Holdet 2022 SA/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Beyer
Hold 2022 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik 1: Demokrati og forskellige styreformer
Titel 2 Politik 2: Politisk kommunikation
Titel 3 Ulighed
Titel 4 Kriminalitet og straf
Titel 5 EU
Titel 6 Politik 3a: Politiske beslutninger (1)
Titel 7 Har vi råd til velfærdsstaten?
Titel 8 Kan vi styre økonomien?
Titel 9 Hvordan forbedrer vi unges trivsel?
Titel 10 International politik
Titel 11 Politik 3b: politiske beslutninger (2)
Titel 12 Skriftlig samfundsfag
Titel 13 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik 1: Demokrati og forskellige styreformer

På baggrund af folketingsvalget 2022 og midtvejsvalget i USA 8/11 2022 sammenligner vi forskelle og ligheder i de forskellige systemer i de to lande og diskuterer, hvad der er demokrati og hvordan de demokratiske systemer påvirker borgernes opbakning til demokratiet.

Forløbet leder op til FF1 – fællesfagligt forløb i samfundsfag og engelsk om midtvejsvalget i USA

Som afslutning introducerer vi andre styreformer og undersøger styreformer i Kina, Iran og Rusland og sammenligner med DK og USA.

Kernestof:
- Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske systemer i Danmark (og andre lande)
- (Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin) -
Forskellige styreformer

Samlet pensum ca: 50 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FF1 - politisk polarisering i USA 01-12-2022
Hvad kan du udlede - styreformer 19-12-2022
Undesøg styreformer 16-01-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik 2: Politisk kommunikation

Forløbsbeskrivelse:
Forløbets fokus er hvordan medier påvirker politik og hvordan politiske partier kommunikerer i en kompleks medievirkelighed
Med udgangspunkt i statsministerens nytårstale introducerer vi Molins model for partiadfærd og analyserer hvilke faktorer der kan ligge bag statsministerens budskaber.
Herefter skal vi se på hvad et medie er, hvilken rolle medier spiller i et demokrati (jagthund, hyrdehund, redningshund, medierne som den 4. statsmagt) og hvordan medierne vinkler nyheder (nyhedskriterier, medialisering). Vi undersøger avisernes nyhedsdækning for at identificere den aktuelle politiske dagsorden.
Herefter vender vi blikket mod hvordan de politiske partier kommunikerer i medier og på sociale medier (politisk kommunikation: spin, priming, framing, wedge issues og diskurser), samt i hvilken grad den politiske kommunikation virker.
Til sidst analyserer vi den politiske debat om afskaffelsen af store bededag ved hjælp af Molins model og begreber om politisk kommunikation og diskursteori.

Forløbet afsluttes med FF2 i samarbejde med dansk, hvor iI skal udvikle og begrunde en kommunikationsstrategi for et politisk partis klimapolitik på sociale medier.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (FF2 med dansk)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- (politiske ideologier), skillelinjer (klimapolitik), partiadfærd (Molins model)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark (afskaffelse af store bededag)
- magtopfattelser (diskursteori)

Samlet pensum ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse - nyheder 24-01-2023
Udled og sammenlign 16-02-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ulighed

Hvad er ulighed? Hvad skaber ulighed? Og er ulighed skidt?

Med udgangspunkt i Zetland-artiklen: ’Uligheden i Danmark slår rekord. Men i resten af verden er udviklingen en helt anden’ ser vi på hvad lighed og ulighed er (social ulighed og økonomisk ulighed, formel lighed, chancelighed og resultatlighed). Vi reflekterer over hvad der er skyld i ulighed ud fra et aktør/struktur-perspektiv.
Vi introduceres for forskellige mål for ulighed (ginikoefficient, 80/20-ulighedsmål og maksimal udligningsprocent) og undersøger udviklingen i ulighed i Danmark. Vi koncentrerer os om ginikoefficienten og hvordan ginikofficienten påvirkes af skattesystemet, overførsler og serviceydelser.
Den nye ulighed/sociale ulighed introduceres med begrebet om ressourcer som knyttes til Bourdieus begreber om kapitaler og Lars Olsen (mfl.) begreb om sociale klasser.
Årsager til ulighed søges forklaret gennem Pierre Bourdieus begreber om kapital, habitus og symbolsk vold, Karl Marx teori om kapitalismens konfliktskabende karakter og liberalismens og funktionalismen.
Vi introduceres for det danske klassesamfund (overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse) i Lars Olsens (mfl.) stratifikationsanalyse og undersøger hvad der kendetegner de forskellige klasser.
Vi afslutter med at placere de grundlæggende ideologier + socialdemokratismen og socialliberalismens syn på ulighed.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

- Socialisering (Bourdieu) samt social differentiering (ulighed)
- politiske ideologier, skillelinjer (ulighedssyn som politisk skillelinje)
- (ligestilling mellem kønnene: uligeløn)
- forholdet mellem aktør og struktur
- lineær regression

Pensum ca. 75 sider
- Uligheden i Danmark slår rekord. Men i resten af verden er udviklingen en helt anden, Af Hakon Mosbech og Sebastian Barfort, Zetland 20/12 2022
- Glenstrup Jensby & Brøndum: ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER. 2. UDG., Columbus; sider: 13-17, 19-26, 54-62, 85-102, 106-107, 110-114, 137-148
- DR.dk en syg forskel, episode 1: https://www.dr.dk/drtv/serie/en-syg-forskel_103013
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ulighed 1 21-03-2023
Ulighed 2 26-04-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kriminalitet og straf

Forløbet omhandler kriminalitet og straf med det overordnede spørgsmål: Hvorfor straffer vi kriminalitet og virker straf?

Vi skal definere, hvad der er kriminelt, og undersøge udviklingen i kriminalitet.
Herefter introduceres forskellige sociologiske forklaringer på kriminalitet fra risikofaktorer over strukturelle forklaringer, kulturelle forklaringer og individuelle forklaringer.
Vi skal have et overblik over retssystemet i Danmark og forskellige årsager til at straffe kriminelle handlinger.
I skal selv reflektere over strafudmålingen i en række cases og efterfølgende undersøge retspolitik som politisk skillelinje i dansk politik.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
• socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre (kriminalitetsteori)
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur (kriminalitetsteori)
• politiske ideologier, skillelinjer (retspolitik)
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (retsvæsnet og grundloven)
• kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad kan du udlede om udvikling i kriminalitet 15-08-2023
Sammenlign årsager til kriminalitet 31-08-2023
Hvad kan du udlede og sammenlign 15-10-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 EU

Forløbsbeskrivelse - EU og arbejdskraftens fri bevægelighed

Forløbet er en hurtig introduktion til EU, EU's institutioner og beslutningsproces med fokus på arbejdskraftens fri bevægelighed. Forløbet afsluttes med Folketingets EU-oplysnings forhandlingsrollespil Europe at Work.

EU introduceres historisk (herunder integration i dybden og integration i bredden samt positiv og negativ integration) og placeres som en mellemting mellem et overnationalt og et mellemstatsligt samarbejde.
Herefter introduceres EU's centrale organisationer (Europakommissionen, Europaparlamentet og Ministerrådet), deres magtbeføjelser og rolle i den europæiske beslutningsproces. Herunder berøres lobbyismens betydning for europæisk lovgivning.
Til sidst introduceres Det Indre Marked og særlig arbejdskraftens fri bevægelighed som også er temaet for Europe at Work.

Faglige mål
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
- arbejdsmarkedsforhold
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Politik 3a: Politiske beslutninger (1)

Koranafbrændingsforbud
Forløbet tager udgangspunkt i lovforslaget om at ulovliggøre koranafbrændinger i kølvandet på begivenhederne i sommeren 2023 og leder op til SRO om menneskerettigheder, ytringsfrihed og koranafbrændingsforbuddet i samarbejde med historie.
Vi starter med at tænke i foreløbige problemstillinger med udgangspunkt i baggrundsviden om koranafbrændingskrisen i sommeren 2023.
Herefter skal vi se på rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder det danske riges grundlov og den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig med fokus på ytringsfrihed.
Vi undersøger selve lovgivningsprocessen herunder afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017 og trækker paralleller til lovforslaget om et forbud mod afbrænding af koraner.
Vi ser på den danske stats mulighed for at føre udenrigspolitik og sammenligner den aktuelle situation med muhammedkrisen i 2005.

Som afslutning på forløbet udarbejder i problemformuleringer og underspørgsmål, der udgør rammen for jeres SRO i fagene historie og samfundsfag med emnet: menneskerettigheder, ytringsfrihed og koranafbrændingsforbud.

Faglige mål
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser
- Mål og muligheder i dansk udenrigspolitik

Fagbegreber
- Lovgivningsprocessen, Eastons model
- Rettigheder og pligter, frihedsrettigheder, politiske rettigheder & sociale rettigheder, grundloven og EU's menneskerettighedskonvention
- Mål og muligheder i dansk udenrigspolitik: princippolitik, prestigepolitik, udenrigsøkonomisk politik og sikkerhedspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Har vi råd til velfærdsstaten?

Forløbsbeskrivelse
Vi starter forløbet med fælles undren og debat om forholdet mellem at arbejde (bidrage til fællesskabet) og velfærd (ydelser fra fællesskabet).
Herfra skal vi have defineret hvad en velfærdsstat er, forholdet mellem stat, marked og civilsamfund, samt forskellige velfærdsmodeller.
Fra velfærdsmodellerne ser vi på økonomien bag velfærdsstaten, først skattesystemet og den demografiske udvikling for også at berøre andre af velfærdsstatens udfordringer.
Velfærdsstaten sætter vi ind i en økonomisk sammenhæng ved hjælp af de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb for til sidst at slutte af med at introducere konkurrencestaten som korrektiv til den klassiske velfærdsstat.

Faglige mål
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- (globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold)
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kan vi styre økonomien?

Kan vi styre økonomien? Introduktion til økonomisk politik

Først skal vi have styr på nogle centrale begreber om økonomi: økonomiske konjunkturer, multiplikatoreffekten og prisdannelse. Sammen med vores viden om økonomiske mål og det økonomiske kredsløb kan vi nu introducere forskellige økonomiske politikker – altså forskellige måder at forsøge at styre økonomien.
Finanspolitik: politikernes forsøg på at påvirke efterspørgslen i samfundet og dermed påvirke den økonomiske aktivitet
Pengepolitik: nationalbankernes påvirkning af renten (pengemængden) i samfundet og dermed den økonomiske aktivitet
Repetition af arbejdsmarkedspolitik: Politikernes forsøg på at ændre strukturerne på arbejdsmarkedet
Miljø og klimapolitik: økonomisk politik med et sigte om at mindske miljømæssige og klimamæssige negative konsekvenser af økonomisk aktivitet
Til sidst sætter vi dansk økonomisk politik ind i en EU-ramme og stiller det kritiske spørgsmål: hvor meget kan de danske politikere egentligt bestemme over dansk økonomisk politik?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hvordan forbedrer vi unges trivsel?

Vi tager udgangspunkt i aktuelle artikler om børn og unges trivsel baseret på trivselsundersøgelser og spørger om danske unges mistrives?

Herfra undersøger vi med sociologien forskellige årsagsforklaringer til den mistrivsel blandt unge
Med udgangspunkt i Anthony Giddens karakteristik af det senmoderne samfund ser vi på hvordan aftraditionalisering øget individualisering og refleksivitet skaber flere muligheder men også større usikkerhed blandt unge.
Med andre senmoderne sociologer tegner vi samtidsdiagnoser af unge i det semnoderne samfund, Ehrenbergs begreb om udmattelse af selvet og depression, Becks begreber om individualisering, Baumans fokus på de sociale fællesskaber og Rosas begreb om accelerationssamfundet.
Fra de meget strukturorienterede samtidsdiagnoser ser vi nærmere på mikrosociologiske forklaringer og ser på hverdagens sociologi ned Goffmans begreber om frontstage og backstage, vi ser på hvordan de sociale spil og identitetsdannelse påvirkes af sociale medier og undres over hvorfor der er forskel på trivsel mellem kønnene.

De sociologiske forklaringer danner baggrund for at I selv undersøger trivslen blandt elever på Køge Gymnasium ud fra kvalitativ og kvantitativ metode. I udarbejder, udfører og behandler kvalitative interviews og afslutter forløbet med at skrive et notat til rektor, der anbefaler en strategi for at øge trivslen blandt eleverne på Køge Gymnasium.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International politik

Forløbet tager udgangspunkt i valget i USA og spørger til hvad valget af Trump betyder for international politik og om valget af Trump skal ses som et tegn på at det internationale politiske system er under forandring.

Som opsamling på det amerikanske præsidentvalg introduceret IP som område hvorefter I introduceres for to forskellige teoretiske skoler inden for IP: realismen og liberalismen. Med realismen og liberalismen forsøger vi at forstå krigen i Gaza og krigen i Ukraine som internationale konflikter.

3/12 tager vi på ekskursion til Grand biograf i København og se dokumentarfilmen No Other Land om forholdet mellem Israel og Palæstina med fokus på Vestbredden efterfulgt af ekspertoplæg af Poya Pakzad.

Op til jul skal I have styr på endnu en IP-teori: konstruktivismen. Og I skal prøve at anvende de tre IP-teorier i analyse af enten krigen i Gaza eller i Ukraine i projektarbejde.

Efter juleferien tager vi udgangspunkt i Statsministerens nytårstales beskrivelse af Danmarks internationale udfordringer og kigger på Danmarks mål og muligheder for at føre udenrigspolitik som en småstat i en international verdensorden under forandring.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Pensum:
Graves Sørensen, Graves Rasmussen & Graves Rasmussen: IP & Ø, Columbus; sider: 11-27, 30-36, 110-117, 148-152, 173-175
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Politik 3b: politiske beslutninger (2)

Forsvarsforlig (miniforløb)

Foløbet et et kort forløb, der repeterer viden om politik og politiske beslutningsprocesser.
det centrale spørgsmål lyder:

Problemformulering: Hvilke politiske interesser og uenigheder viser forsvarsforliget?

Underspørgsmål
1) Hvad er indholdet i det nye forsvarsforlig?
2) Hvordan er forsvarsforliget blevet til?
3) Hvilke politiske enigheder og uenigheder kommer til udtryk i forsvarsforliget?


Centrale begreber
- Metode: Policy, politics, polity. undersøgelsesdesign
- Policy: Forsvarsforlig 2025 (artikler)
- Polity: Forløbet (Eatons model, regering og parlamentarisme)
- Politics: Finansiering (Molins model, ideologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Skriftlig samfundsfag

Skriftlig samfundsfag

Tilladte hjælpemidler:
- Jeres noter
- Jeres bøger
- Jeres tidligere opgaver
- Forløbsbeskrivelser og materiale i Meebook
- Beskrivelse af genrer 'Samfundsfag - Marie Berg ECarlsen': https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/startside?authuser=0
- Excel i Samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0
Opslagsværket www.samfundsfag.dk

I må IKKE søge hjælp på nettet eller bruge tjenester, der generer tekst. I må ikke søge ny viden eller anvende links, der sender jer videre.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer