022 DA/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise Bach Reihs
Hold 2022 DA/j (1j DA, 2j DA, 3j DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1: Fremstillinger af litteratur på sociale medier
Titel 2 F2: Politisk kommunikation + FF2
Titel 3 F3: Haabet - DK som kolonimagt (optakt til DHO)
Titel 4 F4: Dokumentarisme og virkelighed
Titel 5 F5: National identitet
Titel 6 F6: Er hævnen sød?
Titel 7 F7: At skrive debatterende
Titel 8 F8: Et forløb om alkohol
Titel 9 F9: Hvad griner vi af? og hvor går grænsen?
Titel 10 F10: Kulturmøder
Titel 11 F11: At skrive reflekterende
Titel 12 F12: Rundt om romantikken
Titel 13 F13: Kvinders liv og livsbetingelser i DMG
Titel 14 F14: Livet og døden
Titel 15 F15: Normer og normkritik ift. kroppen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1: Fremstillinger af litteratur på sociale medier

Forløbet markerer afslutningen på værklæsningen fra grundforløbet. Eleverne har i grundforløbet læst et selvvalgt værk, som de i dette forløb behandler både mundtligt, skriftligt og visuelt under overskriften: "Fremstillinger af litteratur på sociale medier". I den forbindelse har eleverne både arbejdet med form og indhold ifm. præsentation samt fernisering af værket.

Derudover har eleverne i forløbet foretaget:
- en grundig undersøgelse af iscenesættelsen af litteratur på Herlev Biblioteks instagram-profil: https://www.instagram.com/herlev_bibliotek/?hl=da
- en grundig undersøgelse af en blog-anmeldelse på Ditte Engels Hermansens blog + instagram: https://www.instagram.com/litteraturdk/?hl=da + https://litteraturdk.com/om-mig/#

Ifm. med skriftlighed har fokus været centreret omkring træning i peer-feedback med et sprogligt fokus samt et fokus på genrekrav.

Fagtekster:
- Kap. 4.9 "Ciceros pentagram"  I: Håndbog til dansk
- Kap. 4.10: "Argumentation", herunder: "Toulmins argumentationsmodel" I: Håndbog til dansk

Analysetekster:
- Boganmeldelse i blog-form på Ditte Engels Hermansens blog: https://litteraturdk.com/katalog-over-katastrofer-af-stine-askov/

Skriveøvelser:
- Resume, elevernes selvvalgte romans konflikt og fortælleforholdet
- Boganmeldelse i blog-form med et sprogligt fokus

Værkliste: https://docs.google.com/document/d/1wiDMUxYnT63LpCXQcdvGwYzVDVsgDlCTsjZx15AzeFs/edit#

Elevernes stilleven:
https://docs.google.com/document/d/1_4_odZnNH1YxzB57zFlWBdtkW_U99HIb6IW1SnOwGUo/edit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 F2: Politisk kommunikation + FF2

Eleverne har ifm. FF2 i et tværfagligt samarbejde ml. fagene dansk og samfundsfag arbejdet med at udarbejde en gennemtænkt og velovervejet strategi for kommunikation ifm. social ulighed på de sociale medier for et politisk parti, som skulle udmønte sig i et produkt (= et opslag på et socialt medie med en dertilhørende tekst). Eleverne har i den forbindelse anvendt deres faglige viden om retorik og argumentation fra forløbet.

Forløbet har centreret sig om politisk kommunikation. Eleverne har både undersøgt, hvordan og hvorfor politikere kommunikerer på de sociale medier og med hvilken effekt. Derudover har vi i forløbet haft et sprogligt fokus på div. taler, afholdt primært af politikere, i forskellige sammenhænge.

Eleverne har arbejdet med følgende:
- selfies, personlig branding + image ifm. politisk kommunikation på de sociale medier
- argumentation, argumenttyper og ordvalgsargumenter
- kommunikation og kommunikationssituation
- appelformer
- retorisk og retoriske virkemidler
- taler og talegenrer, med et primært fokus på nytårstaler

Derudover har eleverne, med inspiration fra Tine Høeg, skrevet deres egne nytårstaler med div. retoriske benspænd, som de efterfølgende har afholdt i klassen. Skriftligt har eleverne også arbejdet med processkrivning, herunder at bevæge sig fra tænkeskrivning til formidlingsskrivning, træning i PEEL + korrekt tegnsætning ifm. skriftlighed.

Analysetekster:
- Tessas nytårstale (DR, Deadline, 2021)
- Svend Brinkmanns nytårstale (DR, Deadline, 2019): https://www.youtube.com/watch?v=7JAHAK4AGWQ
- MAGTs nytårsang: "Nytårshyldest til 2021" (DR, Deadline, 2022): https://www.facebook.com/satiregruppenMAGT/videos/588784792191253/
- Tine Høegs nytårstale (2020): https://dansketaler.dk/tale/tine-hoeegs-nytaarstale-2020/
- Statsministerens nytårstale (DR, 2023): https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/
- Bent Høies tale: "Takk til ungdommen" (2020): https://www.youtube.com/watch?v=HLyk0GmJBHc – norsk tekst
- Jakob Ellemann-Jensen, opslag på Facebook (13. nov. 2021)

Fagtekster:
- Kap. 4.12: "Kommunikationsanalyse", herunder "Kommunikationssituationen" I: Håndbog til dansk
- Kap. 4.9: ”Talegenrer”, ”Disposition” + ”Appelformer” I: Håndbog til dansk
- Kap. 4.10: ”Argumentyper” I: Håndbog til dansk

Artikler:
- "Dårligt nyt til dig, der er træt af at se på selfies fra politikere" (2021) fra: journalisten.dk: https://journalisten.dk/daarligt-nyt-til-dig-der-er-traet-af-at-se-paa-selfies-fra-politikere/
- "Retoriker: Nytårstalen er blevet kapret af partipolitik" (DR, 2017): https://www.dr.dk/nyheder/politik/retoriker-nytaarstalen-er-blevet-kapret-af-partipolitik

Podcast:
- Klog på sprog, Tale-gaver? (DR LYD, 2021): https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2021-12-10

Dokumentar:
- "Jeg, mig og min selfie - kunsten at portrættere sig selv" (DR, 2021): https://www.dr.dk/drtv/program/jeg-mig-og-min-selfie-_-kunsten-at-portraettere-sig-selv_249384

Videoer:
- Explainer: ”Er politikernes brug af sociale medier et problem?” (DR, 2021): https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-er-politikernes-brug-af-de-sociale-medier-et-problem_234076  
- Aftensshowet: ”En nytårstale skal inddrage alle” (DR, 2014): https://www.dr.dk/studie/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:52d530b1a11f9d0f50f573b1
- Retorik og argumentation: ”Toulmins argumentationsmodel”, Søren Vrist Christensen, https://www.youtube.com/watch?v=35bqJ90khEA

Skriveøvelser:
- Din nytårstale
- Argumentationsanalyse
- Analyse og vurdering af en tale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 F3: Haabet - DK som kolonimagt (optakt til DHO)

Forløbet “Haabet - Danmark som kolonimagt” danner optakt til dansk-historie-opgaven i 1.g. Her arbejdes med Mich Vraas dokumentarroman Haabet fra 2016 (værklæsning), som primært behandles i et litterært perspektiv med fokus på menneskesyn samt hvordan slavegjorte fremstilles og karakterer udvikles. I arbejdet med romanen forholder eleverne sig både til, hvordan værket som dokumentarroman fremstiller Danmark som kolonimagt i et historisk perspektiv samt udtrykker et nutidigt blik på Danmarks fortid som koloniserende nation.

Værket er læst med fokus på:
- fakta- og fiktionstegn
- komposition, story og plot
- personkarakteristik, herunder runde + flade personer samt dynamiske og statiske personer
- konflikter, herunder indre og ydre konflikter

Centrale begreber:
- Oplysningstiden (1720-1800): Frihed, oplysning, fornuft, rationalismen, deismen
- Genre, kontrakt, herunder fiktionskontrakt + faktakontrakt, paratekst, herunder peritekst + epitekst, fakta + fiktionskoder
- Kolonialisme, postkolonialisme, postkolonial litteratur
- Dokumentarromanen som litterær genre
- Komposition, story og plot
- Argumentation og appelformer
- Konflikter, der driver handlingen fremad, herunder indre og ydre konflikter
- Runde og flade personer samt dynamiske og statiske personer
- Dehumanisering, deindividualisering + frakobling af empati

Fagtekster:
- Kap. 4. "1720-1800: Oplysningstiden" (s. 73-75) I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- Udvalgte uddrag bl.a. "Dansk Vestindien i litteraturen" (s. 32-33) + "Postkoloniale tekster", herunder "dokumentarromanen" + "faktategn og fiktionstegn" (s. 55-57) I: Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til Skipper Mix (2019)
- Kap. 2.1: "Kontrakter, koder og genrer" I: Håndbog til dansk
- Kap. 3.2: "Komposition", herunder afsnittet "Fortællingen og historien" I: Håndbog til dansk
- Afsnittet: "Frakobling gennem dehumanisering" I: Psykologiens veje

Video/TV:
- "Oplysningstiden", I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- Deadline (2023): ”Den ufortalte kolonihistorie”, DR, d. 24. april 2023

Skønlitteratur:
- Holberg, Ludvig (1716/1734): Introduktion til naturens og folkerettens kundskab - uddrag
- Hansen, Thorkild (1970): Slavernes Øer - uddrag
- Vraa, Mich (2016): Haabet - VÆRK
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse - Haabet som dokumentarroman 16-04-2023
Analyse af fakta- og fiktionstegn i Slavernes Øer 02-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 F4: Dokumentarisme og virkelighed

I dette forløb er eleverne blevet præsenteret for dokumentargenren, og de har arbejdet med dokumentarfilmen Kandis for livet (2021) som værk. I dette arbejde har eleverne haft særlig fokus på, hvordan de medvirkende portrætteres i dokumentarfilmen, herunder også hvordan de filmiske virkemidler anvendes i fremstillingen. Derudover har de også fokuseret på en skelnen mellem det autentiske og det iscenesatte i fremstillingen af personportrættet.

Undervisningen har løbende centreret sig om spørgsmålet om dokumentarfilms grænser, etik, kritik og iscenesættelse, hvor eleverne har reflekteret over og diskuteret følgende spørgsmål: Hvor langt må man som instruktør gå i en dokumentarfilm? Hvor går grænsen mellem at præsentere virkeligheden som den er og at iscenesætte virkeligheden?

Begreber:
- Fakta og fiktion i levende billeder: Genre, fakta, fiktion, fakta- og fiktionskoder (det vi også kalder autenticitets- og fiktionsmarkører), kontrakt, herunder dobbeltkontrakt, blandingsformer
- Filmiske virkemidler: Billedeudsnit, perspektiv billedekomposition, kamerabevægelser, lys, scenografi, klipning, lyd
- Forskellige dokumentarfilmtyper: Den dybdeborende dokumentar, den observerende dokumentar, den deltagende og performative dokumentar, den refleksive dokumentar, den poetiske og den dramatiserende dokumentar
- Centrale begreber ifm. personkarakteristik: indirekte karakteristik + direkte karakteristik, herunder ydre, sociale og indre kendetegn, flade + runde personer, dynamiske + statiske personer samt kontrastperson + parallelperson
- Centrale begreber fra Goffman og Meyrowitz ift. iscenesættelse: Frontstage + backstage samt forward frontstage, middle stage + deep backstage
- Bevidst og ubevidst upålidelig fortæller (ifm. feedback til kreativ skriveøvelse - Susans brev)

Fagtekster:
- ”Fakta og fiktion i levende billeder” I: Film skal ses i dansk, Mimi Olsen
- ”At analysere levende billeder” I: Den iscenesatte virkelighed (2011), Jette Meldgaard Harboe og Gitte Horsbøl
- "Kreativ bearbejdning af virkeligheden" + "Dokumentarfilmtyper", kap. 5.2 I: Håndbog til dansk
- "Personkarakteristik" + "Forholdet mellem personerne", kap. 3.1 I: Håndbog til dansk
- "Tilværelsen som et teater" + "Middle stage", kap. 5.3 I: Håndbog til dansk

Analysegenstande:
- Partiernes skjulte overgreb (TV2, 2020) - kun anslag
- Kandis for livet (DR, 2021), Jesper Dalsgaard - VÆRK

Korte klip fra forskellige dokumentarfilm til at diskutere dokumentarfilms (flydende) genre:
- Indefra med Anders Agger: Fixerum
- Super Size Me
- The Seduced Human
- Mændene, der plyndrede Europa
- The Act Of Killing
- Med døden til følge

Artikler:
Villesen, K.: "I dokumentarfilm må man mere" (2013) I: Information
Ravn, A.: "Virkelighedskunst" (2022) I: Weekendavisen

Skriveøvelser:
- Susans brev (fokus på autencitet, jeg-fortæller, indre synsvinkel og bagudsyn)
- Portrætter i dokumentarfilm


Link til præsentationer: https://docs.google.com/presentation/d/1Druj_q1A9bmUF2_kt1fr4xtQOLBijPCKwgvLpXbrFLo/edit#slide=id.g11ea96877bd_0_179
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 F5: National identitet

Forløbet har centreret sig om temaet national identitet, og hvordan en national identitet primært kommer til udtryk i lyrik fra romantikken, herunder i nationalromantikken. I den forbindelse har eleverne stiftet bekendtskab med tre kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, hvor eleverne har udarbejdet lyrikanalyser af forfatternes digte med fokus på, hvordan Danmark og den danske befolkning fremstilles i digtene. Derudover har eleverne i forløbet også været omkring, hvordan national identitet også kommer til udtryk ifm. fodbold. Eleverne har derved kendskab til nyhedsreportagen som genre ifm. nyhedsjournalistik, og har i en sportsreportage ifm. EM 2021 udarbejdet en sproglig analyse med fokus på sproglige billeder og figurer.

Som en overordnet ramme har eleverne også en forståelse for den litteraturhistoriske periode, romantikken, og et indblik i tiden før (oplysningstiden) og tiden efter (det moderne gennembrud) romantikken.

Afslutningsvis er temaet national identitet blevet perspektiveret til i dag med særlig fokus på, hvordan national identitet kommer til udtryk i Isam B’s version af ”I Danmark er jeg født” med blik for nationale symboler og effekten af de filmiske virkemidler i musikvideoen.

Centrale begreber:
- lyrik, herunder vers og strofer
- semantiske felter
- ordvalg, herunder denotation og konnotation
- positivt og negativt ladet adjektiver
- stil (lav, normal og høj stil) og tone
- rationalisme, idealisme, realisme
- antiteser
-nyhedsreportage
- genre, herunder brugslyrik og centrallyrik
- udtryksform, herunder bunden og ubunden form
- billedsprog, herunder metaforer, sammenligninger, besjæling og personifikation
- dramatiske figurer, herunder udråb, apostrofe og retorisk spørgsmål
- filmiske virkemidler (beskæring, klipning, perspektiv etc.)

Skønlitteratur:
"Fædrelands-Sang" (1819) af Adam Oehlenschläger
”Danmarks Trøst" (1820) af: N.F.S Grundtvig
”I Danmark er jeg født” (1850) af H.C Andersen

Sange:
"Langt højere bjerge" (2014), Pia Raug, https://www.youtube.com/watch?v=3F1zNPtpzzo  
"I Danmark er jeg født" (2007), Isam B's musikvideo, https://www.youtube.com/watch?v=mIh_ZGlyc3s

Artikler:
Nyhedsreportage: ”Selv sensationelle Schmeichel måtte til sidst bøje sig, da Danmark gav os det sidste brøl” (DR, 2021) af: Michael Sten Jensen

Faglitteratur:
Afsnittene: "Forfatteren N.F.S. Grundtvig" + "Den litteraturhistoriske kontekst" I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
Kap. 4.8: ”Stil og tone” I: Håndbog til dansk
Udvalgt uddrag om ”nyhedsreportagen” fra kap. 5.1: ”Avisjournalistik” I: Håndbog til dansk

Videoer:
”Guld, hor og romantik”, fra programserien: ”1800-tallet på vrangen” (DR2, 2007)
"Nationalromantikken", Søren Vrist Christensen, I: Dansk litteratur - https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0&t=32s
"Oplysningstiden", I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
"Romantikken", I:  Litteraturhistorien - på langs og på tværs
"Det moderne gennembrud", I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs

Læreroplæg baseret på:
Kap. 5: "Romantikken", I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 F6: Er hævnen sød?

Forløbet tager udgangspunkt i ondskab og hævn som et gennemgående tematisk omdrejningspunkt, og hvordan dette kommer til udtryk i forskellige tekster - fra middelalderen og frem til et nutidigt perspektiv.

Eleverne har kendskab til, hvad der kendetegner middelalderen og middelalderens litteratur, hvor vi har fokuseret på folkeviser. Eleverne har indgående kendskab til, hvad der kendetegner folkeviserne, stiltræk samt hvilke typer (med særligt fokus på ridderviserne) og deres kendetegn. Eleverne har bl.a. arbejdet med kompositionsanalyse og stilistisk analyse i folkevisen Hr. Ebbes døtre, og opmærksomheden har været på folkevisens tematik og motiv, og eleverne har undersøgt hvor, hvornår, hvorfor og hvordan hævn kommer til udtryk i folkevisen. Derudover har eleverne kendskab til eventyrgenren, herunder hvad der kendetegner et folkeeventyr og et kunsteventyr. Eleverne har bl.a. udarbejdet en litterær analyse af kunsteventyret Svinedrengen (1841) med særligt fokus på personkarakteristik, eventyrets modsætninger, inddragelse af aktantmodellen samt belyst eventyret i et nutidigt hævnperspektiv.

Derudover har eleverne kendskab til teori om forskellige typer af ondskab og har anvendt denne viden ifm. filmen Ondskaben (2003) af Mikael Håfström, som er baseret på Jan Guillous roman Ondskaben (2003). Eleverne er blevet introduceret til remediering og har undersøgt, hvad der sker med en tekst, når den flyttes fra et medie til et andet medie. Eleverne har læst første del af romanen, og de har arbejdet med miljø- og personkarakteristik samt arbejdet med romanens centrale tematikker og motiver, herunder ondskab og hævn.

Afslutningsvis har eleverne anlagt et nutidigt perspektiv på ondskab og hævn ifm. brutal mobning, hvor eleverne har arbejdet med novellen ”William” (1997). I arbejdet med novellen er eleverne blevet introduceret til den analyserende artikel, og de især fokuseret på at skrive en fokuseret indledning i denne proces.

Centrale begreber:
- Viden om folkevisernes stiltræk og kendetegn fx syrebadsteknik, faste vendinger etc.
- Kunsteventyr vs. folkeeventyr
- Forskellige def. af ondskab: Det naturligt onde og det moralsk onde, herunder den sadistiske ondskab, den instrumentelle ondskab, den idealistiske ondskab og den dumme ondskab
- Remediering, direkte remediering og remediering som reform
- Tre hævnspor: Statussporet, gengældelsessporet og det rationelle spor
- Novellegenren, herunder den klassiske novelle og den moderne novelle med særlig fokus på fortælleren og komposition
- Tema og motiv

Materiale:
- Video om folkeviser (2018): https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8   
- Videointroduktion til middelalderen og middelalderens litteratur fra Ibog: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=121
- Kjær-Hansen, B. og Bertelsen, T (2014): Kap. 1: “1000-1500: Middelalderen” (s. 19-21) + “Folkeviser” (s. 34-35 + s. 37) i: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- Hr. Ebbes døtre
- Andersen, H.C. (1841): Svinedrengen
- Larsen, O. S. (2022): ”Eventyr” i kap. 3.6 ”Litterære genrer” I: Håndbog til dansk (Ibog)
- Larsen, O. (2021): Kap. 24: "Ondskabens psykologi", uddrag fra Ibog: Psykologiens veje
- Håfström, M. (2003): Ondskaben (film)
- Guillou, J. (2003): Ondskaben (s. 5-9 + s. 14-30)
- Nuusbaum, M.: "Vrede og tilgivelse" (2016) I: Andersen, T. og Christensen, A.: Den etiske H.C. Andersen - nye perspektiver på gamle historier, Dansklærerforeningens forlag, 2018
- Kjær-Hansen, B. og Bertelsen, T (2014): Kap. 10: ”Novelle” (s. 234-238) I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- Larsen, O. S. (2022): Afsnittet: ”Tema” i kap. 3.5: ”Tema og perspektivering” I: Håndbog til dansk (Ibog)
- Sonnergaard, J. (1997): ”William” i Radiator
- Eriksen, N. R. (2019): “Den analyserende artikel” (s.26-34) I: Eksamensgenrerne dansk stx samt udvalgte dele ifm. gode eksempler og hvad man bør undgå, når man skriver en analyserende artikel (s. 49-69) inkl. video: ”Hvordan skriver man en analyserende artikel?” https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=230

Skriveøvelser:
- Kompositionsanalyse i form af emojies (Hr. Ebbes døtre)
- Fremstilling af ondskab, herunder forskellige ondskabstyper, samt hævn i Ondskaben (film)
- Fiktive fremstillinger af ondskab og hævn (analyserende artikel)

Værk: Ondskaben (film + roman) – kendskab til og inddragelse af begrebet remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 F7: At skrive debatterende

Dette korte forløb er tænkt som en introduktion til debatterende skrivning, herunder en bevidsthed om, hvordan man skriver debatterende. I den forbindelse er eleverne først blevet præsenteret for forskellen ml. meningsjournalistik og nyhedsjournalistik og med fokus på debatindlægget som genre (sprog, argumentation, ydre komposition (layout), kendetegn samt formål). Arbejdet med div. debatindlæg samt at afprøve denne praksis både med et fokus på form og indhold har fungeret som optakt til den debatterende artikel, som eleverne ligeledes er blevet introduceret til i forløbet.

Gennem grundig stilladsering ifm. den debatterende artikel som skrivegenre, har eleverne afslutningsvis skrevet en debatterende artikel om fremstillinger af maskulinitet, hvor de vha. små skriveøvelser bl.a. har trænet udpegning af synspunkter inkl. argumentation, stærk og solid argumentation samt fokuseret på, hvordan man skriver en god indledning.

Centrale begreber:
- Repetition ifm. argumentation: Påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører
- Avisens hovedgenrer: Nyheds-, og meningsjournalistik (information vs. opinion)
- Debatindlæg som undergenre i meningsjournalistik
- Layout: Rubrik, underrubrik, mellemrubrik, byline, brødtekst, faktaboks etc.
- Vellykket journalistisk sprog: Forenkling, konkretisering, % idiomer, balance ift. sætninger og perioder, sproglige billeder, herunder matefor + sammenligning, samt sproglige figurer

Fagtekster:
- Kap. 5.1: ”Avisjournalistik”, herunder afsnittene: ”Avisens genrer”, ”Ydre komposition (layout)” samt ”Det journalistiske sprog”
- Afsnit om den debatterende artikel i Eksamensgenrerne i dansk STX, s. 34-39 inkl. video: ”Hvordan skriver man en god debatterende artikel” + s. 70-71 ifm. hvad man bør undgå i en indledning i en debatterende artikel

Artikler:
- Debatindlæg: ”Vi må lide for klimaet, ligesom vi lider for skønheden” (Politiken, 2017) af: Katrine Jagd
- Selvvalgte debatindlæg (med fokus på sproget, argumentation + personlig stemme)
- Kommentar: ”Den grædende mand er ikke et godt tegn”, (Berlingske, 2021) af: Sørine Gotfredsen
- Artikel: ”Den moderne mand tør heldigvis at vise følelser – men både Hjulmand og Axelsen viser, at vi ikke er helt i mål endnu” (Alt for damerne, 2021) af: Maria Bruun-Schmidt Dorrens

Sange:
- ”Når mænd græder” (2022) af: Tobias Rahim fra albummet Når sjælen kaster op
- ”Rigtige mænd” (1998) fra Disneyfilmen Mulan

Skriveøvelser:
- Debatindlæg om et selvvalgt og aktuelt emne
- Fremstillinger af maskulinitet


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 F8: Et forløb om alkohol

Et tematisk forløb om alkohol, der lægger op til at eleverne skal reflektere og forholde sig til den alkoholkultur, som omgiver dem, og som de er en del af. I forløbet har eleverne arbejdet med forskellige teksters fremstilling af alkohol, alkoholens funktion samt dens betydning for mennesket - på godt og ondt. Afslutningsvis har eleverne anlagt et eksistentialistisk perspektiv på spillefilmen Druk (2020) med fokus på personkarakteristik, herunder indre konflikter samt karakterernes udvikling, tema og fortolkning.

Forløbet har bl.a. følgende som formål:
- en bevidsthed om, hvordan eleverne agerer i en kultur, der er præget af alkohol
- træning i argumentation, herunder pro et contra ift. alkohol
- medieanalyse af trykte reklamer
- medieanalyse af reklamefilm + kampagnefilm
- egenproduktion af enten en kampagnefilm eller en reklamefilm om alkohol
- at introducere til kanonforfatterne: Klaus Rifbjerg
- filmanalyse

Skønlitteratur:
Knausgård, Karl Ove (2010): Min kamp (4) - uddrag
Ewald, Johannes (1774-1778): Levnet og Meeninger - uddrag
Baudelaire, Charles (1998): "Morderens vin" (uddrag) I: Helvedsblomsterne - verdenslitteratur i oversættelse
Rifbjerg, Klaus (1956): "Tømmermænd" fra digtsamlingen: Under vejr med mig selv

Selvvalgte trykte reklamer, der reklamerer for alkohol (bl.a. reklamer fra CULT)

Reklamefilm:
- Carlsberg Nordic: "Det er ikke det samme uden øl" (2014) https://www.youtube.com/watch?v=EwH4Wos5hC0
- Tuborg Rå: "Så er det tid til festival" (2017) https://www.youtube.com/watch?v=WGqzsMlZwVg

Kampagnefilm:
- Kræftens Bekæmpelse + Trygfonden: "Man kan aldrig få for meget pølse" (2019): https://www.youtube.com/watch?v=HEP3jURCXnI

Film:
- Vinterberg, Thomas (2020): Druk

Faglitteratur:
- kap. 8 "Skål! Vin i kunst og litteratur" (uddrag) i Livretter: mad i kunst og litteratur
- kap. 5.6: "Reklamer" + "Reklamefilm" i Håndbog til dansk
- afsnittet: "Oplysningstidens genrer" (s. 81-82) + "Dramaet i oplysningstiden" (s. 274-276) I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- afsnittet: "Introduktion: Hvad er eksistentialisme?" I: Eksistentialisme i dansk

Videoer:
- "En kortfilm om Søren Kierkegaard" (2012) https://www.youtube.com/watch?v=bPpRYO0sBOM

Artikler:
Kronik: "Druk er en kierkegaarsk Kristus-film" (2021) I: Jyllands-Posen, d. 29. maj 202, Thomas Reinholdt Rasmussen

Centrale begreber:
- Aforisme
- Afsender, meddelelse, medie, medie, effekt (Lasswells kommunikationsmodel, inkl. AIDA-modellen, Maslows behovshierarki
Gallups Kompasmodel)
- Forskellige reklametyper: Afsender-, produkt-, modtager- + markedsorienteret reklame
- Forskellige reklamefilm: Lyrisk-, narrativ + oplysende reklamefilm
- Filmiske virkemidler (beskæring, perspektiv, lyd, klipning, klipperytme, intertekstuelle ref. etc.)
- Kommercielle reklamer/film og ikke-kommercielle reklamer/film, herunder informationskampagnen
- Eksistentialismen, herunder begreberne: Frihed, valg, ansvar, angst, eksistens, essens, fremmedgørelse
- Kierkegaards fire forskellige måder at eksistere på: Spidsborgeren, æstetikeren, etikeren + den religiøse
- Indre konflikter, der driver handlingen frem

Skriveøvelser:
- Kreativ skriveøvelse: Skriv en aforisme om alkohol
- Fremstillinger af alkohol og alkoholkultur (analyserende artikel – mediemæssigt perspektiv)

2j's aforismer om alkohol: https://docs.google.com/document/d/1EOAa7joJI2r5nIbVqmbnJw6KCKUtB-XIy990LIXSRck/edit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 F9: Hvad griner vi af? og hvor går grænsen?

I dette forløb har vi undersøgt, hvad vi griner af, hvorfor vi griner, og om der er en grænse for, hvad der er tilladt af grine af. Grænsen for hvad der er tilladt at grine af er aktuel, idet en person netop er blevet dømt for at overtræde straffelovens racismeparagraf 226b ifm. en hjemmeside med jokes og vittigheder. Om racistisk humor bør dømmes ved lov er et spørgsmål, som eleverne har beskæftiget sig med i en debatterende artikel i forløbet.

Derudover er eleverne blevet introduceret til humorteori, hvor de har undersøgt, hvordan humor kommer til udtryk i forskellige tekster, herunder hvilke sproglige greb der gør, at en tekst fremstår humoristisk samt hvorfor humor og ironi anvendes i tekster.  

Begreber ifm. debatterende artikel:
- satire
- pressen som 4. statsmagt
- public service
- ytringsfrihed vs. censur
- karikatur og parodi

Centrale begreber/nøgleord ifm. humor:
- "huller i verden"
- betinget humor, fælles viden og fælles overbevisninger
- tre teorier ifm. humor: Overlegenhedsteorien, forløsningsteorien og uoverensstemmelsesteorien
- social humor
- selvironi

Humoristiske virkemidler såsom:
- lav stil + tone
- overdrivelse (hyperbel) og underdrivelse (litot)
- sammenligning og metafor
- ironi og sarkasme
- realistisk-, surrealistisk- og absurd verden/univers

Andre relevante begreber i forløbet:
- fiktionsmarkører vs. autenticitetsmarkører
- form vs. indhold
- lav, normal, høj stil
- allegori

Radioudseendelse:
- Radio4 Morgen, d. 3. april 2024 (minuttal 00:30:00-00:44:15)

Artikler:
- Bentzen, J.: ”SORTLISTET: Spøg til side”, d. 12. april 2024, artikel i Weekendavisen

Skønlitteratur:
- Hagen, C. (2012): White Gril - uddrag fra digtsamlingen
- Seeberg, P. (1974): ”Lille-Vovse”, I: Dinosaurusens sene eftermiddag

Fagtekster:
- Jensen, M. (2007): Humor i dansk: Kap. 1 (s. 7.13). "Huller i verden"
- Afsnittet: ”Prosaen i 1960’erne” I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- Udvalgt uddrag om ”allegori” fra kap. 4.2: ”Sproglige billeder” I: Håndbog til dansk

Skriveøvelser:
- Skal det være tilladt at joke om alf? (debatterende artikel)

Tilladte links ifm. skriftlig årsprøve:
- https://www.synonymbog.com  
- www.ordnet.dk
- www.sproget.dk
- https://hbdansk.systime.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 F10: Kulturmøder

I forløbet møder eleverne fremstillinger af forskellige kulturmøder i både prosa og lyrik. Derved får eleverne indblik i kulturer, som ikke nødvendigvis er genkendelig for dem, og som kan være med til at gribe fat i fordomme om andre befolkningsgruppers levevis og forestillingsverden. Kulturmødet, som fremstilles i teksterne, har til hensigt at åbne op for en bevidstgørelse for andre kulturer og ikke mindst elevernes egen kulturelle selvforståelse.

Forløbet arbejder med det overordnede emne: Kulturmøder igennem to akser: 1) sprog og identitet og 2) virkelighed og fiktion. Med dette udgangspunkt bevæger forløbet sig på tværs af de to stofområder: Sprog og litteratur

Sprogområdet varetages igennem et fokus på ”svage stemmer” i litteraturen, herunder i Athena Farrokhzads prolog i Vitsvit (2013) samt i Yahya Hassans LANGDIGT i YAHYA HASSAN (2013). Fokus er også i høj grad rettet mod teksternes form, og hvordan formen præger indholdet.

Litteraturområdet varetages igennem samme værker, der arbejder med forholdet imellem virkelighed og fiktion. Herigennem præsenteres eleverne for genren autofiktion. I den forbindelse har eleverne skiftet bekendtskab med paratekster, herunder peri- og epitekster ifm. at udvide tekstforståelsen.

Forløbet bl.a. som formål at:
- introducere kanonforfatter Karen Blixen
- træne litterær + stilistisk analyse
- bibringe en forståelse af forholdet mellem sprog, identitet og etnicitet samt relevante begreber til at kunne beskrive dette

Skønlitteratur:
Korneliussen, Niviaq (2020): Blomsterdalen - uddrag s. 78-81
Blixen, Karen (1937): Den afrikanske farm - uddrag
Farrokhzad, Athena (2013) Prolog i Vitsvit – svensk tekst
Hassan, Yahya (2013): Uddrag fra udvalgte digte: ”BARNDOM”, ”GHETTOGUDIE” + ”LANGDIGT” fra digtsamlingen YAHYA HASSAN

Faglitteratur:
- Kap. 22: ”Kulturmøder og kulturforskelle”, afsnittene: ”Etnocentrisme og kulturrelativisme” + ”Kulturmøder” (uddrag) I: Psykologiens veje
- Autofiktion: https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html
- Eksperimenterende realisme: https://litthist.systime.dk/?id=127

Faglige filmklip:
- ”Karen Blixen – radiosawa.dk”, https://www.youtube.com/watch?v=vKmnigQpUg4
- Eksperimentet: ”Dukketesten”, Institut for menneskerettigheder,  https://menneskeret.dk/udgivelser/dukketesten
Centrale begreber:
- Autofiktion, herunder fiktionaliseringer og autenticitetsmarkører
- Paratekster, herunder peritekster og epitekster
- Stilistisk analyse med fokus på: Form og indhold, tone og stil (lav, normal, høj), ydre og indre komposition, ordvalg og semantiske felter, ordklasser, syntaks, rim og rytme, retoriske virkemidler, sproglige billeder (metafor, sammenligning) og figurer (udråb, anafor, epifor, antitese m.m.)
- Postkolonialistiske begreber: Internaliseret racisme, negativt selvbillede, hvidhedens hegemoni
- Begreber fra kulturmøder og kulturforskelle: Etnocentrisme + kulturrelativisme, minoritetsgruppe + majoritetsgruppe samt til strategier i en tilpasningsproces: Assimilation, integration + segregation

Skriveøvelser:
Digte om identitet og etnicitet – stilistisk analyse, fortolkning + sammenligning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 F11: At skrive reflekterende

Dette korte forløb er tænkt som en introduktion til reflekterende skrivning, hvor eleverne vha. eksempler og små skriveøvelser undervejs bl.a. har trænet at skrive verden frem for en læser, at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte samt at træne skrivning på et højt abstraktionsniveau.   

Dernæst en grundig stilladsering af den reflekterende artikel som skrivegenre, hvor eleverne afslutningsvist har skrevet om døden som motiv i litteratur og kunst.

Fagtekster:
Eriksen, N. R. s. 39-43 i Eksamensgenrerne dansk stx inkl. video

Artikler:
Tindbæk, Birgitte (2008): Døden i litteraturen fra litteratursiden.dk

Forløbets tekster:
Andersen, H.C (1845): Den lille Pige med Svovlstikkerne
Brendekilde, H.A (1889): Udslidt
Huss, S. (2010): Som mejslet i massiv granit

Øvrig viden om den reflekterende artikel fra: https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html + kapitlet om den reflekterende artikel i Eksamensgenrerne i dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 F12: Rundt om romantikken

Dette forløb er som udgangspunkt en periodelæsning, hvor eleverne arbejder med den litteraturhistoriske periode romantikken (1800-1870), hvor de i analysearbejder forholder teksterne til periodens tendenser, værdier og idehistoriske strømninger.

I forløbet laves der nedslag i de romantiske understrømninger: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme.

Ifm. universalromantikken og nyplatonisme har det været nærliggende at fokusere på romantikkens livssyn i arbejdet med tekster ifm. disse understrømninger.

Ifm. nationalromantikken har vi anlagt et sprogligt perspektiv ifm. DF's valgvideo fra 2007 med fokus på retorik, argumentation, retoriske virkemidler, appelformer m.m.

Ifm. poetisk realisme har vi anlagt et litterært perspektiv på Blichers novelle Sildig Opvaagnen med fokus på personkarakteristik, relationer, fortælleren og novellegenren.

Ifm. biedermeier er denne strømning repræsenteret vha. kunst og er primært anvendt som optakt til romantisme, hvor eleverne bl.a. har arbejdet analytisk med Aarestrups digt Paa Sneen med fokus på det interessante, billedsprog og komposition.

I undervisningen har vi haft fokus på div. kunstværker, der repræsenterer universalromantik, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme, romantisme, og hvordan billedanalyser af værkerne peger på centrale tendenser i strømningerne.

Faglige metoder i forløbet: Digtanalyse, litterær analyse, billedanalyse +sproglig analyse

Skønlitteratur:
- Oehlenschläger, A. (1803): Guldhornene (uddrag)
- Staffeldt, S. (1804): Indvielsen
- Blicher, S. (1828): Sildig Opvaagnen (VÆRK)
- E. Aarestrup, E. (1838): Paa Sneen

Levende billeder:
- Speak: ”Nature Is Speaking – Harrison Ford is The Ocean” (2015): https://www.youtube.com/watch?v=rM6txLtoaoc
- Dansk Folkepartis valgvideo (2007): https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es

Faglitteratur:
- Afsnit: "Nyplatonismen" I: Brug litteraturhistorien (Ibog)
- Afsnittet: ”Biedermeier og poetisk realisme” I: Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Afsnittet: ”Steen Steensen Blicher” I: Litteraturhistorien – på langs og på tværs

Faglige videoer:
- "Rather Homemade Præsenterer: Romantikken - Hvad skete der lige der?" (2014): https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM
- "Romantikken og universalromantikken" (2019), Christensen, Søren Vrist, I: Dansk litteratur, https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=1s
- "Poetisk realisme + Steen Steensen Blicher + Sildig Opvaagnen" (2018), dansklærer, https://www.youtube.com/watch?v=u2ZIKafOmps
- "Romantisme" (2019), Christensen, Søren Vrist, I: Dansk litteratur, https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 F13: Kvinders liv og livsbetingelser i DMG

I dette forløb bevæger vi os fra idealismen i romantikken til realismen i DMG med Georg Brandes’ tale som startskuddet til en ny periode. Eleverne har haft fokus på, hvordan forfattere vil skabe forandring og har i den forbindelse som perspektivtekst til Brandens tale arbejdet dybdegående med Sara Omars nytårstale i 2018,  hvor de udover den verbale kommunikation også har fokuseret på hendes paraverbale og nonverbale kommunikation.

Overordnet centrerer forløbet sig om DMG som litteraturhistorisk periode og undersøger, hvordan litteratur fra perioden skildrer forskellige kvinders liv og livsbetingelser, herunder Stine Bødkers, Marie Grubbe samt Katinka Bai.

Ved Vejen er læst som værklæsning med et litterært perspektiv. Vi har haft fokus på personkarakteristik; Katinkas liv og skæbne, herunder den stille eksistens, personernes relationer, den sceniske roman, den impressionistiske fortæller, skildringen af kvinder/kvinderollen, kønsroller samt uligheden ml. mænd og kvinder i DMG, tematik m.m.

Afslutningsvis er eleverne blevet præsenteret for, hvad det vil sige at gå til eksamen i mundtlig dansk, hvorefter de har arbejdet med et eksamenssæt, herunder nutidige perspektivtekster til forløbets tematik, og imiteret en eksamenssituation.

Skønlitteratur:
- Henrik Pontoppidan (1887): ”Naadsensbrød”
- J.P. Jacobsen (1876): Fru Marie Grubbe (uddrag)
- Herman Bang (1886): Ved vejen – VÆRK!

Taler:
- Georg Brandes tale: ”Indledningsforelæsning” (1871) til forelæsningsrækken: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
- Sara Omars nytårstale (DR, Deadline, 2018)
- Sofie Lindes tale (TV2, Zulu Comedy Award 2020)

Sange:
- Guldimund (2023): ”Forstår du?”  

Faglitteratur:
- Kap. 11: ”Perspektivering” I: Skriv dig frem
- Kap. 6.: ”1870-1890: Det moderne gennembrud” med særlig fokus på skrivestil (realisme, naturalisme og impressionisme) og sprog, livssyn og samfund + afsnit i kap. 10.: ”Noveller i det moderne gennembrud (1870-1890) + afsnittene: ”Forfatteren: Henrik Pontoppidan” + ”Den litteraturhistoriske kontekst” I: Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Information om Herman Bang: https://forfatterweb.dk/oversigt/bang-herman (forfatterweb) + https://litteratursiden.dk/forfattere/herman-bang (litteratursiden)

Faglige videoer:
- Kap. 6: ”1870-1890: Det moderne gennembrud” (fra: Litteraturhistorien – på langs og på tværs) https://litthist.systime.dk/index.php?id=125&L=0
- ”Idealisme i kunst og litteratur” (2023), Mai underviser: https://www.youtube.com/watch?v=_hOPGlcAFdw
- ”Realisme i kunst og litteratur” (2023), Mai underviser: https://www.youtube.com/watch?v=zjozE7bvQfI

- ”Det moderne gennembrud” (2017), Christensen, Søren Vrist, I: Dansk litteratur https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE

Opgaver:
- Analyserende artikel: Forfattere, der vil skabe forandring
- Perspektivering + nuanceret afslutning (Ved vejen)

Tilladte links ifm. terminsprøven i skriftlig dansk:
- https://www.synonymbog.com  
- www.ordnet.dk
- www.sproget.dk
- https://hbdansk.systime.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 F14: Livet og døden

Forløbet undersøger døden og livet som tema i værker af udvalgte kanonforfattere fra 1900-tallet. Gennem tekstanalyse anlægges forskellige vinkler med tråde til modernistiske ismer herunder vitalisme/fremskridtstanken, ekspressionisme samt religiøs eksistentialisme.

Det tematiske omdrejningspunkt har i dette forløb til formål at skærpe elevernes metodiske bevidsthed og fokusere tekstlæsningen. I den forbindelse er det også en pointe, at der med det tematiske udgangspunkt gives en rammesættende overskrift, når teksterne undervejs læses i forhold til deres litteratur- og kulturhistoriske samtid.

Følgende spørgsmål søger forløbet at besvare:
- Hvilken mening tillægges døden og livet i teksterne?
- Hvordan behandles temaet i samtiden og af de udvalgte forfattere?
- Hvorfor er døden et centralt tematisk omdrejningspunkt i litteraturen?

Gennem arbejdet med de udvalgte tekster under temaet "Døden og livet" er det målet, at eleverne opnår kendskab til både kanonforfattere, den litterære og samfundsmæssige kontekst, litterære metoder og virkemidler, samt undersøger hvorfor og hvordan de almengyldige grundvilkår behandles i forskellige genrer som lyrik, novelle og kortfilm. Forløbet lægger også op til at eleverne i arbejdet med teksterne kan kaste nyt perspektiv på deres eget forhold til døden og livet; at de kan spejle sig i fremstillingerne og derigennem forholde sig til sig selv og deres egen eksistens.

Kompetencer/nøgleord/begreber:
- vanitas
- livssyn i barokken
- personkarakteristik
- fortællerforhold
- filmiske virkemidler
- intertekstualitet
- remediering
- post mortem fotografi
- nekrolog (genre)
- elegi (sørgedigt)
- semantiske skemaer/felter
- efterkrigstid
- religiøs eksistentialisme
- symboler
- karakteristika for kortfilmen: den lille enhed, den særlige karakterfremstilling, den særlige slutning

Materiale (noveller + lyrik):
Naaede de Færgen? (1925) af: Johannes V. Jensen
Paa Memphis Station (1906) af: Johannes V. Jensen
Lønningsdag (1900) af: Martin Andersen Nexø
Det er Knud som er død (1933) af: Tom Kristensen
Paradisæbler (1953) af: Martin A. Hansen

Kortfilm:
De naaede Færgen (1948) af: Carl Dreyer
Ridder Lykke (2021) af: Lasse Lyskjær Noer

Sang:
Det er Knud som er død (2012) af: Minds of 99

Supplerende materiale:
- Wolfhagen, M. og Granild, Dorte (ibog) afsnittet: ”Kortfilmens DNA” I: SHORTS – kortfilm i undervisningen

Baggrund og faglige tekster (læreroplæg)
-Hyllested & Olsen: Døden - fra sagatid til senmodernitet. Dansklærerforeningens forlag, 2018
- Kjær-Hansen, B. og Bertelsen, T. (2014) udvalgte uddrag fra kap. 7 1890-2000: Modernisme og realisme: ”Modernisme og realisme (s. 138-141) + ”Eksistentialisme” (s. 159) I: Litteraturhistorien – på langs og på tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 F15: Normer og normkritik ift. kroppen

Forløbets omdrejningspunkt er værket Nike (2015) af Caspar Eric, hvor forfatteren kritisk tager fat i de normalitetsforventninger, vi har til kroppen. Eleverne har i den forbindelse undersøgt, hvordan normalitet og normkritik kommer til udtryk i værket, hvor et centralt tematisk fokuspunkt er langdigtets fremstilling af at være ung med et handicap.

Eleverne har læst Nike med henblik på at identificere, hvilke træk fra nyere tids litteraturtendenser, der er repræsenteret i værket bl.a. popkulturelle referencer samt interaktionslyrik og vi har genbesøgt begreber såsom autofiktion samt dobbeltkontrakten. I den forbindelse har vi læst uddrag fra NYE BALANCER (2023) med henblik på en sammenlignende analyse af de to værker både ift. form og indhold.

Eleverne har arbejdet næranalytisk og stilistisk med udvalgte dele af værket, hvor de bl.a. har arbejdet med sproget, genren, den ydre komposition samt magtforhold.

Begreber/nøgleord:
- Paratekster, herunder peritekster og epitekster
- Normalitet og normkritik
- Populærkulturelle referencer
- Stigmatisering
- Skyld- og skamfølelse
- Selvtillid og selvværd
- Diskurs
- Genre, herunder centrallyrik og interaktionslyrik
- Ydre komposition
- Autofiktion
- Dobbeltkontrakt

Materiale (teori fra fagtekster):
- centrallyrik + interaktionslyrik (fra kap. ”Lyrikken i det 21. århundrede” i: Lyrik – når sproget spiller)
- ydre komposition (fra kap. ”Ydre komposition” i: Lyrik – når sproget spiller)

Artikler:
- "Pop-poesi demokratiserer litteraturen" (Kristeligt Dagblad, 2016)

Sange:
- "Every Breath You Take", The Police, https://www.youtube.com/watch?v=-SaUrDhp034

Skønlitteratur:
- Eric, C.: Nike (2015), 1. udgave, 5. oplag, Gyldendal
- Eric, C.: NYE BALANCER (2023), 1. udgave, 3. oplag - udvalgte uddrag, herunder prolog, s. 11-12 + s. 13-14 + s. 22 (fra "FALDET") + s. 41-42 (fra "LIGE AT GÅ") - tekst fra nyeste tid

Videoer:
- ”Jeg er ikke handikappet. Jeg har et handicap. Jeg er Caspar Eric.” (Politiken, 2016)
https://www.youtube.com/watch?v=GP0mzTVlsmA
- Kort klip: "Tykke Ida" (DR, 2017)
https://www.dr.dk/levnu/krop/reaktionerne-vaelter-ind-til-tykke-ida-efter-dokumentar-folk-skriver-jeg-goer-en-forskel

Visuelle illustrationer:
https://docs.google.com/document/d/1sHBrYAGlIUegJWnhFe2YuVj7wmcmZcQHAmdtMQQ_m1s/edit?tab=t.0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer