Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Kjældgaard, Heidi Helene Sandorff
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Danmark og havet
Titel 3 Demokratiets historie
Titel 4 Den franske revolution
Titel 5 Den amerikanske drøm
Titel 6 Opdagelserne
Titel 7 Middelalderen
Titel 8 Verdenskrigene, mellemkrigstiden og Holocaust
Titel 9 Den kolde krig - særligt fokus på Kinas nyere hist

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Vi starter historieundervisningen med et introforløb, hvor vi vil fokusere på, hvad historie er og kan, og hvordan vi skal arbejde med faget og diverse fagbegreber. Hensigten er at øge elevernes historiske bevidsthed og få alle med fra start. I den efterfølgende undervisning vil der blive refereret tilbage til begreberne i dette forløb.

Først ser vi på typer af historie i elevernes hverdag - hvor og hvordan bruges historie og hvor får de deres viden fra?
Herefter er der fokus på den lille og den store historie, hvor alle elever skal interviewe en bedsteforælder, en forælder og dem selv for at få tre generationers historiske prægninger og iagttagelser. Hvad har påvirket og påvirker stadig den verden, vi lever i?
Dernæst arbejder vi med historiens drivkræfter som en måde at se på historiske årsagsforklaringer. Eleverne skal tage udgangspunkt i diverse begivenheder og forsøge at bestemme en eller flere drivkræfter bag. Efterfølgende diskuterer vi om denne måde at klassificere historiske begivenheder er retvisende.
Som sidste underpunkt dykker vi ned i historisk metode og arbejder med kildekritik, og ser på, hvordan vi kan og skal forholde os til de historiske kilder. Her er det funktionelle kildebegreb i fokus.
Forløbet afsluttes med en opsamlende kahoot, og derefter er der en kort intro til vikingetid, middelalder og renæssance. Disse perioder bliver i mere eller mindre udstrækning berørt i det efterfølgende forløb.

Materialer:
Fra fortid til historie s. 10-11, 23-25
Tekst om historiens drivkræfter
Tekst om historisk metode
Kilde: Saxo: Gesta Danorum (fortalen fra Fokus 1)
Youtube-klip om den danske renæssance: https://www.youtube.com/watch?v=5Kt302A9jKQ  

Fagbegreber:
Populær- vs. faghistorie
Den lille og den store historie
Historiske drivkræfter
Årsagsforklaringer
Historisk metode
Kildekritik
Det funktionelle kildebegreb
Vikingetid, Middelalder, Renæssance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark og havet

Dette forløb er optakt til DHO, som har dansk slaveri i Dansk Vestindien som overordnet tema.
Forløbet er bygget op med havet som omdrejningspunkt, hvorfor vi først arbejder med vikingetid, middelalder, renæssance, og så fordyber vi os i den periode med fokus på slaveriet.

Eleverne skal først reflektere over og diskutere, hvad der kendetegner Danmark som en søfartsnation, og hvilken rolle havet har spillet for Danmark gennem tiden.
Derefter arbejder vi med vikingetiden i grove træk og havets rolle i denne periode. Der er fokus på skibe, togter og angrebet på Lindisfarne. Herunder ser vi også på brug og misbrug af vikingetiden efterfølgende, og eleverne skal også finde deres egne forskellige eksempler på, hvordan vikingerne er blevet fremstillet.

Under middelalderen vil der tages udgangspunkt i et læreroplæg om perioden med havet som fokus. Der tales om Margrethe I, sildemarkedet, Øresundstolden og den danske flådes tilblivelse.

Næste punkt er renæssancen med fokus på de store opdagelser, og vi starter med at se det ud fra et sydeuropæisk perspektiv og herefter det danske. Eleverne skal arbejde med gamle verdenskort som kilder og på den måde få et indtryk af europæernes verdenssyn og -opfattelse.
For at få et godt indblik i den danske vinkel skal eleverne høre podcasten Kongerækken, appendiks 7 om tropekolonierne, og denne viden skal kobles med det youtube-klip, som vi brugte i sidste forløb.
Dernæst læser vi om dansk slavehandel generelt, tropekolonierne og merkantilisme for at få en dybere forståelse og viden.
Eleverne skal også lave små filmklip om emnet i grupper, hvor de selv skal vælge en vinkel og vælge det stof ud, der er mest relevant. Det er selvfølgelig øvelse i forhold til den kommende DHO.
Under næste nedslag i undervisningen zoomer vi ind på Dansk Vestindien med en relativt lang lektie, der skal læses, og eleverne sal så udvælge tre vigtige pointer. De placeres i nye grupper, hvor de skal se på deres pointer til sammen og ud fra disse skrive en redegørelse om Dansk Vestindien. De er også blevet præsenteret for sætningskoblere og for hvordan man skaber sammenhæng i en tekst / redegørelse, og eleverne skal få disse sætningskoblere med i redegørelsen.
Derefter arbejder vi med behandlingen af de sorte slaver på øerne og deres levevilkår. Dette undersøger v ud fra skriftlige kilder fra perioden, hvor der er meget fokus på afsender, formål og tendens.

Vi dykker dernæst ned i, hvordan Danmark først afskaffede slavehandlen og senere hen selve slaveriet, hvor vi fokuserer på Peter von Scholten og han rolle i sammenhængen.
På trods af slaveriets afskaffelse ændrede man ikke lige straks opfattelsen af de sorte, og dette skal eleverne også have en forståelsefor. I denne sammenhæng arbejder vi med den hvides syn på den sorte ved at se på udstillingen i Tivoli i 1905, hvor bl.a. to sorte børn fra Dansk Vestindien blev udstillet i bur. Vi ser også dokumentaren Kald mig bare brun, afsnit 2 og diskuterer herefter, hvad fx racisme er.

Forløbet afsluttes med en opsamling på forløbet og med fokus på den kommende DHO, materialesøgning, forberedelse på skriveprocessen og det mundtlige forsvar af opgaven.

Materialer:
Det maritime Danmark, artikel af Henrik Harnow: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/theme/det-maritime-danmark/article
Danmark i verden af Lotte Schou m.fl. s. 21-26 om vikingerne
danmarkshistorien.dk om brug og misbrug af vikingetiden
Kildekritisk analysemodel
Læreroplæg om middelalderen og havets rolle i perioden, fokus på flåden
Overblik - verdenshistorie i korte træk kap. 7 s. 80-85 med fokus på europæerne i verden
Podcast: Kongerækken, appendiks 7: Tropekolonierne
Fra danmarkshistorien.dk: Den danske slavehandel ca. 1660-1848, danske tropekolonier ca. 1600-1917 og merkantilisme
Rostgaard, Marianne og Schou, Lotte: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010: Dansk Vestindien kap. 4
Historielab: Da Danmark var en slavenation s. 16-21
Bag den gule mur. Fortællinger fra Assistens kirkegård om Peter von Scholten (youtube-klip)
Materiale om informationssøgning, formalia m.m. i forbindelse med DHO

Kilder:
Angrebet på Lindisfarne
Kartografiopgave: Gamle verdenskort fra 1466, 1493 og 1529
Derfor skal de sorte være slaver, Richard Haagensen, 1758
Behandling fa slaverne på øen, brev af læge Paul Isert, 1783-1787
Forordning om negerhandlen, 1792
Sorte børn i København, 1905
Kald mig bare brun, sæson 1 episode 2, drtv: https://www.dr.dk/drtv/se/kald-mig-bare-brun_197647
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratiets historie

Vi srater med demokrateits historie, hvor vi der på demokratiets start i Athen. vi arbejder med de social grupper i Athen, træner opstilling af problemformuleringer og snakker om historiebevidsthed. Vi springer frem til starten på det moderne demokrati, og se på hvordan det startede under dden franske revolution., vi ser på Menneskerettighedserklæringen fra 1789, og laver en kort sammenligning med den danske enevælde. Vi snakker om Olympe de George, Holberg og Rousseau, og ders kvindesyn. Vi laver en remedieringsopgave, der skl få os til at tænke fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning om den franske revolution. Og vi ser på hvordan det danske demokrati blev indført, og hvem der blev inkluderet og hvordan de nye klaser kæmper for indflydelse. Vi slutter med en komparativ analyse af de tre nedslag i historien, og snakker kort om idealistisk og materialistisk historieopfattelse.

Demokratikanon s. 8-12, s. 23-25, s. 40-44
P Frederiksen. Vores  Verdenshistorie bind 1. s.23-49, minis kilde 4
P Frederiksen. Vores  Verdenshistorie bind 2 s.63-72, 93-107
Danmark i verden, Lotte Schou  120-121.142-145
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den franske revolution

Revolutioner

Vi starter i enevældens Frankrig, hvor vi kigger på dannelsen af den moderne franske stat. Herefter bevæger vi os til revolutionen, hvor vi undersøger baggrunden for denne i form af Menneskerettighedserklæringen. Denne sættes i relation til Uafhængighedserklæringen. Vi kigger særskilt på kvindernes position i Frankrig på revolutionens tid. Herudover flyttes fokus til rædselsregimet, og vi undersøger jakobinerne samt sansculotterne. Vi behandler revolution som begreb, ligesom vi inddrager rettigheder i form af trykkefrihed samt ytringsfrihed. Slutteligt arbejdede vi med Danmark og opkomsten af demokratiet i Danmark. Forløbet er en indgangsvinkel til forløbet om USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den amerikanske drøm

Forløb hovedvægt i perioden 1500-1900
Forløbet tager udgangspunkt i USA´s tilblivelse og den amerikanske revolution. Dette kobles med nedslag i USA’s historie som baggrund for at belyse den amerikansk identitet herunder den amerikanske drøm.

Faglige mål:
· redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
· analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
· skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
· reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
· anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
· opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ politiske og sociale revolutioner
̶̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Fokus:
Hvad er indholdet i den amerikanske drøm?
Hvad er national identitet?
Hvordan har forskellige begivenheder i USA’s historie været med til at forme den amerikanske identitet?
Hvilken sammenhæng er der mellem den amerikanske drøm og den amerikanske samfundsform?
Hvilken sammenhæng er der mellem den amerikanske identitet og USA’s rolle i verden?
Hvordan bruger amerikanerne myter om USA’s fortid i deres selvforståelse?
Hvilke historiebruge anvende tilhænger og modstander af at fjerne symboler fra sydstaterne?
Hvilke erindskampe indgå debatten om mindesmærkerne i?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Opdagelserne

Vi starter med de spanske og portugisiske opdagelserne. Dernæst vil vi bevæge os over mod fremvæksten af de hollandske handelskompagnier. Vi vil slutte af med Englands rolle som kolonimagt, hvor stat og handelskompagnier blev bedre organiseret. Danmarks rolle som kolonimagt både i forhold til Nordatlanten, Vestafrika og Vestindien vil blive inddraget. Irland som en tidligere engelsk koloni vil også blive inddraget. Forløbet afsluttes inden imperialismen.
Vi fokuserer på udviklingen indenfor Europas "opdagelse" af verden. Vi vil gerne vil forstå den unikke position som europæiske tankegang m.m. har i verden i dag. Baggrunden kan findes i denne periode fra ca.1400-1750, hvor europæerne sejlede ud og handlende, erobrede og koloniserede store dele af verden. Vi vil gerne forstå hvorfor det var europæerne som kom derud, hvorfor de gjorde det og ikke mindst hvad det betød for den europæiske selvforståelse og for resten af verden. Forløbet slutter af med et gruppeprojekt, hvor hver gruppe for et land: Spanien, Portugal, England og Holland/Frankring. Kulturmøderne mellem europæerne og resten af verdens befolkning vil være i fokus.

Kernestof:
̶ historiefaglige teorier og metoder.
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.
-globalisering

Perioden særligt fokus på 1500 tallets opdagelser: forudsætning og konsekvenserne af disse. Herunder et rollespil om: ”Er indianerne rigtige mennesker?”

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Middelalderen

Fokus i forløbet har været på samfundsformen og religions betydning. Det brede introduktion har dannet baggrund for en undersøgelse og diskussion af middelalderen som periode.

Problemstilinger i forløbet:
Hvad er feudalisme?
Hvilke samfundsform var der i middelalder?
Hvilke rolle spille kirken og religion for middelaldermennesket?
Hvordan adskiller middelalderen sig fra antikken?
Hvad er pest?
Hvordan påvirke pesten samfundet?

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.

Fagligt mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Verdenskrigene, mellemkrigstiden og Holocaust

Forløb om WW1 og mellemkrigstiden med fokus på:

- optakten til WW1
- årsagerne til WW1
- karakteren af WW1
- forløbet af krigen
- nazisternes vej til magten
- nazificering og propaganda
- optakt til WW2

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig - særligt fokus på Kinas nyere hist

Den kolde krig - særligt fokus på Kinas nyere historie:

Forløber centrerer sig om Kina, men indeholder også en introduktion til den kolde krig mere bredt - herunder også dansk integration i EU.

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter 1949 baseret på kapitel 7 i Vores Verdenshistorie 3. Forløbets har fokus på
følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Globalisering
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Fokuspunkter i forløbet:
- politiske kampagner
- Kulturevolutionen
- de fem generationer af kinesiske ledere
- en sammenligning af hhv. den kinesiske og den amerikanske drøm, som vi arbejdede med i USA-forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer