Holdet 2022 DA/l - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Fie Windfeld Bredahl Nielsen
Hold 2022 DA/l (1l DA, 2l DA, 3l DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb Dansk
Titel 2 Forløb#1 Bog-quiz (L1.1)
Titel 3 Forløb#2 Talekunst og politisk kommunikation
Titel 4 Forløb#3 Fortællinger om syndefaldet (L1.2)
Titel 5 Forløb#4 “Haabet - Danmark som kolonimagt
Titel 6 Forløb#5 Romantikken
Titel 7 Forløb#6 Fremstillinger af katastrofer
Titel 8 Forløb#7 Hævn
Titel 9 Forløb#8 Sex med P3 - et mikroprojekt
Titel 10 Forløb#9 Storbyen
Titel 11 Forløb#9 Fortsat: Storbyen
Titel 12 Forløb#10 Forestillinger om en anden verden
Titel 13 Forløb#11: Mad i kunst og litteratur
Titel 14 Forløb#12 Stemmer fra udkanten
Titel 15 Tilladte hjælpemidler til terminsprøve og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb Dansk

Forløbsbeskrivelse
Formålet med dette forløbet er overordnet set at introducere til danskfaget på en sådan måde, at elevernes interesse for faget vækkes. Intentionen har grundlæggende været at udforme et grundforløb, der ikke kun drejer sig om at tilegne sig bestemte tekniske kompetencer, men også om at vække en nysgerrighed for faget ved bl.a. at fokusere på tekstlæsning og give plads til kreative skriveopgaver.
Det tematiske omdrejningspunkt for forløbet er - inspireret af Fortællingens spejl - grundforløb i dansk (2017) - fortællinger om mennesket / det at fortælle mennesker. I forløbet møder eleverne forskellige fiktionstekster, der kan karakteriseres som menneske- eller selvfortællinger (bl.a. uddrag fra Morten Papes Planen). Det overordnede mål for forløbet er, at eleverne opbygger et danskfagligt begrebsapparat (se mere specifikt nedenfor) til brug ved tekstlæsning og lærer procesorienteret skrivning at kende.
Læringsmål
STK
annotering i digitale tekster
tekstbehandling, herunder formalia i skriftlige opgaver
Danskfagligt
Forståelse og brug af nedenstående danskfaglige begreber og analyseværktøjer
fortællere: alvidende, registrerende, personbundne, herunder 1. - og 3. personsfortæller
fremstillingsformer: scenisk og panoramisk + beretning, beskrivelse, dialog, refleksion og kommentar
synsvinkel; psykologisk synsvinkel (ydre, indre og skiftende) og tidsmæssig synsvinkel (medsyn, bagudsyn, fremadsyn)
Kendskab til epikken og genretræk.
Analyse og fortolkning af episke tekster
Procesorienteret skrivning
skriveprocessens tre faser: idé-, skrive- og redigeringsfasen
tænkeskrivning vs formidlingsskrivning

Materiale:
Greenpeace: Everything is NOT awsome (2014)
Leif Davidsen: Ti minutter i vor tid
Jan Sonnergaard: William
Morten Pape: Planen
Lotte Kirkby: Lus (2016)
Christina Hesselholdt: Kælken, Månestrålesofaen, Skridt  (uddrag fra Hovedstolen) (1998).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#1 Bog-quiz (L1.1)

FORMÅL:
Formålet med forløbet har været at opnå viden om genrer med særlig fokus på romangenren og bruge denne viden  til at udvikle en bog-quiz. Romanerne fra grundforløbet har udgjort korpus.

Herudover har forløbet også haft til formål at samle op på grundforløbet (især AP og Dansk).


INDHOLD:

Fra grundforløbet: Genrer (epik, lyrik og drama) ,person/miljøkarakteristik, læsestrategier.

Fiktion og fakta; fakta/fiktionsgenre, tomme pladser, overbestemthed/underbestemthed, paratekster (epitekst/peritekst), kontrakt mellem læser og teksten som signalerer enten fakta eller fiktionshensigt, fiktions fordobling, konnotative og denotative niveau, faktatekster er forpligtet på virkeligheden og på kendsgerninger, autenticitetsmarkører og fiktionsmarkører (se oversigt nedenfor).
Genre: Genrekategorisering, undergenre/, anon, genrebrud, epik, lyrik, drama, blandformer, dobbeltkontrakt
Vurdering af litteratur: triviallitteratur, finlitteratur, kanon, klassiker

METODE:
Produktivt arbejde, gruppearbejde, kreative opgaver, individuelt skriftligt arbejde.

MATERIALE:
Visit Denmarks Danish Mother Seeking (2009): https://www.youtube.com/watch?v=GiKRA-syT5M (2 sider)
Karina Søby Madsen: Litteraturkanon,iBureauet/Dagbladet Information. 2009. Opdateret af journalist Martine Stock, Bureauet, juni 2021.
Niels Ebdrup: Sådan opstod fiktionen, Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-opstod-fiktion
Triviallitteratur, Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/triviallitteratur
Stina Ørregaard Andersen: Krimien er på vej væk fra sit dårlige ry, Kristeligt dagblad online: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/krimien-er-paa-vej-vaek-fra-sit-daarlige-ry
Håndbog til Dansk kap. 2.

SKRIFTLIGHED:
at skrive redegørende
at skrive resumerende
jeres sproglige niveau
Snubletråd D
Snubletråd E
Minlæring: Punktum, store/små bogstaver, sammensatte navneord, startet med komma.

PRODUKTER:
Individuel aflevering og quiz
ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/18g7_88fYV5d0trKeixGMhO8ipAp2oVKwLBK7GViW3QE/edit?slide=id.g17a76f49e26_0_71#slide=id.g17a76f49e26_0_71

EVALUERING:
Prøve og mundtlig evaluering


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Genre og kanon 02-12-2022
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#2 Talekunst og politisk kommunikation

FORMÅL:
I dette forløb præsenteres I for det sproglige perspektiv i Dansk med fokus på talekunst, retorik og argumentation.. I forbindelse med et flerfagligt forløb kigger vi også på, hvordan politikere bruger de sociale medier til at iscenesætte dem selv og deres politiske overbevisninger. I denne forbindelse præseneres eleverne for multimodalitet og fagbegreber, som kan anvendes til at beskrive, hvordan multimodale produkter anvender modaliteter.

INDHOLD:

- Retorik: De tre talegenrer, Ciceros pentagram, en tales disposition, appelformer
- Argumentation: Ordvalgsargumenter
- Personlig branding og SoMe
- Kommunikation: Kommunikationssituationen
- Introduktion til retoriske virkemidler: metafor, sammenligning, gentagelse, anafor og epifor, retorisk spørgsmål, allitteration og assonans, tretrinsraket, emotiv, kontrast og antitese, personliggørelse, hyperbel, ironi, allusion, sætningslængde og tyngde
- Toulmins argumentationsmodel (udvidet): Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning, gendrivelse
- Multimodalitet: Monomodale og multimodale tekster, redundans, specialisering, affordans.


METODE:
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Kreativ skrivning

MATERIALE:
4.9 Retorik i Håndbog til Dansk:
4.10: Argumentation: afsnittet om Ordvalgsargumenter
4.12 Kommunikationsanalyse: Indledningen og Kommunikationssituationen

Søren Vrist Christensen: Video om retoriske virkemidler: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc

Søren Vrist Christensen: Video om Toulmins argumentationsmodel: https://www.youtube.com/watch?v=35bqJ90khEA&feature=emb_logo

PENSUM:

H.M. Dronningens nytårstale 2022: https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-dronningens-nytaarstale-2022
5 sider)

Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla: https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/ (2,5 side)

Anja Katrine Søndergaards grundlovstale: https://www.dansketaler.dk/tale/anja-katrine-soendergaards-grundlovstale-2020/ (2 sider)

Uddrag (først 5,12 minummer) af Jeg, mig og min selfie (DR, 2020)
https://www.dr.dk/drtv/se/jeg-mig-og-min-selfie-_-kunsten-at-portraettere-sig-selv_249384   (1 side)

SKRIFTLIGHED:
Formulere et argument
Skrive en tale
Analysere multimodale tekster
Skrive metatekster
MINLÆRING: Komma, Præpositionsforbindelser og konjunktioner

PRODUKTER:
Fælles PP: https://docs.google.com/presentation/d/1yc1y7OSq0PRXpNxfZaKKI5XnFzlbpOJ8StytxoY1c4s/edit#slide=id.g1c95f620699_0_9

Lav jeres egen tale + promoveringsprodukt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#3 Fortællinger om syndefaldet (L1.2)


FORMÅL: I dette forløb lærer eleverne om grundlæggende værktøjer til litterær analyse af fiktive tekster samt, hvordan disse danskfaglige begreber kan bruges til at lave en samlet fortolkning af en tekst.

Temaet for forløbet er forskellige fortællinger om syndefald og overgange. Vi arbejder primært i det litterære perspektiv, men eleverne skal også arbejde introducerende med filmiske virkemidler i forbindelse en en musikvideo.

INDHOLD:

Syndefaldsmotivet
Analytisk: symboler, novellegenren, motiv, tema, fortællertyper, synsvinkler, person- og miljøkarakteristik (flade og runde personer), miljøkarakteristik samt tekstens konkrete og abstrakte/symbolske niveau samt intertekstualitet og perspektivering (motiv, genre, den historiske tid eller litterære periode, ideologi eller menneskesyn, andre værker med lignende delelementer).
Dansk metode: Det litterære, sproglige og mediemæssige perspektiv. Fortolkningshypotese

MATERIALE:
Pensum:
Biblen: Syndefaldet, 1. Mosebog, 3. kapitel (1 side)
Knud Holst: Hed august (5 sider)
Anders Bodelsen: Drivhuset (3 sider)
Helle Helle: Sit eget system (1,5 sider)
Metallica “Until It Sleeps" (2 sider): https://www.youtube.com/watch?v=eRV9uPr4Dz4

12,5 sider


Baggrund:
Rangvid og Sørensen: "Syndefaldet" i Perspektiver i Dansk, s. 62-83

SKRIFTLIGT:
Eleverne er blevet introduceret til den analyserende artikel med en opgave om Hed August.
Herudover har eleverne arbejdet med "Præpositioner og konjunktioner" i Minlæring samt afsluttet med en screening.

PRODUKTER:
Kreativ skriveopgave: Skriv en novelle kollektiv med syndefald som motiv.

FællesPP: https://docs.google.com/presentation/d/1ym90arnhy8GvO8BrCV4E-siWb3vU_L2oEZMfVwESdNw/edit#slide=id.g1ddce915d16_0_0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#4 “Haabet - Danmark som kolonimagt

FORMÅL
Forløbet “Haabet - Danmark som kolonimagt” danner optakt til dansk-historie-opgaven i 1.g. Her arbejdes med Mich Vraas dokumentarroman Haabet fra 2016 (værklæsning), som primært behandles i et litterært perspektiv med fokus på et motiv som er ‘menneskedyret’, litterære virkemidler i romanen og det historiske baggrundstapet i form af årstal, historiske personer og begivenheder.  I arbejdet med romanen forholder eleverne sig både til, hvordan værket som dokumentarroman fremstiller Danmark som kolonimagt i et historisk perspektiv samt udtrykker et nutidigt blik på Danmarks fortid som koloniserende nation.

INDHOLD:
- Slavehandel: Slaver/ slavegjorte, "farvekoder"), slaveavl
- Oplysningstiden (1720-1800):  Den menneskelige fornuft, den empiriske tilgang, oplysningsfilosofien (Kant, Locke), Oplysningstiden i DK (Holberg) oplysning, rationalismen, naturretten,  menneskerettigheder,  menneskets ret til frihed.
Den franske revolution, De amerikanske uafhængighedserklæring,
- Genre, kontrakt, herunder fiktionskontrakt + faktakontrakt, opsamling på paratekst (peritekst og epitekst), fakta + fiktionskoder
- Dokumentarromanen som litterær genre
- personkarakteristik, herunder runde + flade personer samt dynamiske og statiske personer
- konflikter, herunder indre og ydre konflikter
- Dehumanisering, deindividualisering + frakobling af empati

MATERIALE:
Pensum:

- Vraa, Mich (2016): Haabet (lydbog) - VÆRK

- Maleriet "Den plöenske hertugfamilie." Tischbein, Johan Heinrich d.æ.

I alt 416 sider

Baggrund:
- Håndbog til Dansk: Kap. 3.1
- "Dansk Vestindien" s. 14-31 fra Danske kolonohistorier
- Få overblik. Hvem er hvem og hvornår i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien: https://bog.dk/fa-overblikket-hvem-er-hvem-og-hvornar-mich-vraas-trilogi-om-dansk-vestindien/
- Dokumentarromanen genre (red) fra "Danske kolonihistorier".
- Efterlysninger og salgsannoncer i dansk vestindiske aviser: https://drive.google.com/file/d/15-Tmw5fck0wV1AiZ7AZL_E94fnG3hn7L/view?usp=sharing

ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/1UxjaTCiPLSA4IUGv0Nk6_JftOkYFtx5l/edit?slide=id.p1#slide=id.p1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#5 Romantikken

FORMÅL:
Eleverne skal lære om Romantikken som stilperiode i den danske litteratur. Vi har fokus på digtgenren samt, hvorledes man behandler et digt fra denne periode analytisk. Herudover skal eleverne også lære om perspektivering med fokus på perspektivering til en periode.

Forløbet er både en periodelæsning og idehistorisk læsning.

INDHOLD:
Med udgangspunkt i stederne Ehlers kollegiet og Regensens i København lærer eleverne om følgende stilretningerne i Romantikken: Nyplatonisme, Universalromantikken, Nationalromantikken (Skandinavismen) og Romantismen

Relevante fagbegreber: Idealisme, dualismen , panteismen
Steffens genitanke, organismetanken Steffens 3-faset historiesyn , materialisme, besjæling, dobbeltgængermotiv, Grundtvigs kristensdomssyn

Litteratært perspektiv: Motiv, tema, indre og ydre komposition. Introduktion til rapgenren i forbindelse med aflevering af "Norden i litteraturen".

Sproglig perspektiv: Billedsprog (metafor, personificering, besjæling), digtets stemme (det lyriske jeg), semantiske felter. Typer af sætninger og ledstilling (helsætning, hovedsætning og ledsætning, forvægt/bagvægt, ligefrem/omvendt ordstilling) trænes i forbindelse med arbejde med Grundtvig. Rim

Ordforråd trænes i forbindelse med omskrivninger af digte.

Perspektivering til en periode trænes  i forbindelse med arbejde med "Indvielsen", "Skyggen" og "Der er et yndigt land" samt  i den skriftlige aflevering "Norden i litteraturen".  


METODE:

Rollelæsning, gruppearbejde, buddies-arbejde, klasseundervisning, projektarbejde.


MATERIALE:

Primære tekster:

Læst statarisk
Scack von Staffeldt (1804): "Indvielsen" (1 side)
Johannes Ewald (1778): “Kong Christian stod ved højen mast” (1 side)
Adam Oehlenschläger ((KANONFORFATTER) 1823): "Der er et yndigt land" (1 side)
Adam Oehlenschläger ((KANONFORFATTER)  (1803: “Guldhornene” (3 sider)
H.C.Andersen ((KANONFORFATTER) (1837) “Vi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver" (3 sider)
Richard Dybeck (1866): “Du gamla du fria” (1 side)  
H.C.Andersen ((KANONFORFATTER) (1847): “Skyggen” (7 sider)   
N.F.S. Grundtvig ((KANONFORFATTER) (1826): )“Den signede dag” (2 sider)
Tobias Rahim (2020) eller Suspekt: "Dø i Norden" (3 sider)


Sekundære tekster:

Håndbog til Dansk:
- 4.2 Sproglige billeder
- 4.6 Rim og rytme (introduktion)
- 3.1 afsnittet om "Motiver"
- 3.2 afsnittet om "Den indre og ydre komposition".
- 3.5 afsnittet om "Perspektivering"
- 4.1 afsnittet om "Semantiske felter"
- 3.6 tekstboks om "Hvem taler i et digt?" og "Rap" (introduktion)


Litteraturhistorien på langs og på tværs:
- s. 91-94:
- s. 94-97:
- s. 97-102:


SKRIFTLIGHED:

Introduktion til den  analyserende artikel med fokus på:

- Forståelse af genren (artikel) og formålet med formidlingen (formidle, overbevis, reflektere)


Introduktion til site: https://sites.google.com/d/1tY0oXtfRwREqlMzM661VeeZSyxfetVSk/p/1OYdOAu5Slu_NThlxDwkp7JuE8nZyHKkv/edit

Arbejde med PEEL og analyseafsnit med hjælp fra et skema.

PRODUKTER:

Omskrivning af "Den signede dag": Se præsentation

Omskrivning af "Guldhornene": Se præsentation

Aflevering:  Norden i litteraturen

Fælles slideshow:
https://docs.google.com/presentation/d/1cZ-Y8XlHfl6P8GVGzqFrJg4EjJoZnZD8s87GQJkVbm0/edit#slide=id.g2939beebcfd_8_0

EVALUERING:
Lectioevaluering med opsamlende diskussion i klassen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Norden i Litteraturen 1 22-09-2023
Norden i Litteraturen 2 23-10-2023
Norden i litteraturen 3 30-11-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#6 Fremstillinger af katastrofer

FORMÅL:
Formål: Forløbet tager udgangspunkt i temaet “Katastrofer”. Eleverne undersøger dokumentargenren og nyhedsjournalistik med det formål at kunne forholde sig kritisk og analytisk til mediebilledet i dag, fx avisens historie fake news og satire, samt digitale fællesskaber (borgerjournalistik og opensource).

Forløbet starter med at undersøge forholdet mellem fakta og fiktion igen ved at arbejde analytisk med en klassisk formidlende dokumentarfilm, hvorefter faktagenren udfoldes med fokus på nyhedsjournalistik og analyse samt mundtlig vurdering af forskellige eksempler på nyhedsjournalistik. Forløbet runder af med igen at se på en genre, hvor fakta og fiktion blandes: den fortællende journalistik.
Afsluttende har eleverne arbejdet perspektiverende med impressionismen som inspiration til New Journalisme.

Loop til forløb: Bog-quiz og Talekunst og politisk kommunikation


INDHOLD:

Gennemgået emner og fagbegreber:

Katastrofer: Naturkatastrofer, menneskeskabte og teknologiske katastrofer, hybrider.
Dokumentar: Bill Nichols definition af dokumentargenren, den klassiske (forklarende) dokumentar, Ciceros oktogram (NYT: æstetiske virkemidler, genre og medie), fakta og fikonsgenrer, autencitetsmarkører og fiktionsmarkører.
Nyhedsmediernes opståen og udvikling: offentlighedens udvikling, forudsætninger for en presse, censur, public service >< kommercielle nyhedsmedier
Stofområder:Nyhedsstof indland/udland, kulturstof, meningsstof, service- og livsstilsstof, petitstof
Habermas’s samfundsområder: Intimsfæren, socialsfæren, den politiske offentlighed, den kulturelle offentlighed
Avistyper: Omnibusaviser, sensationsaviser eller tabloidaviser, regional -og lokalaviser, netaviser, gratisaviser. Forskellige avisformater Broadsheet og Tabloid-formatet
Nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, det uventede (sensation)
Layout: Rubrik, underrubrik, manchet, byline og bylinebillede, mellemrubrik, billedtekst, brødtekst, genretag, citat, billedlayout (informationsgrafik og pressefoto)
Kilder og vinkling: erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder.
De journalistiske genrer: Nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende journalistik, servicejournalistik.
Indre komposition: Nyhedstrekanten, Jon Franklins story-model, Hey-You-See-So, den tredje fortællemåde
Det journalistiske sprog: Konkretisere, forenkle, abstraktionsstigen
Fortællende journalistik: New Journalisme (Tm Wolfe), (den tredje fortællermåde), feature, set-up/pay-off-struktur
Fake news, clickbait og satire
Borgerjournalistik: , journalistisk etik, aktivisme, etablerede og klassiske nyhedsmedier >< sociale medier, uddannet journalist >< ikke uddannet journalist, redaktion, validitet og kvalitet, typer af borgerjournalistik, opensource journalistik
Perspektiv til new journalisme: impressionisme (løst forbudne scener, sansende sprog, subjektivitet, øjebliksbilleder)

Faglige mål - Eleverne har trænet at:

• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

METODE:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning/oplæg
Pararbejde

MATERIALE:

Primære tekster:

- Flystyrtet i Dubai, redaktør Rikke Detlefsen og DR-K redaktør Anja Hauberg. En del af serien Danske katastrofer. https://www.dr.dk/drtv/episode/danske-katastrofer_-flystyrtet-ved-dubai_121401 (28 min. = 30 sider)
- Vibeke Toft Nielsen ”Fire af otte dræbte endnu ikke identificeret: Her er alt, hvad vi ved om togulykken” 2. januar 2019, Fyens Stiftstidende: https://fyens.dk/danmark/fire-af-otte-draebte-endnu-ikke-identificeret-her-er-alt-hvad-vi-ved-om-togulykken (1 side)
- Morten Kiilerich: ”Banedanmark efter togkatastrofe: Blæsten var ikke oppe i det røde felt” I: Vejle Amts Folkeblad (02.02.19) (1 side)
- Kim Faber: Frivilligt: Blod mod blod. Politiken, 24. april 2005 fra Håndbog til Dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c694 (0,5 side)
- Michael Lund og Thomas Helsborg: Kæmper med mareridt og druk. Ekstra Bladet, 21.maj 2004. fra Håndbog til Dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c694 (0,5 sider)
- Niels Christiansen ”Borgerjournalisternes hævn ” kforum (2/3 2022) https://kforum.dk/article197685k.ece   (4 sider)
- Uddrag (Starten og slutningen) af Herman Bang ”Branden” Nationaltidende 4. oktober 1884 (5 sider)
-

22 sider i alt

Sekundære tekster:
- Jan Aasbjerg Haugaard Petersen Gymdansk.dk
o Definition af dokumentarfilm: https://www.gymdansk.dk/dokumentarfilm-bill-nichols.html
o Typer af dokumentarfilm: (den klassiske) https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html
o Borgerjournalistik og aktivisme: https://www.gymdansk.dk/borgerjournalistik.html
o (Filmiske virkemidler: https://www.gymdansk.dk/filmiske-virkemidler.html (kun brugt som introduktion til analyse af æstetiske virkemidler i forbindelse med arbejde med dokumentar))

- Håndbog til Dansk:
o Oversigt over fakta- og fiktionsgenren: https://hbdansk.systime.dk/?id=254#c1227
o Oversigt og autencitetsmarkører og fiktionsmarkører: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
o 5.1 avisjournalistik (layout og Avisens genrer er ikke læst, men blot gennemgået)
- 10 vigtigste ting at vide om journalisternes etik fra Etik.dk: https://www.etik.dk/medieetik/10-vigtigste-ting-vide-om-journalisters-etik


SKRIFTLIGHED:

Opsamling på aflevering analyserende artikel: Eleverne trænes i at skrive et overbliksafsnit i en analyserende artikel i forbindelse med arbejde med Flystyret i Dubai.

Eleverne er påbegyndt den analyserende artikel "Klima og kommunikation", som omhandler kommunikation, men i højere grad trækker på forløbet Talekunst og politisk kommunikation end dette forløb.

Eleverne har i grupper skrevet dele af en feature med udgangspunkt i katastrofen i Dubai



PRODUKTER OG ANDET


Fælles ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/1eSoJAHHEoQMsps28DbMHhMzxjVhK4eQqt2IDFCO0S5k/edit?slide=id.g295bbc9d2f4_1_9#slide=id.g295bbc9d2f4_1_9

Fælles skriftlighedssite: https://sites.google.com/d/1tY0oXtfRwREqlMzM661VeeZSyxfetVSk/p/17xPEi6pWrkWwxZ33hk35qQHbcWSYku3Y/edit

EVALUERING:
Mundtlig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#7 Hævn

FORMÅL:  
I dette forløb beskæftiger vi os med motivet hævn gennem et (litteratur-)historisk perspektiv, dog ikke som periodelæsninger. Motivet hævn er undersøgt i både litterære tekster på tværs af genrer og i spillefilm. For at kunne forstå og tale om hævn som et bevidsthedshistorisk aspekt, læser vi om hævn og ondskab i sekundært materiale. I analysen af teksterne forholder vi til os hævn som et fænomen, der både kan begrænse og frigøre det enkelte individ. Vi ser på slægtens betydning for hævn-motiver og undersøger, hvordan ondskab kan defineres og anvendes i analysen af hævn som motiv.

INDHOLD:
Folkeviser: Struktur, temaer og konflikter, slægt, ære og middelalderens samfund, ridderviser, trylleviser, vers og strofer, formelsprog, rim og rytme, syrebadsteknik og visernes sprog, symboler.
Filmiske virkemidler: Billedbeskæring, perspektiv, billedkomposition og lyd, kamerabevægelser, lys, farver og skygge, klipning.
Strukturalistisk metode
Filmatisering af klassikere:



MATERIALE:
Pensum:
Andersen, H.C ((KANONFORFATTER).: ”Svinedrengen”, 1841. (5 sider)
”Hr. Ebbes Døtre”, i: ”Spurvesol”, bind 1. (2,5 side)
Huss, Søren: "Fra tanke til...", fra albummet "Tro og Ingen", 2010.
Game of Thrones, sæson 3, episode 9: (2 sider)
'The Red Wedding': https://www.youtube.com/watch?v=ZnxvUuSzbMI
og
'Winter Came to House of Frey': https://www.youtube.com/watch?v=0miGSjYG0G4 (4 sider)

Værk: Gouillou, Jan: Ondskaben, 1981. (350 sider)

Spillefilm: Håfstrøm, Mikael: ”Ondskan”, 2003. (???? sider)

Baggrund:
Hornemann, Johanne Duus: ”Hævn er folkets ret”, i: Kristeligt Dagblad, 23.8.2008.
Nussbaum, Martha: ”Vrede og tilgivelse”, 2016.
Uddrag fra Psykologiens veje – ibog: Ondskabens psykologi: ”Det onde som frihed”, downloaded 7.3.2016.
Søren Vrist Christensen: Folkeviser - dansk litteratur: https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8
Håndbog til Dansk:
- Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Peter Schepelern: "Så gode venner var de vist" i Ekko 10. SEP. 2003 https://www.ekkofilm.dk/artikler/sa-gode-venner-var-de-vist/

ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/1eAEMyyj82qRo_r9yV6WtzzDKKKsrA7QMk2PjntWcngY/edit#slide=id.g2ad44db4c81_0_211
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#8 Sex med P3 - et mikroprojekt

FORMÅL:
Eleverne skal igennem arbejde med serien Sex med P3 arbejde med formidling af seksuelle emner samt formidle deres viden mundtlig for resten af klassen.

INDHOLD:
Analyse af multimodal formidling: Kommunikationssituationen, octagrammet over talesituationen, frame, indstilling, scener, sekvens, filmiske virkemidler
Fortælletekniske virkemidler: fremstillingsformer (reportage, interview, skjult kamera, arkivstof, rekonstruktioner,  flashback eller flashforward), dramaturgi,  fortæller, vinkling.
Vurdering af en multimodal teksts kommunikation
Mundtlig fremlæggelse

Materiale:
Eleverne udvælger i gruppen et afsnit af serien Sex med P3: https://www.dr.dk/drtv/serie/sex-med-p3_338758

10 sider

Baggrund:
Håndbog til Dansk:
- filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
- dramaturgi: https://hbdansk.systime.dk/?id=223
- 2.2 Opsamling på fakta og fiktionsgenrene: https://hbdansk.systime.dk/?id=254#c1227
- 2.1 Opsamling på fakta- og fiktionskoder https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213

ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/160OSF2tG345UMGIqSdGoTemCbts0qyIW0aU4Psdq7Ys/edit?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#9 Storbyen

Formål: Gennem analyse og fortolkning af lyrik- og prosatekster samt billeder har eleverne forholdt sig til fremstillingen af storyen i kunst fra det moderne gennembrud til i dag. Overordnet set har vi studeret det ambivalente blik på storbyen: fascination eller rædsel? Forløbet er fordelt over 2-3.g.

Indhold:
Fokus på lyrik
Modernitetserfaring
Den ydre objektive virkelighed ><den indre subjektive virkelighed.
Det traditionelle >< moderne
Billedsprogsanalyse (målområde og kildeområde)
Semantiske felter
Digtets stil
Centrallyriske digte (digterjeg, digtets jeg, digtets stemme)
Figurdigte
Prosadigte
Tidslig fortællende indre komposition i lyrik><beskrivelser af følelser og stemninger
Digtets ydre komposition (strofer, vers, et sprogligt eksperiment, sætningsstruktur,  typografiske virkemidler, versaler)

Skriftlig: Træning af analyserende artikel, sammenligning, at skrive fortolkninger, at skrive overbliksafsnit

Metode:
Særligt fokus på digtlæsning med særlig fokus på billedsprogsanalyse og semantiske felter.   

Materiale:

Primærlitteratur:  

- Det moderne gennembrud (realisme><impressionisme) og stilretningerne Impressionisme og realisme
Herman Bang: ((KANONFORFATTER) "Stuk", 1887 (uddrag)
Henrik Pontoppidan ((KANONFORFATTER): De dødes rige. 10. udgave. Gyldendal, 2014. s. 317-321.

Modernisme:
- Symbolisme
Johs. V. Jensen ((KANONFORFATTER): "Maskinerne" (1901) (uddrag)
Sophus Claussen: Storbybeskrivelse, Paris (1896) (uddrag)
Sophus Claussen uddrag af ”Credo” 1887 (overfladiske gennemgang)
Thøger Larsen 1904: Tilfældigheder (overfladiske gennemgang)
Johs. Jørgensen ((KANONFORFATTER): Storbybeskrivelse, Bruxelles (1911) (uddrag)

Futurisme:
Emil Bønnelycke: "Vesterbrogade" (1918)

Ekspressionisme:
Rudolf Broby-Johansen: "Odalisk Skønhed" (fra Blod, 1922)
Tom Kristensen ((KANONFORFATTER): "Middag" (fra Fribytterdrømme,1920)

Konfrontationsmodernisme:
Klaus Rifbjerg ((KANONFORFATTER): "Jern" (fra Konfrontation, 1960)

Storbymodernisme:
Michael Strunge ((KANONFORFATTER): "Natmaskinen" (fra Vi folder drømmens faner ud, 1981)

Det hyperkomplekse samfund/postmodernisme:
Katrine Marie Guldager "Nørreport" (2004)

Baggrund:

Om kritisk realisme: Uddrag fra https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=198
"De Moderne Gennembrud": s. 116-121: "Storbyen som mentalt rum".
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs",
- s. 147-151 (om ekspressionisme og futurisme)
- s. 56-61 (Efterkrigsmodernisme)
- s. Strunge
Håndbog til Dansk:
- Hvem taler i et digt: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1176

Søren Vrist Christensen: Konfrontationsmodernisme - Dansk litteratur: https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM
s. 173-178 (storbymodernisme og 1980'er-lyrik).

Billedkunst:
Guldaldermaleren: Christen Købke "Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro," 1838
Pierre-Auguste Renoir: "Bal du moulin de la Galette" (1876)
Emil Bønnelycke: ”New York”, trykt i Klingen, 2. årg., nr. 9 (1919)
Ernest Ludwig Kirchner: Nollendorfplatz 1912

ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/1nCk784eQhWeENoQ4lXItPDJ42GL5FKqEyfm0wmCiGWY/edit?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#9 Fortsat: Storbyen

Formål: Gennem analyse og fortolkning af lyrik- og prosatekster samt billeder har eleverne forholdt sig til fremstillingen af storyen i kunst fra det moderne gennembrud til i dag. Overordnet set har vi studeret det ambivalente blik på storbyen: fascination eller rædsel? Forløbet er fordelt over 2-3.g.

Indhold:
Fokus på lyrik
Modernitetserfaring
Den ydre objektive virkelighed ><den indre subjektive virkelighed.
Det traditionelle >< moderne
Billedsprogsanalyse (målområde og kildeområde)
Semantiske felter
Digtets stil
Centrallyriske digte (digterjeg, digtets jeg, digtets stemme)
Figurdigte
Prosadigte
Tidslig fortællende indre komposition i lyrik><beskrivelser af følelser og stemninger
Digtets ydre komposition (strofer, vers, et sprogligt eksperiment, sætningsstruktur,  typografiske virkemidler, versaler)

Skriftlig: Træning af analyserende artikel, sammenligning, at skrive fortolkninger, at skrive overbliksafsnit

Mundtligt:” At gå til mundtlig eksamen”. Arbejde i grupper med ”Bordelpige dræber ufødt”.

Metode:
Særligt fokus på analyse og fortolkning af digte, billedsprogsanalyse og semantiske felter.   

Materiale:

Primærlitteratur:  

- Det moderne gennembrud (realisme><impressionisme) og stilretningerne Impressionisme og realisme

Uddrag af indledningsforlæsning til fordragsrækken: ” ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” (2 sider)
Herman Bang: "Stuk", 1887 (uddrag) (3 sider)

Modernisme:
- Symbolisme
Johs. V. Jensen: "Maskinerne" (1901) (uddrag) (0,5 side)
Sophus Claussen: Storbybeskrivelse, Paris (1896) (uddrag) (0,5 side)
Sophus Claussen uddrag af ”Credo” 1887 (overfladiske gennemgang) (0,5 side)
Thøger Larsen 1904: Tilfældigheder (overfladiske gennemgang) (0,5 side)
Johs. Jørgensen: Storbybeskrivelse, Bruxelles (1911) (uddrag) (0,5 side)

Futurisme:
Emil Bønnelycke: "Vesterbrogade" (1918) (1 side)

Ekspressionisme:
Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (fra Blod, 1922) 1 side)
Tom Kristensen: "Middag" (fra Fribytterdrømme,1920) 1 side)

Heretica-modernisme
Karen Blixen ”Ringen” (8 sider)

Konfrontationsmodernisme:
Klaus Rifbjerg: "Jern" (fra Konfrontation, 1960) (2 sider)

Storbymodernisme:
Michael Strunge: "Natmaskinen" (fra Vi folder drømmens faner ud, 1981) 1 side)

Det hyperkomplekse samfund/postmodernisme:
Katrine Marie Guldager "Nørreport" (2004) (2 sider)

Baggrund:

Søren Vrist Christensen ” Det moderne gennembrud”: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE&t=6s
"De Moderne Gennembrud": s. 116-121: "Storbyen som mentalt rum".
København bliver en storby: (s.200-204 i Litteraturhåndbogen
Fra "Litteraturhistorien - på langs og på tværs",
- Skrivestil og sprog i Det moderne gennembrud: https://drive.google.com/file/d/11_QoWXiOSRdkj8C09JjsAj0dy4UuT58Y/view
- den impressionistiske skrivestil s. 121-124
- Symbolisme
- s. 147-151 (om ekspressionisme og futurisme)
- s. 56-61 (Efterkrigsmodernisme)
- s. Strunge og storbymodernisme
Håndbog til Dansk:
- Hvem taler i et digt: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1176

Søren Vrist Christensen: Konfrontationsmodernisme - Dansk litteratur: https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM
s. 173-178 (storbymodernisme og 1980'er-lyrik).

Billedkunst:
Guldaldermaleren: Christen Købke "Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro," 1838
Pierre-Auguste Renoir: "Bal du moulin de la Galette" (1876)
Emil Bønnelycke: ”New York”, trykt i Klingen, 2. årg., nr. 9 (1919)
Ernest Ludwig Kirchner: Nollendorfplatz 1912

Fælles PP: https://docs.google.com/presentation/d/1nCk784eQhWeENoQ4lXItPDJ42GL5FKqEyfm0wmCiGWY/edit#slide=id.p
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#10 Forestillinger om en anden verden

FORMÅL:
Vi undersøger dystopien og utopien som litterære genrer. Det gennemgående omdrejningspunkt er, hvad dystopisk/utopisk litteratur kan bidrage med.
Herudover træner eleverne at bruge forskellige litterære metoder i forbindelse med analyse af både litteratur og film.

SKRIFTLIGHED:
Skriftligt introduceres eleverne for den reflekterende skrivestil og laver kreativ skrivning i form af imitationsskrivning, hvor eleverne selv får lov til at skrive en utopi. Rettefokus er sproglig korrekthed, men ideen er, at eleverne skal træne utopigenren og at bruge sproglige virkemidler, som de skal kunne i den reflekterende artikel.


INDHOLD:
Eleverne lærer om og træner at bruge ideologikritisk metode, nykritisk metode, feministisk læsning, økokritisk læsning og læserorienteret metode.

Vi bruger primært det litterære perspektiv i forløbet med analyse og fortolkning af litterære tekster samt det sproglige perspektiv med argumentationsanalyse og retorisk analyse af meningsjournalistik.
Vi bruger kun det mediemæssige perspektiv i form af filmanalyse i den grad det har været relevant at inddrage i analysen af ”Familier som vores”. )

Herudover træner eleverne også at holde et mundtlig oplæg med et pitch






Vi har undersøgt:
- Dystopi som genre (genretræk)
- Utopi som genre (genretræk)
- Argumentationsanalyse og retorisk analyse af meningsjournalistik
-       Argumentationstyper
- Oplysningstiden (loop til DHO) og Ludvig Holberg
- Traditionel >< moderne dystopier og utopier
- Remediering ved hjælp af AI – udfordringerne ved at bruge AI i forbindelse med utopier og dystopier.

MATERIALE:

Pensumtekster:

Mottelsen (2018): “Fremtiden er åben - også for katastrofen” I: Information. (4,5 sider) https://docs.google.com/document/d/1WiKtALwf9c4NavYmPWSqR4dkT2ny3GeukyV8kM3HVVc/edit?tab=t.0 (6 sider)
Baron (2017): “Vi har brug for dystopierne, men de kan ikke stå alene” 5. juni 2017, Weekendavisen: https://docs.google.com/document/d/1gJxp7awUcd8cOXYut5CJ8KMFZr0AkhfvGcrFnMqD0Ww/edit?tab=t.0 (3 sider)

Anne Engedal og Bertel Nygaard: “"Sådan ser fremtiden ud: Fantasien har nemmere ved katastrofer end paradis" Vid&Sans 9/9 2022: https://vidogsans.dk/saadan-ser-fremtiden-ud-fantasien-har-nemmere-ved-katastrofer-end-paradis/ (3 sider)

Holberg, Ludvig (1741): kapitel 1 og 6 af "Niels Klim: Den underjordiske rejse" (overs. 2012) https://holbergsskrifter.dk/holberg-public/viewdocId=niels_klim%2FNiels_Klim_overs.page;toc.depth=1;brand=&chunk.id=start (9 sider)

Nielsen, Kaspar Colling: "Mount København" (176 sider)

George Orwell (1949): "1984". s. 5-11 (6 sider)

Baggrundstekster:

- Håndbog i Dansk:
-kap. 4.10: Argumentationsformer
Kap.3.7: Introduktion til Litterære metoder samt om Nykritisk metode og om Læserorienteret metode.

- Økokritik: https://docs.google.com/document/d/1YY5zxBqO7Z9fhMdZXSv_FPS8yFtk6AzlgO1XrRvqMYE/edit?tab=t.0#heading=h.faf9h5v3lvtb   

- Feministisk læsning: https://docs.google.com/document/d/1VuAyHzbdtww35XzW9DlU5bdMbGAPQ1SlMBYjTeiGCfc/edit?tab=t.0#heading=h.qkymlafdjn2c

- Ideologikritisk metode:
https://docs.google.com/document/d/1neVX6RyQv7-JZ1rUbEUBEueD45NFwEklyYOchWHyqK4/edit?tab=t.0#heading=h.9q0nexk19mz4

- "Holberg og Oplysningstiden" fra https://rundtomholberg.dk/, Aarhus Universitetsforlag: https://www.youtube.com/watch?v=QuTNgYBQR7U&t=6s

- Fischer, Jesper: ”Utopier i dag” i Utopier (2018) https://drive.google.com/file/d/10fTgveYUDkRayTTHGYEEYe3tHlX75YgL/view
- Fælles noteark: https://docs.google.com/document/d/1aKm6l2Iq83KY5wSYZZ_T8OmfK4hEHxWjyAnyIY-u5xY/edit?tab=t.0   

FællesPP: https://docs.google.com/presentation/d/138UItKPOAdWlAKBFG5P5ItyCby8IW-ZwowUdpPmrn00/edit#slide=id.g2954d68533d_0_230
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#11: Mad i kunst og litteratur

Formål: Dette forløb undersøger kunst og litteratur som fremstiller måltidet. Vi har fokus på  litterær analyse, forskellige litterære metoder samt den reflekterende skrivegenre. Forløbet har skriveøvelser, der træner eleven i den reflekterende skrivegenre (begynderfasen)


Omdrejningspunktet er at undersøge måltidet som motiv, symbol og fysisk element

- Det hellige måltid: Pietiske >< hedonisme, nadveren, agape.
- Det erotiske måltid. Eros, pietiske >< hedonisme, Mad og erotik/kærlighed i sproget, fx - - -- - Venusbryster.  sensorisk, synæstesi,
- Mad som statussymbol: kulinarisk, æstetisk , symbolik, autentisk mad >< ksotisk mad
- Madblog og mad i kunst  

materiale
I-Grundbog: “Livretter” af Thrane og Eriksen , Systime.

Tekster:
Martin A Hansen ((KANONFORFATTER): Agerhønen
Johannes V. Jensen ((KANONFORFATTER): Ved Frokosten
Karen Blixen ((KANONFORFATTER): Babettes Gæstebud (uddrag)
Peter Seeberg ((KANONFORFATTER): Enkle retter, nogle forslag
Klaus Rifbjerg ((KANONFORFATTER): Udenfor har vinden lagt sig

Billeder:
“Primavera” af Harald Slott-Møller
“Lunch at the boatparty” af Renoir
“Blind Man’s Meal” af Picasso

ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/1T3QMHkgjLfkV3kVO1yeEYoRqgyrU8HiGDzoZtylFHDs/edit?slide=id.g343f63a0825_0_5#slide=id.g343f63a0825_0_5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#12 Stemmer fra udkanten

FORMÅL:
I dette forløb undersøger vi, hvordan litteraturen giver stemme til dem, der befinder sig i samfundets udkant – hvad enten det er socialt, økonomisk, kulturelt eller psykisk. Vi læser  tekster, der hver især udfordrer vores forståelse af, hvad der anses som "normalt" i samfundet, og hvordan afvigelse fra normen kan føre til stigmatisering og marginalisering. Fælles for forløbets tekster er, at de stiller skarpt på dem, der ofte bliver overset – og de gør det på vidt forskellige tidspunkter og i meget forskellige sproglige og stilistiske former, herunder naturalisme.

INDHOLD:
Tematisk: Normalitetsbegrebet, Stigmatisering, Marginalisering. Samfundets normer
Kommunikationssituationen: Turtagning, gambitter og god dialogskik, Opsamling: Samarbejdsprincipperne og Høflighedspricipperne og Sproghandlinger
Naturalisme: Mennesker determineret af arv og miljø, en naturvidenskabelig tænkemåde, realisme

MATERIALE:

Institutionaliseret Af Haidar Ansari

Uddrag fra "Planen" af Morten Pape

Amalie Skram: Professor Hieronimus (uddrag, 1895) – en barsk og stærkt personlig fortælling om psykisk sygdom og kvindeundertrykkelse i datidens psykiatriske system.

Martin Andersen Nexø ((KANONFORFATTER): Lønningsdag (1900) – en novelle om arbejderklassens hårde liv, hvor selv glæden over lønningsdagen forsvinder i druk og skænderier.

Baggrund:
" Naturalisme" i Håndbog til Dansk - Litteraturhistorie
- Håndbog til Dansk: 4.12:

ForløbsPP: https://docs.google.com/presentation/d/1Ox0CQv2sxfGUxmcLXgzAuVMNwAWOxdD1dXxwzy6O4XQ/edit?usp=sharing


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Tilladte hjælpemidler til terminsprøve og eksamen

Skriftlighedssitet https://sites.google.com/d/1tY0oXtfRwREqlMzM661VeeZSyxfetVSk/p/1ukptQ58kJuWeWfcqxULBRJkEiSQAaWpo/edit

Håndbog til dansk (hele i-bogen) https://hbdansk.systime.dk/

Sproget.dk https://sproget.dk/

Synonym.dk https://www.synonym.dk/
Ordbogen.dk https://www.ordbogen.com/da/

Fælles drevmappe med filer samt tekster i FællesPP, som tilgås via link: https://drive.google.com/drive/folders/1yswFG-FFia4C-7sFKwGGc5mcuDpPCdB6?usp=sharing
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer