|
Titel
9
|
Pax Americana
Pax Americana
Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række IP-teoretiske og politologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. det amerikanske valg, krigen i Ukraine og Israel/Palæstina konflikten. Politologisk har vi beskæftiget os med præsidentvalget 2024 og haft valgaften, hvor vi i IP har fokuseret på krigen i Ukraine og Israel/Palæstina konflikten.
For at udligne pensummængderne i de forskellige forløb, er Pax Americana delt op i to dele. Del 1 er politologisk orienteret og del to 2 er IP-teoretisk orienteret. Der vil derfor være opdelte eksamensspørgsmål til dette forløb - ét politologisk og ét IP-teoretisk. Eleverne skal lære at anvende forløbets IP-teoretiske og poli-tologiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer.
Følgende vil blive lært:
- Sociodemografiske faktorer (køn, alder, uddannelse, klasse, indkomst, sektor, socialisering)
- Danske partier (Socialdemokratiet (A), Venstre (V), Moderaterne (M), Socialistisk Folkeparti (F), Danmarksdemokraterne (Æ), Liberal Alliance (I), Konservative (C), Enhedslisten (Ø), Radikale Venstre (B), Dansk Folkeparti (O), Alternativet (Å), Nye Borgerlige (D))
- Politiske skillelinjer (ideologi, fordelingspolitik, værdipolitik)
- Ideologier (Socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme)
- Minervamodellen (grøn, blå, rosa og violet segment)
- Downs model (rational choice)
- Vælgertyper (kernevælger, marginalvælger, issue-voter, class-voter)
- Den klassiske sociologiske model
- Michigan-modellen (langtidsfaktorer, kortidsfaktorer, partiidentifikation)
- Nærheds- og retningsprincippet
- Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
- Magtens tredeling (udøvende, lovgivende, dømmende)
- USA’s politiske system (præsidenten, højesteret, repræsentanternes hus, senatet)
- USA's valgsystem (winner takes all, valgmænd, svingstater)
- Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati)
- Demokraterne (fordelingspolitik, værdipolitik, liberale værdier, progressive værdier, kerne-vælger, vælgertyper)
- Republikanerne (fordelingspolitik, værdipolitik, konservative værdier, kernevælger, vælgerty-per)
- Polarisering (negativ polarisering, positiv polarisering, negative partisansip, negative campaig-ning)
- Ressourcemagt (direkte magt, indirekte magt, hård magt, blød magt, klog magt)
- Institutionel magt
- Strukturel magt (symbolsk magt, materiel magt)
- Galtungs konflikttrekant (manifest niveau, latent niveau)
- Nationale interesser (sikkerhed, udenrigsøkonomi, princippolitik, prestige)
- Klassisk realisme (anarki, relative magtressourcer)
- Neorealisme (bandwagoning, balancing, buck passing, hierarki)
- Polaritet (unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet)
- Klassisk liberalisme (den kommercielle fredstese, den demokratiske fredstese, sikkerhedssti-gen)
- Neoliberalisme (IGO’er, NGO’er, MNS’er)
- Konstruktivisme
- Kennedy (hegemoniteori, imperial overstretch)
- Årsager til krig (IP-systemniveau, statsniveau, samfundsniveau, individniveau)
- Huntington (Civilisationernes sammenstød)
- Moisi (Følelsernes sammenstød)
- Fukuyama (the end of history, identitetspolitik)
- Svage stater (Eastons model, kunstige stater, kleptokrati, patron-klient-systemet)
- FN (ikke-intervention, R2P, RwP)
- USA’s udenrigspolitik (isolationisme, det globale hegemoni, den selektive økonomi, det globa-le samarbejde, missionsdoktrin, eksempeldoktrin)
- Kina (sikkerhed, udenrigsøkonomi, princippolitik, prestige)
- Rusland (sikkerhed, udenrigsøkonomi, princippolitik, prestige)
- Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik (faktorer, Molins model, dominanspolitik, balancepoli-tik, passiv politik, tilpasningspolitik, mål og midler, aktiv internationalisme, international akti-visme, freerider)
- Københavnerskolen (sikkerhedsliggørelse)
Kernestof:
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen (2020). Samf på B. Tre teorier om vælgeradfærd – hvad afgør, hvor vælgerne sætter krydset?. Forlaget Columbus.
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer (2020). Samfundsfag C. Vælgeradfærd. Systime A/S.
Peter Brøndum og Annegrethe Felter Rasmussen (2024). USA’s udfordringer. 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?, 2.2.1: USA er en føderation, 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati, 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik, 2.5.1: Partierne i amerikansk politik, De to politiske partiers holdninger og værdier, Figur 2.25 Interne demokratiske og republikan-ske vælgergruppers fordelings- og værdipolitiske placeringer, 2.6: Hvorfor er der så voldsom en pola-risering i amerikansk politik? Forlaget Columbus.
IP-bogen Af Jakob Sinding Skött og Jesper Hjarbæk Rasmussen (2018). 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?, 1.5 Hvad er magt i international politik?, 10.1 Hvilke typer af konflikter er der?. Forlaget Columbus.
Jacob Graves Sørensen, Martin Graves Rasmussen og Janus Graves Rasmussen (2016). IP&Ø – Grundbog i International Politik og Økonomi. Forlaget Columbus. Sider: 11-30, 43-48, 70-85, 88-93, 117-130, 152-154, 291-308.
Supplerende stof:
DR1 (2018). Hvorfor elsker de Trump?. DR1.
Netflix (2015). Winter on Fire: Ukraine’s Fight for Freedom. Netflix.
P3 (2022). Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?. DRP3.
DR1 (2022). Explainer: Hvordan kan Rusland true mægtige Nato?. DR1.
DR1 (2022). Explainer: Er der risiko for krig med atomvåben?. DR1.
DR1 (2022). Explainer: Hvilke løgne fortæller russiske statsmedier?. DR1.
DR1 (2023). Explainer: Hvem er Hamas?. DR1.
DR3 (2013). Monte Carlo elsker Jøderne. Afsnit 1. DR3.
Synonymordbog
|