Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Sandie Mandrup Winther Jensen
Hold	2022 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb dansk 2019
Titel 2	F1 Intro til dansk - talekunst
Titel 3	F2 Politisk kommunikation i en medialiseret verden
Titel 4	F3 National identitet i lyrik
Titel 5	F4 Intro til dansk i 2g
Titel 6	F5 Storbyen - fascination eller rædsel
Titel 7	F6 Forestillinger om en anden virkelighed
Titel 8	F7 Protestens stemmer
Titel 9	F8 Journalistik i krig, konflikt og krise
Titel 10	F9 Årsplan og årsprøve
Titel 11	F10 Egne veje
Titel 12	F11 Jeg er online, ergo er jeg
Titel 13	F12 Problemer under debat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb dansk 2019 Forløbsbeskrivelse Formålet med dette forløbet er overordnet set at introducere til danskfaget på en sådan måde, at elevernes interesse for faget vækkes. Intentionen har grundlæggende været at udforme et grundforløb, der ikke kun drejer sig om at tilegne sig bestemte tekniske kompetencer, men også om at vække en nysgerrighed for faget ved bl.a. at fokusere på tekstlæsning og give plads til kreative skriveopgaver. Det tematiske omdrejningspunkt for forløbet er - inspireret af Fortællingens spejl - grundforløb i dansk (2017) - fortællinger om mennesket / det at fortælle mennesker. I forløbet møder eleverne forskellige fiktionstekster, der kan karakteriseres som menneske- eller selvfortællinger (bl.a. uddrag fra Morten Papes Planen). Det overordnede mål for forløbet er, at eleverne opbygger et danskfagligt begrebsapparat (se mere specifikt nedenfor) til brug ved tekstlæsning og lærer procesorienteret skrivning at kende. Læringsmål STK annotering i digitale tekster tekstbehandling, herunder formalia i skriftlige opgaver Danskfagligt Forståelse og brug af nedenstående danskfaglige begreber og analyseværktøjer fortællere: alvidende, registrerende, personbundne, herunder 1. - og 3. personsfortællere fremstillingsformer: scenisk og panoramisk + beretning, beskrivelse, dialog, refleksion og kommentar synsvinkel; psykologisk synsvinkel (ydre, indre og skiftende) og tidsmæssig synsvinkel (medsyn, bagudsyn, fremadsyn) Kendskab til epikken og genretræk. Analyse og fortolkning af episke tekster Procesorienteret skrivning skriveprocessens tre faser: idé-, skrive- og redigeringsfasen tænkeskrivning vs formidlingsskrivning Læste romaner: https://docs.google.com/document/d/1Joj4OAn5FkaNSNZ8w3snueID8NL-AcRFA-1_MksRHPE/edit?usp=sharing
Indhold
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F1 Intro til dansk - talekunst Forløbsbeskrivelse Tema: Introduktion til dansk - mundtlig formidling Forløbsbeskrivelse: Et forløb, der giver en introduktion til, hvad man arbejder med i dansk i gymnasiet, og hvordan man arbejder danskfagligt. Forløbet består i en repetition af centrale begreber og pointer fra grundforløbet, således at der opbygges et fælles danskfagligt begrebsapparat på holdet. Derudover giver forløbet en introduktion til retorik og mundtlighed i dansk, idet forløbet afsluttes med, at der på baggrund af viden om retorik (herunder talegenrer, de fem faser i taleproduktion, de tre appelformer og opbygning af taler) holdes "brandtaler" for romaner fra grundforløbet i dansk. Formål at opbygge et danskfagligt begrebsapparat at forstå og at kunne anvende følgende begreber i danskfaglig sammenhæng: det udvidede tekstbegreb, tegn, analyse, fortolkning, perspektivering, vurdering, form/udtryk, indhold, synsvinkel, (psykologisk, herunder indre, ydre, vekslende, og tidslig, herunder bagudsyn, medsyn), fortællertyper (tredjeperson, førsteperson, alvidende, observerende/registrerende, personbunden), fremstillingsformer (panoramisk, scenisk), at kende til de tre perspektiver i dansk: det litterære, det sproglige og det mediemæssige kendskab til retorik Centrale begreber og pointer De tre perspektiver i dansk: det litterære, det sproglige og det mediemæssige Udvidet tekstbegreb Retorik De tre talegenrer: informerende tale, politisk tale, lejlighedstale - hvad kendetegner dem? De fem faser i taleproduktion: inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio - hvordan forbereder man en tale? De tre appelformer: etos, patos og logos - hvad kendetegner dem? Talens opbygning: indledning, hoveddel og afslutning - hvad skal der være i de enkelte dele? Kernestof Litterært perspektiv: litteraturanalytisk tilgang; repetition fra grundforløb - anvendelse af litterær metode (at analysere vha. danskfaglige værktøjer og begreber med fokus på fortæller, synsvinkel og fremstillingsformer) Sprogligt perspektiv metodisk arbejde med sprog og retorik i egne tekster: appelformer argumentation produktivt arbejde med mundtlig udtryksfærdighed Faglige mål udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (argumentere) med formidlingsbevidsthed viden om og reflektere over danskfagets identitet og metoder Materiale Teoritekster Larsen, O.S. (2020): 4.9 Retorik. Systime ibog (ca. 3 ns) Dansk med SAJ: Retorik Supplerende Larsen, O.S. (2015): "Intro" I: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier. Systime. s. 4-12 Slides/lærernoter Introduktion til dansk i gymnasiet (slides) Omfang af fagligt stof: ca. 10 sider
Indhold	Kernestof: Find din roman fra grundforløbet frem og skriv et par noter til fortæller, psykologisk synsvinkel, tidsmæssig synsvinkel og fremstillingsform i romanen (ved hjælp af begreber fra grundforløbet). Samme lektie som sidste modul: Find din roman fra grundforløbet frem og skriv et par noter til fortæller, psykologisk synsvinkel, tidsmæssig synsvinkel og fremstillingsform i romanen (ved hjælp af begreber fra grundforløbet). Skriv forfatter, årstal og titel på den roman, du har læst i grundforløbet i dette dokument: KG22m DA: Grundforløb - værker Google Slides: Sign-in Læs om lejlighedstalen som genre på s. 17-19 i Talegenrer [Hagen 2005. Mundtlighed i dansk] (s. 10-19) og skriv et par noter til, hvad der kendetegner lejlighedstalen. Læs om den politiske tale som genre på s. 14-16 i Talegenrer [Hagen 2005. Mundtlighed i dansk] (s. 10-19) og skriv et par noter til, hvad der kendetegner den politiske tale. Slides Læs om den informative tale som genre på s. 12-14 i Talegenrer [Hagen 2005. Mundtlighed i dansk] (s. 10-19) og find og medbring et eksempel på en informativ tale. https://docs.google.com/document/d/1Joj4OAn5FkaNSNZ8w3snueID8NL-AcRFA-1_MksRHPE/edit?usp=sharing Medbring et udkast til din litterære brandtale i form af grundige noter til, hvad dit synspunkt er og hvad talen skal indeholde af pointer og argumenter samt idéer til gode formuleringer. Se opgaveformuleringen til opgave her: F1 Litterær brandtale Færdiggør din tale og øv dig på den, så du kan overbevise dit publikum (som kun er din gruppe - enkelte personer får lov at fremføre talen for klassen :-)) I dette modul skal du i gang med at analysere og vurdere din litterære brandtale. Dit arbejde med talen skal udmunde i en skriftlig opgave, som skal afleveres efter jul - husk mig på, at vi skal finde et passende afleveringstidspunkt! F1 Skriftlig opgave. Analyse af litterær brandtale Lektie Dansk med SAJ: retorik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	F2 Politisk kommunikation i en medialiseret verden Forløbsbeskrivelse Et overvejende mediemæssigt forløb med fokus på politisk kommunikation og mundtlig formidling. Forløbet giver en indføring i retorisk analyse, argumentationsanalyse, billedanalyse og kommunikationsanalyse. Optaktsforløb til det flerfaglige forløb om poitisk kommunikation (FF2 i dansk og samfundsfag) Kernestof = det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med Det mediemæssige perspektiv: Teksttyper Dokumentarfilm /dokumentargenrer Tekster fra sociale medier Autenticitetsmarkører Metoder Kommunikationsanalyse Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler Analyse og vurdering af mediers funktion i historiske sammenhænge Det sproglige perspektiv Teksttyper: Argumenterende tekster Metoder Sproglig analyse, fortolkning og vurdering retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation Det litterære perspektiv Dokumentarfilm (værk) Mundtlig udtryksfærdighed Faglige mål i fokus = de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag. Centrale begreber og pointer = danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af Det sproglige perspektiv Retorisk analyse (metode) Det retoriske pentagram: emne, afsender, modtager, sprog og omstændigheder De tre talegenrer: informerende tale, politisk tale, lejlighedstale - hvad kendetegner dem? De tre appelformer: etos, patos og logos - hvad kendetegner dem? Kommunikationsanalyse Laswells kommunikationsmodel /Kommunikationssituationen: hvem, hvad, hvor og effekt Argumentationsanalyse Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkører (optoning og nedtoning) Vurdering af argumenter: korrekte, relevante og vægtige Argumenttyper: tegnargument, sammenligningsargument, generaliseringsargument, autoritetsargument, det moderne/nye-argument, motivationsargument Ordvalgsargumenter Sprogligt analyse: Semantisk analyse Denotationer og konnotationer Værdiladning: negativ / positiv / neutral Metaforer / sproglige billeder Eufemismer Semantisk felt Sproglige figurer: retorisk spørgsmål Høflighedsprincipperne (hensynsfuldhed, gavmildhed, positivitet, beskedenhed, enighed) Det mediemæssige perspektiv Sociale medier som medie flervejskommunikation online og socialt fællesskab selvfremstiling og selvfortælling interpersonel kommunikation ansigtsløs kommunikation image politisk branding online identitet Nyhedsformidling Nyhedsmedier Falske nyheder Brug af sociale medier Dokumentarfilmanalyse filmiske virkemidler: billedbeskæring, kamerabevægelser, kameravinkel, lyd, musik, lys og objektiv/subjektiv synsvinkel dokumentarfilmgenrer: dybdeborende, observerende og deltagende dokumentar fakta og fiktion autenticitetsmarkører Materiale = materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende) Teoritekster argumentation på sociale medier i Håndbog til dansk (indtil boksen med Lidegaard-eksemplet). DR (2021): Explainer: Er politikeres brug af sociale medier et problem? Faktalink: Mediernes rolle i det danske demokrati. Semantisk analyse I: Håndbog til dansk konnotationer I: Håndbog til dansk Argumenttyper I: Håndbog til dansk https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler. Dokumentarfilmtyper” I: Håndbog til dansk autenticitetsmarkører (slides) Dokumentarfilmtyper - overblik Analysetekster Statsministerens nytårstale 2023 (video) Statsministerens nytårstale 2023 (tekst) Politikere bruger sociale medier til at sortere pressen fra DR2 (2018) Løgnefabrikken - falske nyheder fra Rusland (dokumentarfilm, værk) Lærernoter/slides Filmiske virkemidler F2 Slides Supplerende korrekt skrivning - Arbejdsopgave. Tekstlæsning i dansk: fremstillingsformer og korrekturlæsning (fx PEEL slide 41-43) Omfang af fagligt stof: ca. 120 sider
Indhold	Kernestof: I modulet arbejder vi med statsministerens nytårstale 2023, så som lektie skal du læse denne analyse af talen, Statsministerens nytårstale 2023. Analyse fra kommunikationsforum. 3ns , og notere én pointe om talen, som du synes er særligt interessant F2 Slides (vi er nået til slide 9) Lektier Lektie: FF2 Slides KG22m I dag går vi i gang med det flerfaglige forløb i dansk og samfundsfag, FF2 Politisk kommunikation. Som lektie skal du læse Gyldendals studiebog, s.54-59: Faglighed og tværfaglighed, så du er klar til at drøfte, hvad der kendetegner de tre videnskabel Lektie til gruppe 8: Vær klar til at fremlægge jeres FF2-arbejde:) https://docs.google.com/presentation/d/1PoL9MqFfzW5ZNHnX9B2l7thdLL_0TIvGi3v0sYnPeC0/edit?usp=sharing Vi er nået til slide 48 :) Færdiggør arbejdsopgaven på slide 47 i F2 Slides. Du skal medbringe en sammenhængende tekst, så du har noget at arbejde med i modulet, hvor vi skal arbejde med at skrive korrekt. Hvis du var fraværende i sidste modul (fredag d. 3/2), skal du også giv Modulplan Læs opgaveformuleringen til den skriftlige opgave, som I så småt går i gang med i modulet i dag: Skriftlig opgave: Falske nyheder i dokumentarfilm Hvis du fraværende i sidste danskmodul, hvor vi så dokumentarfilmen, vil det være en MEGET stor fordel for dig, hvis du får læst op på, hvad vi lavede i sidste modul, og set dokumentaren hjemmefra. Dokumentaren kan du finde under "Mine materialer" ht
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	F3 National identitet i lyrik Forløbsbeskrivelse Et litterært forløb med fokus på forestillingen om og fremstillingen af national identitet i romantikkens danske lyrik. Forløbet er tilrettelagt som projektarbejde, der afsluttes med mundtlige fremlæggelser. Forløbet giver en indføring i basal analyse og fortolkning af lyrik og i forskellige fremstillingsformer. Forløbet udgør den danskfaglige optakt til dansk-historie-opgaven. Kernestof = det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med Det litterære perspektiv Litteraturanalytisk tilgang Læsning af tekster i litteratur- og kulturhistorisk kontekst Tekster fra 1800-tallet: Romantik Læsning af afgrænset periode før 2000 Kanonforfattere Adam Oehlenschläger N.F.S. Grundtvig H.C. Andersen Joh. V. Jensen Metoder Litteraturanalyse og -fortolkning Litteratur- og kulturhistorisk perspektivering Forløb med særligt fokus på skriftlighed: fremstillingsformer, korrekt og hensigtsmæssig sprogbrug Faglige mål i fokus = de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden Centrale begreber og pointer = danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af Teoretiske perspektiver på national identitet og nationalisme Herder (tysk filosof, 1744-1803): National identitet er medfødt Renan (fransk religionshistoriker, 1823-1892): National identitet er noget man vælger/beslutter sig for at opbygge og opretholde Billig (britisk sociolog, nulevende): banal nationalisme i dag i den vestlige verden - en slumrende mobiltelefon Romantikken som litteraturhistorisk periode Monisme, dualisme og panteisme som verdenssyn Universalromantik, nyplatonisme og nationalromantisk som idémæssige og litterære strømninger Organismetanken Forestillingen om kunstneren som et digtergeni Dyrkelsen af det gode, det sande og det skønne Slagordet: hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes Begrebsapparat til lyriklæsning (se lyriklæsning på sitet) Strofe, vers Form og indhold Det lyriske jeg Semantiske felter Ordvalg, værdiladning, ordklasser, denotationer og konnotationer Troper (billedsprog): sammenligning, metafor, besjæling, personifikation Figurer: gentagelsesfigurer (anafor, epifor, allitteration, assonans), modsætningsfigurer (antitese) og dramatiske figurer (apostrofe, retoriske spørgsmål, udråb, selvafbrydelse) Genreforvaltning/Digttype: brugslyrik, centrallyrik traditionelle digte, moderne digte Rim og rytme: Fast struktur eller fri versform Enderim Materiale = materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende) Teoritekster Bertelsen, T.S. & Kjær-Hansen (2014): "Romantikken" I: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 91-100 (8 ns) Hvad er litteraturhistorie? Uddrag fra Litteraturhistorien på langs på og på tværs Albinus, R.N. & Nehammer, S. (2017): Skriv dig frem. Dansklærerforeningens forlag. s. 87-88 - Redegørelse (uddrag fra Skriv dig frem) Fra Larsen, O.S. (2023) Håndbog til dansk - iBog sproglige billeder sproglige figurer Rim Komposition Digttype Analysevejledning til digtanalyse Om digttyper: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Uddrag fra ibog Analysetekster Anders Matthesen (2009): Anden vender tilbage Adam Oehlenschläger (1819): Der er et yndigt land H.C. Andersen (1850): I Danmark er jeg født N.F.S. Grundtvig (1820): Danmarks trøst Johannes V. Jensen (1925): Hvor smiler fager den danske kyst Lærernoter/slides F3 Slides Supplerende F3 Projektarbejde - opgavebeskrivelse F3 Intro til forløbet: National identitet og nationalisme “Litteraturhistorisk overblik” (skema) Omfang af fagligt stof: ca 50ns
Indhold	Kernestof: I dag starter vi et nyt forløb: National identitet i lyrik. Som lektie til modulet skal du læse denne tekst om national identitet og nationalisme:F3 Intro til forløbet: National identitet og nationalisme. https://docs.google.com/presentation/d/1bIbcVwbaRZVIl2YoV4KyJVZOSW875yHxpfHHS6jd_8c/edit?usp=sharing Google Slides: Sign-in Lektie F3 Projektarbejde Læs første del af kapitlet, Romantikken, i "Litteraturhistorien på langs og på tværs" til og med "Livssyn" + afsnittet, "Nationalromantikken i Danmark". Skriv én pointe om romantikken, som du synes er mest central, hvis man skal sige noget om "danskh F3 slides Denice, Sille og Amina Katinka, Rasmus og Alexander Sebastian, Louis og Aksel Celina, Karla og Rebecca Caisa, Asta og Laura Ditlev, Tobias og Jacob Emilie, Nikolaj og Lara Freya, Sander og Sofie Mikkel, Elias og Inuk Oline, Amanda, Lea Lav de lektier I har aftalt i gruppen Vær klar til at fremlægge - vi trækker lod om, hvem der skal fremlægge først. De sidste grupper skal være klar til at fremlægge :-) Materiale til DHO I modulet giver jeg en introduktion til Dansk-historie-opgaven :) Åbn, gem og læs DHO formaliapapir grundigt. Her beskrives det, hvordan man skriver en DHO, og hvilke krav der er til opgaven. Husk at markere i teksten eller notere, hvis du har spørgs
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	F4 Intro til dansk i 2g
Indhold	Kernestof: Dansk site
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	F5 Storbyen - fascination eller rædsel Forløbsbeskrivelse I dette forløb undersøges forskellige fremstillinger af storbyen i forskellige genrer og inden for forskellige stilretninger (impressionisme, ekspressionisme og 80'er-modernisme). Centrale begreber, pointer og forfattere Forfattere Sophus Claussen Johannes V. Jensen Johannes Jørgensen Rudolf Broby-Johansen Tom Kristensen Michael Strunge Dan Turéll Centrale begreber Det moderne samfund Urbanisering Industrialisering Aftraditionalisering Modernitetserfaring Fremmedgørelse Realisme Modernisme Impressionisme Ekspressionisme 80'er-lyrik / kropsmodernisme /sidegademodernisme Futurisme Kernestof Kanonforfattere: Johannes V. Jensen Tom Kristensen Analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster Sproglig-stilistisk analyse Læsning i litteraturhistorisk perspektiv Analysetekster Tre storbybeskrivelser (Sophus Claussen, Joh. V. Jensen, Johannes Jørgensen) Billedkunst Kirchner (1914): Strassenbahn und Eisenbahn Monet (1902): Waterloo-broen i London Rudolf Broby-Johansen (1922): "Odalisk skønhed" I: Blod (se slide 18) Tom Kristensen (1927): "Nat i Berlin" I: Samlede digte Tom Kristensen (1914): "Rio Janeiro" I: Fribytterdrømme. Michael Strunge (1984): "19. juni 1983. København" I: Væbnet med vinger. Michael Strunge (1981): "Natmaskinen" I: Vi folder drømmens faner ud Dan Turéll (1977): "Til storbyens pris" I: Livets laboratorium Faglige tekster Storbymotivet i litteraturen Storbyen som mentalt rum I: De moderne gennembrud s. 116-121 impressionismen i Litteraturhistorien på langs og på tværs ekspressionismen i Litteraturhistorien på langs og på tværs 80’er-lyrik i Litteraturhistorien på langs og på tværs Modernisme og realisme i Litteraturhistorien på langs og på tværs Bag den gule mur. Fortællinger fra Assistens kirkegård. Dan Turell (2013) (video) Viden om Sophus Claussen, Joh. V. Jensen og Johannes Jørgensen (se slide 43-45) Vejledning Kristensen og Strunge: Eksamenstræningsopgave (om ekspressionisme og 80’er-modernisme) Analysevejledninger Sproglig-stilistisk analyse fra Håndbog til dansk Analysevejledning: Hvordan laver man en god lyriklæsning? Se slide 21 Den analyserende artikel som genre De tre genrer i dansk Den analyserende artikel Video: Om den analyserende artikel Eksempel på analyserende artikel: Romantikkens opfattelser af døden Andet F5 Storbyen - fascination eller rædsel (slides) Analyserende artikel om storbyfremstillinger F5 Skriftlig opgave: Skriv storbyen frem! Slides med fælles kommentarer til analyserende artikel om storby Eksamenstræningsopgave: Kristensen og Strunge
Indhold	Kernestof: F5 Storbyen - fascination eller rædsel (slides) Lektie Færdiggør dit arbejde med de tre storbybeskrivelser, Arbejdsopgave, så du er klar til at begynde at skrive din analyserende artikel. Skriv et udkast til din analyserende artikel. Opgaveformuleringen står på s. 1 i dette dokument, og hvis du har brug for hjælp til at skrive den analyserende artikel, så er der hjælp at hente i Eksamensgenrerne dansk (ibog) Medbring den hvide litteraturhistoriebog, Litteraturhistorien på langs og på tværs Færdiggør Arbejdsopgave: Impressionistisk og ekspressionistisk litteratur og billedkunst (arbejdsopgaven fra sidste modul) Medbring Litteraturhistorien på langs og på tværs Færdiggør arbejdsopgaven, Berlin i litteraturen - Kristensen og Strunge Se denne video om Dan Turéll, så du får en fornemmelse af, hvem han var. I modulet arbejder vi med én af hans tekster. Bag den gule mur. Fortællinger fra Assistens kirkegård. Dan Turell (2013) 6 min. Medbring skriveredskaber, gerne kuglepen/blyant og overstregningstuscher i forskellige farver. https://docs.google.com/presentation/d/1rShVvamg63QXSVJMWpHPsgZY3WVc5dyNAli03wcfTnk/edit?usp=sharing Vær klar til at læse din storbytekst. Ingen lektie til i dag, men lektien til i morgen er lidt lang, selvom den bare skal skimmelæses, så den vil jeg anbefale, at du går lidt i gang med: Husk blyant I dette modul skal du prøve at besvare et eksamensspørgsmål, som det kan se ud ved mundtlig eksamen i dansk. Du skal arbejde med to forfattere, du kender: Tom Kristensen og Michael Strunge. Som optakt til modulet skal du derfor læse op på ekspression
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	F6 Forestillinger om en anden virkelighed Forløbsbeskrivelse Et forløb med fokus på dystopien og utopien som genre. Det gennemgående omdrejningspunkt er, hvad dystopisk/utopisk litteratur kan, og forløbet afsluttes med en debatterende artikel, hvor fokus netop er på dette spørgsmål. I forløbet indgår litterære perspektiver (analyse og fortolkning af litterære tekster i et litteraturhistorisk/stilistisk/genremæssigt perspektiv) mediemæssige perspektiver (filmanalyse) og sproglige perspektiver (sproglig og retorisk analyse af meningsjournalistik samt træning af argumentationskompetencer). Desuden indgår kreativ skrivning i forløbet i form af 1) imitationsskrivning, hvor eleverne selv får lov til at skrive en dystopi med udgangspunkt i refleksioner over de værst tænkelige konsekvenser af brugen og udbredelsen af ChatGPT, og 2) en remedieringsopgave, hvor en roman omsættes til en tegneserie. Kernestof Det litterære perspektiv Tekster Verdenslitteratur i oversættelse (George Orwell) Tekster fra 1700-tallet (oplysningstiden) Tekster fra 1900-tallet (realisme, Svend Åge Madsen) Tekster fra 2000-tallet (Theis Ørntoft) Kanonforfattere: Holberg Metodisk tilgang Litteraturanalyse og -fortolkning Anvendelse af litterære metoder: litterær analyse af epik og lyrik og tegneserie kreative arbejdsprocesser (imitationsskrivning) Sproglige perspektiver Sproglig analyse, fortolkning og vurdering Retorisk analyse, herunder appelformer og argumentation Produktivt arbejde med udtryksfærdighed (tegnsætning) Mediemæssige perspektiver medieanalyse- og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler produktivt arbejde med medieudtryk, herunder kendskab til remediering Centrale teorier, begreber og forfatter Dystopi som genre (genretræk) Utopi som genre (genretræk) Retorisk analyse af meningsjournalistik Det retoriske pentagram Toulmins argumentationsmodel: Påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkører, rygdækning Argumenttyper Vurdering af argumentation: rigtige, relevante, vægtige Appelformer Stilleje: høj, normal, lav Sproglige virkemidler: sproglige billeder: sammenligninger, metaforer, besjæling, personifikation sproglige figurer: gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, dramatiske figurer Medieanalyse af levende billeder Perspektiv: normal, forskudt normal, frø og fugle Billedbeskæring: supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær Kamerabevægelse: stativ og håndholdt Lyd: diegetisk, nondiegetisk, parafraserende, kontrapunktisk Lys: high key, low key Fortæller: Førstepersonsfortæller, tredjepersonsfortæller. Alvidende, personbunden, registrerende/observerende. Fremstillingsformer: Overordnede: Panoramisk fremstilling og scenisk fremstilling Konkrete: beretning, beskrivelse, fortællerkommentar, refleksion, dialog/replikker (herunder direkte, indirekte og dækket direkte tale) Synsvinkel: tidslig (bagudsyn, medsyn) psykologisk (indre, ydre, vekslende) Oplysningstiden Ludvig Holberg Oplysning Oplyst enevælde Rationalisme Borgerlig offentlighed Deisme Naturretten Klassicistisk skrivestil Humorteori: Humor som huller i verden Satire Tematisk/intertekstuel perspektivering George Orwell (1900-tallet) Svend Åge Madsen (1900-tallet) Theis Ørntoft (2010’erne) Remediering Remedieringstype: Direkte remediering og reform Adaption (hvordan indholdet tilpasses det nye medie ved remedieringen): Teknisk adaption og kunstnerisk adaption Tegneserie: stof, rum (herunder ramme og rendesten) og layout Lyriske virkemidler: ydre komposition, indre komposition, sproglige billeder og sproglige figurer Teoritekster Håndbog til dansk: Argumentation Håndbog til dansk: Debat, diskussion og skænderi på de sociale medier (vurdering af argumentation) Håndbog til dansk: Appelformer Håndbog til dansk: Stilleje Håndbog til dansk: sproglige billeder Håndbog til dansk: sproglige figurer Håndbog til dansk: Filmiske virkemidler Supplerende (ikke pensum) Filmcentralen: Filmiske virkemidler Hvad er ChatGPT? Alt, du bør vide Oplysningstiden, Holberg og Niels Klims underjordiske rejse Svend Åge Madsen. Forfatterweb. 3ns Tre traditioner i dansk økolitteratur. Dansk Noter 2017, Video med Theis Ørntoft Håndbog til dansk: Fortæller Håndbog til dansk: Fremstillingsformer Håndbog til dansk: Perspektivering Tegneserie som medie. Slide 97-113 Håndbog til dansk: Litterær analyse af digte (lyriske virkemidler) Analysetekster Mottelsen (2018): “Fremtiden er åben - også for katastrofen” I: Information. (4,5 sider) Baron (2017): Vi har brug for dystopierne, men de kan ikke stå alene I: Weekendavisen på s. 2-4 i “Debatterende artikel om dystopier og utopier” Lyng (2023): “TV-serie spejler vores frygt for teknologien, men forsker advarer mod at overreagere” I: Kristeligt Dagblad.dk Netflix (2023): “Joan is awful” I: Black Mirror. Sæson 6, afsnit 1. TV-2 (1985): Rigtige mænd Holberg, Ludvig (1741): Niels Klims underjordiske rejse. Kap. 6. Engedal, A. (2022): Sådan ser fremtiden ud : Fantasien har nemmere ved katastrofer end paradis. I: Vid&Sans. 09.09.2022 Skousen & Ingemann (1971): Herfra hvor vi står Orwell (1949): 1984. Dansk oversættelse. s. 5-10 Madsen, S. Å. (1980): Se dagens lys. Kap.2 Wikke og Rasmussen (2003): Se dagens lys (film, uddrag) Ørntoft, T. (2014): Digte 2014 (s. 11). Lærernoter, arbejdsopgaver, slides m.m. Centrale pointer i "Fremtiden er åben - også for katastrofen" Notepapir til “Joan is awful” (Black Mirror 2023) Utopiens genretræk - tjekliste til Niels Klims underjordiske rejse Korrekt og kreativ sprogbrug. Slides Analysevejledning til Se dagens lys F6 Tekster og fagbegreber F6 Skriv en dystopi F6: Debatterende artikel. Dystopier og utopier i litteratur og medier
Indhold	Kernestof: Måske er forfatterworkshop noget for DIG? Lectiobesked om forfatterworkshop efterår 2023.docx Lektie Ingen lektie Vi er nået til slide 40 Medbring filmsnack: Vi skal se Black Mirror Vi er nået til slide 57 Færdiggør dit arbejde med "Joan is awful", dvs. udfyld notepapiret: Notepapir til “Joan is awful” (Black Mirror 2023). Jeg udpeger et par stykker i modulet, der får lov at læse deres analyser op. Vi er nået til slide 71 HUSK at skrive på din dystopi - vi arbejder på den i modulet onsdag, men du skal lave et udkast hjemmefra. Se opgavebeskrivelse under opgaver på lectio Vi er nået til slide 78 Korrekt og kreativ sprogbrug. Slides Skriv løs på din skriftlige opgave (F6 Skriv en dystopi), så du er klar til at begynde at læse korrektur på din tekst i modulet: Opgaveformulering Afsnit Færdiggør arbejdet med Se dagens lys, hvis du ikke blev færdig i modulet. Jeg trækker et par stykker til at præsentere deres arbejde: Analysevejledning til Se dagens lys Hvis du ikke var til stede i sidste modul (tirsdag), så skal du læse dette uddrag af romanen, Se dagens lys: Se dagens lys. Kap. 2. Læs blot siderne markeret med grønne streger :) Vi er nået til slide 117, modul 10 Husk at det er muligt at tilmelde sig forfatterworkshop. Vi er nået til slide 122 Begynd at læse bogen, "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" og marker et sted, som du synes er særligt interessant eller kan noget særligt enten i indholdet (hvad det handler om) eller formen (hvordan det er skrevet). Der er ingen krav til, h Kig på den debatterende artikel og overvej, om du har nogen spørgsmål.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	F7 Protestens stemmer Et overvejende litterært forløb med fokus på, hvordan kunst, musik og litteratur kan fungere som en platform for formidling af protest. I forløbet undersøges forskellige måder, hvorpå protestens stemmer kan lyde. Forløbet involverer et besøg på Lousiana, hvor vi ser Pussy Riot-udstillingen og afsluttes med en debatterende artikel. I forløbet læses, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet : Manifest (2022) af Glenn Bech som værk. Kernestof Litterære perspektiver Tekster Tekster fra 1900-tallet Tekster fra 2000-tallet, herunder de seneste fem år (Glenn Bech, Yayha Hassan) Verdenslitteratur i oversættelse (Ginsberg) Værk (Glenn Bech) Metodisk Litteraturanalyse og -fortolkning Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistorisk perspektivering Anvendelse af litterære metoder: digtanalyse, romananalyse Mediemæssige perspektiver Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler Remediering Centrale teorier, begreber og forfattere Forfattere og kunstnere Glenn Bech Røde mor Pussy Riot Allen Ginsberg Yahya Hassan Manifest, definition fra sproget.dk slide 13 Protest, definition fra sproget.dk Humor som sprogligt virkemiddel Metafor og synekdoke Smamenligninger Homonymer, homofoner, blandingsord og selvladede udtryk Sproglige humørspredere Humorteorier: chokteorien Multimodalitet Modalitet (fx verbaltekst, billeder, levende billeder, farver, lyd) Multimodalitet Multimodal tekst Multimodalt samspil Uddybelse: specificering eller fortolkning Udvidelse: lighed, supplement eller kontrast Remediering Remedieringstype: Direkte remediering og reform Adaption (hvordan indholdet tilpasses det nye medie ved remedieringen): Teknisk adaption og kunstnerisk adaption Webfeature Argumentationsanalyse: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkermarkører, gendrivelse argumenttyper korrekte, relevante og vægtige argumenter god skik for argumentation Beatgenerationen Paratekst, herunder epitekst og peritekst Tema og motiv Manifest som genre Autofiktion som genre hybrid mellem fakta og fiktion performativ biografisme "dobbeltkontrakt" = både fakta og fiktion Interaktionslyrik: flerstemmighed, forskellige sproglige registre, intertekstuelle referencer, langdigt, verdensvendt Knækprosa Genrehybrid Sproglig-stilistisk analyse ordklasser ordvalg og semantiske felter sproglige billeder sproglige figurer talesprog og skriftsprog stil Teoritekster Manifest, definition fra sproget.dk slide 13 Protest, definition fra sproget.dk, slide 13 Arbejder- og protestsange og kunstnerkollektivet, Røde mor. Håndbog til dansk: Litterær analyse af digte Ulstru, G. (2023): Humorens sproglige virkemidler I: Litteratursiden Multimodalitet (slide 27-29) Den amerikanske beatgeneration - ungdommens kritiske røst. Feature som genre Argumentation i Håndbog til dansk Tema I: Håndbog til dansk Motiv I: Håndbog til dansk Digt I: Håndbog til dansk Manifest I: Forfatterweb.dk Autofiktion I: Forfatterweb.dk Autofiktion og genrehybrider. Uddrag fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs. 11. Lyrik i Litteraturhistorien på langs og på tværs: s. 248-252 + 262-263 (knækprosa) + 265-268 Teori om genrer fra: ”Lyrik – når sproget spiller” (interaktionslyrik) Analysetekster Pussy Riot - udstilling Røde mors manifest (slide 19) Røde mor (1970): Lil' Johnnys mund Røde Mor (1976): Ta’ på landet Ginsberg, A. (1956): Hyl Hyl som animation I: Howl (film) (2010) Yahya Hassan (2014): “Barndom” I: Yahya Hassan : digte Oplæsning: Yahya Hassan (2014): Barndom I: Yahya Hassan : digte Ifversen, K. (2014): “Kunsten lever når den gør verden større” I: Politiken Glenn Bech (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Gyldendal (fysisk bog) Røde mors manifester Solanas, V. (2022): "Manifest: 'SCUM vil dræbe alle mænd'" I: Politiken. (uddrag) Diverse F7 Protestens stemmer (slides) Lærernoter fra foredrag om Pussy Riot på Lousiana slide 11-12 Arbejdsopgave: Analyse og fortolkning af Hyl Arbejdsgang: Læsning af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet F7 Debatterende artikel
Indhold	Kernestof: Praktiske oplysninger Vi mødes i lokale 80, når I er færdige i salen Ingen lektie, men medbring "Litteraturhistorien på langs og på tværs" Slides F7 Lektie Vi fortsætter beat-arbejdet. Kig på din elev-feedback fra sidste modul, så du er klar til at arbejde videre med Ginsberg :) Lektie: Læs videre i "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" - den skal være læst færdigt d. 14/2. Vi er nået til slide 43 Til i dag skal Glenn Bech være læst færdigt Medbring Glenn Bech-bogen og "Litteraturhistorien på langs og på tværs" Medbring din Glenn Bech bog til aflevering :) Du skal afsætte ca. 30 min. til at arbejde videre med tekstforlægget til den debatterende artikel: Debatterende artikel - førskrivning Medbring din Glenn Bech-bog, så du kan få den afleveret :-) Vi er nået til slide 96 Læs “Underbyg din argumentation”. Afsnittet handler om - og giver et eksempel på - hvordan man kan underbygge sin argumentation for det synspunkt, man vil overbevise om. Find, saml og læs dine noter til F7 Debatterende artikel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	F8 Journalistik i krig, konflikt og krise Et overvejende mediemæssigt forløb om journalistik med særlig fokus på, hvordan og med hvilke virkninger historier om krig, konflikt og krise formidles i det moderne (nyheds)mediebillede. Som omdrejningspunkt har forløbet nyhedsmediernes virkelighedsfremstillende funktion. I forløbet foretages analyser af forskellige journalistiske tekster med fokus på sprogbrug, indre/ydre komposition, multimodalt samspil og genreforvaltning. Fokus er i særdeleshed på fortællende journalistik som genre. Faglige mål i fokus Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer Analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i nyhedsmedier Demonstrere kendskab og forholde sig kritisk til mediebilledet i dag Kernestof Sproglige perspektiver Sproganalytisk tilgang Analyse af argumenterende tekster (journalistiske tekster) Sproglig analyse, fortolkning og vurdering Retorisk analyse med fokus på appelformer Mediemæssige perspektiver Medieanalytisk tilgang Analyse af nyhedsformidling, herunder visuelle udtryksformer og multimodale tekster Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhæng Faglig viden og faglige begreber Medialiseret samfund Mediernes udvikling i et historisk perspektiv: Fra bogtrykkerkunst til push Pressens rolle: Den fjerde statsmagt; demokratiets vogtere/vagthund; understøtte demokrati og ytringsfrihed; orientere befolkning om samfundsanliggender; forholde sig kritisk til magthavende Krav til professionelle nyhedsmedier (balanceret nyhedsformidling, korrekthed/pålidelighed, ordentlig tone) Avistyper Avisers stofområder Habermas' offentlighedsmodel: den offentlige og private sfære Filterbobler og ekkokamre Den nye medievirkelighed Offentlig debat Demokratisk samtale Kathleen Tierney: "Metaphors matter" dvs. idéen om, at mediernes fremstilling af virkeligheden har konkrete konsekvenser for virkeligheden, fordi måden, hvorpå virkeligheden fremstilles, former forståelsen af virkeligheden og dermed hvordan man opfører sig i/håndterer denne virkelighed. Rosling: Medierne viser kun en meget lille - og som oftest denne grimmeste - del af virkeligheden. Mediernes virkelighedsformidling er så unuanceret og "krise"-fokuseret, at den er decideret fejlagtig. Klassisk journalistik (konflikt og problemer) Konstruktiv journalistik (løsninger, fremskridt og nuancer) De fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, konflikt og sensation Supplerende: Eksklusivitet, nærhed, konstruktivitet Nyhedskriterier på sociale medier: Aktualitet, væsentlighed, følelsesmæssig identifikation, sensationel kontroversiel og grotesk, konflikt Supplerende: Eksklusivitet og multimodalitet Vinkling Layout/ ydre komposition: tekstlayout (rubrik, underrubrik, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, bylinebillede, genretag, billedtekst, citat) billedlayout: informationsgrafik, herunder overbliks-/indblikstegninger, trin for trin-beskrivelser af proces og visualisering af tal pressefotos, herunder reportagefoto, arkivfoto og konstrueret billede) Kilder: erfaringskilde, partskilder og ekspertkilder Aivsens genrer: Hybridgenrer (fiktionalisering og autentificering) Nyhedsjournalistik Meningsjournalistik Servicejournalistik Fortællende journalistik Feature New Journalism Indre komposition Nyhedstrekanten Hey-you-see?-so-modellen Franklins storymodel Den tredje fortællemåde Det journalistiske sprog Multimodalitet Modalitet Modaliteters affordans Multimodalt samspil Humorteori Humor som huller i verden, hvor verdensforståelse udfordres, fordi der sker noget underligt/absurd/uforventet (regelbrud) Regelbrud: fonetisk, morforlogisk, semantisk Humor som socialt, historisk og kulturelt betinget: Fælles viden og fælles overbevisninger Humorens fire funktioner undertrykkende udviklende reaktionær progressiv Tre humorteorier Overlegenhedsteorien Lettelsesteorien Choksteorien (regelbrud) Humor Ironi Sarkasme Overdrivelse Analysetekster https://menneskeret.dk/nyheder/hadefuld-facebookdebat-skraemmer-flertallet-vaek Diverse netavissider DR (2019): "Ryd forsiden: Dødstrusler og deadlines" (sæson 1, episode 1). De første 16 min. Russiske grænseregioner beskrives nu som krigszoner. 14. marts 2024 https://verdensbedstenyheder.dk/ https://politiken.dk/tag/main/Konflikten_om_Ukraine Hybel, K. & Nissen, M. (2022): “Det er de sårede soldater, som er de heldige” I: Politiken. 5. juni 2022 Uddrag fra Dr.dk (2024): Børsen i København står i brand: ‘400 års kulturarv i flammer’ (se slide 69) Uddrag fra Herman Bang (1884): Branden (se slide 69) Uddrag fra Henrik Cavling: “Eksplosionen”, Dags-Avisen 20.05.1882 (slide 70) Høi, Poul (2001): “Og hele månen blev som blod” I: Berlingske Lind, H. & Bertelsen, S. (2020): “Gud, lad mig ikke blive voldtaget” I: Politiken. DR “TV-avisen” (27. april 2024) (første 2 min.) DR “Krigens døgn” (Sæson 3, episode 18) (første 2 min. ) DR (2024): “Hvordan forklarer vi krig” I: Tabloid (første 2 min. ) Jonathan Spang (2024): “Tæt på sandheden”. DR, 24. februar 2024 (første fem minutter) Michael Schøt (2024): "Schøtministeriet : Mangel på soldater // Schøt's NyUgesTale 15. mar 2024" Teoritekster Avisen i Undervisningen __ Pressen og medier i et historisk perspektiv Kilde: Avistyper. Håndbog til dansk Stofområder og Samfundsområder i Håndbog til dansk Hvem bestemmer, hvad vi taler om?, fra Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningen 2024 Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden - Deadline på DR2 Nyhedskriterierne på sociale medier Avisens genrer” i Håndbog til dansk. Fortællende journalistik (teori) Fortællende journalistik, new journalism og gonzo (teori) Det journalistiske sprog i Håndbog til dansk. Sproglige billeder og figurer i Håndbog til dansk Mosbech, H. (2019): For 50 år siden advarer han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift. Zetland. (se fælles noter på slide 43) Heide, B. (2023)“Mediedækningen kan eskalere konflikten og koste flere menneskeliv” I: Videnskab.dk. Dansk med SAJ: Retorik - appelformer og tekstfunktioner Humorteori. s. 2-4 i Arbejd-selv d. 15/5-2024: Humoristisk nyhedsformidling www.sproget.dk Andet materiale Dilemmespil: Den vigtigste historie Nye nyhedskriterier: https://journalisten.dk/her-er-zetland-b-t-og-jvs-bud-pa-nye-nyhedskriterier/ https://journalisten.dk/manden-bag-nyhedskriterierne-i-har-misforstaet-mig/ Nyhedskriterier på sociale medier https://kforum.dk/article182420k.ece https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=146 - inkl. figurer Arbejd-selv d. 2/4 2024: Artikelanalyse med fokus på vinkling Arbejd-selv d. 15/5-2024: Humoristisk nyhedsformidling F8 Fortællende journalistik - skriv/omskriv en artikel F8 Analyserende artikel: Journalistisk formidling af krig Omfang: Ca. 75 ns.
Indhold	Kernestof: F8 Slides Vi er nået til slide 20 Læs Hvem bestemmer, hvad vi taler om?, der handler om de (demokratiske) udfordringer, der er forbundet til den medievirkelighed, hvor det ikke længere kun er de etablerede nyhedsmedier ("pressen"), der bestemmer, hvilke sager der fylder i den offentl https://www.dilemmademokratiet.dk/denvigtigstehistorie/?fbclid=IwAR3zMwAj7R2BfTHUqAeU5-wFcgiZOsSc3m4lADmEl8kjqaMX4T_IrgCw5II Se de første 16 min. af "Ryd forsiden: Dødstrusler og deadlines" (S1:E1). Notér tre pointer om, hvad det indebærer at være journalist (fx de overvejelser, man må gøre sig) Læs denne artikel https://www.zetland.dk/historie/s8yvddEv-a8dQKjjz-d9b75 og skriv ned: Hvad er de klassiske nyhedskriterier, og hvorfor er de problematiske? Arbejd-selv d. 2/4 2024. Artikelanalyse med fokus på vinkling Læs op på din arbejd-selv-opgave fra sidste danskmodul d. 2/4, så du er klar til at byde ind ved opsamlingen :-) Lektie Gå ind på F8 slides og gå til slide 86. Gør det, der står på slide 88 og 89. God arbejdslyst :-) Læs opgaveformuleringen til den skriftlige opgave, F8 Skriv/omskriv en artikel, som du skal I gang med at skrive i dag. OBS! Læs Heide, B. (2023)“Mediedækningen kan eskalere konflikten og koste flere menneskeliv” I: Videnskab.dk. og skriv én pointe om betydningen af mediernes krigsfremstilling. Pointen skal skrives ned og deles i modulet. Ingen lektie Brug tid på din analyserende artikel (F8):-) Arbejd-selv d. 15/5-2024: Humoristisk nyhedsformidling I dag bruger vi modulet på, at I skriver på jeres analyserende artikel (F8 Analyserende artikel). Som lektie skal du derfor sørge for at medbringe forarbejdet til den analyserende artikel, dvs. få skrevet en masse noter til det analytiske arbejde (se Materiale til skr. årsprøve Om de tre opgavegenrer Skriftlighed i dansk EksamensgenrerneDanskSTX
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	F9 Årsplan og årsprøve Et kort opstartsforløb med evaluering og bearbejdning af skriftlig årsprøve i dansk. Skriftlig opgave: Bearbejdning af skriftlig årsprøve i dansk Link til hjemmeside: https://sites.google.com/koegegym.org/kg22mdansk/f9-%C3%A5rsplan-og-%C3%A5rspr%C3%B8ve
Indhold	Kernestof: 3M's dansksite Genlæs din opgave fra årsprøven i skriftlig dansk (opgaven ligger her under 'Opgaver' 2m DA skr. prøve d. 23/5 2024). Understreg undervejs pointer og formuleringer, som du synes er særligt gode. Vi bruger hele modulet på at arbejde med årsprøverne. Vi bruger modulet på at arbejde videre med årsprøver :-) Arbejd videre med at besvare spørgsmålene i Bearbejdning af årsprøve i skriftlig dansk (2G)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	F10 Egne veje Forløbsbeskrivelse Et overvejende mediemæssigt forløb om dokumentariske skildringer af ungdommen og det at gå egne veje. Dokumentarfilmen, Skål (2021), fungerer som omdrejningspunkt for forløbet, og der perspektiveres til uddrag fra digtsamlingen, Skål, af Dania Tausen. Forløbet giver en introduktion til at dokumentarfilmsanalyse med fokus på dokumentarfilmsgenrer, autenticitetsmarkører, fiktionalisering og filmiske virkemidler samt almene analytiske fokuspunkter i form af miljø- og personkarakteristik og fortælleforhold. I tråd hermed trænes næranalyse. Afslutningsvis arbejdes med perspektivering. Vi perspektiverer til digtsamlingen, Skål, af Dania Tausen, og Caspar Erics "Jeg refresher" fra 7/11 med fokus på, hvilket billede af ungdomslivet, disse tekster skaber. Hermd trænes digtlæsningskompetencer: indre/ydre komposition, sproglige billeder, sproglige figurer, ordvalg m.m. Kernestof = det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med Litteraturanalytisk tilgang: Litteraturanalyse og -fortolkning (digtlæsning) Litteratur fra de seneste 5 år (Tausen) Medieanalytisk tilgang Dokumentartekster, herunder dokumentargenren og autenticitetsmarkører Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler Faglige mål i fokus = de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden Centrale begreber og pointer = danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af Dokumentarfilmanalyse Filmiske virkemidler: billedbeskæring, perspektiv, lyd, lys, kamerabevægelse Autenticitetsmarkører og fiktionsmarkører i form og indhold Fortolkning Dokumentarfilmgenren Paratekster: peritekst og epitekst Dokumentarfilmtyper: observerende, dybdeborende, poetiske, deltagende, refleksive, dramatiserede Digtanalyse Ordvalg og semantik Sproglige billeder Sproglige figurer Indre komposition Ydre komposition Sætningskonstruktion Vers og strofer Perspektivering som fremstillingsform PEEL som struktur for skriftlighed Sproglig korrekthed: punktum, komma og typiske fejltyper Materiale = materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende) Teoritekster Filmiske virkemidler I: Filmcentralen.dk 5ns Scener I: Filmcentralen.dk 1 ns Larsen, O.S. (2024): Håndbog til dansk "Kontrakter, koder og genrer" I: Håndbog til dansk iBog 10 ns (autenticitets- og fiktionsmarkører) “Kreativ bearbejdning af virkeligheden” (om genre) 2ns (genre) "Dokumentarfilmtyper" (5ns) Litterær analyse af digte (analysevejledning) Kompendium: Kreativ og korrekt sprogbrug Øvelser til korrekt og kreativ sprogbrug Analysetekster / cases Debell, C. og Tórgaró, M. (2021): Skål (50 ns) (dokumentar) Monggaard, C (2021) "Dokumentarfilmen ’Skål’ fortæller universel historie om at finde egne ben at stå på" I: Information (anmeldelse). 4ns Tausen, D. (2020): Skål. Uddrag fra digtsamlingen: "Vandskade", "Handyman" og "Skål" (10 ns) Caspar Eric (2014): “Jeg refresher” I: 7/11. Skriftlig opgave: Analyserende artikel: Fremstillinger af ungdomsliv Link til hjemmeside: https://sites.google.com/koegegym.org/kg22mdansk/f10-egne-veje Omfang af fagligt stof: ca. 75 ns
Indhold	Kernestof: Lektie Afsnit Se Skål færdig (fra minuttal 55.00) ved at gå ind på https://mitcfu.dk/mm og skriv noter til dit fokuspunkt (se slide 6). I modulet skal du forberede en præsentation af dit fokusområde og - hvis vi når det - fremlægge Download anmeldelsen, Dokumentarfilmen ’Skål’ fortæller universel historie om at finde egne ben at stå på, og åbn den i et pdf-program, der gør, at du kan markere i teksten, og dernæst: 1) Marker de pointer, der i teksten gives om, hvordan man kan fo Gå op i salen, sæt jer bagerst og lyt til Tausens foredrag. Medbring et stykke papir, så du kan skrive 3 pointer fra foredraget, som du synes er gode/interessante. Indsæt pointerne i elevfeedback efter modulet. Lektie: Læs op på, hvordan man laver digtanalyse og -fortolkning i denne analysevejledning. Hvis du er i tvivl om et eller flere af punkterne, så klik på fagbegrebet, fx “sproglige billeder” og læs op på det. Brug ca. 20 min. i alt. Skriv til SAJ i lectio, hvilket digt fra Skål du vil næranalysere og perspektivere til i den skriftlige opgave. Genlæs digtet og skriv én sætning om, hvorfor du synes det er interessant at perspektivere til. Medbring papir og blyant. Læs fra "Litterære metaforer" indtil oversigten over sproglige billeder i Håndbog til dansk Download Øvelser til korrekt og kreativ sprogbrug og Kompendium: Kreativ og korrekt sprogbrug og gem kompendierne et sted, hvor du kan finde dem igen, fx i en danskmappe ;) HUSK, at kommaerne ledsages af lækker kage :) Beskrivelse af arbejd-selv-modul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	F11 Jeg er online, ergo er jeg Et overvejende sprogligt forløb med fokus på brugen af sociale medier som platform for selvfremstilling, kommunikation og nyhedsformidling. Det tematiske omdrejningspunkt er identitet, mens vi analytisk arbejder med sproglig analyse, samtaleanalyse og kommunikationsanalyse af primært forskellige former for internettekster. Forløbet giver en introduktion til den reflekterende artikel som genre.
Indhold	Kernestof: F11 Jeg er online, ergo er jeg (slides) Lektie Medbring 2-3 billeder af en kendt/offentlig person fra vedkommendes profil på et socialt medie. Det skal være billeder, som personen angiveligt selv har lagt op. Det er bedst, hvis billederne er printet. I modulet arbejder vi med billedanalyse, og du Vi er nået til slide 35 Afsnit Arbejdsopgave: Facework og facebook https://docs.google.com/presentation/d/1JLxgMusnfPg15D_96radVHbtx69j9wS06bWmggvCqDw/edit?usp=sharing Vi er nået til slide 46 Vi er nået til slide 84 Plan for modulet Medbring jeres færdige opgaver . Vi bruger modulet på at læse korrektur på jeres opgaver, og så afleverer I det endelige produkt kl 11.30. Jeg har sat de næste par dage af til at læse og kommentere jeres opgaver .
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	F12 Problemer under debat Forløbsbeskrivelse Et overvejende litterært forløb, som giver en indføring i det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode. Forløbet taget udgangspunkt i Georg Brandes' parole om, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Med afsæt heri udforskes forskellige litterære tekster, der på forskellige måder sætter problemer under debat. Forløbet giver desuden et overblik over udvalgte litterære metoder i dansk (biografisk, ideologikritisk/socialhistorisk, receptionsæstetisk og nykritisk). Kernestof = det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med Litterære perspektiver Litteraturanalytisk tilgang til historisk bredt (romantikken --> 1960'erne) og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster Læsning af tekster i litteratur- og bevidsthedshistorisk kontekst Læsning af afgrænset periode før 2000 (det moderne gennembrud) Tekster fra før 1800-tallet: romantik, romantisme og naturalisme Tekster fra 1900-tallet: realisme og modernisme Værklæsning i litterært perspektiv Henrik Ibsen: Et dukkehjem Blicher: Sildig Opvaagnen Kanonforfattere: H.C. Andersen Steen Steensen Blicher Herman Bang Henrik Pontoppidan Martin Andersen Nexø Karen Blixen Martin A. Hansen Peter Seeberg Folkevise (Elverskud) Tekster på norsk (Skram og Ibsen) Tekster på svensk (Strindberg) Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning anvendelse af litterære metoder (kendskab til receptionsæstetik, nykritik, ideologikritik og biografisk læsning) dramaanalyse, novelleanalyse, argumentationsanalyse, samtaleanalyse kreativ bearbejdning af Et dukkehjem Sproglige perspektiver Sproganalytisk tilgang til argumenterende tekster, herunder retorisk analyse ifm. debatterende artikel Skriftlighedsforløb (akademisk skrivning) med fokus på skriftlige fremstillingsformer relevante i SRP Mediemæssige perspektiver Analytisk arbejde med visuelle udtryksformer (billedkunst, malerier fra DMG) Faglige mål i fokus = de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (fremlæggelse af Et dukkehjem) beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (korrekt og kreativ skrivning) analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund Centrale begreber og pointer = danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af Litteraturhistoriske perioder Romantikken, herunder centrale træk ved romantisme som stilretning Forfattere: H.C. Andersen Det moderne gennembrud Typiske temaer/ problemer under debat: køn, kirke og klasse Stilretninger: kritisk realisme, naturalisme og impressionisme Det naturalistiske dagligstuedrama (Ibsen og Strindberg) Forfattere/centrale persoenr: Georg Brandes, Amalie Skram, Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan, August Strindberg Kendetegn ved 1900-tallets litteratur, herunder modernisme og realisme som stilretninger: Det moderne samfund (industrialisering, urbanisering, individualisering, meningsløshed) Modernitetserfaringens ambivalens: frihed og fremmedgørelse Den moderne litteratur - bearbejdning af modernitetserfaring og dertil passende skrivestil Realisme (gennemsigtigt sprog, virkelighedstro, detaljer og præcision, upåfaldende billedsprog) Modernisme (indre liv, abstrakt virkelighed, sproglige eksperimenter, når verden er underlig, er litteraturen det også) Efterkrigstidsmodernisme Indadvendthed (væk fra fornuft): fokus på det sjælelige, følelsesmæssige og irrationelle Natur, kristen kulturarv, eventyr, myter trækkes på i kampen mod meningsløshed og fremmedgørelse Heretica-modernisme: den nye “kætterske” forfattergeneration - opgør med tidligere tiders værdier og ideologier (fx socialisme) Sensymbolisme: ambition om at skabe ny virkelighed i kunsten - ikke blot gengive den, som den er. Kunstneren trækker sig fra samfundet og vil åbne moderne menneskers øjne; symbolsk sprog er nødvendigt for at vise virkelighedens dybere og vigtigere lag. (Kristen) eksistentialisme: valg og dybere principper (gud eller sjæl) som middel mod fremmedgørelse; meningsløshed og angst som grundvilkår Det nye: (gen)brug af motiver og sprog fra myter, eventyr og bibelske tekster (ikke modernistiske i sprogbrug) Martin A. Hansen: det symbolske, mytiske og fantastiske i det realistiske (form) og eksistentielle (indhold) Karen Blixen: ikke-religiøs eksistentialisme; my(s)tiske og eventyrlige virkelighedsskildringer; mennesket tager skæbnen på sig Peter Seeberg: absurdisme, filosofisk eksistentialisme, eksistentiel tomhed, materialisme, brug af humor Analytiske tilgange Argumentationsanalyse (debatterende artikel) Dramaanalyse, herunder samtaleanalyse Novelleanalyse: personkarakteristik: direkte personbeskrivelse, indirekte personbeskrivelse, relationer ydre/indre/sociale kendetegn flade personer, runde personer, dynamiske personer relationer: kontrastpersoner og parallelpersoner indre komposition: den aristoteliske tredeling: begyndelse, midte og slutning historien (hvad der er sket i den fiktive verden) versus fortællingen (hvordan det skete fortælles) historiens kronologi og brud herpå (tilbageblik og forudgreb) kompositionsmodeller, bl.a. rammefortælling fortælleforhold / udsigelse synlig/skjult fortæller, fortællertyper (jeg-fortæller, tredjepersonsfortæller herunder personbunden, alvidende, observerende + den upålidelige fortæller) rumlig synsvinkel (ydre, indre, vekslende) tidsmæssig synsvinkel (medsyn, bagudsyn, tilbageblik, forudgreb) fremstillingsformer Overordnede fremstillingsformer: panoramisk eller scenisk Konkrete fremstillingsformer: beskrivelse, beretning, gengivelse af tanke og tale (direkte tale, indirekte tale, dækket direkte tale), fortællerkommentar, refleksion Humor som litterært virkemiddel: Humor som huller i verden (brud med forventninger og forestillinger om verden) Humor som betinget (fælles viden og fælles overbevisninger) Humor som særlig sprogbrug, hvorigennem der skabes huller i verden (sproglig flertydighed gennem fx underdrivelser, overdrivelser og ironi) Økokritisk læsning: undersøgelse af fremstilling af natur, forholdet mellem natur og menneske og hvordan disse fremstillinger kan forme vores klimabevidsthed Metodiske tilgange Dansk som humanistisk fag med hermenutisk tilgang til tekstlæsning; den hermenutiske spiral Metodiske tilgange Biografisk læsning Nykritisk læsning Ideologikritisk læsning Receptionsæstetisk læsning Genrekendskab Drama som genre, herunder undertekst, regibemærkninger, det naturalistiske dagligstuedrama Novellen som genre Kendetegn ved novellegenren Novellegenren i et historisk perspektiv (fra klassisk til moderne novelle; romantisk, realistisk, modernistisk) Den klassiske novelle Komposition (stok i en myretue; orden/begivenhed/kaos/reaktioner) Den moderne novelle Den blicherske novelle Økokritisk litteratur: Tre økolitterære traditioner/ typer af økolitteratur (alle er optaget af stigende klimabevidsthed) Økocentrisk naturlyrik Miljø- og klimakriselitteratur Økologisk kropslitteratur Folkevisen som genre Middelalderlitteratur (nedfældet i middelalderen), danseviser Mundtligt overleverede; ukendt ophavsmand Episke digte (handling) med omkvæd af lyrisk præg (stemning) Minimalistisk stil (syrebadsteknik) og faste vendinger Tre typer: Historiske viser (historier om historiske personer) - IKKE LÆST Ridderviser (om riddere, tragisk slutning, det selvoptagede individ vs. slægten) - IKKE LÆST Trylleviser (overnaturlige væsner som repræsenterer “farlig” natur, animisme) Materiale = materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende) Teoritekster Det moderne gennembrud. Uddrag fra Litthis. 2024 ibog Videointroduktion til det moderne gennembrud T.M. Bertelsen (1879): “Klassikeren ‘Et dukkehjem’ . Er historien stadig relevant den dag i dag?” I: Agenda - de studerende blad på AAU Henrik Ibsen: Forfatterweb Henrik Ibsen: Den store danske “Henrik Ibsen” I: Litteraturhistorien på langs og på tværs ibog 2025 Scenefortegnelse til ”Et dukkehjem” (1879)” tekster om Ibsen Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 120-121+130-131 Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik I: Litteraturhistorien på langs og på tværs iBog 2025 Martin Andersen Nexø og socialrealisme i starten af 1900-tallet 1890-2000: Modernisme og realisme (uddrag fra Litteraturhistorien på langs og på tværs) Martin A. Hansen og Agerhønen Litterær analyse af noveller (hbdansk) novellegenren i Håndbog til dansk noveller gennem tid i Litteraturhistorien… “Sørensen, A. (2021): “Brudflader mellem modernitet og tradition: Kvinders kamp for frigørelse og forandring i 1920’erne” I: Politiken, 4. oktober 2021. https://litteratursiden.dk/anmeldelser/argumenter-benadning-af-peter-seeberg Folkeviser og økokritisk læsning Analysetekster H.C. Andersen (1845): Den lille pige med svovlstikkerne Amalie Skram (1885): Karens jul ”Indledningsforelæsning” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871) af Georg Brandes Ibsen, (1879): Et dukkehjem (pdf) Henrik Pontoppidans novelle Naadsensbrød (1887) Strindberg, August (1890) : Den starkare Strindberg, August (1890): Den stærkeste Herman Bang: “Impressionisme: En lille replik” og “Irene Holm” Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (en idyl) (1900) Blicher 1828: Sildig Opvaagnen Martin A. Hansen (1947): Agerhønen Karen Blixen (1958): “Ringen” I: Skæbneanekdoter Seeberg, P. (1976): Argumenter for benådning (uddrag) (5 ns) Ukendt (u.å.): Elverskud Lærernoter/slides F12 Problemer under debat - Det moderne gennembrud i nordisk litteratur (1870-1890) Intro til Ibsen - og om at læse norsk Tekster produceret af holdet Fremlæggelser af bearbejdning af Et dukkehjem Arbejdsopgaver Pontoppidan og Naadsensbrød. Arbejdsopgave Sildig Opvaagnen: “Arbejdsspørgsmål”. (om analytiske fokuspunkter ved novelleanalyse) Økokritisk læsning af Elverskud (arbejdsspørgsmål) Skriftlige opgaver F12 Debatterende artikel: Litteraturlæsningens berettigelse i 2025 F12 Analyserende artikel Hjælpemidler www.sproget.dk www.ordnet.dk www.hbdansk.dk https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/ www.minlæring.dk https://litthist.systime.dk/?L=0 ? Dansksitet: https://sites.google.com/d/1iGcWc94nkngNFr0FeaBPdrebtsJ5UhVB/p/1pTOL4vSw7ZTawyYsUEFES59cFStmXpD1/edit https://sites.google.com/d/1Dl-5qzqUpeqmzbbopxFiIGE_A-_Sm5yV/p/1p0vRI7ZkEEFmtIclXUfBCykkqAShWRSf/edit
Indhold	Kernestof: F12 Problemer under debat (slides) Medbring Litteraturhistorien på langs og på tværs (hvid fysisk bog, som du fik i 1.g) Medbring en julesnack: vi laver et lille julesnack-bord med de medbragte snacks. De kan spises, mens jeg læser julefortællinger for jer <3 Lektie SLIDES Vi er nået til slide 17 Arbejd-selv-opgave d. 20/1 Det vil være rigtig godt, hvis du nu har læst første akt i Et dukkehjem. Husk at skrive et ultrakort resumé af hver akt (3-5 linjer om, hvad der sker i akten). Ibsen, (1879): Et dukkehjem (pdf) (se intro på slide 20) Du skal snart selv i gang med at sætte problemer under debat - i en debatterende artikel om det problem (?!) at litteraturlæsning fylder mindre og mindre i danske unges liv. Læs opgaveformuleringen og stil spørgsmål i modulet, hvis du er i tvivl om n Læs videre i "Et dukkehjem" Vi er nået til slide 60 Læs disse slides, Intro til Ibsen - og om at læse norsk, og læs videre i Et dukkehjem, Ibsen, (1879): Et dukkehjem (pdf). Læs Ibsen, (1879): Et dukkehjem (pdf) færdig Kære 3m, jeg er blevet syg, så i modulet må I selvstændigt forberede jeres fremlæggelse af jeres arbejde med Et dukkehjem (se opgaveformulering på slide 72). I har hele modulet til arbejdet, og så skal I fremlægge i næste danskmodul. Vi er nået til slide 74 I skal være klar til at fremlægge i dette modul. Efter fremlæggelserne snakker vi lidt om terminsprøve i skr. dansk :) OBS! Modulet foregår på Køge Bibliotek. Vi mødes kl 10.05 foran biblioteket. Medbring en læsesnack, noget at skrive med! og evt. en kop kaffe/the. Arbejd-selv Vi er nået til slide 80 Læs afsnittene om de analytiske fokuspunkter, som du ikke har arbejdet med, så du er klar til at stille fagligt kvalificerede, opklarende spørgsmål, når I skal fremlægge: “Sildig Opvaagnen: “Arbejdsspørgsmål”. I dag skal I arbejde med akademisk skrivning og formalia til SRP. I skal medbringe bogen "Sådan skriver du SRP". Derudover skal I læse vedhæftede materiale om 'Henvisninger, afsmitning og plagiat' hjemmefra. Afsnit Kig på dette eksempel på en SRP, så I har en fornemmelse af, hvordan en SRP kan se ud: Eksempel på en SRP (ps/sa): SRP Kønsmæssig ulighed i uddannelsessystemet kopi.pdf Dagsorden (to moduler) Supplerende stof: Vi er nået til slide 98 Lektie: I dag skal vi arbejde med Karen Blixen, den på nuværende tidspunkt eneste kvinde på danskfagets kanonliste. Vi fortsætter vores fokus på litteratur, der problematiserer, og som ramme for modulet skal du læse om (noget af) den historiske kontekst for Kære 3m. Lunas sygdom er blevet videresendt til mig, så jeg bliver nødt til at blive hjemme. Jeg lægger en arbejd-selv-opgave til jer. Kh Sandie Arbejd-selv-opgave Vi er nået til slide 109 Læs s. 15-16 om dagens kanonforfatter, Peter Seeberg, i Modernisme og realisme Vi er nået til dias 130 Læs s. 1-2 + 5-9 i Folkeviser og økokritisk læsning Vi er nået til dias 145 På tirsdag, hvor vi har sidste modul sammen, tager jeg kage med (ikke i dag). Som lektie til modulet skal du tjekke om alle links virker på vores hjemmeside på det forløb, du er blevet tildelt. I er ca. to på hvert forløb/hver fane, og det er med vilje, så alle links bliver dobbelttjekket. Eksempel på et eksamensspørgsmål Hvis du vil øve dig på mundtlig eksamen, så brug en time (på et eller andet tidspunkt - IKKE LEKTIE) på at besvare denne opgave.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb