Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Aalborg Frandsen, Scarlet Christiansen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Det tidligere Dansk-Vestindien
Titel 4 Industrialisering
Titel 5 Holocaust og folkedrab
Titel 6 Det moderne Japan mellem samuraier og verdenskrige
Titel 7 Reformationen i Danmark og hekseforfølgelse
Titel 8 USA's revolution og tilblivelse
Titel 9 Romerriget - Fra republik til kejserdømme
Titel 10 Samfundets "afvigere"
Titel 11 Den kolde krig og Danmark som småstat
Titel 12 Kronologi og repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Undervisningsbeskrivelse Introduktion til historiefaget


Fokus:

Eleverne introduceres i forløbet til historiefaget og dettes mest basale metoder og centrale begreber, herunder:
-mennesket som historieskabt og historieskabende,
-det funktionelle kildesyn
-historisk metode og kildekritik
-historiebevidsthed
-historisk empati
-historiens drivkræfter
-populærhistorie og anakronisme
-historiesyn


MATERIALE

Mikkel Thrane Lassen og Niels Ejgil Trebbien Dybbro: Historie. Metode, teori, filosofi, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 16-25 (”Hvorfor historie?”), s. 28-31, s. 37-43 (”Kildekritik”)

Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018, s. s. 29-31, 36-38 (”Historiebevidsthed og historisk empati”)

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Introduktion til historie, Systime, 2011, s. 11-14 (”Hvad er historiens drivkraft?”)

Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus, 2. udgave, 2017, s. 14-16 (”Historiesyn”), s. 26-27 (”Populærhistorie – historie som underholdning”, ”Hvilken slags historie er det?”)


KILDEMATERIALE

Forskellige kildetyper fra ovenstående litteratur.

Folketingsdebat om frigivelse af billedpornografien 1968-1969,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsdebat-om-frigivelse-af-billedpornografien-1968-1969
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetiden

Undervisningsbeskrivelse Vikingetid

hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500,
Fokus:

-Hvilke argumenter er der for- og imod Vikingetiden som selvstændig historisk periode?
-I hvilken kontekst konstrueres Vikingetiden?
-Hvorledes er forholdet mellem normannerne og englænderne før 793 og hvilken rolle spiller vold?
-Vikingerne og England 793-1066: hvorfor begynder vikingerne at angribe Englands østkyst og hvorledes udvikler normannernes tilstedeværelse sig i England?
-Er vikingerne de eneste og første til at plyndre kirker og klostre og hvorfor er det vigtigt for vores opfattelse af dem i dag?
-Hvad kendetegner vikingesamfundet i forhold til kongemagt, kvinders position, handel og håndværk, byudvikling samt begyndende statsdannelse?
-I hvilket lys skal vi forstå Harald Blåtands ønske om at lade sig døbe og hvorledes forløber den tidlige indførelse af kristendommen?    
-Hvilken rolle kommer indførelsen af kristendommen til at spille i forhold til den europæiske fælleskultur?  

Fra kernestoffet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE

Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, kapitel 2 ”Vikingetiden. Danmark bliver til”, s. 22-47
Mikkel Thrane Lassen og Niels Ejgil Trebbien Dybbro: Historie, Metode, teori, filosofi, 2017, s. 37-43 (”Kildekritik”)
Forskellige kort over Europa: https://danmarksoldtid.lex.dk/Et_nyt_Europa

Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger: indsigt og udsyn, Systime, 2008, s. 27-31 (”Hvorfor hærger normanner?”, ”Handel, plyndring eller politik?”, ”Angreb eller forsvar?”)

”Trosskiftet: Da vikingerne blev kristne”, Nationalmuseet, 2013:
https://www.youtube.com/watch?v=77-H-mzNabM


KILDEMATERIALE

Ibn Fadlan, ”Ibn Fadlan om vikingerne”, 921, i: Frederiksen, Vores danmarkshistorie, 2021, s. 29

At-Tartusschi, ”En arabisk købmand fra Hedeby”, ca. 975, i: Frederiksen, Vores danmarkshistorie, 2021, s. 42

Widukind, ”Poppos jernbyrd”, ca. 960, i: Frederiksen, Vores danmarkshistorie, 2021, s. 46

Adam af Bremen, ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, ca. slutningen af 1000-tallet, i: Frederiksen, Vores danmarkshistorie, 2021, s. 46  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det tidligere Dansk-Vestindien

Undervisningsbeskrivelse Det tidligere Dansk-Vestindien

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark som søfartsnation og spænder tidsmæssigt fra Renæssancen og leder frem til det tidligere Dansk-Vestindien. Der fokuseres på de teknologiske forudsætninger for opdagelsen af Den nye verden, såvel som på kultur og mentaliteter, der kan være med til at kaste lys over Danmarks koloniale fortid.
hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
Fokus:

-Hvorledes skal vi forstå Danmark som en søfartsnation? Hvad kan det betyde for en nation at være omgivet af vand?
-Hvilke besiddelser, kolonier eller handelsstationer har Danmark fra 1523?
-Hvorfor bliver netop Portugal den første europæiske sømagt i Renæssancen og hvad er bevæggrundene for at tage ud i verden? Hvorledes ser de teknologiske landvindinger ud på dette tidspunkt?
-Hvorledes kan forklares, at danske købmænd fra midten af 1600-tallet begynder at besætte og opkøbe øer i Caribien?
-Hvorledes legitimerer Danmark handlen med slavegjorte og hvad kendetegner de slavegjortes liv i sukkerplantagerne?
-Hvilke typer af kulturmøder opereres med teoretisk? (venlige, fjendtlige, eksotiske, arrogante, paternalistiske)
-Hvornår og hvorfor ophører først slavehandlen og senere slaveriet? Hvad er den danske stats bevæggrunde herfor og hvorledes agerer Danmark både i tidsrummet 1792-1803 samt derefter?
-Hvorfor sælger Danmark øerne og hvorledes skal vi i dag forstå vores koloniale fortid? Bør vi sige undskyld for fortidige hændelser?
-Den politiske diskurs: hvorfor er det så vanskeligt at tale om de tidligere slavegjorte anno 2023? Hvilke hensyn skal vi tage til slavegjortes efterkommere? og hvilke udfordringer møder vi i en tid, hvor vi er meget opmærksomme på politisk korrekthed?

Fra kernestoffet:

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering



Skriftlighed:

Der er i forløbet særligt fokus på at udarbejde en historisk redegørelse.

MATERIALE
Interaktivt Danmarkskort fra 1523, https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort

Grubb et al: Overblik - Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2005, s. 80-85 (”7. Opdagelserne”)

Den danske slavehandel, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-slavehandel/

Merkantilisme, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/?no_cache=1&cHash=2460a7f217e017c9fc0999179e4e2c41

Nationalmuseet: Europa koloniserer verden
https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk

Dansk Vestindien – historien kort, Rigsarkivet, 2017, https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE

Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010, s. 18-21 (”Kulturmøder”), s. 85-103 (”Dansk Vestindien”)

”Ophævelsen af slavehandlen”, Historieportalen Systime, ”Dansk Slavehandel og Vestindien”, 2023, https://historieportalen.systime.dk/?id=403

”Ophævelsen af slaveriet”, Historieportalen Systime, ”Dansk Slavehandel og Vestindien, 2023, https://historieportalen.systime.dk/?id=404



KILDEMATERIALE

Amerigo Vespucci, Den nye verden, januar-februar 1502

Johannes Brøndsted, Vores Gamle Tropekolonier, 1952-53, Westermanns Forlag, 1966 (1. oplag 1952), s 114-119, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/arbejde-og-slaveliv/

Paul Isert, Lægen Paul Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87, Ingeborg Raunkjær, København, 1917

Johan Reimert Haagensen, Beskrivelse over Eilandet st. Croix, 1758, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/12-menneskesyn/

Johan Reimert Haagensen, Beskrivelse over Eilandet st. Croix, 1758, i: Rikke Alberg Peters et al, Da Danmark var slavenation. Om slaveriet og de Vestindiske øer fra 1600-tallet til nu, Historielab – Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling, 2016

Andreas Rigelsen Bjørn, Tanker om Slavehandelen. Resultater efter Iagttagelser og mangeaarige Erfaringer, 1792, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/12-menneskesyn/

Artikel fra ”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 11.02.1848, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/12-menneskesyn/

Gardelins reglement, 5. september 1733

”Danskerne vil sige undskyld for slaveriet”, artikel bragt i Jyllands-Posten, d. 10.12.2016,
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/11-kolonierne-i-nyere-tid/

”Skal der betales erstatning?”, uddrag af konference afholdt af: The African World Reparations and Repatriation Truth Commission I byen Accra I 1999. Artiklen er fra 20. august, 1999. Link til originalartiklen: http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/424984.stm

”Skal vi sige undskyld?”, uddrag af debatudsagn fra artikel i Jyllands-Posten Premium onlineavis, 12. oktober 2016





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Industrialisering

Forløbet har et teknologi historiske perskeptiv hvor eleverne har arbejde med:
- Hvad var den industrielle revolution?
- Hvad kendetegnede det engelske industrisamfund?
- Hvordan var levevilkårene for industriarbejderne i byerne?
- Hvad kendetegner den socialistiske arbejderbevægelse?
- Hvordan påvirker teknologiske forandringer individet, fællesskaber og samfundet?
- Hvilken betydning havde industrialiseringen og den teknologiske udvikling for synet på samfundet og naturen?

Gennem forløbet har eleverne arbejde med forskellige teknologier fra deres hverdag, herunder generative AI. Målet er her at undersøge teknologiernes formål, intentionalitet og betydning for individet og samfundet. Disse refleksioner har eleverne perspektiveret til industrialiseirngens teknologier og mentale forandringer.


Hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner

faglige mål:  
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Hvad er generative AI og hvilke intentioner og mulige konsekvenser har teknologierne?

Kilder:
Fremstillinger med tydelig marxistisk tendens - materialistisk historiesyn:
Historiebogen 1 1972: https://youtu.be/5Zx6EThF9rE
Historiebogen 5 (DK dialogue) (1974) https://www.youtube.com/watch?v=lKhccl5enks&t=2s


Kilder:
Sabotage! Weekendavisen 30 nov 2018
Maskinstormere 1826 Uddrag af Manchester Guardian and British Volunteer, lørdag den 19. april 1826
Charles Dickens: Strenge tider (”Hard Times”, 1854, uddrag fra 2. bog, kapitel 1)
Arbejdskampe - Konflikten med F.A Hansen indlæg i Østsjællandsk Folkeblad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Holocaust og folkedrab

Hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Forløbet har haft fokus på Holocaust hvor eleverne har arbejde med før, under og efter Holocaust. Derpå har eleverne perspektiveret til Folkedrabet i Rwanda og i Srebrenica ved at undervise hinanden i før og under disse folkemord.
I første del af forløbet var fokus på:
- Hitlers vej til magten
- Nazistiske ideologi og racesyn
- Anti-jødiske politik og grundlaget for folkedrabet
- Udryddelsen og gerningsmændene
- Erindrings og mindekulturen efter Holocaust
Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger. I slutningen af forløbet har eleverne i grupper står for at undervise hinanden i forskellige temaer:
- Gennemførelsen af Folkemordet
- Gerningsmænd
- Erindrings og mindekultur
- Før folkemordet i Rwanda
- Gennemførelsen af folkemordet i Rwanda
- Før folkemordet i Srebrenica
- Gennemførelsen af folkemordet i Srebrenica
kernestofområder:
- Holocaust og andre folkedrab
- Hovedlinjer i Europas historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter
- Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kilder:
kilde 3 Bemyndigelsesloven s. 39
Kilde 4: Zions vises protokoller  s. 45
kilde 5 Den Sorthårede jødedreng lurer i timevis s. 46
Kilde 7 Den evige Jøde plakat s. 55
kilde 8 Jøderne var monstre og ikke mennesker s. 55
Kilde 14-15 "Nürnberglovene s. 70
kilde 17-18 "love begrænser jødernes rettigheder s. 75
Kilde 22 jødernes skal bringes sammen i ghettoer s. 88
Kilde 30 Vi vidste ikke, hvilken vej der var  bedst s. 117
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne Japan mellem samuraier og verdenskrige

Samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Hovedvægt efter 1900

I forløbet har der været fokus på brud og kontinuitet. Vi har set hvordan og hvorfor Japan udvikler sig fra et lukket feudalistisk samfund til et industrialiseret og imperialistisk samfund. VI har i forløbet særligt vægte periode fra 1868 og frem til afslutningen på 2. verdenskrig:
- Hvilke samfundsform havde Japan under Shogunatet?
- Hvilke forhold havde Japan til omverden i begyndelsen af 1800 tallet.
- Hvorfor forandres Japan samfundsform?
- Hvad kendetegner Japansk imperialisme og krigsform i særligt 1930´erne?
- Hvilke syn præger den japansk historie skrivning og erindringskultur om massakre og "trøstepiger"?

• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
• globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem
• tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som
• historieskabt og historieskabende
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:
Japanske krigsforbrydelser https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000031431&cfuid=5
History  of Japan https://www.youtube.com/watch?v=Mh5LY4Mz15o (9 min)
Kampen om historien | Japans manglende selvopgør efter 1945 | DR LYD
Om kollektiv erindring, i Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder, Columbus 2017, s.16-18, 20-21.pdf
Domstol beordrer Japan til at kompensere tidligere sexslaver artikel  https://www.sn.dk/art903087/udland/domstol-beordrer-japan-til-at-kompensere-tidligere-sexslaver/
Nanjing Massacre: Reminder for future, lesson never to be forgotten | Stories shared by Xi Jinping (5 min) https://www.youtube.com/watch?v=vIbgfkaefHQ
kilder:
Europæernes syn på japanerne, i Thiedecke, Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 98.pdf
Et japansk syn på kristne europæere, i Thiedecke, Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s.99-100.pdf
kilde 5 skolelærebogen fra 1912 JAPAN MELLE MØST OG VEST
kilde  Tokutomi Lichrio “Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans imperium”, 1916. 14 JAPAN MELLE MØST OG VEST
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Reformationen i Danmark og hekseforfølgelse

Fokus i dette forløb er på trolddomsprocesserne i Danmark i 1600-tallet. Forløbet tager afsæt i middelalderen, hvor eleverne arbejder med samfundsorganisering med fokus på kirkens rolle og magt. Derpå arbejder klassen med reformationen og dens indførelse i Danmark samt hvordan overgangen til protestantisme påvirkede den almindelige befolkning. Til sidst arbejder klassen med 1600-tallets hekseprocesser med særligt fokus på hekseprocessen i Køge, Køge Huskors. Forløbet afsluttes med at eleverne laver et podcastafsnit om hekseprocesserne i Køge.
Forløbet har arbejdet med følgende problemstillinger:
Hvilken samfundsstruktur er der i middelalderen?
Hvilken magt og position har kirken i middelalderen?
Hvad er reformationen?
Hvilken betydning får reformationen for magtforholdene i Danmark?
Hvilke årsager er der til stigningen i trolddomsprocesserne i Danmark efter reformationen?
Hvilken rolle spiller Christian IV i processerne?
Hvad er Køge Huskors, og hvordan forløber trolddomsprocesserne i Køge?


Hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materialer:
Fra Verden før 1914: p 194 p 300. p 321 og p 303 p 305, p306,p 307, 319 og p 706
Fra Fokus - kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion p 136, p216 p 217 p 218 og p219
Fra Vores Danmarkshistorie p 193,  p 151, p 152 og p188
Køge aktiverne: https://koegearkiverne.dk/1225
MUSEUM SYDØSTDANMARK: "Køge Huskors" https://www.museerne.dk/undervisning/gratis-undervisningsmateriale/spot-en-heks/koge-huskors/
Byvandring i Køge: Heksenes kvarter - 65 minutter .
Podcast:
Onde Anna del 1 og 3 DR Lyd
Vores Danmarkshistorie Del 2/2 - Blodbad og reformation
Vores Danmarkshistorie Renæssancen fra minut 14 og frem
Da djævlen kom til byen afsnit 1 og uddrag af afsnit 3

Tv-programmer:
Historien om Danmark: Reformation og renæssance (15 minutters uddrag)
Møder med det overnaturlige i 1600-tallets Danmark (20 min) forelæsning af Louise Kallestrup Danskernes akademi DR 2 2012
Rosens navn 1986 (første 10 minutter)
Luthers opgør med afladshandlen - 95 teser der indledte reformationen https://www.youtube.com/watch?embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fapp.meebook.com%2F&source_ve_path=Mjg2NjQsMTY0NTAz&v=Enza23xxt3Y&feature=youtu.be
Kilder:
Kirkemødet 1215 om kætteri
Trolddomsforordningen 1617
Uddrag a J.Brunsmands forord, kap 1, kap 5 af  Køge Huskors
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 USA's revolution og tilblivelse

Forløbet undersøger de centrale begivenheder og udviklingslinjer, der har formet USA's historie og identitet, med særligt fokus på uafhængighedskrigen, slaveriet og borgerkrigen. Vi dykker ned i, hvordan den amerikanske drøm har udviklet sig i samspil med landets politiske og sociale strukturer, og hvordan konflikter som borgerkrigen fortsat præger dagens USA. Forløbet ser på, hvordan forskellige grupper i USA bruger historien om borgerkrigen til at forme deres selvforståelse og politiske identitet, og hvordan denne splittelse afspejles i nutidens debat om sydstatssymboler og mindesmærker.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder


Centrale problemstillinger:
Hvad er de centrale værdier og forestillinger i den amerikanske selvforståelse?
Hvad var årsagerne til den amerikanske revolution?
Hvordan forløb revolutionen?
Hvordan blev de tidligere kolonier til en samlet stat med en fælles forfatning?
Hvilken selvforståelse og fortælling fremkommer i USA efter revolutionen og uafhængigheden?
Hvordan afspejler den amerikanske samfundsform værdierne og forestillingerne fra revolutionen og  nybyggerne?
Hvordan passer slaveriet og den oprindelige befolkning ind i denne fortælling?
Hvilke årsager er der til den amerikanske borgerkrig?
Hvordan var livet for afroamerikanerne under slaveriet, og hvilke vilkår blev de underlagt?
Hvilke rettigheder og vilkår havde afroamerikanerne i USA efter borgerkrigen og frem til 1960´erne?
Hvilken betydning har slaveriet og raceadskillelsen haft for afroamerikanernes position i USA?
Hvad kæmpes der om i erindringskampen om den borgerkrigen?
Hvordan anvendes historien i den aktuelle politiske kamp i USA?


Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling:
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper:
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden .
Materialer inddrag i undervisningen:
Video:
George Strait - The Cowboy Rides Away (Official Lyric Video) https://www.youtube.com/watch?v=kFbbyt6oAmk
Bruce Springsteen - Born in the U.S.A.https://youtu.be/EPhWR4d3FJQ
Rihanna - American Oxygen https://youtu.be/Ao8cGLIMtvg
I´m not racist https://youtu.be/43gm3CJePn0
Childish Gambino - This Is America  https://youtu.be/VYOjWnS4cMY
Tea, Taxes, and The American Revolution Crash Course World History #28" af John Green. https://youtu.be/PurT9NQP4UU
Common Sense by Thomas Paine https://youtu.be/mwqr1NQg7PM
Excerpts from Thomas Paine’s pamphlet, Common Sense, January 1776 (uddrag) https://docs.google.com/document/d/1b9mxMwRqc5B3tDbu8Z8XUDUWp_zfWYRTMBTif71DkY4/edit?usp=sharing
How The Last Confederate Statues Will Create Conflict (HBO) https://youtu.be/LXGd8w1xFgw
A lynching memorial remembers the forgotten CNN https://youtu.be/1PxAcnfrMow
The Confederate Battle Flag: Heritage or Hate? https://youtu.be/9Mu5IcfMirw
Slaveriets tidsalder De sorte amerikaneres historie (2) DRkultur 2017
12 Years a Slave første 65 minutter. 2013
Kilder:
John Winthrops tale ”City upon a Hill”. S. 41 i USA´s tilblivelse.
Patrick Henrys tale s. 78 i USA´s tilblivelse til at forstå teksten.
John Gast American Progress 1872
Thomas Paine: Excerpts from Thomas Paine’s pamphlet, Common Sense, January 1776
Frederick Jackson Turner om kolonisationsgrænsens betydning i amerikansk historie (1893) Fra USA. Historie og identitet c 630
Abraham Lincolns tekst 6.3,  6.4 s. 247-248 i USA´s tilblivelse
1858: Lincoln i debatter med Stephen A. Douglas i Illinois (uddrag)
October 18, 1858: Letter to James N. Brown (uddrag)
Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse (1956) i USA. Historie og identitet https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=171#c445
Frederick L. Olmsted (1822-1903) fra Carl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb, ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”, Gyldendal Uddannelse, 2000
kap 1 Fra fortid til historie om historiebrug og erindringssteder





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romerriget - Fra republik til kejserdømme

Fokus i forløbet har ligget på Romerriget fra republikkens opståen, men særligt på begivenhederne i forbindelse med overgangen fra republik til kejserrige og romernes møde med germanerne. Målet er at forstår hvordan det romerske statsapparat så ud, de forskellige romerske stænder og fremvæksten af magtfulde hærførere som Cæsar og Augustus.  
Hovedspørgsmål:
Hvordan var magten fordelt i den romerske republik mellem folk, senat og konsuler?
Hvordan fungerede det romerske statsapparat – og hvilken rolle spillede patron-klientforholdene?
Hvilken betydning fik hærførere som Julius Cæsar og Augustus for republikken?
Hvordan organiserede Augustus imperiet, og hvilken rolle spillede provinserne i den nye magtstruktur?
Hvordan opretholdt Augustus illusionen om republikken, samtidig med at han reelt samlede magten?



Vægten ligger på tiden før 500:

- Perioden op til overgangen fra republik til kejserrige, og de forskellige årsager hertil.
- Rommeriget sammenbrud

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kilder:
Josefus om Roms krigsførelse
C. Julius Cæsar: Gallerkrigen
Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76‐77)
Sveton: Drabet på Cæsar (Divus Julius 82)
August mine bedrifter uddrag: 1,5, 15, 17, 34 og 35
Tacitus: Vurdering afAugustus, styre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Samfundets "afvigere"

Hvad er den rette adfærd?
Forløbet tager afsæt i Grundloven, som med tildelingen af borgerlige rettigheder tydeligt opdeler samfundet i kategorier af værdige og uværdige borgere. Dette rejser spørgsmål om, hvem der har magten til at definere "den rette adfærd," og hvordan disse definitioner har udviklet sig over tid. Fokus i forløbet er på:

- Opfattelsen af fattige og formålene med fattiganstalter, herunder deres funktion som kontrolmekanismer i samfundet
- Opfattelsen af ”åndssvage” og ”moralsk åndssvage,” og hvordan disse grupper blev kategoriseret og behandlet
- Behandlingen på Livø og Sprogø som eksempler på institutionalisering og magtudøvelse over marginaliserede grupper
- Statens ønske om at beskytte fællesskabet fra "afvigere" gennem tvangsterilisering og kastration, og hvordan dette blev retfærdiggjort
- Opfattelsen af homoseksualitet, både før og efter 2. verdenskrig, og de langsomme ændringer i synet på seksuelle normer
- Normbruddet efter 2. verdenskrig med fokus på menneskerettigheder, individuelle rettigheder og skiftende opfattelser af normalitet

Fokus i forløbet er perioden efter 1900 og inkluderer både kontinuitet og forandringer i opfattelserne af normalitet og afvigelse.

Kernestoffet er:

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, med vægt på samfundsmæssige forandringer i det 20. århundrede
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, særligt i relation til kontrol og kategorisering af borgere
Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie, med vægt på magtens rolle i samfundets definition af normalitet
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende i forhold til normer og rettigheder
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid, f.eks. i forhold til nutidige debatter om rettigheder og normer
Materialer:
TV:
De åndssvages historie (1) De farlige gener
De ustyrlige DR, 30. december 2015
Et sted, to verdener (3) Anstalten, 1932

Kilder
uddraget Afsnit VI. Fattighjælp fra Lov om offentlig Forsorg' vedrørende særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp, 20. maj 1933
Karl Kristian Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920) uddrag fra his2rie.dk
Jens Andersen Nielsen -arkivalier
Data 500 striliserede fra rigsarkivet https://kilderne.dk/laeringstilbud/statistiske-oevelser/sterilisation-af-aandssvage/koen-og-alder/
Seksualvejledning i folkeskolen 1961 og 1971
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den kolde krig og Danmark som småstat


Forløbet har fokus på Den kolde krig og Danmarks rolle som småstat med vekslende fokus på internationale og danske perspektiver.
Hvilke mål, muligheder og begrænsninger har der været for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1945 til i dag?

Forløbet laver nedslag og veksler mellem et internationalt og et dansk perspektiv.

1. Den Kolde Krigs begyndelse:
Hvad var årsagerne til den kolde krig?
Hvordan udviklede den bipolære verdensorden sig efter 1945?
Hvilken betydning fik den kolde krig for Danmarks sikkerhed og udenrigspolitiske muligheder?
2. Atomtruslen og gensidig afskrækkelse:
Hvilken rolle spillede atomvåben i den kolde krig?
Hvordan forsøgte Danmark at balancere mellem NATO-medlemskab og hensynet til USSR i atom- og basesagen?
Hvad er “Grønlandskortet”, og hvilke forhold gælder for amerikanerne på Grønland?
Hvad var Cubakrisen og hvilke betydning fik det for synet på atomvåben?
3. Den Kolde Krigs afslutning
Hvilke årsager var der til opløsningen af Sovjetunionen og afslutningen på den kolde krig?
Hvad kendetegner den danske udenrigspolitik efter den kolde krig?
Hvilken betydning fik afslutningen på den kolde krig for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Hvad kendetegner den nuværende verdensorden?


Kernestof
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering

Læreplanen:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer i det internationale system og i  dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1945 til i dag.
Forstår internationale strukturers betydning for Danmarks sikkerhed og muligheder som en småstat.
Diskutere Danmarks mål og muligheder og forklare Danmarks sikkerhedspolitiske valg.
Diskutere Danmarks  aktuelle  sikkerhedspolitiske situation
Formulere og diskutere problemstillinger relateret til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i en global kontekst.

Kilder:
Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946
George Kennan om Sovjetunionens politik 1946
Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvarH.C. Hansen brevet 1957.pdf
Duck And Cover (1951) Bert The Turtle
Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962
Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962
Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen 1983
Hvad kan det nytte? berlinske tidende 26 maj 2003
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologi og repetitionsforløb

Kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer