Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Asger Boe Wille, Malene Karner Wienberg
|
|
Hold
|
2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Romerriget i Europa - republik til kejserdømme (Ek
I forløbet får eleverne en generel introduktion til Romerrigets historie i store træk. Fokus i forløbet har ligget på Romerriget fra republikkens opståen, men særligt på begivenhederne i forbindelse med overgangen fra republik til kejserrige og romernes møde med germanerne. Vi har fået en forståelse for, hvordan det romerske statsapparat så ud, de forskellige romerske stænder og fremvæksten af magtfulde hærførere som Cæsar.
Vægten ligger på:
- Perioden op til overgangen fra republik til kejserrige, og de forskellige årsager hertil.
- Perioden umiddelbart efter republikkens fald.
- Mødet mellem germanerne og romerne og grænsedragningen Limes - Herunder diskussion af kildegrundlaget, skævheden i kildernes mangfoldighed og betydningen for vores viden om forholdet mellem romere og germanere.
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* politiske og sociale revolutioner
* historiefaglige teorier og metoder.
* historiesyn
Tekst:
- Bryld: Verden før 1914, Systime, 2010: S. 37-43 + 51-55
- Sejrens Triumf - Romerne og germanerne, Nationalmuseet, side 14-21
- Jepsen Steg: På sporet af romerriget, Lindhardt og Ringhof, 2015, side 29-38 + 39-44 + 49-54 + 70-74
Film:
- Mosefund et spørgsmål om ære og magt. Film 30 min fra CFU
- Podcast: Asger Wille: En lang historie kort: Sæson 2, afsnit 1: Terningerne er kastet...
Kilder:
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ)
Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76‐77)
Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
I alt ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk og europæisk middelalder (Eksamen)
Forløbet fokuserer på typiske træk ved den danske og den europæiske middelalder.
Eleverne har særligt arbejdet med en forståelse af middelalderens menneske- og verdenssyn som det kommer til udtryk i den katolske kirke, den feudale magtstruktur og lenssystemet og de magtforhold, som kendetegnede middelalderen - Herunder den danske tradition for håndfæstninger.
Den katolske kirkes betydning for perioden og magtkampen mellem kejser og kirke har ligeledes været i fokus, og investiturstriden har dannet udgangspunkt for en undersøgelse af magtens former - Både konflikten mellem konge og kirke, men også mellem konge og adel og mellem bønder og herremænd - behandlet ud fra feudalismebegrebet. Vi har desuden arbejdet med det religiøse verdensbillede og begreber som de syv dødssynder, arvesynden, dualismen og nøglemagten - og besøgt kalkmalerier i Højelse kirke. Her har vi arbejdet med malerierne som kilder.
Tekst:
Knudsen og Danielsen: Middelalderen - Historie, religion, litteratur, kunst, Systime, 2011, side 9-15 + 17-24 + 37-45
Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, 2012, side 53-59
Steg og Heebøll-Holm: På sporet af Middelalderen (Praxis, 2022): s. 32-39
Podcast:
Asger Wille: Vores Danmarkshistorie - Afsnit 2 og 3 - Kongemagten i middelalderen og Middelalderens forestillingsverden
Kilder:
- Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (præcist årstal ukendt)
- Hertug Tassilo aflægger lensed, 787
- Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed (1160)
- Besøg i Højelse Kirke med fokus på kalkmalerier
Forløbet dækker følgende kernestof:
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.
Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
www.kialo.com
I alt ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den danske revolution (DHO)
Forløbet om den danske revolution fokuserer på Danmarks overgang fra enevælde til demokrati og dermed til moderne demokratisk stat. Begreber som nation, nationalisme, helstat, grundloven og marts-dagene har været væsentlige for forløbet, men fokus har især været på årsagerne til enevældens afslutning og på den 1. slesvigske krigs udbrud. Vi har dog også også arbejdet med 2. slesvigske krig og dens årsager, men har særligt behandlet dem som en samlet del af problemstillingerne.
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.
Litteratur:
Søndberg: Den danske revolution, Systime, 2004, side 25-46
Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2002, side 144-152
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus, side 150-156
Kultur.nu: Om Benedict Anderssons begreb forestillede fællesskaber.
Podcast:
Asger Wille: Vores Danmarkshistorie (Columbus), afsnit 9-10, Den danske revolution 1+2
Video:
Søren Vrist Christensen: Treårskrigen (https://www.youtube.com/watch?v=sCV4uSKnIv0)
Kilder:
- Lazaretrapporter fra 1864
- Statue af Frederik d. 7. på Køge Torv (Historiebrug)
- Brev fra bondedeputeret ved stænderforsamlingen 1835
- Det danske svar til hertugdømmerne 1848
- Landskab ved Arresø af J. Th. Lundbye
- Peter Faber: Dengang jeg drog af sted (1848)
I alt ca. 50 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Konspirationsteorier
Forløbet om konspirationsteorier fokuserer på arbejdet med at identificere, analysere og kritisere konspirationsteorier. Forløbet tager udgangspunkt i en videnskabsteoretiske begreber, men suppleres med flere konkrete hands-on-tilgange - både med udgangspunkt i historiske begivenheder som Watergate, mordet på Franz Ferdinand, Rigsdagsbranden, månelandingen og Ignaz Semmelweiz' arbejde med bakteriologi.
I forløbet koncentrerede vi os om at få greb om nogle af de vigtigste begreber, herunder:
- Hvad er en konspirationsteori?
- Hvad er en bevisbyrde, og hvad betyder begrebet "rimelig tvivl"?
- Hvad er Poppers falsifikationsprincip?
- Hvad er bullshit?
- Hvad er mønstergenkendelse?
- Hvad er cherry-picking og Occams ragekniv/Det parsimoniske princip?
- Grundlæggende gruppepsykologi og ind/ud-grupper (På et lægmandsniveau)
- Omvendte bevisbyrder og omvendt kausalitet
Kernestof:
* historiefaglige teorier og metoder.
* globalisering
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Forløbet baserede sig ligeledes delvist på første sæson af podcasten "En lang historie kort" af Asger Wille
Tekster:
- Volldmond og Hansen, Hvem stod bag, Frydenlund, 2019, side 31-32, 45-47, 55-61, 86-91, 152-156,
Kilder:
- Diverse fotografier fra 9/11
- Opslag på siden "Someone had to say it again"
- Karl Popper: uddrag af Hvordan man skelner mellem videnskab og pseudovidenskab (1963)
- David Aaronovitch: Grunde til konspirationsteoriernes opståen og udbredelse, 2009
- Michael Shermer: Mønstertænkning og agenticitet, 2011
- Interview med Nils Harrit, "Videnskab", 3. april 2009
- "Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11" af Niels Harrit
Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
I alt ca. 50 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Reformation, enevælde, oplysning, revolutioner (Ek
I forløbet har vi særligt arbejdet med oplysningstiden - både de store revolutioner og det filosofiske tankegods. Men vi har også beskæftiget os med enevælden og reformationen, fordi begge forhold danner et væsentligt bagtæppe for såvel de politiske, sociale og økonomiske revolutioner som de filosofiske. Vi har desuden arbejdet med historiebrugsbegrebet i forhold til argumentationen for magtens retfærdiggørelse.
Fokus har særligt ligget på udviklingen i synet på magt med udgangspunkt i begreber som naturtilstand, magtforhold og borgerlige rettigheder. Forløbet giver en oversigt over renæssance, reformation og enevældens indførsel, men det er særligt i behandlingen af oplysningstiden, den amerikanske revolution og den franske revolution, vi er gået i dybden.
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.
Tekster:
Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, 2002, side 94-107
Bryld: Verden før 1914, Systime, 2008, side 192-202 + 205-211
Adriansen, m.fl.: Fokus 2, Gyldendal, 2016: Side 41-51 + 58-59 + 61-75
Podcast:
A. Wille: En lang historie kort, afsnit 10, 13 og 14
Kilder:
- Biskop Bossuet: Om den gudsskabte enevælde (1680)
- Uddrag af John Locke: Two treatises of government (1688)
- Uddrag af Montesquieu: Om lovenes ånd (1748)
- David Runciman: Husk Thomas Hobbes, når du skal forstå politik under coronakrisen (Politiken, 1. april 2020)
- Maleri af King George 3. 1762
- Om årsagerne til at gribe til våben (1775)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Cahiérs des doleances (1789)
Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
I alt ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ungdommen i det 21. århundrede .pdf
-
Undersøg, hvem John Locke og Thomas Hobbes var, og hvad deres filosofi drejede sig om.
-
Lav kapitel 3 i Meebook. Der er en læselektie og læsespørgsmål.
-
Læs den artikel, som I ikke læste i modulet. Dvs., at man skal læse Lockes tekst, hvis man læste Hobbes i modulet og omvendt.
-
Samme lektier som onsdag morgen
-
Den indgåede pagt: I læser David Runcimans kronik og svarer på spørgsmålene i Meebook. Her er også et spørgsmål om den artikel fra TV2, som ligger derinde og som I også skal have læst. Modulet indledes med en rundkredssamtale om spørgsmålene. Den sam
-
Læs videre i pdf'en fra kapitel 4 til og med toppen af side 211. Overvej, hvilken type revolution, der er tale om.
-
Læs den kilde, du ikke læste i modulet. Vær desuden klar til at fremlægge kildeanalysen af den kilde, du læste i modulet, for én, som ikke har læst den. Husk at lave kildeanalysen sammenhængende og lave et overordnet spørgsmål og inddrage citater, so
-
Kildekritik.pdf
-
Lav kapitel 6 i Meebook og tag høretelefoner med.
-
Læs og lav kapitel 7 i Meebook.
-
Lav kapitel 8 i Meebook
-
Lav opgaverne med de to kilder i kapitel 8 i Meebook
-
Lav kapitel 9 i Meebook
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Årsagerne til 1. VK og krigens efterspil (Eksamen
I dette forløb undersøger vi årsagerne til Første Verdenskrig. Forløbet har overordnet to mål. For det første afsøges de mange forskellige forhold, der førte til krigsudbruddet i august 1914, og samtidig fungerer forløbet også som baggrund for forståelsen af de mange ideologiske konflikter, som følger i det tyvende århundrede - Herunder den russiske revolution.
Med dannelsen af Tyskland i 1871 opstår en ubalance i magtforholdene i Europa og koblingen mellem den tyske selvopfattelse, de mange alliancer og de tyske krigsplaner danner fundamentet for en situation, hvor den lokale konflikt mellem Serbien og Østrig-Ungarn kan eskalere til en verdensomspændende konflikt.
Fokus ligger på optakten og årsagerne og på fredsslutningen og til dels dens konsekvenser for situationen i Europa de næste tyve år.
Kernestof:
* globalisering
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.
* politiske og sociale revolutioner
Tekst:
Frederiksen, m.fl.: Grundbog til historien, Systime, 2006, side 117-130
Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2012: side 33-53 + 59-68
Dokumentar:
Apocalypse, første afsnit, fransk dokumentar, DR2, 2017
Peter Jackson: They shall not grow old, 2018
Kilder:
- Kejser Wilhelm II's trontale ved krigserklæringen mod Rusland (1914)
- Uddrag af Fritz Fischer: Griff nach der Weltmacht, 1961
- Uddrag af Lloyd Georges erindringer, 1933
- Teksten til "Internationale"
- Kort over Europa 1914, 1920, 1939 og i dag
- Farvelagte fotografier af Kejser Wilhelm II, Kejser Franz Joseph og Gavrilo Princip
Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
I alt ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kina - 1839-1976 (Eksamen)
Forløbet undersøger Kinas udvikling i perioden fra Opiumskrigene til Maos død med perspektivering til nutidens Kina. Udgangspunktet har været at undersøge: Hvad var årsagerne til kejserrigets fald og kommunisternes magtovertagelse, og hvad kendetegnede den maoistiske ideologi og styreform?
Kinas historie har været præget af en kamp mellem ønsker om brud og ønsker om kontinuitet. Fra Qing-dynastiets forsøg på at fastholde Kinas isolationistiske tilgang til omverden til de totalitære ideologiers kamp om landet. Her har begrebet "Ydmygelsens århundrede" spillet en væsentlig rolle.
Vi har særligt koncentreret os om at forstå de forhold, der gjorde sig gældende under Qing-dynastiets sidste tid fra opiumskrigene til 1912 og om forløbet op til den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og perioden frem til Maos død.
Forløbet har især taget udgangspunkt i en diskussion af årsagssammenhænge, og eleverne har arbejdet med at vurdere, hvorfor Kina blev kommunistisk i 1949. Vi har ligeledes arbejdet med at:
- Redegøre for den kommunistiske magtovertagelse og Maos periode som leder af Kina.
- Diskutere totalitarisme og dets kendetegn.
- Vurdere, på hvilke måder perioden fra 1840 til i dag er præget af brud og kontinuitet.
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* globalisering
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.
Tekst:
Otto Leholt: Kinas historie - kort fortalt, side 20-27
Bonne Larsen og Smitt: Kina efter 1940, Systime, 2009: 16-39, 47-55 og 82-89
Egen sammenskrivning af perioden fra 1912-1949 - Ca. 10 sider
Egen tekst i Meebook om socialisme og kapitalisme.
Film:
"Revolutionen er ikke et teselskab" - Afsnit 3 i dokumentarserien "Mao - et kinesisk eventyr", 2007. Sendt på DR2.
"Vores århundrede" - afsnit 20 - Dokumentar, 1997, Sendt på DR2.
Kilder:
- Paroler fra 4. maj-bevægelsen
- Mao om bøndernes oprør i 1927
- Foto af henrettelse af en leder fra bokseropstanden (1901)
- Plakat: Turn China into a prosperous, rich and powerful industrialized socialist country under the leadership of the Communist Party and Chairman Mao! (1954)
- Mao om kunstnere og kunstens rolle i det kommunistiske samfund (1942)
- Uddrag af Vilde Svaner (Roman, Jun Chang, 1992)
Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
I alt ca. 100 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jeg har omskrevet teksten om socialisme og kapitalisme. Genlæs den og notér tre pointer - Gerne sammenligninger mellem kapitalisme og socialisme og deres forskelle.
-
Læs og lav kapitel 4 i Meebook
-
Lektien er sammenskrivningen af siderne fra bogen, som ligger i Meebook. Pga. sygdom skal I arbejde selv. I skal lave en tidslinje over alt, hvad I mener er vigtigt i Kinas historie frem til og med Den lange march. Vi gennemgår/fremlægger tidslinjern
-
Læs kapitlet "Kina på sammenbruddets rand - 1912-1949 - Fortsat". Det er kun tekst, men den er kompliceret nogle steder. Det første afsnit om den lange march kender I allerede til, så det kan I nøjes med at skimme.
-
Lav opgaverne til Mao om bøndernes oprør. Hav teksten fra sidste spørgsmål klar.
-
Læs op på det store spring fremad. I må gerne spørge Chat, men I skal bede om kilder og tjekke oplysningerne efter.
-
Lav en tidslinje med de elementer, I mener er vigtigst fra alt, hvad vi har gennemgået. Skriv både konkrete begivenheder, personer, begreber og udviklinger på.
-
Tidslinjen skal være færdig.
-
Afsnit
-
Lav opgaverne til Mao-kilden: Om den korrekte behandling af modsætninger i folket
-
Informationssøgning SRP
-
Teksten, som du har skrevet i kapitel 7 om Kulturrevolutionen, skal afleveres i Meebook inden modulet.
-
Da jeg er syg, skal I arbejde selv. I skal finde afsnittet om billedanalyse i Meebook (Nederst under totalitarisme, men i samme kapitel) og læse teksten og lave opgaverne.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Holocaust (Eksamen)
Forløbet omhandler Holocaust og har fokus på følgende centrale aspekter:
- Hvad er folkedrab
- Hvorfor opstår folkedrab
- Hvilke eksempler på folkedrab
- Hvordan forhindre folkedrab
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
- historiebrug- og formidling
Nøgleord:
FNs folkedrabskonvention
Stantons stadieteori
anti-semitisme
pogrom
ghettoer
Krystalnatten
NSDAP
Dolkestødslegenden
Zions Vises Protokoller
Weimarrepublikken
Gestapo, SA, SS
Nürnberg-lovene
blods- og folkefællesskabet
arier og racelære
hel-halv- og kvartjøder
rigsborgere og arisering
konsensusdiktatur og førerkult
Jødestjernen
udryddelseslejre (selektion, sonderkommando, kapo)
ondskabens banalitet/bureaukratens ondskab
gerningsmænd og historiografi: intentionalismen, funktionalismen ("skrivebordsmordere"), de dådsnære gerningsmænd (Reservepolitibataljon 101)
fra Entfernung til Endlösung
Einsatzgrupper
Babi Yar
Wannsee-konferencen
Nürnberg-processen/Nürnberg-principperne
Holocaustbenægtelse (hård/blød revisionisme)
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", Systime, 3.udg. 2006-2015, s. 95 (statistik over retsvæsenets behandling af politiske mord 1918-1922)
Solvej Berlau, Stine Thuge: "Vejen til Folkedrab", Columbus (2023):
- Hitlers vej til magten (s.30-39)
- Farlige forestillinger (s.40-47)
- Restriktioner og rettigheder (s.66-75)
- Gerningsmænd (s.166-173)
- Holocaustbenægtelse (s.175-183)
Kurt Werner: "Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941" IN Sofie Lene Bak "Nazisme og Holocaust", Systime (2023), s.82
Victor Klemperer: https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
Supplerende materiale:
Yoav Shamir: "Defamation" (dokumentarfilm, 2009), filmklip om brugen af Zion Vises Protokoller i dag
Steven Spielberg: "Schlinders Liste" (1993, uddrag):
- I Am An Essential Worker: https://www.youtube.com/watch?v=b5ag8ME4oOY
- Schlinder at the train station: https://www.youtube.com/watch?v=aGrQZ2QVxoE
- Commandant Amon Goeth: https://www.youtube.com/watch?v=ZKie_34cpJI
The Banality of Evil | Hannah Arendt: https://www.youtube.com/watch?v=8Km0LQCK-9I
Fotografierne fra Auschwitz: tysk dokumentar 2021 (CFU)
Borat - The Running of the Jew: https://www.youtube.com/watch?v=a952gCabSCQ
Map as History: The Final Solution (The Holocaust, The Shoah)
I alt ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51300232412",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51300232412",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51300232412"
}