Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Asger Boe Wille, Christian Aalborg Frandsen
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget i Europa - fra republik til kejserdømme
Titel 2 Dansk og europæisk middelalder
Titel 3 Den danske revolution (DHO)
Titel 4 Holocaust/Shoah
Titel 5 Reformation, enevælde, oplysning og revolutioner
Titel 6 Årsagerne til 1. verdenskrig og krigens efterspil
Titel 7 Konspirationsteorier
Titel 8 Kina - 1839-1976
Titel 9 Kronologi og repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget i Europa - fra republik til kejserdømme

I forløbet får eleverne en generel introduktion til Romerrigets historie i store træk. Fokus i forløbet har ligget på Romerriget fra republikkens opståen, men særligt på begivenhederne i forbindelse med overgangen fra republik til kejserrige og romernes møde med germanerne. Vi har fået en forståelse for, hvordan det romerske statsapparat så ud, de forskellige romerske stænder og fremvæksten af magtfulde hærførere som Cæsar.  

Vægten ligger på:

- Perioden op til overgangen fra republik til kejserrige, og de forskellige årsager hertil.
- Perioden umiddelbart efter republikkens fald.
- Mødet mellem germanerne og romerne og grænsedragningen Limes - Herunder diskussion af kildegrundlaget, skævheden i kildernes mangfoldighed og betydningen for vores viden om forholdet mellem romere og germanere.

* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* politiske og sociale revolutioner
* historiefaglige teorier og metoder.
* historiesyn

Tekst:
- Bryld: Verden før 1914, Systime, 2010: S. 37-43 + 51-55
- Sejrens Triumf - Romerne og germanerne, Nationalmuseet, side 14-21
- Jepsen Steg: På sporet af romerriget, Lindhardt og Ringhof, 2015, side 29-38 + 39-44 + 49-54 + 70-74

Film:
- Mosefund et spørgsmål om ære og magt. Film 30 min fra CFU
- Podcast: Asger Wille: En lang historie kort: Sæson 2, afsnit 1: Terningerne er kastet...

Kilder:
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ)
Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76‐77)

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk og europæisk middelalder

Forløbet fokuserer på typiske træk ved den danske og den europæiske middelalder.

Eleverne har særligt arbejdet med en forståelse af middelalderens menneske- og verdenssyn som det kommer til udtryk i den katolske kirke, den feudale magtstruktur og lenssystemet og de magtforhold, som kendetegnede middelalderen - Herunder den danske tradition for håndfæstninger.

Den katolske kirkes betydning for perioden og magtkampen mellem kejser og kirke har ligeledes været i fokus, og investiturstriden har dannet udgangspunkt for en undersøgelse af magtens former - Både konflikten mellem konge og kirke, men også mellem konge og adel og mellem bønder og herremænd - behandlet ud fra feudalismebegrebet. Vi har desuden arbejdet med det religiøse verdensbillede og begreber som de syv dødssynder, arvesynden, dualismen og nøglemagten - og besøgt kalkmalerier i Højelse kirke. Her har vi arbejdet med malerierne som kilder.


Tekst:
Knudsen og Danielsen: Middelalderen - Historie, religion, litteratur, kunst, Systime, 2011, side 9-15 + 17-24 + 37-45
Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, 2012, side 53-59
Steg og Heebøll-Holm: På sporet af Middelalderen (Praxis, 2022): s. 32-39

Podcast:
Asger Wille: Vores Danmarkshistorie - Afsnit 2 og 3 - Kongemagten i middelalderen og Middelalderens forestillingsverden

Kilder:
- Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (præcist årstal ukendt)
- Hertug Tassilo aflægger lensed, 787
- Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed (1160)
- Besøg i Højelse Kirke med fokus på kalkmalerier


Forløbet dækker følgende kernestof:
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
www.kialo.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den danske revolution (DHO)

Forløbet om den danske revolution fokuserer på Danmarks overgang fra enevælde til demokrati og dermed til moderne demokratisk stat. Begreber som nation, nationalisme, helstat, grundloven og marts-dagene har været væsentlige for forløbet, men fokus har især været på årsagerne til enevældens afslutning og på den 1. slesvigske krigs udbrud. Vi har dog også også arbejdet med 2. slesvigske krig og dens årsager, men har særligt behandlet dem som en samlet del af problemstillingerne.

* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:
Søndberg: Den danske revolution, Systime, 2004, side 25-46
Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2002, side 144-152
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus, side 150-156
Kultur.nu: Om Benedict Anderssons begreb forestillede fællesskaber.

Podcast:
Asger Wille: Vores Danmarkshistorie (Columbus), afsnit 9-10, Den danske revolution 1+2

Video:
Søren Vrist Christensen: Treårskrigen (https://www.youtube.com/watch?v=sCV4uSKnIv0)

Kilder:
- Lazaretrapporter fra 1864
- Statue af Frederik d. 7. på Køge Torv (Historiebrug)
- Brev fra bondedeputeret ved stænderforsamlingen 1835
- Det danske svar til hertugdømmerne 1848
- Landskab ved Arresø af J. Th. Lundbye
- Peter Faber: Dengang jeg drog af sted (1848)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Holocaust/Shoah

Forløbet om Holocaust (Som vi også har kaldt Shoah) koncentrerer sig om at undersøge, hvad Holocaust var, og hvordan Holocaust kunne opstå, herunder baggrunden i den nazistiske ideologi og krigsudbruddet.
Vi har således særligt arbejdet med at diskutere årsagerne til Holocaust og sat dem i forbindelse med de totalitære ideologier, situationen efter første verdenskrig og de forhold som gjorde sig gældende, da 2. verdenskrig brød ud.

Fokus ligger på:
- Nazisternes magtovertagelse
- Den nazistiske ideologi med særligt fokus på opfattelsen af racer
- De forskellige faser i Holocaust.
- Den endelige løsnings forskellige elementer, herunder Aktion Reinhardt

Tekst:
- Bjerre: Holocaust, Frydenlund, 2010, side: 13-38, 88-104,
- Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2006, side 121-128
- Gehrt-Bendixen og Hansen, Tanker om ondskab, Systime, 2018, side 45-48 og 95-105
- Wille: Udryddelseslejren Chelmno, udgivet på POV.International, 6/4 2022
- Wille: Treblinka maler dig vinteren ind i sommerens hjerte, udgivet på POV.International, 14/10, 2021
- To selvskrevne tekster om Hannah Arendt og Kants ondskabsbegreber.

Kilder:
- Uddrag af Claude Lantzmann: Shoah, 1985 (dokumentar)
- Uddrag af Gerstein: Beretning fra Belzec, august 1942
- Uddrag af Kurt Werner fra Sonderkommando 4a, beskriver babi-Jar, 1941
- Uddrag fra Mein Kampf (1925)
- Uddrag af Ordrer fra den tyske hær om retningslinjer for tropperne i de østlige territorier, 10. oktober 1941
- Fotografier fra Babi Jar, Vinitsa, Chelmno (fra 1941 og i dag), Treblinka (i dag), fra ukendte steder i Ukraine, fra Majdanek i dag.
- Nazisternes 25-punkts-program (1920)
- Uddrag af Nürnberg-lovene
- SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000

Kernestof
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
*nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* globalisering
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Reformation, enevælde, oplysning og revolutioner

I forløbet har vi særligt arbejdet med oplysningstiden - både de store revolutioner og det filosofiske tankegods. Men vi har også beskæftiget os med enevælden og reformationen, fordi begge forhold danner et væsentligt bagtæppe for såvel de politiske, sociale og økonomiske revolutioner som de filosofiske. Vi har desuden arbejdet med historiebrugsbegrebet i forhold til argumentationen for magtens retfærdiggørelse.

Fokus har særligt ligget på udviklingen i synet på magt med udgangspunkt i begreber som naturtilstand, magtforhold og borgerlige rettigheder. Forløbet giver en oversigt over renæssance, reformation og enevældens indførsel, men det er særligt i behandlingen af oplysningstiden, den amerikanske revolution og den franske revolution, vi er gået i dybden.

* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Tekster:
Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, 2002, side 94-107
Bryld: Verden før 1914, Systime, 2008, side 192-202 + 205-211
Adriansen, m.fl.: Fokus 2, Gyldendal, 2016: Side 41-51 + 58-59 + 61-75

Podcast:
A. Wille: En lang historie kort, afsnit 10, 13 og 14

Kilder:
- Biskop Bossuet: Om den gudsskabte enevælde (1680)
- Uddrag af John Locke: Two treatises of government (1688)
-  Uddrag af Montesquieu: Om lovenes ånd (1748)
- David Runciman: Husk Thomas Hobbes, når du skal forstå politik under coronakrisen (Politiken, 1. april 2020)
- Maleri af King George 3. 1762
- Om årsagerne til at gribe til våben (1775)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Cahiérs des doleances (1789)

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Årsagerne til 1. verdenskrig og krigens efterspil

I dette forløb undersøger vi årsagerne til Første Verdenskrig. Forløbet har overordnet to mål. For det første afsøges de mange forskellige forhold, der førte til krigsudbruddet i august 1914, og samtidig fungerer forløbet også som baggrund for forståelsen af de mange ideologiske konflikter, som følger i det tyvende århundrede - Herunder den russiske revolution.
Med dannelsen af Tyskland i 1871 opstår en ubalance i magtforholdene i Europa og koblingen mellem den tyske selvopfattelse, de mange alliancer og de tyske krigsplaner danner fundamentet for en situation, hvor den lokale konflikt mellem Serbien og Østrig-Ungarn kan eskalere til en verdensomspændende konflikt.

Fokus ligger på optakten og årsagerne og på fredsslutningen og til dels dens konsekvenser for situationen i Europa de næste tyve år.

Kernestof:
* globalisering
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.
* politiske og sociale revolutioner

Tekst:
Frederiksen, m.fl.: Grundbog til historien, Systime, 2006, side 117-130
Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2012: side 33-53 + 59-68

Dokumentar:
Apocalypse, første afsnit, fransk dokumentar, DR2, 2017
Peter Jackson: They shall not grow old, 2018

Kilder:
- Kejser Wilhelm II's trontale ved krigserklæringen mod Rusland (1914)
- Uddrag af Fritz Fischer: Griff nach der Weltmacht, 1961
- Uddrag af Lloyd Georges erindringer, 1933
- Teksten til "Internationale"
- Kort over Europa 1914, 1920, 1939 og i dag
- Farvelagte fotografier af Kejser Wilhelm II, Kejser Franz Joseph og Gavrilo Princip

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Konspirationsteorier

Forløbet om konspirationsteorier fokuserer på arbejdet med at identificere, analysere og kritisere konspirationsteorier. Forløbet tager udgangspunkt i en videnskabsteoretiske begreber, men suppleres med flere konkrete hands-on-tilgange - både med udgangspunkt i historiske begivenheder som Watergate, mordet på Franz Ferdinand, Rigsdagsbranden, månelandingen og Ignaz Semmelweiz' arbejde med bakteriologi.

I forløbet koncentrerede vi os om at få greb om nogle af de vigtigste begreber, herunder:

- Hvad er en konspirationsteori?
- Hvad er en bevisbyrde, og hvad betyder begrebet "rimelig tvivl"?
- Hvad er Poppers falsifikationsprincip?
- Hvad er bullshit?
- Hvad er mønstergenkendelse?
- Hvad er cherry-picking og Occams ragekniv/Det parsimoniske princip?
- Grundlæggende gruppepsykologi og ind/ud-grupper (På et lægmandsniveau)
- Omvendte bevisbyrder og omvendt kausalitet


Kernestof:
* historiefaglige teorier og metoder.
* globalisering
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet baserede sig ligeledes delvist på første sæson af podcasten "En lang historie kort" af Asger Wille

Tekster:
- Volldmond og Hansen, Hvem stod bag, Frydenlund, 2019, side 31-32, 45-47, 55-61, 86-91, 152-156,

Kilder:
- Diverse fotografier fra 9/11
- Opslag på siden "Someone had to say it again"
- Karl Popper: uddrag af Hvordan man skelner mellem videnskab og pseudovidenskab (1963)
- David Aaronovitch: Grunde til konspirationsteoriernes opståen og udbredelse, 2009
- Michael Shermer: Mønstertænkning og agenticitet, 2011
- Interview med Nils Harrit, "Videnskab", 3. april 2009
- "Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11" af Niels Harrit

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina - 1839-1976

Forløbet undersøger Kinas udvikling i perioden fra Opiumskrigene til Maos død med perspektivering til nutidens Kina. Udgangspunktet har været at undersøge: Hvad var årsagerne til kejserrigets fald og kommunisternes magtovertagelse, og hvad kendetegnede den maoistiske ideologi og styreform?

Kinas historie har været præget af en kamp mellem ønsker om brud og ønsker om kontinuitet. Fra Qing-dynastiets forsøg på at fastholde Kinas isolationistiske tilgang til omverden til de totalitære ideologiers kamp om landet. Her har begrebet "Ydmygelsens århundrede" spillet en væsentlig rolle.

Vi har særligt koncentreret os om at forstå de forhold, der gjorde sig gældende under Qing-dynastiets sidste tid fra opiumskrigene til 1912 og om forløbet op til den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og perioden frem til Maos død.
Forløbet har især taget udgangspunkt i en diskussion af årsagssammenhænge, og eleverne har arbejdet med at vurdere, hvorfor Kina blev kommunistisk i 1949. Vi har ligeledes arbejdet med at:

- Redegøre for den kommunistiske magtovertagelse og Maos periode som leder af Kina.
- Diskutere totalitarisme og dets kendetegn.
- Vurdere, på hvilke måder perioden fra 1840 til i dag er præget af brud og kontinuitet.

* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* globalisering
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Tekst:
Otto Leholt: Kinas historie - kort fortalt, side 20-27
Bonne Larsen og Smitt: Kina efter 1940, Systime, 2009: 16-39, 47-55 og 82-89
Egen sammenskrivning af perioden fra 1912-1949 - Ca. 10 sider
Egen tekst i Meebook om socialisme og kapitalisme.
Kulturrevolutionens politiske konsekvenser fra
https://historieportalen.systime.dk/?id=1824
https://historieportalen.systime.dk/?id=1826


Film:
Ondskabens ansigter -  Mao Zedong DR-kultur 2017
"Vores århundrede" - afsnit 20 - Dokumentar, 1997, Sendt på DR2.

Kilder:
- Paroler fra 4. maj-bevægelsen
- Mao om bøndernes oprør i 1927
- Foto af henrettelse af en leder fra bokseropstanden (1901)
- Plakat: Turn China into a prosperous, rich and powerful industrialized socialist country under the leadership of the Communist Party and Chairman Mao! (1954)
- Mao om kunstnere og kunstens rolle i det kommunistiske samfund (1942)
- Uddrag af Vilde Svaner (Roman, Jun Chang, 1992)
- Kulturrevolutionens korrekte kurs (ca. 1966)

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kronologi og repetitionsforløb

Kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer