Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mie Scott Georgsen Christiansen
Hold 2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FV22
Titel 2 Grundforløb. Klima
Titel 3 Unges mistrivsel
Titel 4 Velfærd
Titel 5 Krig
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 Arbejd Arbejd
Titel 8 Valg i USA
Titel 9 Danmark i en ny verdensorden
Titel 10 Dansk politik
Titel 11 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FV22


Forløbet tager udgangspunkt i Folketingsvalget 2022. Vi forsøger at finde ud af, hvorfor resultatet af valget blev som det blev og hvad det fortæller om os dansk politik anno 2022. Forløbet dækker i den forbindelse kernestof om parti- og vælgeadfærd. Derudover kernestof inden for politik om ideologi, partier og deres holdninger, demokrati, deltagelse mm. Med udgangspunkt i Folketingsvalget 1/11 2022 stifter vi bekendtskab med de grundlæggende ideologier og placerer de politiske partier i forhold til politiske skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik).
Vi analyser og forholder os til resultatet af Folketingsvalget og konstitueringen af Regering og Folketing vha. viden om vælgeradfærd og partiadfærd. Efter Folketingsvalget ser vi på hvorfor partierne gør som de gør og hvordan de bruger medierne til at kommunikere politisk på. Fokus på medier politisk kommunikation og spin fører til det fællesfaglige forløb (FF1) om politisk kommunikation i samarbejde med Dansk.

Fagligt kernestof

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode:
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Fagbegreber
- Ideologi: liberalisme, socialisme og konservatisme
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Medialisering, medier som den 4. statsmagt, nyhedskriterier
- Politisk kommunikation
- Spin: defensivt og offensivt, reaktivt og proaktivt
- Priming og framing
- Regering og folketing
Partierne og deres holdninger
Partiadfærd: Molins model
Vælgervandringer
Vælgeradfærd: Inglehardt
Vælgeradfærd: klasseanalyse
Vælgeradfærd: Michiganmodellen
Vælgeradfærd: Politiske skillelinjer (Lipset og Rokkan)
Vælgeradfærd: Rational choice teori
Vælgeradfærd: socioøkonomiske faktorer


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Pensum:

- Vælgeradfærd og statistik, kapitel 2 (11 s.)
- Vælgeradfærd og statistik, kapitel 3 (7 s.)
- Vælgeradfærd og statistik, kapitel 4 (11 s.)
- Vælgeradfærd og statistik, kapitel 7 (20 s.)
- Vælgeradfærd og statistik, kapitel 8 (13 s.)
- Metodebogen (afsnit om kvantitative metoder) (9 s.)
- Samfundsfag på C (Afsnit om partierne) (32 s)
- Politikbogen, side 96-103 (7 s.)
- Samfundsfag på B, Samfundsfag C og Politikbogen (Afsnit om vælgeradfærd) (7 s)
- Luk samfundet op side, 4. udgave 152-60 (8 s.)
- Medier og meningsdannelse, kapitel 1 og 2 (uddrag) (18 s.)


I alt ca. 143 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grundforløb. Klima

Forløbets formål:

Forløbet dækker over en række politologiske, sociologiske og økonomiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. klima.

Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer. Følgende vil blive lært:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
- Minervamodellen (det blå, grønne, rosa og violette felt)
- Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital)
- Interpersonelle forklaringer (normativ social påvirkning, Lemminge-effekten, flertalsmisforståelser)
- Samfundstyper (det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund)
- Maslow (behovspyramiden)
- Forbrugskultur (transaktionsøkonomi, oplevelsesøkonomi, transformativ økonomi)
- Identitetsformer (jeg, personlig, social og kollektiv identitet)
- Styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, parlamentarisme, præsidentielt styre)
- Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme)
- Danske partier (Socialdemokratiet (A), Venstre (V), Moderaterne (M), Socialistisk Folkeparti (F), Danmarksdemokraterne (Æ), Liberal Alliance (I), Konservative (C), Enhedslisten (Ø), Radikale Venstre (B), Dansk Folkeparti (O), Alternativet (Å), Nye Borgerlige (D))
- Fordelings- og værdipolitik
- Molins model (Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor)
- Vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, issue-voter, class-voter)
- Økonomiske mål (BNP, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance i den offentlige sektors budget, bæredygtig vækst og omfordeling)
- Markedsmekanismen (udbud, efterspørgsel, ligevægt)
- Det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor, ud-landet)
- Velfærdsaktører (stat, marked og civilsamfund)
- Klimapolitiske instrumenter (afgifter, kvoter)
-       Medier: danskernes medieforbrug og politisk kommunikation.

Kernestof:

Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus: side 29-34, 83-89, 100-106, 112-127, 129-130, 171-186

Morten Hasselbach og Michael Helt Knudsen, Klima og bæredygtighed, Forlaget Columbus, s. 65-68, 74-81, 136-142

Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen (2020): Samf på B. Vælgeradfærd. Forlaget Columbus.

Beyer, Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C (2020). Vælgeradfærd. Systime.

Henrik Kureer: ØkonomiNU (2018). Klimapolitiske instrumenter. Systime.

Supplerende stof:
Klimaloven L117.
Rockwool Fonden (2017). Den usynlige tråd. Youtube.dk.
DR (2018). Manipulator: Lemmingeeffekt. DR.
DR (2019). Shop Amok: De unge modebæster. DR.
Folketinget (2017). Dit Demokrati: Styreformer, Dit Demokrati: Demokratiformer. Folketinget.dk. Youtube.dk.

Omfang af fagligt stof: ca. 75 sider.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Unges mistrivsel

Formål:

Unges mistrivsel har været på den politiske dagsorden før, især under og efter folketingsvalgkampen. Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand har ifølge en ny undersøgelse dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.

I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse, livsstile og anderkendelse.

I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Lars Dencik, Diane Baumrind, Erving Goffman, Joshua Meyrowitz, David Riesman, Pierre Bourdieu og Axel Honneth.

Forløbet sluttes af med et projektforløb hvor ud fra en problemformulering de selv har formuleret om det overordnede tema om unge, trivsel og senmodernitet selv skal indsamle empiri og undersøge .

Centrale begreber:

Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Rartmut Rosa)
Institutionaliseret individualisering
valgbiografi
Anerkendelse (Honneth)
Face, setting, frontstage og backstage (Goffman)
Middleregion (Meyrowitz)
Struktur/Aktør

Kernestof:

Sociologi

̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer

- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Pensum:

Temaer til samfundsfag. Tema 4 (25 s.)
Luk samfundet op! 4. udgave. Side: 37-40, 52-60, 65-78 (24 s.)
Fri eller fortabt (valgfrit kapitel ifm. projekt)

Omfang ca. 100 normalsider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærd

INDHOLD
Dette forløb lægger op til Samfundscuppen, hvor vi arbejder problemorienteret og projektorienteret med temaet Sundhed. Dette forløb giver en samfundsfaglig ramme for at beskæftige sig med problemstillinger vedrørende sundhed. Eleverne får en grundlæggende forståelse for hvad velfærd er, hvordan det danske velfærdssamfund er indrettet til forskel for andre velfærdssamfund og hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for.

CENTRALE TEORIER OG BEGREBER
Velfærdssamfund
Velfærdstrekanten
Den universelle velfærdsmodel
Den korporative velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Interne udfordringer – den demografiske udfordring
Interne udfordringer- forventningspres
Interne udfordringer – nye familiemønstre
Flexicurity-modellen
Eksterne udfordringer - globalisering
Stramningsstrategi
Udvidelsesstrategi
Prioriteringsstrategi

MATERIALE OG OMFANG
Brøndum, Peter, Hansen, Thor Banke: Luk samfundet op. 4. udgave kapitel 9 (25 ns)
Andersen, Rasmus Tranegaard og Engsted, Jesper (2021): Sygt sund. Forlaget Columbus (15 ns)
Skov, Oliver m.fl (2020): Fri eller fortabt. Forlaget Columbus (6 ns)
Beyer, Mads, Kureer, Henrik og Frederiksen, Claus Lasse: Samfundsfag C. Systime  Kapitel 20 (6 ns)
Juul. Søren m.fl: Sociologibogen. Forlaget Columbus
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146  afsnit 2,4 (6 ns)
Antoft, Rasmus m.fl: SociologiNu. Systime. Kapitel 6 https://sociologinu.systime.dk/?id=142 (5 ns)

Eleverne har arbejdet med selvvalgt empirisk materiale i projektforløb

(75 ns)

KERNESTOF
Sociologi
• Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i   
        forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik

• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de   
        politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder   
        markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af  
        undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed


FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regression. Velstand og lykke 27-08-2023
Grupper 14-09-2023
Genaflevering 19-09-2023
Skabelon 10-10-2023
Samfundscup- synopsis 24-10-2023
Fokusgruppeinterviews 09-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Krig

INDHOLD
Forløbet indledes med at spørge: Hvorfor er der krig i Ukraine? Derefter introduceres eleverne til hvad IP er og de klassiske teorier realisme, neorealisme og liberalisme gennemgås. På baggrund af teorierne forsøger vi at komme med et svar på hvorfor der er krig i Ukraine. Forløbet leder op til SRO i samarbejde med dansk.

CENTRALE TEORIER OG BEGREBER
Magt (hård magt/blød magt, absolut magt/relativ magt)
Sikkerhed (snævert/udvidet)
Unipolært, bipolært og multipolært system
Realisme
Neorealisme
Liberalisme/idealisme

MATERIALE OG OMFANG
Graves Sørensen, Graves Rasmussen & Graves Rasmussen: IP & Ø, Columbus; sider: 11-22, 110-125, 291-308, 315-316 (33 ns)

I alt: 50 ns

KERNESTOF
International politik:

̶ aktører, magt, sikkerhed

FAGLIGE MÅL
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige
        teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige   
        problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
        Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
*      behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
*.     formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og    
        bearbejde dansk og fremmedsproget
        materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger   
        og konkludere
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne
        synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
*      Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og
        anvende viden om samfundsvidenskabelig
        metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
*      Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske
        sammenhænge på en struktureret og nuanceret
        måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
       på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne    
       synspunkter, placere disse i en teoretisk
        sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk økonomi

Dette økonomiforløb giver en introduktion til grundlæggende mikro- og makroøkonomiske teorier.
Vi starter med at kigge på udbudskurver og efterspørgselskurver, dernæst lærer vi om markedsmekanismen, prisdannelse og ligevægtspris. Vi kigger på forskellige markedsstrukturer. Eleverne opnår herved en grundlæggende forståelse for økonomiske sammenhænge, som de kan anvende når vi i senere forløb om velfærdsstaten og forløb om klima og bæredygtighed skal beskæftige os med skattepolitik, arbejdsmarkedspolitik og miljøøkonomi.
Efterfølgende lærer eleverne om det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og konjunkturer. Vi bruger denne viden til at undersøge hvordan det går med dansk økonomi pt. Til sidst slutter vi af med en ganske kort og overordnet introduktion til økonomisk politik med særligt fokus på finanspolitik.

Faglige begreber
Maslows behovspyramide
Markedsmekanisme
Prisdannelse
Udbud
Overskudsudbud
Efterspørgsel
Ligevægtspris
Efterspørgselsdeterminanter
Fuldkommen konkurrence
Monopolistisk konkurrence
Oligopol
Monopol
Homogene varer
Differentierede varer
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
Afgift – hvordan påvirker det prisdannelsen
Det økonomiske kredsløb
BNP
BNI
Løbende priser
Faste priser
Realvækst
De økonomiske mål
Målkonflikter
Inflation
Deflation
Konjunktur
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Opgangskonjunktur
Nedgangskonjunktur
Økonomisk politik
Finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik

Materiale og omfang
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus; kapitel 8 (30 ns)
Henrik Kureer: ØKONOMINU. 3 UDGAVE, Systime; sider: 22-28, 34-59, 79-82, 274-279 (30 ns)

I alt: 80 ns

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:

Økonomi

markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt

Metode

Kvantitativ metode

statistiske mål, herunder lineær regression



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Arbejd Arbejd

Indhold:

Forløbet er et tværdiciplinært forløb hvor vi starter med at læse klassiske og nyere sociologier for at få svar på hvad arbejde er og hvordan arbejde har udviklet sig gennem tiden. Vi kigger også på ulighed på arbejdsmarkedet herunder ligestilling mellem kønnene. Dernæst kigger vi på hvordan arbejdsmarkedet i Danmark er organiseret. I forlængelse heraf undersøger vi de udfordringer den danske model står overfor. Vi undersøger arbejdsudbuddet og ser på hvordan EU og globaliseringen påvirker det danske arbejdsmarked.

Materiale:

Juul, Larsen, Kristensen (2020): Sociologibogen (ibog) Forlaget Columbus
2.2, 2.3, 2.4 (ca. 30 ns)

Henriksen, Per (2024): Arbejde og arbejdsmarked (ibog). Forlaget Columbus (

Introduktion, del 1, del 2 (2.1.1, 2.1.3, 2.1.5, 2.1.6, 2.2, 2.3) del 3 (3.1, 3,4), del 4 (4.1.1-4.1.3, 4.1.5, 4.2

Supplerende materiale:

(145 ns.)

Centrale teoretikere:

* Karl Marx
• Durkheim
• Weber
• Sennett
• Hochschild
• Rosa
* Bourdieu

Centrale begreber:

Hvad er den overordnede definition af arbejde?
Reproduktivt arbejde
Produktivt arbejde
The mental load
Hvad er forskellen på lønarbejderens og den selvstændiges arbejde?
Lønarbejderlivsformen
Karrierelivsformen  
Den selvstændige livsform
Hvad er hhv. horisontal og vertikal arbejdsdeling?
Marx: udbytning
Marx: merværdi
Marx: Stum tvang
Mekanisk solidaritet
Organisk solidaritet
Affortryllelse af livet
Rationalitetens jernbur
Klassetilhørsforhold
Social arv
Social mobilitet
Struktur – aktør
De tre arbejdsmarkedsmodeller
Den danske model
Flexicurity
Passiv vs. aktiv AMP
EU’s indre marked
Arbejdskraftens fri bevægelighed
Direktiver
Forordninger
Social dumping
Velfærdsturisme
Ravenstein migrationsteori
Bauman: Turis og vagabond
Marxistisk migrationsteori (struktur)
Netværksteori - kædemigration

Kernestof:

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Økonomi:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder
markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode:
• kvalitativ og kvantitativ metode samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser

• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og
diskutere problemstillinger og konkludere

• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende
viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne
beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Valg i USA

INDHOLD:

Forløbet er et tværdiciplinært forløb i politik og sociologi. I forlængelse af det amerikanske præsidentvalg 2024, spørger vi hvorfor valget faldt ud som det gjorde. Vi kommer omkring demokrati, politiske valg, medier, politisk meningsdannelse, partier og politik med særligt fokus på USA, polarisering og populisme, partiadfærd og vælgeradfærd.

CENTRALE BEGREBER
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Elitært demokrati
Pluralistisk demokrati
Hvilke udemokratiske forhold er der i USA?
Gerrymandering
USA’s valgsystem
USA’s partisystem
USA’s politiske system
Demokraternes mærkesager
Republikanernes mærkesager
Politisk polarisering
Positiv polarisering
Negativ polarisering
Negative partisanship
Negative campaigning
Tribalisme
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issue voters
Politisk skillelinje
Rational choice (Downs medianvælgerteori)
Michiganmodellen
Issue voting – nærhed – og retningsmodellen
Inglehardt og Norris: Økonomisk ulighed
Inglehardt og Norris: Kulturelt bagslag
Multieliteteorien
Elefantkurven
Komparativ metode
Populisme
Ticket splitting
Fastholdelseskommunikation
Erobringskommunikation


MATERIALE OG OMFANG

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe (2020): USA's udfordringer. 3. udg. Forlaget Columbus 56-62, 107-115, 119-129 (25 ns)

Fischer-Nielsen, Bent og Nielsen, Kenneth Thue: vælgeradfærd og statistisk 153-159 (7 ns)

(70 ns)

KERNESTOF

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabeligmetode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmark i en ny verdensorden

INDHOLD

I forlængelse af vores forløb om det amerikanske præsidentvalg kigger vi på USA's nye udenrigspolitiske linjer med særligt fokus på Danmarks mål og midler i udenrigspolitikken og hvordan Danmark skal forholde sig til Trumps ønske om at overtage Grønland.

CENTRALE BEGREBER

Realisme
Idealisme/liberalisme
Konstruktivisme
Republiknationalisme
Exeptionalisme
USA's udenrigspolitiske linjer
Defensiv og offensiv neorealisme  
Hegemonisk stabilitetsteori
Mål i udenrigspolitiken
Determinanter og kapabiliteter
Aktivisme og tilpasningspolitik
Småstaters muligheder
Dansk udenrigspolitik


MATERIALE OG OMFANG

Sørensen, Rasmussen og Rasmussen: IP&Ø side 70-79, 293-298
Nedergaard & Stubkjær: Kampen om Arktis. Kapitel 3: ”Teoretiske tolkninger af udviklingen i Arktis”

Glenstrup Jensby, Ellegaard Pedersen & Brøndum: POLITIKBOGEN, Columbus 179-186

https://www.dr.dk/drtv/se/trumps-indsaettelse_-trump-holder-tale-ved-indsaettelse_501551

https://pov.international/rusland-usa-og-kina-opruster-arktis/

https://www.sermitsiaq.ag/samfund/analytiker-venter-oget-amerikansk-tilstedevaerelse-i-gronland/449582

Film: Kampen om Grønland
Film: NYE VÅBEN I ARKTIS – Holder freden når isen forsvinder?

(50 ns)

KERNESTOF

International politik
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk politik

INDHOLD

CENTRALE BEGREBER

Demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Deliberativt demokrati
Repræsentativt demokrati
Indirekte demokrati
Direkte demokrati
Dahl’s 5 demokratikriterier
Herredømmefri samtale
Habermas tre kriterier for herredømmefri samtale
Politisk kommunikation (menings- og handlingshorisont)
Digitale bobler
ekkokamre
Fake news
Postfaktuelt samfund
Mediernes rolle i demokratiet
Medborger
Statsborger
Ytringsfrihed
Grundloven
Medborgerskabets rettigheder og pligter
Polarisering
Propaganda
Medialisering
Politisk dagsorden
Tilskuereffekt
Lemmingeeffekt
Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Ideologiske forgreninger (kommunisme, socialdemokratisme, neoliberalisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme, socialkonservatisme, neokonservatisme)
Partiadfærd (Molin, Down, Strøm)

MATERIALE OG OMFANG

Brøndum, Peter og Jensby, Jakob Glenstrup, Pedersen, Anders Ellegaard (2018): Politikbogen 1. udg. Forlaget Columbus 31-53, 58-71, 99-108, 187-191

Brøndum, Peter, Hansen, Thor Banke: Luk samfundet op. 4. udgave 160-165

(75 ns)

Dit demokrati: styreformer
https://www.youtube.com/watch?v=O8CfvHH7VOE&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B

Dit demokrati: Demokratiformer
https://www.youtube.com/watch?v=rPyNZolujvY&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B&index=2

DR dokumentarserie: Ti stille kvinde

Grundloven $77
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8/paragraf-77

DR Essensen: Koranafbrændinger

Artikel: Koranlov satte ild til debatten

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (2019): Omtanke online.
Side 32-35: "FANGET I EN BOBLE
- OM BOBLEDANNELSER PÅ SOCIALE MEDIER"
https://stopekstremisme.dk/filer/1040276-gymnasiale-udd-a.pdf

Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbningsdebat 2024
https://www.dansketaler.dk/tale/alex-vanopslaghs-tale-ved-folketingets-abningsdebat-2024

Mona Juuls tale ved Folketingets afslutningsdebat
https://www.dansketaler.dk/tale/mona-juuls-tale-ved-folketingets-afslutningsdebat

Pelle Dragsteds 1. maj-tale 2023
https://www.dansketaler.dk/tale/pelle-dragsteds-1-maj-tale

Johan Blem Larsen Morten Skærbæk: Socialdemokratiet i hårdt angreb på SF: Topmålet af uansvarlighed, Politiken, 13. maj 2024

Socialdemokratiet blev spurgt igen og igen: Hvorfor er det ikke længere uansvarligt at pille ved pensionsalderen?
https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-blev-spurgt-igen-og-igen-hvorfor-er-det-ikke-laengere-uansvarligt
KERNESTOF
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

FAGLIGE MÅL

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer