Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob D. Fihl-Jensen
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikings
Titel 2 Dansk Vestindien (DHO-forløb)
Titel 3 Det moderne Rusland
Titel 4 Historiebrug_projektarbejde
Titel 5 Danmarks besættelsestid
Titel 6 Antikkens Rom
Titel 7 Menneskerettigheder
Titel 8 Velfærdsstat
Titel 9 Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikings

I dette forløb er der to formål:
at introducere historiefagets begreber og at gå i gang med vores første forløb om vikingetid.

Materialet er oprettet i Meebook.


Historieteori:
Hvad er periodisering? Hvilke perioder kommer før / efter vikingetid?

Hvordan afgør historikere, hvornår en periode starter og slutter?
Hvad er historiesyn? Og hvad er forskellen på regressivt / progressivt historiesyn?

Historisk metode:
Hvad er førstehåndskilder, andenhåndskilder, ophavssituation?

Hvad vil det sige at fokusere på afsenderens motiv, tendens og troværdighed?

Vikingetid:
Hvornår skete angrebet på Lindisfarne? Og hvorfor var det afgørende?
Hvad er et erindringsfællesskab om vikingetiden? Hvad er historiebrug?

Hvad vil det sige, at der var en begyndende statsdannelse i vikingetiden?

Hvorfor var det i 1800-tallet, at Worsaae "opfandt begrebet" vikingetid som en glorværdig del af dansk historie?

Læste kilder:
- Hedningernes hærgen på Lindisfarne (793)
- Ibn Fadlan om vikingerne (922)
- Brev til klosteret på Lindisfarne (ca. 793)
- Danelagen-traktaten (880'erne)
- Vikingernes belejring af Paris (ca. 886)
- Svend Tveskægs erobring af England
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk Vestindien (DHO-forløb)

I dette forløb arbejder vi med kolonisering, trekantshandel og den danske slaverihistorie.

Forløbet danner udgangspunkt for den DHO, som eleverne skal skrive i foråret (og som er baggrund for en mundtlig årsprøve).


Læste kildetekster:
Paul Isert: Om auktioner og plantager på St. Croix, 1787
Annonce for slaveauktion, 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 Det moderne Rusland

I dette forløb arbejder vi med det moderne Rusland med særligt fokus på nyeste tid. Vi skal også tilbage til fortidens Rusland og Sovjetunionen for at forstå det moderne samfund.


Problemstillinger som vi vil prøve at besvare i forløbet:

- Hvordan er det moderne Rusland blevet til som stat? (grænsedragninger)
- Hvilken ideologi præger Rusland i dag?
- Hvilken rolle spiller Ruslands historie i Putins politik? (historiesyn / historiebrug)
- Hvordan har forholdet mellem Ukraine og Rusland ændret sig i perioden 2013-2023?


Læste kildetekster:
V. Putin: "At være åben, trods fortiden" (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Historiebrug_projektarbejde

I dette forløb har vi fokus på historiebrug. Eleverne skal i grupper arbejde med et selvvalgt projekt, hvor de undersøger et eksempel på historiebrug i dybden. Projektet skal ende med at blive en skriftlig aflevering og et oplæg, som skal besvare følgende spørgsmål:

-hvilken type historiebrug er der tale om? (definér begrebet historiebrug)
-hvad bliver dette stykke historie brugt til? Er der en særlig tolkning af historien, der kommer til udtryk?
-hvad er den historiske sammenhæng? Hvad skal man vide om den periode, historiebrugen handler om?
-hvad er jeres analysepointer om historiebrugen? (lav en historiebrugsanalyse ud fra udleveret analysemodel)
- hvordan kan I aktivere resten af klassen i en undervisningsaktivitet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmarks besættelsestid

"De fem år under tysk besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende økonomiske og politiske forhold i det danske samfund. Men perioden er alligevel den mest dramatiske i Danmarks historie. Danmarks overlevelse som stat og nation stod på spil." (historiker Niels Wium)

I dette forløb arbejder vi med dansk udenrigspolitik i 1930'erne for at få forståelse for regeringens politik under 2. verdenskrig. Der er især fokus på samarbejdspolitik og de sociale og økonomiske vilkår under besættelsen.

Vi arbejder med modstandsbevægelsens arbejde, sammenbruddet for samarbejdet, befrielsen og retsopgøret, der fulgte.
I forløbet repeterer vi også pointer fra sidste forløb, da vi skal tale om historiebrug og kollektiv erindring. Hvordan husker vi besættelsestiden? Hvordan er erindringen behandlet og fremstillet i film og serier?



Læste kildetekster:

"Det tyske memorandum til den danske regering" (1940)
"Regeringens og Kongens proklamationer" (1940)
"Dorthe Petersens erindringer om 9. april" (1940)
"Statsministeriets cirkulære til pressen om begrænsninger i pressefriheden" (1940)
"Udtalelse fremsat af Udenrigsministeren (Scavenius) og tiltrådt af den samlede regering" (1940)
Matador (afsnit 16)
Matador (afsnit 18)
9. April (film af R. Ezra, 2015)


Bogen "Danmark under besættelsen" af Niels Wium er udgangspunkt for viden om forløb (fremstillingstekst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antikkens Rom

I dette forløb arbejder vi bl.a. med politik og levevilkår i antikkens Rom.
Vi skal også arbejde med magtforholdene under det romerske imperium og det politiske systems udvikling.

Hvem har magten i Rom? Hvordan fungerer den politiske administration?  
Hvordan bliver Rom et imperium? (fra bystat til verdensmagt)
Hvem har magten i Rom?  
Hvorfor bryder det romerske imperium sammen?

Når dette forløb er slut, har vi..
- kendskab til det politiske system i Rom under republikken og baggrunden for overgangen til kejserdømme under Augustus
- lært at forholde os kildekritisk til tekster og levn fra perioden (vi har repeteret den kildekritiske metode)
- opstillet problemstillinger til en udleveret materialesamling med kilder fra perioden (lidt eksamenstræning)
- arbejdet med styreformer, historiske forandringer og årsagsforklaringer
(aktør / struktur), og typer på historiebrug

Kildetekster:
• Plinius: Mordet på en senator
• Cicero: Om at stille op til valg (64 fvt.)
• Plutarch: Om Gracchus (46-120)
• Augustus: Augustus politiske testamente
• Josefus om Roms krigsførelse
• Trajans kristenforfølgelse 110-111
• Ofringsattest fra Ægypten (249)
• Diocletians prislov (301)
• Kejser Theodosius religiøse lovgivning (391)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Menneskerettigheder

I dette forløb tager vi udgangspunkt i menneskerettighedernes historie.
Menneskerettighedserklæringen fra 1948 bygger videre på en lang europæisk udvikling.
Man kan i det hele taget sige, at menneskerettighederne tager sit udgangspunkt i Europa (eurocentrisme). Vi gennemgår kort perioder som antikken og middelalderen for at forstå udgangspunktet for de idéer, der dukkede op i oplysningstiden om menneskerettigheder.

Vi skal have forståelse for begreber som:
klassisk enevælde, oplyst enevælde, samfundspagt og magtens tredeling. Vi skal kende til tænkere som T. Hobbes, John Locke og Montesquieu som udgangspunktet for moderne forfatninger som fx Den danske grundlov 1849 og overgangen fra enevælde til demokrati og begyndende folkestyre.

Vi stopper især op ved to temaer:
-Den franske revolution, afskaffelse af enevælde og kampen for menneskerettigheder
-Nürnberg-processen og opgøret med de nazistiske krigsforbrydere fra 2. Verdenskrig og et fornyet fokus på menneskerettigheder bl.a. med oprettelsen af FN i 1945.
Vi perspektiverer også til aktuelle problemstillinger, hvor menneskerettigheder diskuteres.

I øvrigt arbejder vi med en række metodiske overvejelser, videnskabsteori og fagbegreber, bl.a. i forbindelse med elevernes opstart af SRP.

Læste kildetekster:

• Van Beuningen om fransk udenrigshandel, 1670
• Bossouets forsvar for enevælden, 1679
• Hertugen af Saint Simon om Ludvig 14.
• Montesquieu om Lovenes Ånd, 1748
• Ludvig d. 16. indkalder stænderne, 1789
• Tredjestand udråber sig til nationalforsamling 17. juni 1789
• Tredjestand bærer de øvrige stænder, 1790
• Olympe de Gouges: ”Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder”, 1791
• Rochefoucaulds erindringer om den franske revolution, 1792
• Lejrkommandanten fra Auschwitz. ”Rudolph Hoess beretning fra Nürnberg-processen”, 1946
• ”FN's verdenserklæring om menneskerettigheder”, 1948
• Ny bog viser menneskerettighedernes relevans i samtiden og for fremtiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Velfærdsstat

I forløbet arbejder vi med velfærdsstatens historie, hvor vi tager udgangspunkt i de første socialreformer i 1890'erne og debatten om retsprincip og skønsprincip i forhold til  velfærdsrettigheder. Derefter går vi videre med de store sociale og politiske forandringer i 1900-tallet med fokus på udbygningen af velfærdsstaten i efterkrigstiden. Vi slutter af med den debat om velfærdsstaten, der stadig er i dag.

Vi arbejder undervejs med et udvalg af kilder, som eleverne skal bruge som udgangspunkt for kildekritik og problemstillinger.
Det kunne fx være: "Hvilke argumenter er der fremført for og imod velfærdsstaten i efterkrigstiden?" Eller "Hvilket pres og hvilken kritik er velfærdsstaten blevet mødt med i nyeste tid?"

Læste kilder:

Loven om alderdomsunderstøttelse, 1891
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
Uddeling af pakker til fattige (billede, ca. 1920)
"Fremtidens Danmark" - Socialdemokratiets valgprogram i uddrag (1945)
Antal offentligt ansatte 1960-1972 (tabel)
Socialdemokratiske valgplakater 1960 og 2015
FIGUR 1: SOCIALE UDGIFTER 1950-2003 I % AF BRUTTONATIONALPRODUKT
FIGUR 2: ARBEJDSLØSHED 1950-2000 I % AF ARBEJDSSTYRKEN
Alex Vanopslagh: "Du kan godt" (Liberal Alliance valgvideo, 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Globalisering

Globalisering er et begreb, som er blevet
diskuteret meget efter Berlinmurens fald
i 1989. Siden da er der sket en bevægelse
mod mere frihandel og mere åbne marke-
der for verdens økonomier. Det har især
gavnet store virksomheder i Europa, USA
og Asien, der nemmere og hurtigere kan
handle på tværs af lande og kontinenter.

Denne forandring er en vigtig faktor i det,
man kalder globalisering. Globaliseringen
har også betydet, at nye markeder i min-
dre udviklede dele af verden i fx Afrika og
Asien er opstået og er blevet mere invol-
veret i den internationale handel.

Globaliseringens forandring af ver-
den efter 1989 afspejles også i den pro-
fessionelle fodbold. Klubber i Europa har
siden 1990'erne hentet de bedste spille-
re fra hele verden, som primært er blevet
handlet på det europæiske spillermar-
ked. Det er derfor også interessant at se
nærmere på sammenhængene mellem
globalisering og fodboldverdenen.

Eleverne har arbejdet med følgende pointer:


Globalisering er et begreb, der er
blevet talt mere og mere om efter
1989, men på mange måder har
verden været globaliseret siden
1500-tallet.

Globalisering har været genstand
for debat om, hvorvidt globalisering
samlet set er til skade eller gavn
for verdens økonomier, og i hvor
høj grad globalisering øger verdens
ulighed.

Inden for europæisk fodbold kan man
især tale om en globalisering siden
1990'erne, hvor en mere dereguleret
økonomi og adgang til nye markeder
har gavnet en elite af rige klubber. En
del af de rige klubber er i stigende
grad blevet finansieret af rigmænd fra
Asien, Mellemøsten og Rusland.

I Danmark har klubber fra slutnin-
gen af 1990'erne hentet spillere i
hele verden, bl.a. hjulpet på vej af
Bosman-dommen.


Ordliste med centrale begreber i forløbet:
globalisering
trekantshandel
kolonialisme
Berlinmurens fald
liberalisering
neokolonialisme
muscle drain
deregulering
trafficking
nonprofitorganisation

Som afslutning arbejdes der som i tidligere forløb med kildekritik og opstilling af problemstillinger. Det kunne fx være:
- Hvilke økonomiske fordele og ulemper kan der være ved globaliseringen i dag?
eller
- Hvordan hænger udviklingen i fodboldverdenen efter 1989 sammen med globaliseringen i et historisk perspektiv?

Forløbet bliver også afslutningen på arbejdet i faget. Vi skal derfor også genbesøge alle tidligere forløb med særligt fokus på dem, der også har berørt emner som fx kolonialisme, imperialisme og liberalisme.

Vi vender også tilbage til nogle af de historieteoretiske overvejelser om lange linjer i historien, historiske forandringer, periodisering og årsagsforklaringer.
(aktør / struktur), og typer på historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer