Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Miriam Kruse
|
Hold
|
2023 DA/p (1p DA, 2p DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Begreb om dansk: I gang med tekster
Forløbet er 1. del af et introduktionsforløb til danskfaget på hf med fokus på: Hvad menes der egentlig med en tekst, og hvordan omgås vi tekster i danskfaget?
Med udgangspunkt i elevernes egne yndlingstekster (konkrete eksempler) introduceres til følgende vigtige elementer i at "gå til en tekst" i dansk:
- tekst og formål
- fortolkning
- analyse og udvælgelse
- analytiske begreber og fortolkningshypotese
- metodetrekanten
- de tre perspektiver i dansk: litteratur, sprog og medier
Tekst:
- Claus Nivaa: "Ode til højre back" (digt, 2021)
Baggrundstekst:
- Birgitte Darger & Kasper Leutzik Hansen: "Begreb om dansk", Dansklærerforeningen 2020 (s. 9-17)
Omfang (ca.): 8 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Begreb om dansk: Et spørgsmål om genre
Forløbet er 2. del af et introduktionsforløb til danskfaget på hf med fokus på genre. Som læser har man altid forventninger til den tekst, man møder - og det skyldes vores bevidsthed om genre. Det gælder læseren af H.C. Andersens eventyr midt i 1800-tallet, og det gælder læserne i 2020'erne. Forventningerne stammer fra den kultur, som omgiver os. Når forfatterne vælger, hvordan de vil forme deres tekst. så vil de overveje modtagernes forventninger og bryde med dem eller følge dem. Hver genre (gyserfilm, roman, nyhedsartikel, digt, reality-tv...) skaber med deres genrekoder en forventningshorisont, som både afsender og modtager forholder sig til. Man kan sige, at forfatteren med sit genrevalg laver en slags kontrakt med sin læser. Vi forventer noget forskelligt af et afsnit af "Friends" og en nyhed, der dukker op på en hjemmeside.
Det er disse genrekoder og læserforventninger (og måske særligt, hvad der sker, når disse brydes/leges med? ;-)), som vi undersøger nærmere i denne del af introduktionsforløbet, bl.a. i forhold til fakta/fiktion, paratekst, informerende/overtalende genrer, epik/lyrik/drama og kontekst.
Tekster:
- H.C. Andersen: "Prinsessen paa Ærten", 1835 (eventyr)
- Social- og Ligestillingsministeriet: "SEXGLAD LUKSUSVENINDE" (kampagne)
- Mathieu Ratthe: "Lovefield", 2008 (kortfilm)
- TV2 Østjylland: "Miniputterne", 2020 (tv-udsendelse/mockumentary)
- Adam Oehlenschläger: (af) "Simon Peder", 1805 (digt)
- Henrik Pontoppidan: (af) "Under Aaget", 1885 (novelle)
- Herman Bang: (af) "Den sidste balkjole", 1887 (novelle)
- Third Ear: (af) "Kvinden med den tunge kuffert", 2016 (podcast)
Baggrundstekst:
- Birgitte Darger & Kasper Leutzik Hansen: "Begreb om dansk", Dansklærerforeningen 2020 (s. 19-43)
Omfang (ca.): 65 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år, b) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan [...], c) litteraturanalyse og -fortolkning, d) anvendelse af relevante litterære metoder, e) [d]er undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder [...]
dokumentartekster [...]
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvtillid
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Begreb om dansk: Mest fiktion
Forløbet er 3. del af et introduktionsforløb til danskfaget på hf med fokus på analyse og fortolkning af fiktion. Eleverne introduceres til begreber fra tekstanalysen, særligt ift. at undersøge tekstens struktur og plotting, fortællerinstans og synsvinkel, dvs. vigtige elementer i tekstens "hvordan?".
I forløbet indgår også en lille ekskursion til Køge Bibiliotek, hvor eleverne opretter sig som lånere (hvis de ikke er det i forvejen) og låner en selvvalgt roman (VÆRK), som de læser i forløbet. Som optakt til valget af roman interviewer eleverne deres venner, familie og lærere i andre fag om deres yndlingsroman, ligesom vi finder inspiration på TikTok og Instagram. Disse ting samt elevernes egne anbefalinger bliver til et fælles inspirationskatalog - mål: den gode læseoplevelse!
Tekster:
- Naja Marie Aidt: (af) "Bulbjerg", 2006 (novelle)
- N.F.S. Grundtvig: (af) "Dejlig er den himmel blå", 1853 (salme)
- Peter Faber: (af) "Juletræet med sin pynt", 1848 (julesang)
- Martin Andersen Nexø: (af) "Pelle Erobreren", 1906 (roman)
- Peter Frederik Jensen: (af) "En forestilling om et enklere liv med høns", 2014 (novelle)
- Peter Seeberg: (af) "Forside", 1997 (novelle)
- Klaus Rifbjerg: "Et kys", 1964 (novelle)
- Helle Helle: "Afløb", 2000 (novelle)
Baggrundstekst:
- Birgitte Darger & Kasper Leutzik Hansen: "Begreb om dansk", Dansklærerforeningen 2020 (s. 45-61)
Omfang (ca.): 30 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, b) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] N.F.S. Grundtvig [...], Martin Andersen Nexø [...], Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg, c) litteraturanalyse og -fortolkning, d) anvendelse af relevante litterære metoder.
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
4
|
Skriftlighedsforløb (1): Analyse og PEEL
I dette første lille skriftlighedsforløb over 2 x halv skoledag er fokus på at lære eleverne at skrive analyserende i dansk med hjælp af PEEL. Vi tager udgangspunkt i novellen "Afløb" (læst og analyseret sammen på forhånd).
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
- Skrive
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
5
|
Begreb om dansk: Tekster handler om noget
Forløbet er 4. del af et introduktionsforløb til danskfaget på hf med fokus på analyse og fortolkning af fiktion. I forrige forløb havde vi fokus på tekstens "hvordan?" - fx hvordan teksten er struktureret og fortalt. I dette forløb arbejder vi videre med tekstens "hvad?" - altså med bestemmelse af motiv, tema og karakteristik af miljø og personer. Endelig arbejder vi med at samle vores iagttagelser og komme frem til en fortolkning af teksten (tekstens "hvorfor?"): Hvad vil teksten udtrykke?
Som afslutning på introduktionsforløbet i dansk (alle 4 dele) arbejder eleverne individuelt med deres selvvalgte roman (VÆRK) - vi arbejder dels kreativt (stilleben med tematisk og/eller person/miljø/symbolsk fokus), dels fælles på klassen med formidling og interviews om hinandens romaner, dels skriftligt med en personkarakteristik, stilladseret trinvis med fokus på førskrivning, fortolkningshypotese, tekstens hvad? hvordan? hvorfor?, brug af begreber, citater, PEEL og korrekturlæsning.
Tekster:
- Mogens Klitgaard: (af) "Der sidder en mand i en sporvogn", 1938 (roman)
- Per Petterson: (af) "Ut og stjæle hester", 2003 (roman)
- B.S. Ingemann: (af) "I sne står urt og busk i skjul", 1831 (digt)
- Thea Lindeburg: "Du som er i himlen", 2022 (film/VÆRK)
Baggrundstekst:
- Birgitte Darger & Kasper Leutzik Hansen: "Begreb om dansk", Dansklærerforeningen 2020 (s. 63-79)
Omfang (ca.): 24 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag [...], b) tekster fra [...] romantik, realisme [...], c) [...] suppleret med norske [...] tekster på originalsprog, d) [der] arbejdes [...] med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman [...] skal være repræsenteret. Mindst to af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis
har et litterært perspektiv, f) litteraturanalyse og -fortolkning, g) anvendelse af relevante litterære metoder, h) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
"Dagens ord"
"Dagens ord" har fungeret som en 5 minutters modulåbning i efterårssemesteret i 1hf, hvor eleverne på skift har valgt et ord, som: 1) de i løbet af det halve år stødte på i virkeligheden, 2) som de ikke kendte i forvejen, og 3) som ikke var et fagbegreb. Eleverne kom til tavlen og fremlagde deres ord og forklarede kontekst, definition, ordklasse og skrev en eksempelsætning op.
Til juleafslutningen quizzede vi i alle 26 x 'dagens ord', som var følgende:
Substantiver (navneord):
livegne, neologisme, patriarkat, nepotisme, kartografi, regi, oligarki, aristokrati, cd-rom, vanitas, piktogram
Adjektiver (tillægsord):
ugørligt, dorsk, brødflov, kommerciel, svanger, andægtig, makaber, autoimmun
Præfiks:
supra-
Omfang: 0 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) produktivt [...] arbejde med elevernes udtryksfærdighed
- Formidling
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
"Månedens sproglige"
"Månedens sproglige" har været et gennemgående element i danskundervisningen gennem begge år (kun afbrudt af måneder med eksamen, praktikforløb o.lign.).
Vi har i "Månedens sproglige" hver måned brugt et modul til at sætte fokus på ét sprogligt område - fx en typisk fejl (sammensatte navneord eller manglende punktummer) eller et godt tip til at skrive bedre (fx at variere sætningsstrukturen). Der har samtidig ligget en skriftlig opgave i netop dette sproglige område.
Løbende har vi samlet op og repeteret - og knyttet an til elevernes eget skriftlige arbejde.
Omfang: (ca.) 10 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) [eleverne skal kunne] udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst [...] skriftligt [...], b) beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber, c) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed
- Skrive
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
8
|
Hvad er god kommunikation?
Forløbet fungerer som en introduktion til sagprosa(nonfiction)-analyse og de dertilhørende begreber og metoder, som kan anvendes på mange forskellige typer tekster, fx reklamer, taler, debatindlæg, m.m. Formålet er at blive skarpe til at gennemskue andres sprog, kommunikation og argumentation og samtidig selv blive kompetente og bevidste sprogbrugere, der selv har en stemme i den demokratiske debat.
Vi tager udgangspunkt i den retoriske situation som en god måde at få et overblik over kommunikationssituationen - fordi enhver retorisk ytring skal ses som et form for "svar" på en tekstekstern situation/et problem "i virkeligheden", uden for teksten. Indledningsvis fortæller jeg (Miriam) om et problem, jeg har med et bestemt kampråb/sejrsråb på min søns fodboldhold - og jeg beder klassen om hjælp til, hvordan jeg kan tage problemet op - og med hvem (dvs. løse problemet retorisk). Vi identificerer sammen den retoriske situation, herunder mediators of change samt de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til afsender, målgruppe og kontekst, som skal tænkes ind i den måde, jeg ville skulle gribe det an på. Dette autentiske problem bliver en form for anker i forløbet, da vi vender tilbage til den, efterhånden som vi får flere begreber på.
Vi arbejder receptivt på argumenterende tekster (dvs. tekster, der primært ønsker at 'overbevise' deres modtager om noget (jf. tekstfunktion)) og analyserer disse bl.a. ud fra Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper og argumentkneb. Vi supplerer med at undersøge appelformer, tone og udvalgte sproglige virkemidler (særligt billedsprog, anafor, allitteration, retorisk spørgsmål, antitese).
Som en del af forløbet laver vi flere praktiske øvelser og kreative skriveøvelser, der skal skærpe forståelsen af modtager- og kontekstrettet kommunikation; fx skriver eleverne et debatindlæg om noget, de synes er for dårligt. Desuden diskuterer vi betydningen af sproglig høflighed, og vi undersøger med vores egen lille empiriske undersøgelse, om der er forskel på, hvad forskellige generationer opfatter som "høfligt" hhv. "uhøfligt". I forbindelse med sproglig høflighed og tone eksperimenterer vi desuden med at prompte ChatGPT til at være børnehavepædagog og skrive et brev hjem til forældrene ang. en situation med børn, der stjæler hinandens madpakker.
Som afslutning på forløbet træner vi den analyserende artikel (med sprogligt perspektiv) ift. analyse og fortolkning af en tale.
"Hvad er god kommunikation?" har været det centrale spørgsmål gennem hele forløbet, hvilket vi naturligvis samler op på diskuterer svaret på til sidst.
Tekster:
- Jens Stoltenberg: (uddrag af) "Mindetale efter angrebene på Utøya" (tale)
- Audi: "Daughter", en del af kampagnen #DriveProgress, 2017 (reklamefilm)
- Özlem Cekic: "Når jeg får en hadefuld mail...", 2021 (debatindlæg)
- Inger Støjberg: "En CO2-afgift på landbruget er en krigserklæring mod livet i vores landdistrikter", 2024 (Facebook-opslag)
- Mette Frederiksen: "Tale til Godhavnsdrengene", 2019 (tale)
Baggrundstekster/supplerende tekster:
- Ole Schulz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog), kapitlerne om Retorik, Argumentation, Sproglige billeder og Sproglige figurer
- Marianne Johnson & Bodil-Marie Gade: "Grundbog til retorik", kapitlet om appelformer
Omfang (ca.): 65 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) [der] undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder [...]
argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster, b) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, c) retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation, d) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk, e) kommunikationsanalyse, f) analyse og vurdering af mediers brug i sociale [...] sammenhænge, g) [d]er undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder [...] tekster fra sociale medier
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
9
|
Skriftlighedsforløb (2): Historieopgaven
Forløbet skal ses i nær sammenhæng med historieopgaven, som skrives i 1hf. I historie arbejder klassen med 2. verdenskrig, Aushwitz og jødeforfølgelser. Danskfaget bidrager med et lille tværfagligt element, idet eleverne introduceres til genren vidnesbyrd, og vi taler om den metodiske forskel på at analysere en tekst i historie hhv. dansk.
Primært er danskfaget dog "støttefag" ift. at lære at skrive en større skriftlig opgave på hf. Således arbejder vi med skrivefaserne (førskrivning, skrivning, korrekturlæsning), formalia, ligesom eleverne introduceres til de taksnomiske niveauer, og hvad det vil sige at skrive redegørende, analyserende, diskuterende.
Tekst:
- Iboja Wandall-Holm: (af) "Farvel til århundredet: En fortælling om Europa" (2000) (erindring/vidnesbyrd)
Omfang (ca.): 5 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) anvendelse af relevante litterære metoder, b) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, c) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- IT
- Tekstbehandling
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
10
|
Er hævnen sød?
I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med motivet hævn gennem et (litteratur-)historisk perspektiv. Hvordan har man opfattet hævn i forskellige litterære perioder - fra middelalderen, til renæssancen, i efterkrigstiden i et kristent-eksistentialistisk perspektiv og til i dag? Knytter hævnen sig til samfundet, slægten eller individet? Og fremstilles hævnen som et fænomen, der begrænser eller frigør det enkelte individ? Det har været nogle af de spørgsmål, vi har undersøgt i de tekster, vi har arbejdet med.
Bemærk: Vi har ikke beskæftiget os indgående med de forskellige litteraturhistoriske perioder (periodelæsning), så der er tale om et meget overordnet niveau/litteraturhistorisk overblik.
For at kunne forstå og analysere hævnen som et bevidsthedshistorisk aspekt har eleverne desuden læst om hævn og ondskab i sekundært materiale fra psykologien/filosofien.
Tekster:
- Anonym: "Ebbe Skammelsen", ca. år 1100-1400? (folkevise)
- William Shakespeare: (af) "Romeo og Julie" (Akt III, scene 1), 1595 (skuespil)
- Martin A. Hansen: "Hjemkomsten", 1961 (novelle)
- Søren Huus: "Fra tanke til...", 2010 (sangtekst)
- Sys Bjerre: "Malene", 2008 (sangtekst)
- Jens Blendstup: "I ondskabens have", 2021 (novelle)
Baggrundstekster/supplerende tekster:
- Johanne Duus Hornemann: "Hævn er folkets ret", Kristeligt Dagblad, 2008 (artikel)
- Martha Nuusbaum: (af) "What is anger, and why should we care?", 2014 (oplæg/foredrag)
- Martha Nussbaum: "Vrede og tilgivelse", 2016 (psykologisk/filosofisk teori)
Omfang: (ca.) 55 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise [...], b) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] Martin A. Hansen [...], c) verdenslitteratur i oversættelse, d) litteraturanalyse og -fortolkning, f) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- Læse
- Projektarbejde
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
11
|
Skriftlighedsforløb (3): Skriftlig årsprøve
Et kort forløb, der klæder eleverne på til at gå til skriftlig årsprøve i dansk efter 1hf, hvor de kan vælge mellem to typer af analyserende artikler:
Opgave 1 (om en novelle)
Opgave 3 (om en tale)
Vi repeterer metode og begreber ift. litterær analyse (fra introduktionsforløbene samt fra forløbet om "Hævnen er sød?") hhv. non-fiction-analyse (fra "Hvad er god kommunikation?"-forløbet). Desuden taler vi om struktur i opgaven, skriveproces - og vi læser (og bedømmer) forskellige autentiske eksempler på analyserende artikler.
Omfang (ca.): 10 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
- Skrive
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
12
|
Satiren - mellem sjov og alvor
Dette forløb undersøger satiren som genre og dens rolle i samfundet.
Allerførst indleder vi med induktiv øvelse (Hvad er sjovt? Kan det være sjovt og alvorligt på samme tid?) og en begrebsdefinition - humor, satire, parodi, ironi, sarkasme, satirens objekt - samt introduktion til humortyper.
Dernæst laver vi et nedslag i Oplysningstiden som (litteratur)historisk periode med fokus på, hvorfor satiren er en sand "oplysningstidens genre". Herefter analyserer vi forskellige eksemper på moderne satire med fokus på både visuel komik og sproglige virkemidler.
Som et lille (metodisk) perspektiv på arbejdet med digtsamlingen diskuterer vi, hvordan vi egentlig læser tekster i dansk - og at vores fortolkning afhænger af den indgangsvinkel, vi går til teksten med (de "briller", vi tager på), fx om vi læser teksten med en nykritisk, biografisk, ideologikritisk eller læserorienteret læsemåde. Vi sammenligner vores måde at læse digtsamlingen på med de hjemløse i Læsegruppen Sundholm, og vi forsøger at sætte ord på, hvori forskellen ligger - og hvilken betydning det har for værket (litteraturen).
Endelig diskuterer vi, om satiren har en rolle at spille i samfundet i dag.
Tekster:
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 1723 (skuespil/VÆRK)
- Henrik Nordbrandt: "Vi danskere", 2010 (digtsamling/VÆRK)
- Rytteriet/DR2: "Snobberne om naturkatastrofer", 2017 (tv-satire)
- Zulu Comedy Awards: "Polen smelter", 2017 (satirisk musikvideo)
Baggrundstekster:
- Rundt om Holberg/Sune Berthelsen: "Oplysningen" (litteraturhistorisk baggrundstekst)
- Michael Balle Jensen: "Humor i dansk", Systime 2007, s. 7-48 (baggrundstekst/teori)
- Litteratursiden: "Henrik Nordbrandt" (baggrundstekst/forfatterportræt)
- DR2/Mikael Berthelsen & Mads Brügger: "Læsegruppen Sundholm" (afsnittet om "Vi danskere"), 2011 (litteraturprogram/tv-udsendelse)
- Marianne Dideriksen: "AT-håndbogen" (kapitlet "Danskfagets metoder", s. 25-30), 2009 (teori)
Omfang (ca.): 200 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) [der] arbejdes [...] med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor [...] digtsamling [...] skal være repræsenteret, b) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, c) tekster fra oplysningstid, d) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg [...], e) litteraturanalyse og -fortolkning, f) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, f) tekster gennem kreative arbejdsprocesser, g) medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, h) analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, i) Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder [...] visuelle udtryksformer [...]
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
13
|
Skriftlighedsforløb (4): Løvfaldsprøve
Forløbet klæder eleverne på til "løvfaldsprøven" (eksamenslignende skriftlig prøve i efteråret 2hf) - hvor ALLE skriver den samme opgave, nemlig en analyserende artikel om "Overgangen fra barn til voksen" med udgangspunkt i novellen "Far og jeg".
Inden prøven laver vi sammen førskrivningsprocessen med fokus på næranalyse af udvalgte nedslag vha. et "Hvad? Hvordan? Hvorfor?"-skema samt perspektiveringen.
Tekst:
- Pär Lagerkvist: "Far og jeg", 1924 (novelle)
Baggrundstekst/supplerende tekst:
- Pär Lagerkvist: "Pär Lagerkvist läser 'Det är vackrast när det skymmer'", 1919 (digtoplæsning/YouTube)
Omfang (ca.): 5 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) kernestoffet [...] supplere[s] med [...] svenske tekster på originalsprog, b) litteraturanalyse og -fortolkning, c) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk [...], herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
- Skrive
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
14
|
Dokumentaren
Forløbet introducerer det mediemæssige perspektiv i dansk med fokus på analyse af levende billeder. Vi fokuserer på dokumentarfilmen som genre ift. særligt faktakontrakt vs. fiktionskontrakt, autenticitetsmarkører, dramaturgi, filmiske virkemidler, vinkling, dokumentartyper.
Som åbning til forløbet laver vi en kreativ øvelse, der skal gøre eleverne bevidste om, at dokumentaren (på trods af den er forpligtet på virkeligheden) ikke er "lig" med virkeligheden, men altid er en kreativ bearbejdning af virkeligheden, der er vinklet på en bestemt måde med en bestemt hensigt. Vi tager udgangspunkt i den samme "virkelighed" (: 2p har dansk i 4. modul onsdag eftermiddag), men opgaven lyder så på at lave en tydelig vinkling på dén fortælling - og i en bestemt genre (dokumentartype), som de trækker lod om. Eleverne laver gruppevis en lille dokumentarfilmsekvens, og til filmfremvisning bagefter gætter klassen på vinkling + dokumentarfilmtype.
Som afslutning på forløbet analyserer eleverne en selvvalgt (åbningssekvens af en) dokumentar, som de fremlægger for klassen.
Tekster:
- Anders Lund Madsen/DR1: (åbningssekvens fra) "Du skal dø", 2013 (dokumentarserie)
- Lasse Rahbek/DR1: "Sirius", 2023 (dokumentarfilm/VÆRK)
Baggrundstekster:
- Dorte Granild & Mette Wolfhagen: (af) "DOX", 2016 (teori)
Ole Schulz Larsen: "Håndbog til dansk" (iBog) - afsnittene om Dokumentarfilm, Filmiske virkemidler og Filmens Dramaturgi
Omfang (ca.): 70 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) [der] arbejdes [...] med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor [...] dokumentarfilm skal være repræsenteret, b) medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, c) produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering, d) [d]er undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder [...]
dokumentartekster [...]
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
15
|
Generativ AI, fake news og sociale medier
Forløbet er et ultrakort fokus på den hastige udvikling inden for AI og mulige konsekvenser for journalistisk formidling og vores demokrati ift. fx fake news, meningsdannelse, ekkokamre på sociale medier, clickbait, satire, kommunikation mellem mennesker, m.m.
Centralt står et fællesoplæg d. 6. november 2014 for alle skolens afgangsklasser ved Bo Bergstedt, Technology Strategist ved TV2.
Bo Bergstedt inddrager mange konkrete eksempler på generativ AI i mange forskellige arenaer. Vi ser fx:
- et AI-generet billede af vores egen rektor som cowboy (alle griner), men også
- et AI-genereret billede af Trump, der hygger sig med en gruppe unge afroamerikanske mænd på en veranda. Billedet ser fuldstændigt ægte ud, og der er intet "crazy"/overdrevet ved det, der skulle få os til at studse over et sådant billede. Bo Bergstedt viser dog sammenhængen mellem, at netop dette billede gik viralt på sociale medier tre uger før valgdagen, og hvordan meningsmålingerne blandt unge afroamerikanske mænd viste en stor tilslutning til Trump herefter - og at Trump endte med at vinde det amerikanske valg.
Vi så også et uddrag fra Bo Bergstedts egen dokumentar fra TV2 "AI - en fremmed i familien" (2024), hvor bl.a. en afdød mor "genoplives" ved hjælp af kunstig intelligens, og familien kan "tale" med hende og "se" hende og derved opnår en form for "closure".
Herefter diskuteres de etiske dilemmer og demokratiske konsekvenser - og hvad vi selv kan gøre - i klasserne.
Omfang (ca.): 15 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) – analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
- Diskutere
- Selvrefleksion
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Skriftlighedsforløb (5): Mini-SSO
Som optakt til SSO i marts, laver 2p over 3 dage en Mini-SSO i januar - i enten dansk, engelsk eller fagpakkefag på B-niveau. Dansk og engelsk leverer moduler og tilstedeværelse til forløbet, idet der øves generelle skriftlige kompetencer, inkl. formalia, m.m.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
- Skrive
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- IT
- Tekstbehandling
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
17
|
Skriftlighedsforløb (6): Debat og personlig stemme
Forløbet har som omdrejningspunkt at introducere til skrivegenren den debatterende artikel og stilladsere elevernes arbejde hermed. Samtidig fungerer forløbet som en repetition af argumentation og retorik (både den gode og mindre gode!) - og hvordan en forfatter (eller eleverne selv!) kan bruge deres personlige stemme til at skrive en levende tekst, der engagerer læseren.
I forløbet indgår bl.a. en debat mellem eleverne om kønsfremstilling i film og tv-serier - som optakt til den debatterende artikel. Desuden laver vi fællesskrivning i Google Slide af den gode indledning (dækkende, vækkende, æggende). Til sidst indgår et miniprojekt ("Lær af forfatterne"), hvor eleverne i grupper undersøger og lader sig inspirere af en kanonforfatters særlige sproglige stil (fx "den markante detalje", "brug alle fem sanser") og fremlægger for klassen.
Tekster:
- Christian Tafdrup: "En frygtelig kvinde", 2017 (spillefilm/VÆRK)
- Louise 'Twerk Queen' Kjølsen: "Det er ikke kvinden, der er noget galt med i den nye danske film 'En frygtelig kvinde'. Det er vores stereotype kønsroller", 2017 (klumme)
- Jyllands-Posten: "'En frygtelig kvinde' er offer for politisk korrekthed", 2018 (artikel/interview)
- Asker Hedegaard Boye: "Et løfte om at løfte", 2020 (klumme)
- Anna von Sperling: "Jeg kunne ikke sove...", 2019 (klumme)
- Anna von Sperling: "På ti dage har jeg haft flere aha-oplevelser...", 2020 (klumme)
- Johannes V. Jensen: (af) "Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark", 1901 (reportage)
- Karen Blixen: (af) "Den unge mand med Nelliken", 1942 (fortælling)
- Tom Kristensen: (af) "Hærværk", 1930 (roman)
- Peter Seeberg: (af) "På indkøb: Fru Helga Hersted for eksempel", 1976 (novelle)
Omfang: 30 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, 2) retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation, 3) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk [...], herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed, 4) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] Johannes V. Jensen [...], Tom Kristensen, Karen Blixen, [...] Peter Seeberg [...].
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Kreativitet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
18
|
Naturen kalder: fra romantikken til i dag
Forløbet er et tematisk forløb, der undersøger, hvilken rolle naturen spiller i forskelligartede moderne tekster i dag - og om vi kan sige, at vores naturforståelse i dag trækker tråde til Romantikken?
Vi starter med et litteraturhistorisk nedslag i Romantikken og analyserer hernæst moderne reklamer og kampagner med fokus på fremstillingen af naturen. Til sidst inddrager vi den aktuelle ulvedebat i medierne - og diskuterer den naturforståelse, der ligger til grund for de forskellige positioner.
Metodisk lægger vi vægt på lyrikanalyse, reklame- og kampagneanalyse samt nyhedsformidling. Centrale begreber i forløbet er bl.a. nationalromantik, universalromantik, panteisme, det skønne og det sublime, semantiske felter, besjæling, målgruppe, nyhedskriterier.
Tekster:
- St. St. Blicher: "Præludium" ("Sig nærmer tiden"), 1838 (digt)
- Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring", 1805 (digt)
- Johan Thomas Lundby: "En Malkescene", 1841 (maleri)
- Danish Crown: "Klimakontrolleret gris", 2020 (reklame)
- Danish Crown: Div. illustrationer/tekster på hjemmeside og Instagram, 2025 (reklame)
- Greenpeace: "Elegy for the Arctic", 2015 (kampagne)
- Ekstra Bladet: "ULVEKAOS I OKSBØL", d. 4. februar 2025 (artikel)
- Jyske Vestkysten: "Lokale landmænd forskanser sig i ulvehegn som aldrig før", d. 21. januar 2025 (artikel)
- Politiken: "Ulve elsker skovstier ved heden...", d. 19. februar 2025 (artikel)
- DR2: "Tæt på sandheden: Alternativet møder ulven", 2018 (tv-satire)
Baggrundstekster/supplerende materiale:
- Mischa Sloth Carlsen & Maja Bødtcher-Hansen: "Romantikken" (fra "Med tiden - et litteraturhistorisk overblik", iBog, Systime)
- Ole Schultz Larsen: "Reklamer" (i "Håndbog til dansk", iBog, Systime)
- Ole Schultz Larsen: "Vinkling" og "De fem nyhedskriterier" (i "Håndbog til dansk", iBog, Systime)
Omfang: 30 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: 1) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, 2) retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation, 3) tekster fra [...] romantik [...], 4) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af hver af forfatterne: [...] Adam
Oehlenschläger, [...] Steen St. Blicher [...], 5) litteraturanalyse og -fortolkning, 6) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, 7) [...] med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling,
[...] visuelle udtryksformer, 8) kommunikationsanalyse, 9) medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, 10) analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
19
|
Skriftlighedsforløb (7): SSO og skriftlig eksamen
Det sidste skriftlighedsforløb sætter fokus på SSO og den skriftlige eksamen med repetition af alle foregående skriftlighedsforløb.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
20
|
Stemmer fra skyggen: fra Pontoppidan til Korsgaard
Forløbet er et tematisk forløb, der undersøger, hvilken rolle "klasse" spiller i samfundet i dag - og hvordan temaet afspejles i litteraturen. Er Danmark blevet et klasseløst samfund, eller er det stadig relevant at tale om klasse i dag? Betyder det noget, hvor man kommer fra?
Vi starter med et litteraturhistorisk nedslag i Det moderne gennembrud, og hvordan litteraturen her begynder at sætte fokus på problemer i samfundet, heriblandt fattiges vilkår. Temaet tages op igen i et fokus på litteraturen i dag, og hvordan aktuelle forfattere skriver på deres egne erfaringer fra underklassen og/eller udkantsdanmark. Vi diskuterer, med udgangspunkt i begrebet "prekariat", hvad det vil sige at være på kanten af samfundet i dag (i forhold til i slutningen af 1800-tallet) - med et lille perspektiv til elevernes fagpakker (samf/ps hhv. bio/ps) og deres fremtidige profession.
Som et andet aspekt undersøger vi, om det gør en forskel, at udsatte borgere/sårbare mennesker/underklassen portrætteres med et indefra blik eller et udefra blik.
Tekster:
- L.A. Ring: "Arbejdere ved Vandledningen ved Søndersø", 1891 (maleri)
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette", 1887 (novelle)
- TV2: "På røven i Nakskov" (1. afsnit), 2015 (tv-dokumentar)
- Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", 2022 (manifest/VÆRK)
- Thomas Korsgaard: (af) "Hvis der skulle komme et menneske forbi", 2017 (roman)
Baggrundstekster:
- Mischa Sloth-Carlsen & Maja Bødtcher-Hansen: "Det moderne gennembrud" (i "Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog"), 2012 (litteraturhistorie)
- DR: "Underklassen skriver" (i "Skønlitteratur på P1", 2. februar 2022) (radioudsendelse)
- Nicklas Freisleben Lund: "De fremtidsløse tager ordet: Klasse, prekariat og velfærdskritik i dansk samtidsprosa" (i Passage, nr. 76, 2016) (tidskriftsartikel)
Omfang: ca. 50 ns.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - fra læreplanen: a) et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år, b) tekster fra [...] realisme og modernisme, c) fra dansk litteraturs kanon læses [...] mindst én tekst af [...]: [...] Henrik Pontoppidan, d) [der] arbejdes [...] med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning [...] Mindst to af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis
har et litterært perspektiv, e) litteraturanalyse og -fortolkning, f) anvendelse af relevante litterære metoder, g) litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske, h) medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, h) analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge perspektiveringer
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
21
|
Repetition
Repetition og træning frem mod mundtlig og skriftlig eksamen.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58511698025",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58511698025",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58511698025"
}