Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Heidi Helene Sandorff, Thomas Rovang Nielsen
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Danmark og havet
Titel 3 Demokratiets historie
Titel 4 Drømmen om USA
Titel 5 renæssance & opdagelser
Titel 6 Bagsiden af velfærdsstaten
Titel 7 Ideologiernes Kamp & Holocaust
Titel 8 Kina efter 1840
Titel 9 Vikingetiden
Titel 10 Danmark i verden + kronologiforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Vi starter historieundervisningen med et introforløb, hvor vi vil fokusere på, hvad historie er og kan, og hvordan vi skal arbejde med faget og diverse fagbegreber. Hensigten er at øge elevernes historiske bevidsthed og få alle med fra start. I den efterfølgende undervisning vil der blive refereret tilbage til begreberne i dette forløb.

Først ser vi på typer af historie i elevernes hverdag - hvor og hvordan bruges historie og hvor får de deres viden fra?
Herefter er der fokus på den lille og den store historie, hvor alle elever skal interviewe en bedsteforælder, en forælder og dem selv for at få tre generationers historiske prægninger og iagttagelser. Hvad har påvirket og påvirker stadig den verden, vi lever i?
Dernæst arbejder vi med historiens drivkræfter som en måde at se på historiske årsagsforklaringer. Eleverne skal tage udgangspunkt i diverse begivenheder og forsøge at bestemme en eller flere drivkræfter bag. Efterfølgende diskuterer vi om denne måde at klassificere historiske begivenheder er retvisende, og vi inddrager i denne forbindelse lidt om kaotisk historie / sommerfugleeffekten; kan begivenheder skyldes tilfældigheder? Som eksempler ser vi på EM '92 og Murens fald 1989.
Som sidste underpunkt dykker vi ned i historisk metode og arbejder med kildekritik, og ser på, hvordan vi kan og skal forholde os til de historiske kilder. Her er det funktionelle kildebegreb i fokus.
Forløbet afsluttes med en opsamlende kahoot, og derefter er der en kort intro til vikingetid, middelalder og renæssance. Disse perioder bliver i mere eller mindre udstrækning berørt i det efterfølgende forløb.

Materialer:
Fra fortid til historie s. 10-11, 23-25
Tekst om historiens drivkræfter
Kort tekst om kaotisk historie: I mangel på søm og sommerfugleeffekten)
Tekst om historisk metode
Kilde: Saxo: Gesta Danorum (fortalen fra Fokus 1)
Youtube-klip om den danske renæssance: https://www.youtube.com/watch?v=5Kt302A9jKQ  

Fagbegreber:
Populær- vs. faghistorie
Den lille og den store historie
Historiske drivkræfter
Årsagsforklaringer
Historisk metode
Kildekritik
Det funktionelle kildebegreb
Vikingetid, Middelalder, Renæssance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark og havet

Dette forløb er optakt til DHO, som har dansk slaveri i Dansk Vestindien som overordnet tema.
Forløbet er bygget op med havet som omdrejningspunkt, hvorfor vi først arbejder med vikingetid, middelalder, renæssance, og så fordyber vi os i den periode med fokus på slaveriet.

Eleverne skal først reflektere over og diskutere, hvad der kendetegner Danmark som en søfartsnation, og hvilken rolle havet har spillet for Danmark gennem tiden.
Derefter arbejder vi med vikingetiden i grove træk og havets rolle i denne periode. Der er fokus på skibe, togter og angrebet på Lindisfarne. Herunder ser vi også på brug og misbrug af vikingetiden efterfølgende, og eleverne skal også finde deres egne forskellige eksempler på, hvordan vikingerne er blevet fremstillet.

Under middelalderen vil der tages udgangspunkt i et læreroplæg om perioden med havet som fokus. Der tales om Margrethe I, sildemarkedet, Øresundstolden og den danske flådes tilblivelse.

Næste punkt er renæssancen med fokus på de store opdagelser, og vi starter med at se det ud fra et sydeuropæisk perspektiv og herefter det danske. Eleverne skal arbejde med gamle verdenskort som kilder og på den måde få et indtryk af europæernes verdenssyn og -opfattelse.
For at få et godt indblik i den danske vinkel skal eleverne høre podcasten Kongerækken, appendiks 7 om tropekolonierne, og denne viden skal kobles med det youtube-klip, som vi brugte i sidste forløb.
Dernæst læser vi om dansk slavehandel generelt, tropekolonierne og merkantilisme for at få en dybere forståelse og viden.
Eleverne skal også lave små filmklip om emnet i grupper, hvor de selv skal vælge en vinkel og vælge det stof ud, der er mest relevant. Det er selvfølgelig øvelse i forhold til den kommende DHO.
Under næste nedslag i undervisningen zoomer vi ind på Dansk Vestindien med en relativt lang lektie, der skal læses, og eleverne sal så udvælge tre vigtige pointer. De placeres i nye grupper, hvor de skal se på deres pointer til sammen og ud fra disse skrive en redegørelse om Dansk Vestindien. De er også blevet præsenteret for sætningskoblere og for hvordan man skaber sammenhæng i en tekst / redegørelse, og eleverne skal få disse sætningskoblere med i redegørelsen.
Derefter arbejder vi med behandlingen af de sorte slaver på øerne og deres levevilkår. Dette undersøger v ud fra skriftlige kilder fra perioden, hvor der er meget fokus på afsender, formål og tendens.

Vi dykker dernæst ned i, hvordan Danmark først afskaffede slavehandlen og senere hen selve slaveriet, hvor vi fokuserer på Peter von Scholten og han rolle i sammenhængen.
På trods af slaveriets afskaffelse ændrede man ikke lige straks opfattelsen af de sorte, og dette skal eleverne også have en forståelsefor. I denne sammenhæng arbejder vi med den hvides syn på den sorte ved at se på udstillingen i Tivoli i 1905, hvor bl.a. to sorte børn fra Dansk Vestindien blev udstillet i bur. Vi ser også dokumentaren Kald mig bare brun, afsnit 2 og diskuterer herefter, hvad fx racisme er.

Vi afslutter forløbet med at se på debatten om en mulig undskyldning til Dansk Vestindien; hvilke for- og modargumenter er der, hvilken betydning il det have for Dansk Vestindien og for Danmark? Vi skal både læse om emnet og se en dokumentar. Eleverne skal herefter komme med en begrundet diskussion og vurdering af emnet.
Som overordnet afslutning på forløbet ser vi filmen Viften, 2023

Forløbet afrundes med en generel opsamling på forløbet og med fokus på den kommende DHO, materialesøgning, forberedelse på skriveprocessen og det mundtlige forsvar af opgaven.

Materialer:
Det maritime Danmark, artikel af Henrik Harnow: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/theme/det-maritime-danmark/article
Danmark i verden af Lotte Schou m.fl. s. 21-26 om vikingerne
danmarkshistorien.dk om brug og misbrug af vikingetiden
Kildekritisk analysemodel
Læreroplæg om middelalderen og havets rolle i perioden, fokus på flåden
Overblik - verdenshistorie i korte træk kap. 7 s. 80-85 med fokus på europæerne i verden
Podcast: Kongerækken, appendiks 7: Tropekolonierne
Fra danmarkshistorien.dk: Den danske slavehandel ca. 1660-1848, danske tropekolonier ca. 1600-1917 og merkantilisme
Rostgaard, Marianne og Schou, Lotte: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010: Dansk Vestindien kap. 4
Historielab: Da Danmark var en slavenation s. 16-21
Bag den gule mur. Fortællinger fra Assistens kirkegård om Peter von Scholten (youtube-klip)
Materiale om informationssøgning, formalia m.m. i forbindelse med DHO
danmarkshistorien.dk Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2017
Dokumentar: Danmarks sorte samvittighed - undskyld eller...?, 2017 (fra cfu)

Kilder:
Angrebet på Lindisfarne
Kartografiopgave: Gamle verdenskort fra 1466, 1493 og 1529
Derfor skal de sorte være slaver, Richard Haagensen, 1758
Behandling fa slaverne på øen, brev af læge Paul Isert, 1783-1787
Forordning om negerhandlen, 1792
Oprøret på Skt. Croix 1848, uddrag af Frederik von Scholtens erindringer
Sorte børn i København, 1905
Kald mig bare brun, sæson 1 episode 2, drtv: https://www.dr.dk/drtv/se/kald-mig-bare-brun_197647
Film: Viften, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratiets historie

Vi srater med demokrateits historie, hvor vi der på demokratiets start i Athen. vi arbejder med de social grupper i Athen, træner opstilling af problemformuleringer og snakker om historiebevidsthed. Vi springer frem til starten på det moderne demokrati, og se på hvordan det startede under dden franske revolution., vi ser på Menneskerettighedserklæringen fra 1789, og laver en kort sammenligning med den danske enevælde. Vi snakker om Olympe de George, Holberg og Rousseau, og ders kvindesyn. Vi laver en remedieringsopgave, der skl få os til at tænke fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning om den franske revolution. Vi ser på hvordan Napoleon forandrede men også videreførte de demokratiske refomer.  Og vi ser på hvordan det danske demokrati blev indført, og hvem der blev inkluderet og hvordan de nye klaser kæmper for indflydelse. Vi slutter med en komparativ analyse af de tre nedslag i historien, og snakker kort om idealistisk og materialistisk historieopfattelse.

Demokratikanon 8-12, 23-25, 40-44
P Frederiksen. Vores  Verdenshistorie bind 1. s.23-49, minis kilde 4
P Frederiksen. Vores  Verdenshistorie bind 2 s.63-72, 93-107
Danmark i verden, Lotte Schou  120-121.142-145
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Drømmen om USA

I forløbet om USA, starter vi med uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen, vi ser på hvad det var nogle drømme indvandrerene havde og hvad de søgte i USA, vi arbejder med begrebet "the frontier" og ser på hvilke slags amerikansk identiet der blev skabt  ude mod vest. Vi ser på hvorfor amerikanerne opfatter deres samfund som noget særligt, og lidt om hvad det var for en indianerkultur de mødte, og de problemer det gav. Vi ser på udvandringen fra Danmark og push-pull.Vi arbejder med borgerkrigen og nord-syd problematikken, og ser på hvad det var for nogle argumenter abolitionisterne havde imod slaveriet og hvilke argumenter Sydstaterne havde for bevarelsen af slaveriet, herunder the Mudsil-teori. Vi fortsætter med Bogerrettighedsbevægelsen i 1950 og 1960´erne, og ser på hvordan den fik ændret forholdene for de sorte. Vi ser lidt på erindringshistorie, og på hvem der definere hvad der skal erindres og om der måske skal nye mindesmærker op. V arbejder med reedlining i Chicago. Vi slutter kort med the Great Socity i 1950 og velstandboomet og perspektivere kort til USA i dag, og spørger os selv, om USA fungerer som stat i dag.
Materiale:
Vores Verdenshistorie bind 2: s.231-252, , 260-268
Vores verdenshistorie bind 3: s. 176-201
KS-bogen: vivilrelgion i USA pdf: 224-249
Kortfilmen fra CFU the Devil
Musivideo: Abeshit.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 renæssance & opdagelser


I det her forløb arbejder vi med renæssancen & opdagelserne. Vi starter med den italienske renæssance, med fokus på Firenze og det nye menneske. Inden da, ser vi dog på forskellen til Middeladeresn menneskesyn, og ser på om renæssancen var et nybrud eller en fortsættelse af Middeladeren. vi arbejder med de nye kunsteriske gennembrud og ser på kunst fra Mcihelangelo og da Vinci, men tænker også over, hvorfra den nye rigdom og kunstinteresse kom fra, og arbejder herunder med Medicierne. Vi ser også den litterære kunst fra Dante, Petraca og Boccaccio, og og sammeligner renæssances menneskesyn med Middelalderesn og det postmoderne menneske. Vi arbejder også med det naturvidenskabelige gennembrud, og de to verdensbilleder, der udfordre hinanden.
Under opdagelseren arbejder vi med årsagerne og konsekvensererne til at europæerne drog ud, og ser på mødet med den indianderne og aztekerne og  om det var et kulturmøde eller kultursammemstød, og arbejder herunder med begrebet etnocentrisme. Vi slutter med en retssag hvor både Danmark og Spanien er under anklage, for at have overtrådt konventionen fra 1966 om økonomise, social og kulturelle rettigheder.

Materiale:
P- Fredeiksen Vores Verdenshistorie bind 1: s. 125,126, 214-233 ca. 23 ns
P- Fredeiksen Vores Verdenshistorie bind 2:  s.15-25,31,37-39,41-47
K. Beck Danielsen: Liver i renæssancen s.75-78,110-113, 145-148, 150-153 178-180,
6  sider: Om Dk tvangsforflytning af grøndlandske børn, af r. Augustesen
Digt ad A. Lynge
Fillm: dokument om aztekrene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Bagsiden af velfærdsstaten

Bagsiden af velfærdsdanmark

Vi arbejder med velfærdsstatens udvikling fra sidst i 1800-tallet, med  fokus på bagsiden af velfærdsstaten. Vi ser på henholdsvis på forsikrings- og det universelle skatteprincip, og skøns- og retsprincippet, og opdelingen i værdige og uværdige fattige, og det tab af civile og politiske rettigheder, det kunne have at modtage fattighjælp. Vi ser på Kanslergadeforliget, men også  på de tendenser der var i tiden til at tvangssterilisation og indgreb i de "moralsk åndssvage" rettigheder. Vi ser på udbygningen af velfærdsstaten i 1950´og 60´erne og (evt, på  problematikken omkring velfærd i Grønland og overførslen af grønlandske børn til Danmark; Vi arbejder til sidst med de udfordringer der er med velfærdsstaten og snakker om konkurrencestaten.

foreløbig
KS-bogen, Columbus 2. udg. s.152-167 16 ns
Om Kanslergadeforliget og socialreformen, fra danmarkshistorien.dk 4ns
Kilder:
Billeder fra de kellerskse anstalter s. 10-41,
artiklel: Jeg tror på konkurrencestaten. pol. 24.8.13
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmiere æesløshed 1908.
Kildenkritikkens 10-punkter,
Tvangssterilisationsloven fra 1934.
I alt 44 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ideologiernes Kamp & Holocaust

I dette forløb beskæftiger vi os særligt med Tyskland fra 1918-1945, hvor der er fokus på det politiske kaos efter 1. verdenskrig, Hitlers vej til magten, Holocaust og vi slutter af med at arbejde kort med andre folkedrab.

Vi starter med at se kort på forløbet af 1. verdenskrig - udbrud, alliancer, kendetegn og forløbet af krigen. Dernæst zoomer vi ind på Tysklands situation efter nederlaget og arbejder med den nye Weimarrepublik, Versaillestraktaten, det politiske kaos og hyperinfaltionen.
Derfra arbejder vi med Hitlers og NSDAP's vej frem mod magten. Hvordan vokser partiet for til sidst at ende på hele magten.
Der arbejdes med nazismen som ideologi og det nazistiske samfund og vigtige begreber under disse emner, som fx organismetanken, racehygiejne og det gode samfund.
Derfra arbejder vi med propaganda, de tiltagende jødeforfølgelser samt Holocaust, som vi går meget i dybden med via kilder. Herunder får eleverne udleveret et kildesæt, hvor de skal træne historisk metode, lave problemformuleringer samt besvarelse af disse ud fra kilder og øvrig viden - eksamenstræning.
Dernæst arbejder vi med tre teoretiske vinkler på, hvordan folkedrab kan forstås i en større kontekst og hvordan disse opstår.
Forløbet afsluttes med et projekt, hvor eleverne arbejder i gruppe med ansvar for øvrige folkedrab, der skal præsenteres for resten af klassen. Følgende folkedrab behandles her: Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Irak, Rwanda, under stalinismen. Eleverne skal selv finde materialer, viden og kilder primært fra hjemmesiden folkedrab.dk

Materialer:
- youtubevideo om 1. verdenskrig: https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew
- Peter Fredeiksen: Det 3. Rige, systime: kap. 2, 3, 4, 7, 9 og 13
- Dokumentarfilm: Hitlers vej til magten I og II - Føreren og Truslen
- Teori om fokkedrab fra www.folkedrab.dk: Harff, Stanton og Staub. Herunder også artiklen: Gerningsmænd - mennesker eller monstre?

Kilder:
- Hvorfor vi må underskrive fredtraktaten af Berthold von Deimling, 1919
- Der ewige Jude, propagandaplakat fra 1937
- Kontrakt om tavshedspligt
- Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Sonderkommando 4a
- Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka
- Selvfundne kilder til øvrige folkedrab fra folkedrab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina efter 1840

Kina fra 1840 og frem.
Forløb med udgangspunkt i et land uden for Europa og den vestlige verden.

Forløbet starter med en kort gennemgang af Kinas historie i grove træk frem til 1840. Forløbet vil koncentrere sig om perioden fra 1840-nutiden.

Derefter går vi i gang med at se på Kinas udvikling i 1800-tallet, de forskellige krisetider og kejserdynastiets fald. Vi vil se på forskellige begreber og kendetegn, der definerer den kinesiske kultur, identitet og tankegang.
Derefter arbejder vi med borgerkrigen, kommunismens fremmarch i Kina og Maos rolle.
Vi går i dybden med Maos Kina og hvordan han styrer landet. Centrale neddyk er bl.a. den lange march, kulturrevolutionen og rødgardisterne. Eleverne skal også lave et portræt af Mao og hans politik + en vurdering af konsekvenserne for Kina og befolkningen.
Sidst ser vi på Kinas styre i dag og Danmarks forhold til Kina.

Materialer:
- oplæg om Kinas tidlige historie af kollega Asger Wille
- uddrag af Otto Leholt: Kinas historie - kort fortalt
- Kina - fra Opiumskrige til kommunisme, kap. 8
- Peter frederiksen: Vores verdenshistorie, systime ibog, kap. 14 og 22
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, systime, om de store ideologier: liberalisme, konservatisme og kommunisme
- den store danske: totalitarisme

Kilder:
- Kilde 55 Det nye Kina
- Kilde 57 Rødgardist om kulturrevolutionen
- Kilde 74 Bokserprotokollen
- 3 ex på propagandaplakater
- ex på kinesiske kommunistiske monumenter
- Mao om bøndernes oprør
- Jan Larsen: Har Kinas pandadipomati lukket munden på Danmark? 4. april 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vikingetiden

Vi arbejder med vikingetiden og de generelle træk og kendetegn i perioden, og vi dykker særligt ned i overgangen til kristendommen og opfattelsen + brugen af vikingerne i eftertiden.
Forløbet er ikke det sværeste, men vi gør meget ud af historiebrug og erindringshistorie. Desuden skal der laves informationssøgning til den kommende SRP, som eleverne også er meget optaget af i denne tid. Derfor et nemmere fagligt forløb.

Vi arbejder med perioden generelt, skibsteknologi og vikingernes færden i Europa. Vi taler meget om periodisering og historisk tid samt om det kildemateriale, der er tilgængeligt fra perioden.
Til sidst arbejder vi meget med 1800-tallets og eftertidens brug og fremstilling af vikinger, også i forbindelse med det danske nazistparti DNSAP.
Eleverne skal finde egne eksempler på brugen af vikinger igennem de seneste 100 år.

Materialer:
Vikingetiden I og II (materialer fra meebook-forløb)
Historien om Danmark, dr-dokumentar
Vinkler på vikingetiden fra Nationalmuseet: s. 95-103, 108-111

Kilder:
Widukind og Adam af Bremen om kristendommen i Danmark
Eksempler på kristusfigurer gennem tiden
Klip fra filmen Den 13. kriger
Propagandaplakater fra DNSAP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i verden + kronologiforløbet

Det sidste reelle faglige forløb sætter fokus på Danmarks udenrigspolitiske rolle fra 1945 og frem. Der vil blive fokuseret på enkelte begivenheder og derefter vil vi analysere Danmarks generelle rolle i Europa og i verden.
Vi arbejder med oprettelsen af EF og NATO og Danmarks medlemskab i disse samt Danmarks rolle i den forbindelse.
Derefter ser vi på 11. september og konsekvenserne af terrorangrebet i form af krigene i Afghanistan og Irak, hvor vi arbejder indgående på forskellene i de to krige, og Danmarks aktivistiske rolle.
Næste nedslag er Muhammedkrisen og de umiddelbare reaktioner og konsekvenser for Danmark.
Sidste nedslag er Donald Trumps forhold og agiteren over for Danmark i forbindelse med hans interesse i Grønland.
Forløbet afrundes med en stillingtagen til Danmarks fremtidige udenrigspolitiske rolle samt de udfordringer, som EU og Danmark står over for.

Materialer:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, systime 3. udgave, s. 366-370, 375-376, 339-347, 349-351
Om Muhammedkrisen fra danmarkshistorien.dk

Kilder:
Muhammed-krisen: Anders Fogh Rasmussens interview til Al Arabiya 2006
Avisartikler om Donald Trump, Grønland og Danmark

Derefter starter vi på kronologiforløbet, hvor eleverne skal behandle et forløb hver i grupper. Der skal skrives en 'rapport' over forløbet og afholdes en fremlæggelse. Som en del af kronologiforløbet vil vi også afholde en prøveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer