Holdet 2022 SA/w - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Anders Kjældgaard
Hold	2022 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Medborgerskab og demokrati
Titel 2	Medier og politisk kommunikation
Titel 3	Politiske skillelinjer
Titel 4	Kriminalitet
Titel 5	Miniforløb om EU
Titel 6	Ulighed
Titel 7	Velfærdsstatens udfordringer
Titel 8	Økonomiske politikker
Titel 9	Europa-Parlamentsvalg 2024 (skriftlighed)
Titel 10	IP: Verden i opbrud
Titel 11	Køn og ligestilling
Titel 12	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Medborgerskab og demokrati Mål i læreplanen: Undervisningsforløbet et tematisk opbygget og bevæger sig dermed på tværs af bogens kapitler og fagets discipliner. Dog er undervisningsforløbets formål, at introducerer til politologi og politologiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt: - politiske ideologier - de danske politiske partier - politiske beslutningsprocesser - politiske deltagelsesmuligheder - rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Kort om didaktik: Didaktisk tager undervisningsforløbet udgangspunkt i elevernes intuitioner. Det samme spørgeskema udfyldes af eleven i første og sidste modul. Idéen er, at foretage en selvevaluering over, hvorvidt der er sket en både personlig og faglig udvikling i løbet af de 10 moduler forløbet strækker sig over. Spørgsmålene drejer sig bl.a. om demokrati, ideologi og medborgerskab. Selve forløbet vil tematisk begynde med en introduktion til demokrati og det danske politiske system, for derefter at bevæge sig over ideologier, danske politiske partier, politisk kommunikation og mediernes rolle i samfundet, for at slutte med politiske deltagelse og medborgerskab, der også samler op på demokratisk dannelse for ligesom at slutte cirklen. Primært kernestof: Politik - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Metode - kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål: Eleverne skal kunne: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Materialer: - Kapitel 5, 6 og 7 i Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021. Links til film fra Luksamfundetop.dk: Hvad kendetegner det danske demokrati? https://vimeo.com/588248722/5e83ef349a Partifilm: https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1 Debatfilmen: Tillid til politikere: https://vimeo.com/582936964/0e6d526779 Rettigheder og pligter: https://vimeo.com/588248804/ee44bd541e Hvad betyder med- og modborgerskab? https://vimeo.com/539601464 Aydin Soei om modborgerskab: https://vimeo.com/582936793/17d76037ef Demokrati og medborgerskab - på luksamfundetop.dk: https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1-1 Supplerende materialer og link: Freedom House. Hjemmeside. https://freedomhouse.org/countries/nations-transit/scores ”Klager afvist i Amager Fælled-sag - grønt lys til omstridt projekt, siger bygherre”. Artikel af Christian S. N. Therkildsen på TV2 Lorry 14. december 2021. https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/klager-afvist-i-amager-faelled-sag-groent-lys-til-omstridt-projekt-siger-bygherre DR’s hjemmeside. Meningsmåling: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Folketingets hjemmeside. Mandatfordelingen: https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen Regeringens hjemmeside: https://www.regeringen.dk ”Nu er historisk og omstridt lov vedtaget: Her er de vigtigste punkter”. Artikel af Rasmus Bragh Schulz fra Berlingske 23. februar 2021. https://www.berlingske.dk/politik/nu-er-historisk-og-omstridt-lov-vedtaget-her-er-de-vigtigste-punkter Altingets hjemmeside: https://www.altinget.dk/artikel/aeldre-og-sundhed-er-vaelgernes-vigtigste-emner-ved-kommunalvalget-se-hele-listen. Statsministeriet. Statsministerens nytårstale: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2022 Detektors hjemmeside: https://www.dr.dk/nyheder/detektor Danmarks Statistiks hjemmeside, Kriminalitet: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet
Indhold	Kernestof: Kære 1w,Jeg glæder mig til at se jer til undervisning fredag og ser frem til 3 gode år med samfundsfag med jer. Vi lægger ud med et politikforløb, hvor vi samler op på det netop overståede folketingsvalg.Til dette modul vil jeg bede jer læse artiklen Så er der bogstavleg. Her er de (u)mulige regeringer efter valget Husk at medbringe papirerne fra fredag. Vi arbejder videre med regeringsdannelsen. I skal ligeledes medbringe Luk Samfundet Op. Vi ses! God weekend! I modulet:1. Udfyld arket fra sidste gang med de forskellige partier.2. Dan en regering med/uden støttepartier.- flertallet skal kunne finde enighed om fordelings- og værdipolitik.3. Skriv et kort regeringsgrundlag for 'jeres' regering (5-10 linjer). Regeringsdannelse Flertalsbygger Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus; sider: 100-110, 121-137 Countries and Territories Forloeb_4_Medborgerskab_og_demokrati.pptx Klager afvist i Amager Fælled-sag - grønt lys til omstridt projekt, siger bygherre Plan for modulet: Tjekpålektien: Samfundsfag - Marie Berg Carlsen - Udled OPGAVE 1.docx image.png Øvelser til 1W SA FF1 Onsdag VG-beregneren version 13-1.xlsm Statistikbanken Afsnit Aftal inden modulet i gruppen, hvordan I vil gribe opgaven an. Sørg også lige for allesammen at kigge på opgaven inden. :-) Vi starter med en hurtig gennemgang af lektien. Herefter:1. Den nye regering- Hvorfor er Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gået sammen om at danne en ny regering?2. Hvordan ser den nye regerings politik ud?3. Julequiz: med præmie!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Medier og politisk kommunikation Formål: Eleverne skal kunne anvende viden om medier og politisk kommunikation til at undersøge partier og politikeres politiske kommunikation i et ændret medielandskab og diskutere betydningen for den demokratiske debat. Kernestof og vigtige begreber: Mediernes rolle i demokratiet, medialisering, kommunikationsmodeller, nyhedskriterier, kampen om den politiske dagsorden, den demokratiske dialog, politisk spin, politisk deltagelse på sociale medier, digitale bobler, ekkokamre, shitstorme og hadefulde ytringer, fake news. Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus; sider: 31-32, 152-164 Faglighed og tværfaglighed. Gyldendals studiebog s.54-56.pdf Allerup Petersen, Hassing & Henriksen: METODEBOGEN, Columbus; sider: 104-129 Supplerende stof: Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023 Hvem stemte på Moderaterne? Bliv klogere på Løkkes nye kernevælger Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv klogere på Danmarksdemokraternes vælgere Partiernes vælgerprofiler.pdf Interviewguide Det kvalitative interview Interview - forberedelse og gennemførelse
Indhold	Kernestof: Godt nytår til jer alle! Vi starter året med at arbejde med medier og politisk kommunikation. I får en ny i-bog i modulet, men til dette modul skal I læse siderne i Luk Samfundet Op og svare på nedenstående læsefokusspørgsmål. Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus; sider: 152-164 Intro + 7.1: Medierne - den fjerde statsmagt? MinKonto: Landing page Plan for modulet: Undersøg i grupper hvad der dominerer mediernes dagsordener på for eksempel DR, TV2 News, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, BT eller Ekstra Bladet. Udvælg et aktuelt emne (afskaffelse af helligdag), som I synes er meget i medierne i øjeblikket (brug figur 7.7 s.158 som inspiration) og lav nu en ny figur som viser, hvordan de forskellige aktører enten samarbejder eller modarbejder hinanden gennem image.jpeg 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? Politisk spin og politiske kampagner 7.5 I hvilket omfang har politisk kommunikation indflydelse på meningsdannelsen? Læs siderne i i-bogen linket ovenfor. I skal IKKE lave opgaverne til. Opsamling fra sidst:Hvem sætter dagsordenen?I dag:De politiske partiers kommunikation:Priming og framingIssue ownershipWedge issuesDiskurs Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? Læs vedhæftede link (minus opgaver) og besvar nedenstående tjekpålektienspørgsmål: Du kan godt \| Liberal Alliance Opgaven er, at der skal udarbejdes en lille politisk kampagne, som skaber synlighed om det politiske parti.Kampagnen skal dels trække på viden fra den permanente kampagne (se figur 7.11), dels trække på viden om priming og framing og gerne også viden Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden - Deadline på DR2 Se debatfilmen om faldende tillid til politikere og debatfilmen om unges lave valgdeltagelse. Diskuter med din makker sammenhængen mellem medialisering, danskernes tiltro til medierne, tillid til politikere og unges valgdeltagelse. Vi starter nyt forløb om skillelinjer i dansk politik. Til modulet skal I læse i i-bogen. De to første links om ideologier generelt skal alle læse. Se under hvert af de øvrige, hvem der skal læse hvad. Kapitel 2: Politiske ideologier 2.1 Hvad er en politisk ideologi? 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet Den økonomiske liberalisme og det frie marked 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? Socialismen - klassekamp og merværdi Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten Pararbejde om de klassiske ideologier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politiske skillelinjer Politisk polarisering Forløbet indledes med en repetition af ideologierne, hvorefter vi bevæger os over i arbejde med populisme, politiske skillelinjer og polarisering. Forløbet er centreret omkring USA og undersøger sociodemografiske faktorer i relation til den politiske polarisering. Vi ser ligeledes på demokratiopfattelser. Vi undersøger årsagerne til Stormen på Kongressen og arbejder herudfra med pligter og rettigheder i et demokratisk samfund. Vi arbejder med det politiske system i USA, vælgertyper og vælgeradfærd samt mediernes rolle i polariseringen. Vi ser på Fukuyamas bud på en vej ud af polariseringen.
Indhold	Kernestof: Læs afsnit 2.9 i Politikbogen. I timen: Populisme AK 1w.pptx Ny måling viser grøn skillelinje i dansk politik: ”Rigtig mange er ikke villige til at ofre natur for klimaets skyld” Kapitel 3: Politiske skillelinjer 3.2 Hvad er en politisk skillelinje? 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? Brøndum & Rasmussen: USA'S UDFORDRINGER. 3. UDGAVE, Columbus; sider: 50-52, 56-62, 91, 105-124 Tjek-på-lektien-spørgsmål Overordnede politiske mærkesager for Republikanerne Overordnede politiske mærkesager for Demokraterne Hvad er de overordnede politiske mærkesager for:- Demokrater?- Republikanere?Kom med bud på, hvor de politiske skillelinjer går i USA.Skriv dem op. Vi samler op i fællesskab kl. 13.20. Polarisering i amerikansk politik.pptx Undersøg politiske skillelinjer i USA.docx Grupper: Undervisningen i dag er virtuel, da jeg er hjemme med min ældste søn. I skal arbejde i jeres grupper ud fra nedenstående plan. Jeg er på Meet fra kl. 13.50 og kan hjælpe jer. Meet1. Åbn vedhæftede Word-dokument.2. Se evt. Hvad handler populisme om? s Minus tekstbokse og figurer. Hvad er en undersøg-opgave.docx Plan for modulet:1. Sæt jer i grupperne, som I skrev opgaven i.2. AK gennemgår i plenum:- Hvad er vigtigt?- Relevante nedslag- Gode råd- Brug af faglig viden3. Grupperne bruger ovenstående til at:- finde 3 gode elementer fra gruppens opgave- finde én Undersøg USA, vejledning.docx Demokrati 1w.pptx Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab 9.1 Hvad er demokrati? 9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati? 9.3 Hvad er det deliberative demokrati? Debat: Skolen skal ikke bare undervise i demokrati, den skal være et demokrati Vi skal arbejde videre med emnet fra sidst. Som lektie skal I læse vedhæftede artikel og skrive 3 pointer fra artiklen ind under Elevfeedback her på Lectio. God weekend! Demokrati i skolen.pptx 1w Capitol-angrebet indefra.docx Kære 1w,Change of plans: Som mange andre på lærerværelset har jeg været hårdt ramt af maveonde. Jeg troede, at jeg var frisk, men det er jeg ikke. Derfor flytter vi lidt rundt på aktiviteterne, og jeg flytter også jeres næste opgave, da det var menin Diskussion USA 1w.docx Vi går i gang med opgave i grupper. I må gerne lige have kigget vedhæftede fil igennem inden modulet.Medbring USA's udfordringer Plan:1. Kort opsamling på dokumentar fra torsdag2. Opgave:- I grupperne (nye): Lav en liste over alle de fagbegreber, som I anvendte i forrige opgave (10 min.)- Vi ser det korte filmklip- Lav en liste over, hvilke demokratibegreber der kan finde anve FrejaPhilipFridaVictoriaOskarIsabellaVitusJosephineNayaAxelEmilieIda MMKarlaIda ABNicklasSifSilleMagnusSofieSofieOliver GPVeronicaJankizChristineAnnaCecilieJonathanBenjaminMadsOliver B-O I får de første 25 minutter til at blive færdige med præsentationerne. 9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet? 9.5 Hvilke medborgerskabstyper eksisterer der, og hvilke idealer ligger bag disse? Den ansvarlige medborger Den demokratiske medborger Den værdiorienterede medborger Den økologiske medborger - en ny identitet? 9.6 Hvorfor et kritisk medborgerskabsperspektiv? image.png I får en halv time til sidst til at arbejde med diskussionsopgaven i grupperne. USA’s demokrati er i alvorlig fare. Og nu er selv demokraterne begyndt at hælde penge i dem, der vil undergrave det næste præsidentvalg 100713.jpg Politisk klima i USA 1w.pptx Tjek på lektien: Plan for timen: Genstart \| USA mod undergangen \| DR LYD En del af lektien har vi læst tidligere i forløbet, men I bedes læse det igen. The polarization in today’s Congress has roots that go back decades 1. Opsamling på podcast i grupperne fra sidst: Vejledning, diskussion USA 1w.docx AFLEVERING "RETNINGSLINJER FOR STUDIETURE 2023" til Anders 1. Medier og politik i USA- Nøglebegreber fra kapitel 2.6.32. Negative voting og negative partisanship3. DRTV - Horisont: Midtvejsvalg4. Hvilke problemstillinger rejser udsendelsen? (i grupper)5. I grupper: videre arbejde med spørgsmålene Her er vejen ud af USA's polarisering - Mediearkiv - Infomedia.pdf Fukuyama nævner 3 forskellige veje, der kan bidrage til en depolariseringsproces. Forklar, hvad de 3 forskellige veje handler om.Hvorfor mener Fukuyama, at det er så afgørende, at et af de to store politiske partier skal vinde den politiske magt i læ Ovenstående spørgsmål besvares i grupperne (indsat herunder). I grupperne: Del jeres powerpoint med mig på Google Drev på kgak@koegegym.org
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kriminalitet Forløbet omhandler kriminalitet og straf med det overordnede spørgsmål: Hvorfor straffer vi kriminalitet og virker straf? Vi skal definere, hvad der er kriminelt, og undersøge udviklingen i kriminalitet. Herefter introduceres forskellige sociologiske forklaringer på kriminalitet fra risikofaktorer over strukturelle forklaringer, kulturelle forklaringer og individuelle forklaringer. Vi skal have et overblik over retssystemet i Danmark og forskellige årsager til at straffe kriminelle handlinger. I skal selv reflektere over strafudmålingen i en række cases og efterfølgende undersøge retspolitik som politisk skillelinje i dansk politik. Faglige mål: • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • demonstrere viden om fagets identitet og metoder • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof • socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre (kriminalitetsteori) • samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur (kriminalitetsteori) • politiske ideologier, skillelinjer (retspolitik) • rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (retsvæsnet og grundloven) • kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold	Kernestof: Læs teksten i kapitel 2 på Meebook: Hvad er kriminalitet? VG-beregneren version 13-1.xlsm Læs teksten i kapitel 3 på Meebook.Husk ligeledes, at I skal lave punkt 4 i opgaven i kapitel 2 inden modulet. Kapitel 3 på Meebook, dvs. læs de to pdf'er. Besvar samtidig læsefokusspørgsmål.I får halvt modul til opgaveskrivning. I bliver færdige med jeres opgaver og afleverer i modulet.Når I bliver færdige, læser I kapitel 4 i Meebook: Hvem er de kriminelle?Inkl. hurtigskrivning og lektiespørgsmål. Kapitel 4 på Meebook. Lav opgaven 'Portræt af en kriminel' færdig i kapitel 4 på Meebook. Aflever på Elevfeedback på Lectio INDEN modulet.Læs derudover de to tekster i kapitel 5 inden modulet: 'Retssystemet i Danmark' og 'De forskellige typer af straf'. Sæt svarene ind på opgaven fra sidst 'Forskellige typer af straf'. Læg dem i Elevfeedback.Herefter arbejde med kapitel 6 (ingen lektie her 😃) Sørg for at have afleveret 'Årsager til straf', som vi startede på sidste gang, på Elevfeedback. Hej alle,Tak for en dejlig studietur. I var en fornøjelse at rejse med. I dette modul starter vi med at samle op på sagerne fra de seneste moduler. Herefter arbejder vi med retspolitik. I skal derfor læse de 2 tekster i kapitel 8 inden modulet.Anders Kære alle,Jeg er blevet syg og har formentlig spist noget forkert. I skal derfor arbejde selv i modulet. I finder opgaven nederst i kapitel 8 på Meebook. Opgaven i modulet er at aflevere 'Stilladseringen' (der er allernederst) ved slutningen af modul Vi går videre med opgaven, som I startede på i går. Ingen læselektie.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Miniforløb om EU

Formål:
Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse for beslutningsprocesser i EU og kunne anvende viden om EU til at undersøge muligheder og begrænsninger i forhold til at gennemføre politiske beslutninger med virkning i EU's medlemsstater.
Fokus er på reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, hvor eleverne skal opnå forståelse for de interesser og syn på den fri bevægelighed, der er på spil hos forskellige aktører (lande, interesseorganisationer mm.) og kunne anvende denne viden til at undersøge forhandlinger om politiske beslutninger på dette område i EU.
Eleverne har først sat sig ind i hovedtræk i EU's historie, EU's forskellige institutioner og deres rolle beslutningsprocesserne, hvorefter eleverne har medvirket i et rollespil på tværs af alle samfundsfag A-hold på 2.g årgangen (Europe at Work).

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Aflever sammenligning	26-10-2023
Udled	07-05-2024
Hypoteser EU	14-05-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Ulighed Ulighed Forløbet centrerer sig om temaerne ulighed og social ulighed. Vi arbejder i løbet af forløbet med: - ulighed - social ulighed - chance- og resultatlighed - gini-koefficient og forskellige ulighedsmål - forklaringer på ulighed - uddannelsessystemets betydning for uligheden - livsvilkår og forskelle i levekår og livsvilkår for grupper i Danmark - absolut og relativ fattigdom - det danske skatte- og afgiftssystem og forskelle i indkomst og formuer - Bourdieu og kapitalformerne - forskellige stratifikationsprincipper, herunder SFI samt klassesamfund.dk -
Indhold	Kernestof: I får ny bog, så der er derfor ingen læselektie.MEN I bedes skrive under Elevfeedback, hvad I forstår ved begrebet ulighed. Altså jeres egen definition af, hvad ulighed betyder. Den usynlige tråd Læseguide til Ulighedens mange ansigter s. 13-17 Glenstrup Jensby & Brøndum: ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER. 2. UDG., Columbus; sider: 17-26, 54-57, 84-90, 105-112, 126-134 I dag afholder vi karaktersamtaler. Imens laver I i grupper nedenstående opgaver om dagens lektier. Opgaver: Grupper: Vi færdiggør karaktersamtalerne. Imens arbejder I videre i gruppen med opgave om en dokumentar, som I ser i modulet. De grupper, som ikke har delt Google Docs-linket med mig, skal lige huske at gøre det. Husk OGSÅ at besvare evalueringen. DRTV - En syg forskel Efter dokumentaren skal I arbejde med følgende:- Genfortæl, hvad vi ser i dokumentaren.- Hvad kan vi kalde den form for ulighed, som vi ser i dokumentaren?- Hvilke forskelle er der på de livsvilkår, som personerne i dokumentaren har?- Er livsvilkåren Læs i bogen 30-37 + Imens I læser: Øvelsesopgave 1: Undersøg med udgangspunkt i tabel 3.1 udviklingen i gini-koefficienten i Danmark fra 1987 til 2017Opstil et diagram, som viser den økonomiske uligheds udvikling i Danmark fra 1987 til 2017. Sæt aksetitler og overskrift på, Find heref Lektie I timen: I par først: Medbring Ulighedens mange ansigter. Der er ingen læselektie, men I bedes orientere jer i siderne 114-122, så I har et overblik over overskrifterne. Opgave 1.1: Hvad karakteriserer de forskellige klasser? (grupper) stx232-SAM-A_23082023_del2_19069_PRINT-13605 - Den næste generation.pdf Samfundsfag - Marie Berg Carlsen - Udled VG-beregneren version 13-1.xlsm Opskrift Uafhængige og afhængige variable SRO opgaveformuleringer (vælg én) 13.45-14.00: Klynge 1: Ida Moes, Jankiz, Mads, Josephine, Oliver Brink, Sille I får et halvt modul til at blive færdig med jeres opgave, og alle afleverer i modulet. Herefter arbejde med kapitel 6.4 i Ulighedens mange ansigter - så husk bogen! Plan: PP konsekvenser sammenhængskraft.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Velfærdsstatens udfordringer Eleverne skal kende til grundlæggende træk ved den danske velfærdsstat og hvordan den adskiller sig fra andre velfærdsmodeller. På baggrund af viden om den danske velfærdsstats udfordringer skal eleverne kunne diskutere mulige tiltag og løsninger på disse udfordringer. Eleverne skal kunne anvende grundlæggende økonomiske begreber og mekanismer til at vurdere den aktuelle økonomiske situation på baggrund af økonomiske nøgletal. Ud fra viden om forskellige former for økonomisk politik skal eleverne ved hjælp af det økonomiske kredsløb kunne forklare effekten af økonomisk politiske tiltag og reformer. Faglige mål: ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Kernestof: ̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Begreber, teorier og modeller: Maslows behovspyramide, velfærdstrekanten med stat, marked og civilsamfund, markedsøkonomi/planøkonomi/blandingsøkonomi, udbud/efterspørgsel. Økonomiske mål med vægt på økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabil lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet (den offentlige saldo). Det økonomiske kredsløb, konjunkturer og økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik) og økonomiske reformer. Velfærdsstatens udvikling, velfærdsmodeller og velfærdsstatens udfordringer.
Indhold	Kernestof: I skal medbringe 'Ulighedens mange ansigter' OG 'USA's udfordringer', som vi brugte sidste år.Vi gennemgår opgaverne fra onsdag. Herefter introducerer jeg projekt, som I skal arbejde med den kommende tid. Projekt ulighed.docx Grupper: Indsæt jeres godt figurer, tabeller, links osv. herunder, så I kan hjælpe de andre grupper i arbejdsprocessen. 🤩 Hvad er velfærd? Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsstatens udfordringer - hvad er en vælfærdsstat (uddrag)-2.pdf Nibuhr Andersen & Sinding Skött: ØKONOMIBOGEN. 2 UDGAVE, Columbus; sider: 181-207 I bedes læse siderne i Økonomibogen (I skal ikke lave opgaverne undervejs). Beregning af indkomstskat Slides til velfærdsstaten I bedes læse siderne. Noter undervejs, hvad udfordringerne grundlæggende går ud på. Spring opgaver over. Velfærdsstaten slides Slides, velfærdsstaten (fra slide 27) Velfærdsstaten under pres s. 73-89 Slides (fra slide 36) Læs s. 6-20 i dokumentet her. Sidste modul her på skolen til projekt. Vi starter lige med at samle op på inflationen fra tirsdag. Glenstrup Jensby & Brøndum: ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER. 2. UDG., Columbus; sider: 174-183 Jeg ved, at lektien er lagt ind lidt sent, så vi starter lige med 20 min. læsepause, så I alle har mulighed for at nå at læse det hele. 🇺🇦 Fra slide 52 Ingen ny læselektie. Vi laver øvelsen slide 61. 🇺🇦🤟🏿 Vi kigger på tabellerne fra sidst og på, hvad der kan gøres politisk for at modvirke konsekvenserne af den demografiske udvikling. Ingen læselektie. Medbring Økonomibogen og Ulighedens mange ansigter.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Økonomiske politikker Økonomiske politikker Forløbet er centreret om følgende kernestofpunkter: - Grundlæggende indføring i udbud, efterspørgsel og behov - Ressourcer - Grundlæggende behov - Produktion - Markeds- plan- og blandingsøkonomi - Økonomiske modeller på mikro- og makroniveau - Finans-, penge-, indkomst, struktur-, valutapolitik - Økonomiske modeller - Keynes - Det økonomiske kredsløb
Indhold	Kernestof: Nibuhr Andersen & Sinding Skött: ØKONOMIBOGEN. 2 UDGAVE, Columbus; sider: 12-25, 134-150, 155-162 Når I har læst, skal I lave øvelsesopgaven s. 13-14 samt s. 17. Dernæst skal I med jeres egne ord forklare, hvad de tre forståelser af økonomi går ud på (s. 18 og frem). Den halvdel, som ikke fremlagde tirsdag, skal fremlægge torsdag. Dvs. at ovenstående lektie skal være forberedt inden. De, der fremlagde tirsdag, har ovenstående lektie også. Slides til økonomi Fokus på keynesianismen. Gruppe 1 Modulet slutter kl. 14.50.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Europa-Parlamentsvalg 2024 (skriftlighed) Skriftlighedsforløb med udgangspunkt i forløbet om EU.
Indhold	Kernestof: Vi går videre med et brush-up på EU op til Europa-parlamentsvalget i juni. Ingen læselektie, men I må gerne orientere jer i siderne 40, 47-59 og 90-93 i vedlagte link. Det meste er relativt kendt fra senest vi talte EU. EU på kryds og tværs EU-forløb slides EU paa kryds og tvaers.pdf Crises have split European voters into five ‘tribes’, survey suggests Medbring 'Sådan skriver du i samfundsfag'. I skriver opgaven i timen og afleverer i slutningen af modulet. Berg Carlsen: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, Columbus; sider: 12-17 Genreguide: Udled af tabel i skr. samfundsfag P1 Debat \| Splittelse i EU? \| DR LYD Arbejdsspørgsmål til podcasten Vi skriver i modulet. (slide 18) Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét I modulet skal I give hinanden feedback på hypoteser. Herefter arbejder vi med artiklen ovenfor, som skal læses hjemme. Grupper Året, der gik. Hjælp til årsprøven: Fra slide 26
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	IP: Verden i opbrud Eleverne skal opnå viden om begreber, teorier og modeller omkring international politik og kunne anvende disse til at undersøge og diskutere aktuelle problemstillinger i en verden i forandring. Teoretisk har hovedvægten været lagt på realismens og liberalismens syn på international politik, mens konstruktivismen har været behandlet kort som en tredje teori. Eleverne skal have en forståelse af, at verden og international politik er i forandring efter en længere periode præget af 'den amerikanske verdensorden'. Eleverne skal opnå viden om mål og muligheder i staters udenrigs- og sikkerhedspolitik, og kunne anvende denne viden til at undersøge og diskutere handlemulighederne for en småstat som Danmark. Den aktuelle udvikling med udmeldingerne om amerikansk interesse i Grønland har været inddraget.
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage fra ferie! Jeg håber, at I er klar til 3g, og jeg glæder mig til at se jer! Årsprøve samfundsfag 2024 del 1.pdf Årsprøve samfundsfag 2024 del 2.pdf I får årsprøverne retur og genafleverer en del af opgaven (i modulet). Til modulet bedes I læse afsnit 1.1, 1.2 samt 1.3 i IP-bogen. Jeg har corona, og derfor skal I arbejde selv i modulet. I skal lave følgende og aflevere på Lectio (elevfeedback) ved modulets afslutning:Opgaverne i slide 2, 3 og 6 i Slides om IP Jeg forventer at være rask, så vi samler op på forrige modul. Ingen ny læselektie. Hjarsbæk Rasmussen & Skött: IP-BOGEN. 2 UDGAVE, Columbus; sider: 32-47, 51-58, 71-79, 84-89, 91-99, 180-201, 223-235 Tjek på lektien: Ingen ny lektie. Kasper Støvring: Ukrainekrigen er endnu et bevis på, at Fukuyama tog fejl Lektiespørgsmål til teksten (afleveres på Elevfeedback): I bedes læse siderne i bogen samt besvare følgende spørgsmål, som skal afleveres på Elevfeedback. Teksten omhandler liberalisme i IP, dvs. det er ikke heeeeeeeeelt det samme som liberalisme i 'almindelig' politik. Berg Carlsen: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, Columbus; sider: 83-86, 120-128 I bedes læse siderne i 'Sådan skriver du...' I må gerne læse 87-94 også, men det er ikke et krav.Derudover bedes I læse bilagene i opgavenHusk at medbringe IP-bogen. I skal i dette modul arbejde med, hvordan stater kan føre udenrigspolitik og hvilke redskaber de kan tage i anvendelse.Fokuspunkterne i modulet er:- Hvad er udenrigspolitik?- Hvad er de udenrigspolitiske mål?- Hvilke udenrigspolitiske midler kan stat I skal skimmelæse teksten, dvs. jeg gennemgår det meste på klassen. Jeg når ikke at få læst jeres seneste opgave inden ferien, men I får den umiddelbart efter.Til gengæld går vi i dette modul i gang med den næste, som er et notat, hvilket I ikke har prøvet før. I bedes derfor læse siderne i 'Sådan skriver du i samfun Notat Ingen læselektie til modulet. 🤟🏿 Det er vigtigt, at I er der til tiden. /AK DRTV - A Storm Foretold - det amerikanske oprør Opgaver til arbejdselvmodul i dag nedenfor: Grupper: Valgresultat USA - Se resultatet for præsidentvalget 2024 \| DR USA valg og vælgeradfærd.pptx Opgave vælgeradfærd.docx Lille gruppeopgave om valget - opsamling i slutningen af modulet Vi arbejder med opgaven i timen. I skriver jeres udled og hypo-opgaver færdigt, mens jeg afholder karaktersamtaler. Vi skal videre med international politik. I modulet i dag skal vi arbejde med 'den nye verdensorden', som den former sig i disse år, selvfølgelig med særligt fokus på krigen i Ukraine. I skal læse afsnit 8, 8.1 samt 8.2 i IP-bogen. Lektiespørgsmål: I bedes læse siderne minus tekstbokse.Læsespørgsmål:- De tre liberalistiske veje til samarbejde og fred er alle kommet under pres de senere år. Hvordan det? Hver gruppe skal fokusere på et af disse emner: I bedes læse siderne i de to bøger som forberedelse til notatopgave. Skriv et notat - Forlaget Columbus - her er blandt andet video Indledning til notatet herunder: I modulet er vi arbejde med Arktis, Ukraine og Syrien, som står på de næste sider i bogen (ikke lektie) Læsespørgsmål: Gruppe 1 Videre arbejde i grupperne. Grupperne kommer ind til mig på skift. Den øvrige tid bruger I på notatopgaven. Vi prøver at binde det hele sammen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Køn og ligestilling Køn og ligestilling Vi arbejde med kønssocialisering samt køn og arbejdsdeling. Derudover arbejder vi med ligestilling ud fra et magtperspektiv, hvor vi går i dybden med magtformerne og hvilke magtressourcer der gør sig gældende relateret til køn og ligestilling. Som en del af forløbet har vi arbejdet med Grundloven og grundlæggende pligter og rettigheder i et demokratisk samfund. Vi har abejder skriftligt med mænds og kvinders indkomst, uddannelse og jobvalg. Vi arbejdet med statistikker til belysning af forskellene i køn, og eleverne har ud fra dette udarbejdet egne spørgeskemaer om ligestilling, som de har gennemført, analyseret og fremlagt.
Indhold	Kernestof: DRTV - Statsministerens nytårstale 2025 (video) Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1.1.2025.docx Cordsen: Fem ting du skal holde øje med i 2025, dr.dk, 1.1.2025 SRP: Første vejledningsark afleveres mandag eftermiddag 1. SRP-vejledning afleveringsark.docx Jeg er sløj og kører hjem inden 3. modul. I skal derfor arbejde selv med nedenstående, som vi ikke nåede i går. I må arbejde i par eller grupper og skal aflevere på Elevfeedback ved modulets afslutning. Kønssocialisering.pdf Arbejd selv: I skal lave den vedhæftede opgave og aflevere på Elevfeedback ved modulets afslutning. God weekend! Anders Undersøg køn og arbejdsdeling.docx Ligestillling.pdf Fokusspørgsmål til teksten om ligestilling: Begrebsspillet Skema_til_magtressourcer_B18.docx Ingen lektie til modulet i dag. Opgave 1: Kend din grundlov! Nu skal du dykke lidt ned i den danske Grundlov. Du skal gå ind på grundloven.dk og besvare følgende spørgsmål? Medbring 'Sådan skriver du i samfundsfag'. Opstil tre hypoteser, som kan forklare de forskelle mellem kvinder og mænd, hvad angår deres indkomst, uddannelse og ansættelse, der kommer til udtryk i tabel 2. stx232-SAM-A_23082023_del2_19069_PRINT-13605 - Den næste generation (1).pdf Find en aktuel nyhedsartikel omhandlende køn og/eller ligestilling. Læg linket ind på Elevfeedback. Skriv ligeledes:Hvorfor er artiklen interessant/relevant? Hvordan kan artiklens problemstilling relateres til de begreber, vi har talt om hidtil? Vi arbejder med de artikler, som I fandt sidste gang og leder efter statistik, der kan belyse problematikker inden for ligestillingsområdet. I timen: Også i timen: Opgave: Arbejde med spørgeskemaer. Fra Metodebogen Kvalitativ undersøgelse.docx I skal læse de første 4 sider i vedlagte dokument inden modulet. Arbejd selv: I skal gå videre med opgaven fra torsdag om jeres spørgeskema. I har alle indsamlet data og er nu klar til at bearbejde det. Følg instruktionerne på torsdagsmodulet. Kh AK Grupperne præsenterer arbejdet for klassen. Politikbogen Polity politics og policy s. 23-24.pdf Forsvarets kampkraft skal accelereres med yderligere 120 mia. kr. -aftale-om-styrkelse-af-forsvarets-kampkraft-.pdf Inden modulet bedes I have læst de vedhæftede tekster her. Forsvarsforlig 3w Hvilke politiske enigheder og uenigheder kommer til udtryk i forsvarsforliget? Molins model Tider:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Repetition
Indhold	Kernestof: Hej venner,Jeg håber, at I er kommet godt igennem srp-perioden. Jeg er blevet syg, så I skal arbejde selv i dag. Vi har jo et modul i morgen, hvor der er pædagogisk dag, så der skal I desværre også arbejde selv, så det er lidt uheldigt, at det lige f 5 - Køn og Ligestilling.docx I dag skal I arbejde med synopsis, som er en del af den mundtlige eksamen i samfundsfag.I går læste I bilagssættet, og i dag skal I i gang med synopsisskrivningen. Læs vedhæftede guide og gå i gang. I første omgang skal I fokusere på problemformuleri Synopsis samf A.docx Jeg har tre syge børn herhjemme, så I skal arbejde selv i dette modul - det beklager jeg virkelig. I skal arbejde videre med synopsen fra sidste gang og aflevere det, I har, ved modulets afslutning. Kh Anders I dag skal I blive færdige med synopsis. På baggrund af synopsis skal I lave det mundtlige oplæg, som er på baggrund af synopsen. Det skal I lave i morgen.Dvs.: I dag skal I aflevere jeres færdige synopsis ved modulets afslutning. I optager jeres fremlæggelse og afleverer til mig. Vi ser et eksempel på en mundtlig eksamen, og I skal være med til at afklare karakteren, som eleven bør have. Kapitel_8 Økonomi.pptx Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus; sider: 179-186, 189-195 Økonomiske mål skema.docx I bedes medbringe Luk Samfundet Op, som vi brugte i 1g. De økonomiske mål.docx Økonomisk politik overblik.docx Interview med nationaløkonom Frank Hvid om den økonomiske situation i Danmark 2025, 1.4.2025 Økonomisk politik.docx Vismandsspillet Vismandsspillet opgaver.docx Skema opgave 1.docx Grupper: Morgenpost fra USA: Donald Trump vil gerne fyre Jerome Powell. Rigtigt gerne Klassiske økonomer og Keynesianisme fra samfundsfag.dk.docx Samfundsfag.dk Deadline: Trumps økonomiske slingrekurs Giddens Bourdieu LSO.docx Beregninger 3w SA maj 2025.docx Beregningsopgaver Sorø 2024 solutions (1).docx Dansk politik foråret 2025.docx Vi repeterer politik. Ingen læselektie. Opgave. Partiadfærd.docx Partiadfærd og vælgeradfærd.docx Vi taler eksamen og siger farvel og på gensyn. 🥲 Skriftlig eksamen samf.docx Hjælpedokument til gruppeforberedelse til skriftlig eksamen i samfundsfag.docx Eksempel på opgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb