Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jakob D. Fihl-Jensen
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kortfilm
Titel 2 Mundtlighed og argumentation
Titel 3 Postkolonialisme og Dansk Vestindien (DHO-forløb)
Titel 4 Naturens rolle for mennesket
Titel 5 Erindringer (del 1)
Titel 6 Fremstillinger af krig (SRO-forløb)
Titel 7 Erindringer (del 2)
Titel 8 Podcast
Titel 9 Eksistentialisme
Titel 10 Krig og kærlighed i nyhedskredsløb
Titel 11 Lyrikkens litteraturhistorie
Titel 12 Sprog, magt og samtaleanalyse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kortfilm

Vi starter med at blive introduceret til danskfaget inden vi går i gang med kortfilm.

Forløbet tager afsæt i danskfagets fokus på visuelle udtryksformer ved at beskæftige sig med kortfilmen som genre.
Eleverne ser og analyserer i fællesskab en række danske og udenlandske kortfilm.

Undervejs i forløbet arbejdes der med forståelse af genrens særtræk, Raskins 7 parametre, de basale filmiske virkemidler, plot og komposition, symbolik, tema.

Forløbet lægger sig op af det faglige mål om at kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster. Derudover øves evnen til at kunne demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til det moderne mediebillede.

læste medietekster:
December (Andreas Pasvantis, 2010)
Ude i skoven (Lisa Svelmøe, 2013)
Mor (A. Stief, 2016)
Skin (G. Nattiv, 2018)
Kein Problem (M. Millang, 2017)
Abu Adnan (S. Le Fanu, 2017)
Stutterer (B. Cleay, 2015)
501 (J. Maintz, 2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 2 Mundtlighed og argumentation

I dette forløb arbejder vi med retorik og argumentation.

Vi skal lære at lave argumentationsanalyse. Hvordan kan man forholde sig analytisk til at argumentere for et synspunkt?

Elever skal lære at forklare og anvende retorikkens appelformer og Toulmins argumentationsmodel. Vi ser eksempler på politikeres sprogbrug og vi ser uddrag fra Glenn Bechs nytårstale. Vi skal også tale om argumentationsform og afsender / modtagerforhold som væsentlige for vores forståelse af kommunikationssituationen.

Vi skal særligt arbejde med skrivning, hvor vi i dette forløb arbejder med, hvordan man kan bruge viden om argumentation i en aflevering:
- Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, hvad der skal til, for at en litteraturkanon for danskfaget er meningsfuld.

Læste tekster:
- C. Rasch: "Litterær kanon er ligesom FCK" (2019)
- Morten Hesseldahl: "En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse" (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Postkolonialisme og Dansk Vestindien (DHO-forløb)

Postkolonialisme og Dansk Vestindien (DHO-forløb)

Materialet kan også findes i Meebook.

Vi arbejder i dette forløb med den danske slaverihistorie med særligt fokus på, hvordan den er fremstillet i dansk litteratur gennem tiden.
Eleverne skal læse et værk, der danner baggrund for deres DHO: Mich Vraa: "Haabet" (2016)

Forløbet danner også udgangspunkt for elevernes arbejde med at skrive større opgaver. Vi skal derfor have fokus på problemstillinger, formalia, redegørelse, analyse og vurdering / diskussion, konklusion. I dette forløb får eleverne udleveret problemstillinger om emnet, som de kan vælge mellem.



Læste tekster:
L. Holberg: "Introduktion til naturens og folkerettens kundskab" (1734)
Thorkild Hansen: "Slavernes øer" (romanuddrag, 1970)
Mich Vraa: "Haabet" (værklæsning, 2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Naturens rolle for mennesket

I forløbet undersøger vi, hvilken rolle naturen spiller for mennesket. Vi ser nærmere på natursyn fra romantikken og til nu.

Romantikken har (oftest) et idylliserende natursyn (panteisme, national idyl), mens der allerede under det moderne (og industrialiseringens gennembrud) opstod nye syn på by, kultur, natur.

Klimabevidsthed og konsekvenser af menneskelige handlinger er et meget nyere fænomen (1970’erne og frem).

Vi skal både tilbage i litteraturhistorien og læse ældre tekster fra romantikken og få en forståelse for denne periode og dens natursyn. Og vi skal læse tekster, som er tættere på vores egen tid. I forløbet vil vi også se kortfilm og læse debatterende tekster om emnet for at aktivere viden fra forløbene i 1.g. Og der er to afleveringer (og andre skriveøvelser) undervejs.   

• Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
• H.C. Andersen: ”Det døende barn” (1827), ”Den lille pige med svovlstikkerne” (1845) og ”Poesien” (1849)
• Erlend Loe: Doppler (romanuddrag, 2004)
• B. Bilston: “The last bee” (2019)
• Theis Ørntoft: “Sort frekvens” (2014)
• Kristian Leth: ”Kødskam og flyskam løser ingen kriser” (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Erindringer (del 1)

I dette forløb har vi fokus på erindringer. Vi arbejder derfor med tekster, hvor erindringen om fortiden er et centralt omdrejningspunkt.  

Ifølge Den Danske Ordbog er en erindring ”en forestilling i bevidstheden om noget som man tidligere har set, hørt eller oplevet”. Det kan være den del af bevidstheden ”betragtet som sæde for forestillinger om fortiden”, eller ”evnen til at fremkalde forestillinger om fortiden”.

Erindringer kan også være ”en persons beskrivelse (i nedskreven form) af sit liv og sine oplevelser.” Vi vil derfor arbejde med erindringer og dagbogsgenren.

I forløbet læser vi også fiktive tekster (noveller / romanuddrag), hvor erindringen og fortællingen om begivenheder i fortiden er i fokus.

Vi skal arbejde med, hvordan en tekst fortæller og hvordan dens univers fremstilles (fortællere, synsvinkler, fremstillingsformer).

Vi skal bl.a. læse eksempler på tekster, hvor læseren bliver ”snydt” af en fortæller, der ikke altid er helt pålidelig. Med andre ord er erindringen ikke så objektiv, som man skulle tro.

I læsningen af nogle af de litterære tekster har vi også fokus på litterære symboler og tematikker som fx syndefaldsmyte, idealisme vs nihilisme og natur vs kultur. Der arbejdes i øvrigt med viden om litteraturhistoriens perioder og genrer (noveller og romantyper).

·        Vi ser en film undervejs i forløbet: "Memento" (C. Nolan)
·        Vi skal i teatret og se en moderne fortolkning af romanen: Idioten (F. Dostojevskij) og vi læser et uddrag af romanen.
·        Der er to afleveringer i forløbet: den første handler om "Brudstykker af en landsbydegns dagbog" (St. St. Blicher) og den anden tager udgangspunkt i et selvvalgt værk om forløbets tema.

Læste tekster:
·        Steen Steensen Blicher: "Brudstykker af en landsbydegns dagbog", (1824)
·        Steen Steensen Blicher: "Sig nærmer tiden" (1837)
·        H.C. Andersen: Dagbøger (uddrag, 1846)
·        F. Dostojevskij: "Idioten" (uddrag af roman, 1869)
·        Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953)
·        C. Nolan: "Memento" (film, 2001)
·        Christian Jungersen: "Undtagelsen" (uddrag af roman, 2004)
·        Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden" (uddrag af roman, 2006)
·        Y. Hassan: ”Barndom” (fra bogen Digte, 2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fremstillinger af krig (SRO-forløb)

I et tværfagligt forløb (dansk / samfundsfag) arbejder eleverne med at opstille problemstillinger, finde materiale og besvare opgaven i en SRO, der skal afleveres individuelt og er udgangspunktet for en mundtlig prøve. Vi skal derfor også have fokus på præsentation af problemstillinger og talepapir.
Teksterne (de fælles) handler alle om at være i krig eller være hjemvendt fra krig og den påvirkning socialt, politisk og fysisk, der kan være forbundet med at være i krig.

Materialet kan også findes på Meebook.


Læste tekster:
B. Tulinius: "Krigen udfordrer læseren" (2010)
H. Rasmussen: "Definitioner" (1964)
O. Bornedal: "1864" (klip fra tv-serie)
Herman Bang: "Tine" (uddrag, 1889)
E.M. Remarque: "Intet nyt fra vestfronten" (uddrag, 1929)
Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen" (1926)
Morten Nielsen: "Skæbne" (1945)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Podcast

I dette forløb arbejder vi med podcast som genre. Og vi lytter til en true crime-podcast som et medieværk.

Hvilke begreber skal jeg kunne anvende/hvad skal jeg kende til?

• Podcasten som genre (definition af podcast) / lidt om det historiske udgangspunkt for genren (mediehistorie)
• Typer af podcast-fortællinger
• Analyse af personer, konflikt, miljø, komposition / dramaturgi etc. i podcastserien.
• Give eksempler på en række lydlige virkemidler (autentisk real-lyd, asynkron ikke-autentisk lyd, typer af lydlag fx psykologisk lyd, forankrende lyd etc.) og denne brugs betydning for den samlede virkelighedsgengivelse i klippet.

Læst tekst: "Kvinden med den tunge kuffert – sidste kapitel" (Hinman, Moltzen, 2023)



Undervejs i forløbet arbejder vi med skriftlighed i dansk med fokus på de tre eksamensgenrer, bl.a. fordi året afsluttes med skriftlig årsprøve.

Her er de hjælpemidler, der er arbejdet med i løbet af året og som derfor er tilladte til prøven:

- 2u danskmappe på Drev

- Opslag om film-begreber:
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog

- Dansksiderne. Opslag af danskfaglige begreber:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5698

- Håndbog til dansk (hjælp til opslag, metode)
https://hbdansk.systime.dk/

- sproget.dk (til ordopslag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eksistentialisme

I dette forløb arbejder vi med eksistentialisme i et litteraturhistorisk perspektiv. Vi starter med Kierkegaard, romantik og romantisme – og bevæger os frem i tid hen over det moderne gennembrud, 20. Århundredes mellemkrigs- og efterkrigstid og ender med det senmoderne samfund.

Eleverne vil også selv skulle forholde sig til typiske eksistentielle temaer og spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for egne refleksioner og arbejdet med de udvalgte tekster. De kommer til at arbejde med litterær analyse, at skrive eget eksistentielt plot og at skrive debatterende artikel om eksistentialisme.


Eksempler på spørgsmål, vi skal have svar på i forløbet:

• Hvordan kan romantismen og Kierkegaards tænkning ses som en kritik af biedermeier? Og hvad går Kierkegaards grundlæggende idéer om eksistentialisme ud på? (nøgleord: spidsborger, æstetiker, etiker, den religiøse)
• Hvad er den historiske forklaring på, at Nietzsches nihilisme og tanker om ’Guds død’ dukker op i 1880’erne?
• Er eksistentielle idéer og tanker også relevante for mennesket i det senmoderne samfund?

Læste tekster:
S. Kierkegaard: Forførerens dagbog (romanuddrag, 1843)
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren (1845)
H. Pontoppidan: En stor dag (1891)
H. Pontoppidan: Ørneflugt (1894)
F. Dostojevskij: Forbrydelse og straf (romanuddrag, 1866)
P. Seeberg: Patienten (1962)
P. Weir: Truman Show (1998)
A. Libak: ”Vi fødes som spidsborgere” i Weekendavisen (2013)

Baggrundslæsning:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" (Kjær-Hansen og Serup Bertelsen)
"Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard". L. Henriksen, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Krig og kærlighed i nyhedskredsløb

Forløbet "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb" giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man
deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette
forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de 'zoner' af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder - nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop - i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.
Undervejs i forløbet skal I skrive jeres egen nyhed og lave en dokumentaranalyse.


Centrale begreber i forløbet, der fokuserer på både nyheder og dokumentarer:

- Nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Demokratisk offentlighed
- Skelnen mellem argumenterende artikler (opinion) "klassiske" nyhedsartikler og fortællende journalistik.
- Kildetyper (partskilder, erfaringskilder, ekspertkilder)
- Dokumentarens fortælleformer
- Dokumentarens (filmiske) virkemidler
- Dokumentarens dramaturgi

• Læste tekster:
• Greb om nyheder, s. 9-16 (baggrund om nyheder)
• Nadeen Aiche: ”Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge” (fra information.dk)
• ”Dansk mareridt: Den værste aften nogensinde” (fra eb.dk om Christian Eriksens kollaps)
• ”Konspirationsteoretikernes ukronede konge vender tilbage til X: Hans første handling siger alt” (fra dr.dk)
• ”Katherine Diez udtaler sig for første gang efter plagiat-sagen: 'Nu er det endelig mine ord' ” (fra dr.dk)
• Chefredaktør langer ud efter forlag: »Fremgangsmåden rejser alvorlige spørgsmål om etikken i den danske forlagsbranche« (fra Kulturmonitor.dk)
• Filmanmeldelse: ”London has fallen” (fra filmz.dk)
• K. Hybel: »Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe« (fra politiken.dk)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en nyhedsartikel 24-11-2024
Dokumentaranalyse 10-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lyrikkens litteraturhistorie

I dette forløb arbejder vi med en litteraturhistorisk tilgang til stoffet, hvor vi fokuserer på begrebet litteraturhistorie og begynder med at tale om, hvorfor og hvordan man opbygger litteraturhistorien i perioder.

Derefter går vi kronologisk igennem perioderne fra middelalder og frem til modernismens gennembrud i 20. århundrede. Vores fokus er på lyrikgenren og starter derfor også forløbet med at vende tilbage til de grundlæggende genretræk som fx at arbejde med rimskema, metafortyper og semantiske felter.

Eleverne skal i forløbet vælge et lyrisk værk, som de analyserer og placerer litteraturhistorisk i form, indhold og skrivestil.

Læste tekster:

”Hr. Ebbes døtre” (folkevise)
Hans Sthen: ”Herre Jesu Christ, Min Frelser du est”
Kingo: "Keed af Verden, og kier ad Himmelen" (1681)
Brorson: "Mit Hjerte altid vancker" (1732)
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station” (1906)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Sprog, magt og samtaleanalyse

I dette forløb arbejder vi med samtaleanalyse. . Hvad foregår der i samtaler? Hvilke regler følger vi for at skabe sammenhæng i samtaler? Hvorfor er vi så bange for at andre eller os selv taber ansigt i samtaler? (facework).

Hvilken betydning har det, hvis samarbejdsprincippet ikke overholdes? Bliver der brugt mange indirekte sproghandlinger i en samtale? Hvilken betydning har det? etc.

Hvilke begreber skal man kunne anvende?


• Turtagning og gambitter
• Og hvorfor er gambitter et ”vigtigt socialt værktøj”? (hvilken funktion har de?)
• Sproghandlinger. Forklar de fem typer af sproghandlinger.
• Forklar forskellen på direkte og indirekte sproghandlinger
• Høflighedsprincip (Leech)
• Samarbejdsprincip (H.P. Grice)
• Facework (E. Goffman)
• Transaktionsanalyse (E. Bernes)
• Undertekst


Læste tekster:
T. Kristensen: "Hærværk" (uddrag af roman, 1930)
K. Blixen: "Ringen" (1958)
K. Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (1960)
Anna Grue: "Stå dog ikke der i regnen" (2012)


Som en del af det afsluttende arbejde har vi talt om eksamen og om tilladte hjælpemidler, man kan bruge, som har været brugt undervejs som en del af undervisningsbeskrivelsen:

Tilladte fysiske hjælpemidler: Alle fysiske hjælpemidler må benyttes til besvarelse af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt.

Tilladte digitale hjælpemidler: Der er som udgangspunkt ikke adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel ved prøverne. Dog vil det være tilladt for eleven at bruge digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler, der på institutionens foranledning er blevet anvendt i undervisningen, og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt, dvs. ikke kan opbevares på elevens egen computer.

Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt.


Eksempler på tilladte off-line hjælpemidler:

Bøger, fysiske noter, materiale, arbejde, opgaver, noter.

Eksempler på tilladte digitale hjælpemidler:

Materialer, arbejde, opgaver, noter, konkrete dybe links til fx en artikel, video, i-bøger, MeeBook
Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på elevens computer. Men kun de links, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen.
Dvs. eleverne må ikke søge frit rundt på artikler på fx litteratursiden. De må fx kun bruge den ene side om begreber, der er linket til via undervisningsbeskrivelsen.

Linksamling:
3u DA
https://drive.google.com/drive/folders/1S2Csu_ssx5QlTEd5tPu66ldMLJ-B1MfQ

Opslag om film-begreber. Opslag til filmanalyse (analyserende artikel)
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog

Dansksiderne. Opslag af danskfaglige begreber til næsten ALT om litteratur
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5698

Håndbog til dansk. Opslag til det meste om litteratur, medier, sprog
https://hbdansk.systime.dk/

Eksempler på on-line hjælpemidler, der IKKE er tilladt
Internetsøgning, interaktive programmer, google
Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven.

Digitale ordbøger (tilladt)
ordnet.dk, sproget.dk
–
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer