Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Emil Valentin Petersen, Jakob Moesby Andersen, Ulrik Høgsbro
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Sociologi I
Titel 3 Undervisningsevaluering
Titel 4 Mediernes rolle og den demokratiske samtale
Titel 5 Politik I
Titel 6 Velfærd 2.0
Titel 7 Kriminalitet
Titel 8 Ulighed i Storbritannien
Titel 9 Det politiske USA
Titel 10 Den gode demokratiske medborger
Titel 11 Økonomi og metode
Titel 12 Metode: unge og trivsel
Titel 13 USA's valg 2024
Titel 14 International politik
Titel 15 Repetition og faglig opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Klima

Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række politologiske, sociologiske og økonomiske aspekter, der bindes sam-men til et perspektiv ift. klima.
Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer.

Følgende vil blive lært:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt og multisocialisering)
- Minervamodellen (det blå, grønne, rosa og violette felt)
- Dencik (teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie, socialt akvarium)
- Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, kropslig form, objektiveret form og institutionaliseret form)
- Interpersonelle forklaringer (normativ social påvirkning, Lemminge-effekten, flertalsmisforståelser)
- Samfundstyper (det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund)
- Maslow (behovspyramiden)
- Forbrugskultur (transaktionsøkonomi, oplevelsesøkonomi, transformativ økonomi)
- Identitetsformer (jeg, personlig, social og kollektiv identitet)
- Styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, parlamentarisme, præsidentielt styre)
- Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme)
- Danske partier (Socialdemokratiet (A), Venstre (V), Moderaterne (M), Socialistisk Folkeparti (F), Danmarksdemokraterne (Æ), Liberal Alliance (I), Konservative (C), Enhedslisten (Ø), Radikale Venstre (B), Dansk Folkeparti (O), Alternativet (Å), Nye Borgerlige (D))
- Fordelings- og værdipolitik
- Downs model
- Molins model (Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor)
- Vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, issue-voter, class-voter, partiidentifikationsmo-dellen, rational choice-modellen, den sociologiske model, nærhedsprincippet, retningsprincip-pet)
- Økonomiske mål (BNP, Lav arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, ba-lance i den offentlige sektors budget)
- Markedsmekanismen (udbud, efterspørgsel, ligevægt)
- Det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor, ud-landet)
- Velfærdsaktører (stat, marked og civilsamfund)
- Klimapolitiske instrumenter (afgifter, kvoter)

Kernestof:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus: side 29-34, 83-89, 100-106, 112-127, 129-130, 171-186
Morten Hasselbach og Michael Helt Knudsen, Klima og bæredygtighed, Forlaget Columbus, s. 65-68, 74-81, 136-142
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen (2020): Samf på B. Vælgeradfærd. Forlaget Columbus.
Beyer, Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C (2020). Vælgeradfærd. Systime.
Henrik Kureer: ØkonomiNU (2018). Klimapolitiske instrumenter. Systime.

Supplerende stof:
Klimaloven L117.
Rockwool Fonden (2017). Den usynlige tråd. Youtube.dk.
DR (2018). Manipulator: Lemmingeeffekt. DR.
DR (2019). Shop Amok: De unge modebæster. DR.
Folketinget (2017). Dit Demokrati: Styreformer, Dit Demokrati: Demokratiformer. Folketinget.dk. Youtube.dk.
Omfang af fagligt stof: ca. 75 sider.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi I

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet afdækker sociologiske perspektiver på- og problemstillinger for det samfundsfaglige felt. Med afsæt i aktør/struktur-perspektivet kortlægges, hvordan vi mennesker formes og socialiseres, samt hvordan tilhørsforhold til grupper og kulturer dannes. Vi undersøger samfundsudviklingen over tid, og analyserer den som underlæggende faktor for identitetsdannelse. Samtidig afdækkes senmoderne teorier om, hvordan identitetsdannelse forekommer i vores samtid  Derudover stiller forløbet skarpt på forskellige liv i Danmark, hvor både livsstile og levevilkår sættes i spil i en faglig gennemgang af sociale forhold, social mobilitet og social arv. Her inddrages også perspektiver på køn og ligestilling.


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering.
- sociale og kulturelle forskelle.
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Fagbegreber:
Struktur/aktør
Socialisering
Primær socialisering
Sekunder socialisering
Dobbeltsocialisering
Formelle og uformelle normer
Internalisering
Positive og negative sanktioner
Social kontrol
Socialiseringsarenaer
Familietyper
Identitetstyper (jeg identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet)
Samfundstyper (traditionelle, industrielle, senmoderne)
Udlejringen af sociale relationer, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Face, setting, frontstage og backstage (Goffman)
Image og branding
Social differentiering
Livsstile
Minerva-modellen
Segmentering
Levevilkår
Kapitalformer, habitus, felt (Bourdieu)
Social arv
Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
Mønsterbryder
Ulighed
Ligestilling
Kønsroller

Pensum:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus.
I alt: ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Undervisningsevaluering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mediernes rolle og den demokratiske samtale

Indhold:
Forløbet tager afsæt i det fælles FF2-projekt med fagligt sammenspil med Dansk. Som samfundsfagligt element i forløbet får eleverne indblik i, hvordan medier spiller en central rolle i et demokratisk samfund, og hvordan særligt de sociale medier påvirker den demokratiske samtale. Eleverne trænes i at forholde sig kritisk til informationsstrømme, nyheder og ophavskilder, og analyserer eksempler på politisk kommunikation og spin i kampen om den politiske dagsorden blandt danske politiske partier. Forløbet understøtter eleverne i at øjne de udfordringer og muligheder en stærk globalt medieret hverdag bringer, og der undersøges og diskuteres, hvordan der skabes bedre vilkår for en meningsfuld demokratisk samtale og politisk deltagelse.

Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber:
Medialisering
Medieret kommunikation
Brug af medier
Kampen om den politiske dagsorden
Politisk spin
Politisk kommunikation
Politisk deltagelse og debat på sociale medier
Digitale bobler
Ekkokamre
Postfaktualitet og fake news
Medier som demokratiets vagthund
Nyhedskriterier
Fordomsfri dialog (Habermas)
Livsstile
Minerva-modellen
Ideologier
Partier og partiadfærd

Pensum:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus.
Faglighed og tværfaglighed. Gyldendals studiebog.

I alt: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politik I

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet har til formål at udvide elevernes kendskab til politiske beslutningsprocesser, samt styrke deres forståelse for demokratiske rammer, deltagelse og magtforhold.
Forløbet understøtter eleverne i at danne et grundlæggende kendskab til de tre klassiske ideologier, samt yderligere udforske en række ideologiske forgreninger. Ligeledes præsenteres eleverne for teorier om parti- og vælgeradfærd, og bliver trænet i analytisk at kortlægge og definere fordelings- og værdipolitiske skillelinjer for danske politiske partier. Derudover udforskes styreformer og demokratiets beskaffenhed, og der italesættes og arbejdes med magtforhold og magtfordelingen i et demokratisk samfund. Eleverne skal igennem forløbet konfronteres med deres egen rolle i demokratiet, samt blive understøttet i udviklingen af demokratisk handlingskompetence.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
De tre klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme)
Ideologiske forgreninger
Populisme
Politiske partier (klasse-partier og catch all-partier)
Vælgertyper (kernevælgere og marginalvælgere)
Issue-voting
Issue-ownership
Det politiske kompas
Højre- og venstreorientering
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Partiadfærd
Downs' model
Molins model
Vælgeradfærd (egotropiske og sociotropiske vælgere)
Styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
Demokratiformer (direkte og indirekte demokrati)
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Eastons model
Magtformer (Direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerede, diskursiv og institutionel)
Magtens tredeling
Parlamentarisme
Negativ og positiv parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Lovgivningsprocessen
Rettigheder (Civile-, politiske- og sociale rettigheder)
Pligter
Statsborgerskab
Medborgerskab
Modborger

Pensum:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus.

I alt: ca. 30 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Velfærd 2.0

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet bygger videre på elevernes viden fra grundforløbet om økonomiske målsætninger og markedsmekanismen, men fokuserer på hvad vi mener med en god økonomi og hvordan vi i den danske velfærdsstat med økonomiske politikker kan modvirke økonomiske udsving.
Vi lægger ud med en grundigere forståelse af de økonomiske målsætninger og det økonomiske kredsløb for at have en forståelse for de mest centrale økonomiske sammenhænge.
Derefter får vi en grundlæggende forståelse for økonomiske svingninger og hvordan finanspolitik kan påvirke økonomien. Vi slutter af med at lære om hvad en velfærdsstat er og om de forskellige typer velfærdsmodeller. Vi har særligt fokus på den universelle model og hvilke udfordringer denne står over for. Slutteligt undersøger og diskuterer vi gennem et innovativt projekt, hvilke løsninger, der kan tages i brug i forlængelse af velfærdsstatens udfordringer. Som navnet på forløbet antyder, har forløbet haft omdrejningspunkt i Regeringens 8 reformspor som præsenteret i regeringsgrundlaget 2022.

Kernestof:

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
- Økonomiske mål: økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, stabil inflation, balance på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter, rimelig social fordeling, bæredygtig økonomi
- Målkonflikter
- Økonomisk kredsløb
- Udbud, efterspørgsel, prismekanisme
- Højkonjunktur og lavkonjunktur
- Finanspolitik kontraktiv og ekspansiv
- Velfærdsmodeller (Universel, residual, korporativ)
- Udfordringer for det danske velfærdssamfund (interne og eksterne)
- Løsninger (stramning, udvidelse, opkvalificering)
- Ligestilling
- Kønsroller
- Kønsopfattelser (biologisk køn, socialt køn, seksuelt køn)
- Den biologisk-essentialistiske tilgang
- Den socialkonstruktivistiske tilgang
- Queer, performer og citering (Judith Butler)

Pensum:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus; sider: 68
Boserup Skov, Matthisen & Bjørnstrup: SAMF PÅ B. 2. UDGAVE, Columbus. 6 sider.

I alt: ca. 75
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kriminalitet

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet har til formål at præsentere en tematisk berøring af en samfundsfaglig problemstilling som kriminalitet. I forløbet er der arbejdet målrettet med at få anskuet kriminalitet fra en række af vinkler, herunder at belyse omfanget af kriminalitet, forskellige kriminalitetstyper, hvem de kriminelle er, årsagsforklaring til kriminalitet, det danske retssystem, strafteori og retspolitik. I forløbet er der gennemgående arbejdet med både statistisk materiale, samt en række kvalitative interviews fra både kriminelle, eksperter og politikere.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske ideologier, skillelinjer
- de politiske systemer i Danmark
- makroøkonomiske sammenhænge

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber og teorier:
Kriminalitetstyper (Ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualkriminalitet, anden kriminalitet)
SNAP-modellen (Strains, Netværk, Attraktivitet, Personlig)
Årsagsforklaringer (Kontrolteori, motivationsteori, kulturteori)
Ungdomskriminalitet
Den kriminelle lavalder
Social arv
Kriminalitet og herkomst
Straffesag
Civilsag
Byret
Landsret
Højesteret
Retssikkerhed
Politiske partiers retspolitik
Klassiske ideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme
Kvantitativ metode, herunder statistik, registerdata, empiri, population, stikprøve, repræsentativitet
Komparativ metode
Strafteori (herunder hævn, retsfølelses, resocialisering, beskyttelse af samfundet, afskrækkelse)
Det senmoderne samfund
Identitet, individualisering, jeg'et og mig'et,
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Accelerationssamfund, social kappestrid, konkurrencelogik (Rosa)
Valgmuligheder, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af eksperter (Giddens)
Den retslige sfære, private/emotionelle sfære, den solidariske/sociale sfære (Honneth)
Kulturel frisættelse, øget refleksivitet, stødepudezoner, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering (Ziehe)


Pensum:

"Samf på B", 3. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2022. Kapitel 4.6, 2.1, 2.2 og 2.3

Uddrag af "Fra Drengestreger til Bandekrig", 1. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2020, Kapitel 1

Uddrag af "Samfundsfag B" fra 2014 af Ole Hedegaard Jensen, Kapitel 10

Uddrag af Det Kriminalpræventive Råds rapport: Fra barndommens gade til cyberspace af Flemming Balvig fra 2017 s. 180-182.

Uddrag af "Samfundsfag C" fra 2023 af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer. Kapitel 5.

Uddrag af "Ret og rimelighed" af Lise Ravnkilde fra 2023, Kapitel 3.2 og 3.3

Dokumentar: Indefra i Vestre Fængsel (Med Anders Agger) (1. afsnit)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ulighed i Storbritannien

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet har til formål at præsentere en tematisk berøring af en samfundsfaglig problemstilling fra et øvrigt land en Danmark. Her har vi arbejdet med skærpet fokus på Storbritannien, deres politiske system og deres beslutning om at forlade EU. Forløbet har stillet skarpt på politiske årsagsforklaringer til Brexit, herunder særligt, hvordan leave- og remainkampangerne førte valgkamp og forsøgte at appellere til vælgerne. Dette har foranlediget en række perspektiver på de udfordringer demokratiet er stillet overfor i lyset af et mere postfaktuelt samfund præget af politisk spin og fake news.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark

Faglige mål
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
Brexit
Forfatning
Kodificeret og ikke-kodificeret dokument
Suverænitet
Enhedsstat
Westminstermodellen
Underhuset
Overhuset
The Speaker
EU's institutioner (Europa-kommisionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-domstolen, Det Europæiske Råd)
Direktiv
Forordning
EU's beslutningsproces
Arbejdskraftens fri bevægelighed
Det indre marked
Teknisk handelshindring
Harmonisering
Gensidig anerkendelse
Schengen-aftalen
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Forholdstalsvalg
Politisk meningsdannelse (kanyleteorien, opinionslederteorien, markedsteorien)
Medialisering
Spin
Priming
Framing
Sociale medier
Personifiering
Polarisering
Zapperkultur
Face, setting, frontstage, backstage (Goffman)
Postfaktualitet/Det postfaktuelle samfund
Fake news: imitation, følelser, polarisering, konspiration, miskreditere, trolling
Tech-giganter - datasikkerhed (GDPR), deepfake, økonomist magt, monopol, ekkokamre, algoritmer
Social kapital, kulturel kapital, økonomisk kapital, habitus, felt, doxa (Bourdieu)


Pensum:

Samf på B, 3. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2022. Kapitel 4.6, 2.3,

Uddrag af ”Brexit Britain” fra 2021 af Ole Helmersen, Kapitel 3: Stat, politik og forfatning, Kapitel 4: Det britiske demokrati

Uddrag af "Samfundsfag B" fra 2014 af Ole Hedegaard Jensen, Kapitel 4 - Det politiske system i EU.

Uddrag af "Samfundsfag C" fra 2023 af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer. Kapitel 20.4, Det indre marked.

Folketingets EU-Oplysninger - EU's institutioner - https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/

Podcast om EU's historie, DEO undervisning: https://undervisning.deo.dk/podcasts-om-eus-historie/

Spillet "Bad News!" fra Tjekdet.dk - https://www.tjekdet.dk/badnews

Film: Brexit - The Uncivil War

Altingets videokatalog over techgiganternes magt -
1. Video: Hvordan påvirker algoritmer vores dagligdag?
2. Video: Techgiganterne er blevet økonomisk større end mange stater. Skal den magt begrænses?
3. Video: Falske nyheder på nettet. Hvad kan vi gøre ved det?
4. Video: Begrænsning af ytringsfrihed på nettet. Hvor går grænsen, og hvem bestemmer?
5. Video: Nettets ekkokamre – hvilke muligheder og begrænsninger skaber de?
6. Video: Datasikkerhed - hvad sker der med vores personlige oplysninger?
7. Video: Deepfakes – hvad sker der, når grænsen mellem virtuelt og virkeligt forsvinder?
8. Video: Hvordan påvirker sociale medier vores psyke?

Dokumentarfilm - Storbrittaniens fattigste børn - https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000121556&cfuid=5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det politiske USA

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet udspringer i forlængelse af et flerfagligt forløb i samarbejde med religion. I forløbet sættes et særligt fokus på abortlovgivningen i USA, i forlængelse af de aktuelle justeringer i den føderale lovgivning på området. Samtidig ser det korte forløb mere bredt på USA, og belyser blandt andet deres politiske systemer, de amerikanske partier og partisystem, den politiske proces, den markante og stigende ulighed, samt religions indflydelse på politikområdet. Forløbet kulminerede i en større skriftlig aflevering med afsæt i en stillet problemstilling om abortspørgsmålet i USA.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande

Faglige mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
Den amerikanske forfatning
Føderation
Konføderation
Delstat
Præsidentielt system
Liberalt (konstitutionelt) demokrati
Checks and balances
Senatet
Repræsentanternes Hus
Amerikanske partier (Demokraterne & Republikanerne)
Flerpartisystem
Topartisystem
Højesteret/supreme court
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Forholdstalsvalg
Politiske niveauer og valg (Føderalt, delstat, lokalt (kommunalt))
Midtvejsvalg
Primærvalg
Ulighed
Fattigdom
Dennis Gilberts og Joseph Kahls socialklasse-model
Racisme


Pensum:

DRTV - Horisont - Midvejsvalg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den gode demokratiske medborger

Note:
Alle forløbets moduler er påbegyndt med gennemgang af en karikaturtegning (i få tilfælde en artikel fra nyhedsmedier) fra danske tidsskrifter, der har addresseret en igangværende politisk sag eller case. Gennemgangen giver eleverne indblik i aktuelle samfundsfaglige emner, temaer og problemstillinger, og træner dem i at koble faglig viden på en analyse og diskussion af indholdet.

Indhold:
Forløbet har til formål at udforske forskellige perspektiver på den gode demokratiske medborger. Samtidig skal det stille skarpt på nogle af de udfordringer demokratiet og velfærdssamfundet stor overfor, med faldende deltagelse, engagement og finansering. Forløbet udforsker forskellige perspektiver på demokratiforståelser, politisk kultur, medborgerskab, civilsamfund, solidaritet og velfærdsmodeller. Forløbet har kulmineret i et krav om en faglig podcast, der som produkt skal udpensle elevernes arbejde med den teoretiske og metodiske berøringsflade. I forbindelse med udarbejdelsen af podcasten har eleverne skulle opsøge relevante interviewpersoner, og foretage interviews med tematikker relateret til forløbet med henblik på at styrke deres kvalitative kompetencer. Interviewet har skulle aktivt anvendes og fagligt belyses i podcasten, der både er en lydoptagelse og udformet i et manuskript.

Kernestof:
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering

Faglige mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
Politik definition (Easton)
Eastons model (Input, det politiske systen, output, feedbackmekanismen)
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Demokratiforståelser (Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati)
Snæver demokratiopfattelse
Bred demokratifopfattelse
Dahls fem demokratikritetier (medbestemmelse, lighed i valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen, ingen udelukkelse af voksne)
Den parlamentariske styringskæde
Lovgivningsprocessen
Ideologier
Politisk kultur (herunder deltagerkultur, undersåtkultur, den provinsielle kultur og "civic culture/medborgerkultur")
Rettigheder
Pligter
Statsborgerskab
Medborgerskab (Marshalls forståelse, civile-, politiske-, og sociale rettigheder)
Modborgerskab
Medborgerskabsidentiteter (Den republikanske medborger, den forbrugeristiske medborger, den innovative medborger)
Interviewguide
Strukturet, semi-struktureret og ustruktureret interview
Fokusgrupper
Observationsstudier
Operationalisering
Strategier (snowball, formålsbestemt, bekvemmelighed)
Stat, marked og civilsamfund i et ideologisk perspektiv
Systemets kolonisering af livsverdenen og herredømmefri dialog (Habermas)
Velfærdsmodeller (residual, universel, selektiv)
Velfærdspligt
Velfærdsstatens udfordringer
Velfærdsstatens løsninger
Solidaritet og socialkarakter (Riesman)
Mekanisk og organisk solidaritet (Durkheim)
Ligestilling (sociologisk, politilogisk, økonomisk)
Ideologier
Ideologiske forgreninger
Politiske partier
Klassepartier
Massepartier
Catch-all partier
Pragmatiske partier
Issue-partier (enkeltsagspartier)
Partiadfærd
Vælgeradfærd
Medianvælger
Rød og blå blok
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issue-vælgere
Det politiske kompas
Egotropisk vælger
Sociotropisk vælger
Downs model (logisk rationelle, stemmemaksimering)
Molins model (Ideologi, Strategi, Personfaktor)

Pensum:

Samf på B, 3. udgave af Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstup fra 2022. Kapitel 4.1, 4.2,

Klip fra "Luk Samfundet Op!", 4. udgave af Peter Brøndum og Thor Banke
Hansen, Kapitel 6 "Den parlamentariske styringskæde". https://vimeo.com/512551001

Uddrag af "Luk Samfundet Op!", 4. udgave af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Kapitel 6.4, 6.6, 9 (hele kapitlet)

Uddrag af "Samfundsfag C" fra 2023 af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer. Kapitel 1.1

Uddrag af "Politikkens kernestof" fra 2022 af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Kapitel 2.5, 12.2.

Uddrag af "Metodebogen" fra 2019 af Anders Hassing, Vibeke Allerup Petersen, Per Henriksen, Kapitel 5.

Uddrag af "Velfærdsstaten under pres" fra 2020 af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov, Kapitel 4.1, 4.2,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Økonomi og metode

Kernestof
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Vigtige begreber:
Det økonomiske kredsløb (OFFIHUVI), multiplikator, marginal forbrugs-, opsparings- og importkvote, De økonomiske mål (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance på det offentlige budget, bæredygtighed), finans- og pengepolitik,
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udled Lineær regr. Eksport og BNP 02-04-2024
Undersøg Økonomi 14-04-2024
Diskutér Økonomi 28-04-2024
Lineær regr.: Uddannelse og social mobilitet 05-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Metode: unge og trivsel

Forløbet er tilrettelagt som et undersøgelsesbaseret forløb, hvor eleverne med afsæt i KG's seneste ETU-undersøgelse, skal undersøge trivslen på Køge Gymnasium.
Kvalitative og kvantitative undersøgelser af trivslen på Køge Gymnasium. Herpå skal eleverne lave et notat til skolens rektor.

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 USA's valg 2024

Som forløber til det kommende forløb om international politik, har eleverne haft et kortere tema i forbindelse med det amerikanske valg med henblik på en overordnet forståelse af, hvilke emner der er afgørende for de amerikanske vælgere samt, hvordan man kan forklare vælgeradfærden i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 International politik

Eleverne skal opnå viden om begreber, teorier og modeller omkring international politik og kunne anvende disse til at undersøge og diskutere aktuelle problemstillinger i en verden i forandring.
Teoretisk har hovedvægten været lagt på realismens og liberalismens syn på international politik, mens konstruktivismen har været behandlet kort som en tredje teori.
Eleverne skal have en forståelse af, at verden og international politik er i forandring efter en længere periode præget af 'den amerikanske verdensorden'.
Eleverne skal opnå viden om mål og muligheder i staters udenrigs- og sikkerhedspolitik, og kunne anvende denne viden til at undersøge og diskutere handlemulighederne for en småstat som Danmark. Den aktuelle udvikling med udmeldingerne om amerikansk interesse i Grønland har været inddraget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notat 25-11-2024
Ruslands invasion af ukraine 29-01-2025
Notat USA's interesse i Grønland 12-02-2025
3f SA skr. prøve#2 26-02-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Repetition og faglig opsamling

Formålet med forløbet er at klæde eleverne bedst muligt på i forhold til den skriftlige og mundtlige eksamen.

Undervejs i forløbet har eleverne arbejdet med forskellige arbejdsformer som har haft til formål at understøtte dem bedst muligt ud fra de faglige kerneområder; politik, økonomi, sociologi og international politik, samt de skriftlige genretyper og den mundtlige synopsisform.

Hvad kan der udledes? Udlede faglige sammenhænge ud fra tabeller eller figurer. Denne opgavetype kan enten optræde som ’udled af tabel’, ’udled af lineær regression’ eller ’udled statistisk usikkerhed’
Opstil hypoteser: Komme med faglige bud på iagttagelser, ud fra en tabel
Undersøg: Undersøge et fagligt område ud fra tabeller/figurer
Sammenlign: Sammenligne forskellige synspunkter med hinanden
Diskutér: Diskutere forskellige synspunkter op imod hinanden
Skriv et notat: Skrive strategier for, hvordan en politiker bør handle inden for et område.

Udformning af synopsis
Ved udformning af synopsis, er det vigtigt ikke kun at bruge bilagene. Tage udgangspunkt i det forløb, I er kommet op i. Dermed skal I gøre brug af teorier, begreber og modeller fra forløbet og bruge bilagene i relation til dem. Hvis I kun er i stand til at snakke om bilagsmaterialet til eksamen, og ikke inddrage faglig viden fra forløbet, så er det ikke tilstrækkeligt til at bestå.
HUSK at medbringe dit eget bilag til den mundtlige eksamen!

Synopsens opbygning:
Overskrift (det forløb, du er kommet op i, for eksempel ”Social ulighed”).
Indledning med en problemformulering, der er formuleret som et spørgsmål (se eventuelt kapitel 1), og præsentation af problemstillinger, der er nødvendige at svare på for efterfølgende at kunne besvare problemformuleringen. Det er mest almindeligt med tre problemstillinger: én redegørende, én analyserende og én diskuterende.
Besvarelse af problemstillingerne. Det kunne for eksempel være ét redegørende afsnit med relevant teori og begreber; ét afsnit med analyse, hvor du bruger det udleverede bilagsmateriale sammen med teori og begreber; og ét afsnit med diskussion, hvor du inddrager forskellige perspektiver/teorier/begreber i relation til bilagsmaterialet. Husk den røde tråd i forhold til din problemformulering.
En samlet konklusion på problemstillingerne og problemformuleringen. Perspektivér eventuelt til andre tematikker, men det er ikke et krav.
En litteraturliste.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3f SA skr. prøve#4 23-04-2025
Prøve - undersøgelse 09-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer