Holdet 2022 HI/l - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Andreas Christensen, Thomas Rovang Nielsen
Hold 2022 HI/l (1l HI, 2l HI, 3l HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Vikinger
Titel 3 Danmark og havet - DHO
Titel 4 Styreformer i antikken
Titel 5 Aztekerriget
Titel 6 Middelalder
Titel 7 1. verdenskrig
Titel 8 Dansk demokrati i 1800-tallet
Titel 9 Ideologiernes kamp og holocaust
Titel 10 Kold krig - Ny kold krig?
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Forløbet skal give eleverne en introduktion til faget historie. Der lægges vægt på histories fagbegreber. Herunder øvelser i kildekritik. Ligesom begreber som periodisering, det funktionelle kildebegreb, historie som fag, og historiebrug, herunder historiesyn og historiebevisthed.

Følgende kilder bearbejdes her:
Studenterbilleder
Køge byvandring og diverse statuer i Køge

ca. 19 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikinger

Der arbejdes med vikingetiden som periode. Her er der fokus til dels på hvad man forstår ved udtrykket viking, og hvordan dette bruges i vores nutidshistorie.

Derudover gennemgås den danske vikingetid gennem nedslag i de store begivenheder i perioden ca. 793 evt. - ca. 1030 evt.

Forløbet gennemgår både vikingesamfundets sammensætning hjemme i Danmark, ligesom der også er fokus på kulturmøder med omverdenen.

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Kilder der bruges:
Hedningernes hærgen på Lindisfarne
Ibn Fadlan om vikinger
Brev til klostret på Lindisfarne
Danelagen-traktaten
Vikingernes belejringen af Paris
Svend Tveskægs erobring af England
Ofringer med slavegjorte
En arabisk købmand i Hedeby
Poppos jernbyrd
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen

ca. 37 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmark og havet - DHO

I dette forløb arbejdes der med havets betydning for Danmarkshistorien i flere perioder. Vi skal se på, hvordan havet åbnede nye, indbringende muligheder for både handelsfolk og militærmænd, hvordan rejser både til og fra verden omkring os har påvirket den danske kultur og selvforståelse og sidst, men ikke mindst, om de danske kolonier i Vestindien og den slavehandel der fulgte med disse besiddelser.

Forløbet forbereder eleverne på DHO.

Fra kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder

Kilder der bruges her:
The Peterborough Chronicle (uddrag)
Kort over verdenen (Se Kartografiopgave PDF)
Brev fra lægen Paul Isert om slavernes forhold på øerne, gengivet i "Dansk Guinea 1783-87", Ingeborg Raunkjær, København, 1917.
Forordningen om negerhandel, 1792, lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Forordning_om_negerhandelen,_16._marts_1792

ca. 48 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Styreformer i antikken

Eleverne har arbejdet med styreformer i antikken, mere præcist: Athensk demokrati, Spartas forfatning og Romerriget.

I forbindelse med er konflikterne mellem de græske bystater, Perserne og Romerrigets tilblivelse gennemgået som kontekst.

Fra kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Kilder:
Perikles' tale om demokrati (gravtalen)
"Den gamle Oligark" - kritik af demokrati
Quintus Tilius Cicero til broderen - Hvordan man skal føre valgkamp samt om støtte
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781


Omkring 61 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Aztekerriget

Vi har arbejdet med Aztekerriget og Spaniernes ankomst.
Hoved fokus har været på Aztekersamfundet før Spaniernes ankomst, men spaniernes erobring er også gennemgået.

Fra kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Hoved fokus udenfor Europa
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Følgende kilder er gennemgået:

Mexicansk flag (historiebrug)

Lerfigur af ørnekriger (s. 24 Finn Madsen)

Codex mendoza:
Billede af præst med forskellige æresbevisninger (s. 25 Finn Madsen)
Billede af afstraffelse (s. 26 Finn Madsen)

Figur af Quetzalcoatl (s. 30 Finn Madsen)
Aztekisk offerkniv (s. 31 Finn Madsen)

Uddrag fra den spanske munk Toribio de Benaventes beskrivelse af Tenochtitlan. "historio de los indios de nueva histpania". s. 190 . https://www.fundacionaquae.org/wp-content/uploads/2017/07/Historia-de-los-Indios.pdf.

Bernal del Castillo om Spaniernes møde med Tenochtitlan

Sahagun om mødet med Spanierne

Aztekisk dig om erobringen

Cortés om erobring

Goombay Dance Band "Eldorado"

Litteratur:

Madsen, Finn. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget lee. 1997, 7. udgave.

Nielsen, Jesper. Opdaget?. Columbus. 1. udgave 1. oplag 2018.

Omfang ca. 51 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder

Vi har arbejdet med middelalderen startende u ca. efter 1066, hvor vores vikingeforløb afsluttes.

Der er arbejdet med samfundet i den tidlige middelalder
Herunder valgkongedømmet, og den tidlige kamp om den danske trone
Derudover er der arbejdet med den gennemsnitlige borgers liv i middelalderen. Ligesom der også har været et kik på kønnenes position i samfundet.

Der er blevet stillet skarpt på den sorte død igennem en kildeøvelse. Her har eleverne analyseret et kildesæt, hvor eleverne skulle finde på spørgsmål og problemstillinger som kilderne kunne besvare.

Korstogene er ligeledes blevet behandlet. Her har fokus primært været på de første korstog mod det hellige land, men korstogene i Østersøen er ligeledes nævnt.

Eleverne har efter eget ønske arbejdet med hekseprocessor. Der er her fokuseret på den lokale hekseproces kendt som Køge huskors.

Der er ligeledes stillet skarpt på Margrethe 1. liv, samt hendes rolle i dannelsen af Kalmarunionen.

Forløbet er afsluttet med en ekskursion til Roskilde Domkirke, hvor eleverne skulle lave en historiebrugsanalyse af et gravmonument.

Forløbet strækker sig længere end middelalderen, og tager også renæssancen, reformationen og indførelsen af enevælden med, for at koble til efterfølgende forløb.

Fra kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:

Kilder om den sorte død (se dokument for henvisninger)

Kilder om Køge huskors (se dokumenter under modul 5/2 2024)

Trailer til Margrethe d. 1., SF Studios Danmark, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=pwXO35Z5Vbs

Pave Urban 2. tale om kald til korstog (se stationsarbejde til middelalder)

Billede af Saladins indtagelse af Jerusalem 1187, Holland 1683 (se stationsarbejde til middelalder)

Eleverne har arbejdet med gravmonumenterne i Roskilde Domkirke, i forbindelse med en mindre skriftlig opgave.
Anslået sidetal: ca. 51 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 1. verdenskrig

Eleverne har arbejdet med 1. verdenskrig fra før udbruddet, og til konsekvenserne af fredsaftalen.

Undervisningen startede ud med en gennemgang af årsagerne, herefter rykkede fokus videre til selve krigsudbruddet og julikrisen.
Skyttegravskrigen blev gennemgået både kampe, men også dagligdagen.
Den danske hjemmefront i form af Gullaschbaroner blev gennemgået, ligesom sønderjyske soldaterbreve blev analyseret.
Til sidst gennemgik eleverne fredsaftalen i Versailles, og diskuterede hvilke udfordringer denne aftale kunne have for Europa fremadrettet.

Kilder der er brugt:
Billede: Odeonsplatz august 1914
Statistikker over døde og sårede under 1. verdenskrig, Britannica, "killed Wounded and missing": https://www.britannica.com/event/World-War-I/Killed-wounded-and-missing
Sønderjyske soldaterbreve (se PDF)
Uddrag fra Versaillestraktaten (Se dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk demokrati i 1800-tallet

Forløbet omhandler Danmark og dansk demokrati i 1800-tallet. Her gennemgås enevældens fald, leveforhold og nationalisme.

Forløbet starter omkring 1830'erne, men strækker sig helt frem til grundloven af 1953. Herunder dækkes også kvinders rettigheder i det danske samfund.

Eleverne udarbejdede en SRP-øvelse i forbindelse med emnet, hvor de

Fra kernestof:



Kilder:
"Brev fra bondedeputeret ved stænderforsamlingen i Roskilde 1835", Hans Christensen,22. oktober 1835, I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 78-80

"Skolegang i 1850'erne", Klaus Berntsen, 1921, I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s.83-84

"Orla Lehmanns tale til bønderne på Falster den 30. januar 1841" Carl Plough 1873, I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 91-92

"Hiort Lorenzen taler dansk i Slesvig stænderforsamling 1842", 11.november 1842, I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 94-95

"Det er tid til at ændre synet på dansk idyl" Andel energi, 30. maj 2023, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=TgK0p4JCjvk

"Orla Lehmanns tale ved Casinomødet den 20. marts 1848" I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 101-103

"Junigrundloven ǀ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849" 5. juni 1849, Danmarks nationalleksikon: https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_%C7%80_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849

"Formandens tale ved grundlovsfesten i Landstingssalen" 5. juni 2024, Folketinget:
https://www.ft.dk/da/organisation/formanden-og-praesidiet/formandens-taler/folketingets-formands-tale-ved-grundlovsfejring-i-landstingssalen

"Historikeren C.F. Allen om de regensburgske sprogreskripter(1863)"C.F. Allen 1863, I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 133-134

"Historikeren Søren Mørch om de regensburgske sprogreskripter (1997)" Søren Mørch, 1997,  I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 134-135

"1864| Ny dramaserie | Trailer | DR1" DRTV, 2. marts 2014, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=hL9nX3UTAeg

"Godsejer J.B.S. Estrup om valgret 1865" Rigsrådstidende, 5. og 18. januar 1865,  I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 154-155

"Orla Lehmann om valgret 1865" Rigsrådstidende, 18. januar 1865,  I Olaf Søndberg "Den danske revolution 1830-1866 s. 155-156

Anslået sidetal: ca. 71
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enevældens fald: SRP optakt 25-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ideologiernes kamp og holocaust

Vi gennemgår de store ideologiske stridigheder i starten af det 20. århundrede, herunder også Holocaust.

Forløbet starter med et overblik over marxisme som ideologi. Herunder kort om Rusland efter 1. verdenskrig.

Fascismen i Italien gennemgås, samt konsekvenserne for Italien efter 1. verdenskrig.

Herefter flyttes fokus til Tyskland efter 1. verdenskrig. Weimarrepublikken, og Nazisternes magtovertagelse gennemgås. 2. verdenskrig gennemgås kort, hvorefter fokus flyttes til Holocaust og folkedrab. Herunder østfronten som udryddelseskrig, samt ghettoerne og koncentrationslejre. Opgøret med Nazisterne efter 2. verdenskrig gennemgås, herunder definitionerne for folkedrab fra FN.

Til sidst perspektiveres Holocaust og folkedrab til Rwanda, hvor ligheder og uligheder tages op, samt inddragelse af FN definitioner.

Kilder:
Uddrag fra det kommunistiske manifest

Billede af Fasces (symbol på fascisme i Italien)

Hvervekampagnebillede fra Hitler Jugend, Lex : https://lex.dk/Hitlerjugend

Nürnberglovene (billede af racegenetik)

Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-beretning-om-massakren-ved-babij-jar-kurt-werner-medlem-saerkommando-4a

Liberators and survivors: The first moment, Interview, Yad Vashem, 31 december 2017, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=kOIHRQlQqwU

FN's definitioner på folkedrab, 1948, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kold krig - Ny kold krig?

Den overordnede ide med forløbet er dels at give, et overblik over den kolde krig og dennes aktører, men også en perspektiverende vinkel på nutidens politiske situation. Her bliver koldkrigsbegrebet taget til diskussion, da det diskuteres, om hvorvidt verden er i en ny kold krig.

Forløbet starter med et blik på situationen efter 2. verdenskrig. Opsummering af de ideologiske træk ved Sovjet og USA.

Herefter gennemgang af satellitstaterne i østblokkens situationer.
Koreakrigen bruges, som eksempel på opstart af proxykrige - her perspektivering til krigen i Syrien.

Eleverne har lavet en videofremstilling, der skulle formidle Berlinmurens opførelse, set ud fra datidens syn.

Cubakrisen gennemgås. Atomvåbens centrale rolle i den geopolitiske situation under den kolde krig bliver fokus, samt perspektivering til nutidens konflikt i Ukraine, hvor Rusland flere gange har truet med atomvåben.

Til sidst gennemgås afspændingen mellem parterne, samt murens fald.
Med denne viden i bagagen spørges eleverne nu, om verden står på tærsklen til en ny kold krig. Her vejes ligheder og uligheder mellem den nuværende situation og erfaringen fra den kolde krig.

Fra faglige mål:

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.



Kilder:
"Jutlandia" Kim Larsen  1986, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Kf621PhpikI

"Nye militære trends i den syriske borgerkrig" Torben Engen og Jon Kjellund, 2018, Center for Militære Studier, Københavns Universitet

"Fra Krustjovs erindringer: Om Berlinmuren" Krustjov, 1970'erne, fra Otto Barner "Den Kolde krig", s. 73

"Fra Vladimir M. Zubok: "A Failed Empire". En historikers syn på Berlinmuren" Zubok, 2007, fra Otto Barner "Den Kolde krig", s. 73-74

"Ny verdensorden efter Ruslands krig - et jerntæppe sænker sig igen over Europa, mener eksperter" Mie Haugaard og Mikkel Secher, Tv2, 25. februar 2023, https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter

"Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil" Klaas Dykman, 18. maj 2023, Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/nej-vi-er-ikke-midt-i-en-ny-kold-krig-men-vi-skal-tage-resten-af-verden-mere-alvorligt-end-hidtil/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb

Eleverne laver i grupper fremlæggelser om hvert af de 9 emner, som er gennemgået i løbet af de 3 år med historie. Eleverne fremlægger disse, og der laves en ridslinje, hvor perioderne indsættes. Herefter diskuteres periodisering, samt kontinuitet/brud i tidslinjen.

Der er ligeledes indlagt eksamensøvelse, hvor eleverne øver en eksamenssituation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer