Holdet 2023 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jakob D. Fihl-Jensen
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kortfilm
Titel 2 FF2
Titel 3 Erindringer
Titel 4 DHO: Postkolonialisme og Dansk Vestindien
Titel 5 Erindringer (2)
Titel 6 Krig og kærlighed i nyhedskredsløb
Titel 7 Lyrikkens litteraturhistorie
Titel 8 Sprog skaber folk
Titel 9 Eksistentialisme
Titel 10 At debattere
Titel 11 Faglig formidling
Titel 12 Den korte fortælling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kortfilm

Vi starter med at blive introduceret til danskfaget inden vi går i gang med kortfilm.

Forløbet tager afsæt i danskfagets fokus på visuelle udtryksformer ved at beskæftige sig med kortfilmen som genre.
Eleverne ser og analyserer i fællesskab en række danske og udenlandske kortfilm.

Undervejs i forløbet arbejdes der med forståelse af genrens særtræk, Raskins 7 parametre, de basale filmiske virkemidler, plot og komposition, symbolik, tema.

Forløbet lægger sig op af det faglige mål om at kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster. Derudover øves evnen til at kunne demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til det moderne mediebillede.

læste medietekster:
9 meter (A. Walter, 2012)
Mor (A. Stief, 2016)
Skin (G. Nattiv, 2018)
Abu Adnan (S. Le Fanu, 2017)
Stutterer (B. Cleay, 2015)
501 (J. Maintz, 2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 4 DHO: Postkolonialisme og Dansk Vestindien

Postkolonialisme og Dansk Vestindien (DHO-forløb)

Vi arbejder i dette forløb med den danske slaverihistorie med særligt fokus på, hvordan den er fremstillet i dansk litteratur gennem tiden.
Eleverne skal læse et værk, der danner baggrund for deres DHO: Mich Vraa: "Haabet" (2016)

Forløbet danner også udgangspunkt for elevernes arbejde med at skrive større opgaver. Vi skal derfor have fokus på problemstillinger, formalia, redegørelse, analyse og vurdering / diskussion, konklusion. I dette forløb får eleverne udleveret problemstillinger om emnet, som de kan vælge mellem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Erindringer (2)

I dette forløb har vi fokus på erindringer. Vi arbejder derfor med tekster, hvor erindringen om fortiden er et centralt omdrejningspunkt.  

Ifølge Den Danske Ordbog er en erindring ”en forestilling i bevidstheden om noget som man tidligere har set, hørt eller oplevet”. Det kan være den del af bevidstheden ”betragtet som sæde for forestillinger om fortiden”, eller ”evnen til at fremkalde forestillinger om fortiden”.

Erindringer kan også være ”en persons beskrivelse (i nedskreven form) af sit liv og sine oplevelser.” Vi vil derfor arbejde med erindringer og dagbogsgenren.

I forløbet læser vi også fiktive tekster (noveller / romanuddrag), hvor erindringen og fortællingen om begivenheder i fortiden er i fokus.

Vi skal arbejde med, hvordan en tekst fortæller og hvordan dens univers fremstilles (fortællere, synsvinkler, fremstillingsformer).

Vi skal bl.a. læse eksempler på tekster, hvor læseren bliver ”snydt” af en fortæller, der ikke altid er helt pålidelig. Med andre ord er erindringen ikke så objektiv, som man måske skulle tro.

I læsningen af nogle af de litterære tekster har vi også fokus på litterære symboler og tematikker som fx syndefaldsmyte, idealisme vs nihilisme og natur vs kultur. Der arbejdes i øvrigt med viden om litteraturhistoriens perioder og genrer (noveller og romantyper).


·        Vi skal i teatret og se en moderne fortolkning af romanen: Idioten (F. Dostojevskij) og vi læser et uddrag af romanen.

·     Eleverne skal selv skrive dagbog og reflektere over egne erindringer.

·        Der er tre afleveringer i forløbet: den første handler om Brudstykker af en landsbydegns dagbog (St. St. Blicher), den anden er en kort selvevalueringsopgave om (progression i) det skriftlige arbejde i dansk og den sidste tager udgangspunkt i ”Grusomme historier om børn”, hvor vi arbejder med kollaborativ (samarbejdende) skrivning.

Læste tekster:

·      Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog, (1824)
·      Jeanette Ottesen: Fri (uddrag af biografi) 2022)
·      H.C. Andersen: Dagbøger (uddrag, 1846)
·      F. Dostojevskij: Idioten (uddrag af roman, 1869)
·      Første Mosebog, 3, 16-17 (syndefaldet)
·      Knud Romer: Den som blinker er bange for døden (uddrag af roman, 2006)
·     Henriette Rostrup: Grusomme historier om børn (2011)
·     Dania Tausen: Skål (2024)
·     Y. Hassan: ”Barndom” (fra bogen Digte, 2013)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krig og kærlighed i nyhedskredsløb

Forløbet "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb" giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man
deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette
forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de 'zoner' af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder - nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop - i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.
Undervejs i forløbet skal I skrive jeres egen nyhed og lave en dokumentaranalyse.


Centrale begreber i forløbet, der fokuserer på både nyheder og dokumentarer:

- Nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Demokratisk offentlighed
- Skelnen mellem argumenterende artikler (opinion) "klassiske" nyhedsartikler og fortællende journalistik.
- Kildetyper (partskilder, erfaringskilder, ekspertkilder)
- Dokumentarens fortælleformer
- Dokumentarens (filmiske) virkemidler
- Dokumentarens dramaturgi


Læste tekster:
• Greb om nyheder, s. 9-16 (baggrund om nyheder)
• Nadeen Aiche: ”Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge” (fra information.dk)
• ”Dansk mareridt: Den værste aften nogensinde” (fra eb.dk om Christian Eriksens kollaps)
• ”Konspirationsteoretikernes ukronede konge vender tilbage til X: Hans første handling siger alt” (fra dr.dk)
• ”Katherine Diez udtaler sig for første gang efter plagiat-sagen: 'Nu er det endelig mine ord' ” (fra dr.dk)
• Chefredaktør langer ud efter forlag: »Fremgangsmåden rejser alvorlige spørgsmål om etikken i den danske forlagsbranche« (fra Kulturmonitor.dk)
• Filmanmeldelse: ”London has fallen” (fra filmz.dk)
• K. Hybel: »Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe« (fra politiken.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Lyrikkens litteraturhistorie

I dette forløb arbejder vi med en litteraturhistorisk tilgang til stoffet, hvor vi fokuserer på begrebet litteraturhistorie og begynder med at tale om, hvorfor og hvordan man opbygger litteraturhistorien i perioder.

Derefter går vi kronologisk igennem perioderne fra middelalder og frem til modernismens gennembrud i 20. århundrede. Vores fokus er på lyrikgenren og starter derfor også forløbet med at vende tilbage til de grundlæggende genretræk som fx at arbejde med rimskema, metafortyper og semantiske felter.

Eleverne skal i forløbet vælge et lyrisk værk, som de analyserer og placerer litteraturhistorisk i form, indhold og skrivestil.

Læste tekster:

”Hr. Ebbes døtre” (folkevise)
Hans Sthen: ”Herre Jesu Christ, Min Frelser du est”
Kingo: "Keed af Verden, og kier ad Himmelen" (1681)
Brorson: "Mit Hjerte altid vancker" (1732)
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
U.P. Overby: "Snart dages det, brødre" (1871)
H. Pontoppidan: "Rotter" (1885)
H. Pontoppidan: "En stor dag" (1903)
T. Larsen: "Middag" (1904)
T. Kristensen: "Middag" (1920)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Eksistentialisme

I dette forløb arbejder vi med eksistentialisme i et litteraturhistorisk perspektiv. Vi starter med Kierkegaard, romantik og romantisme – og bevæger os frem i tid hen over det moderne gennembrud, 20. Århundredes mellemkrigs- og efterkrigstid og ender med det senmoderne samfund.

Eleverne vil også selv skulle forholde sig til typiske eksistentielle temaer og spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for egne refleksioner og arbejdet med de udvalgte tekster. Der bliver arbejdet med litterær analyse og eleverne skal også selv overveje relevante danskfaglige pointer for at styrke metodisk bevidsthed i faget.


Eksempler på spørgsmål, vi skal have svar på i forløbet:
• Hvordan kan romantismen og Kierkegaards tænkning ses som en kritik af biedermeier?
• Hvad er den historiske forklaring på, at Nietzsches nihilisme og tanker om ’Guds død’ dukker op i 1880’erne?
• Hvad er der sket af afgørende begivenheder (brud i historien), der adskiller modernitet og senmodernitet? Hvad er forskellen?
• Hvorfor giver forøget interesse for sig selv en svækket jeg-følelse for det senmoderne individ?

Læste tekster:
S. Kierkegaard: Forførerens dagbog (romanuddrag, 1843)
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren (1845)
H. Pontoppidan: Ørneflugt (1894)
Karen Blixen: Babettes gæstebud (1950)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
K. Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)
P. Seeberg: Patienten (1962)
P. Weir: Truman Show (1998)
A. Libak: ”Vi fødes som spidsborgere” i Weekendavisen (2013)

Baggrundslæsning:
Litteraturhistorien på langs og på tværs (Kjær-Hansen og Serup Bertelsen)
Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard. L. Henriksen, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Faglig formidling

Faglig formidling og populærvidenskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den korte fortælling

I dette forløb har vi arbejdet med den korte fortælling som genre, hvor vi har repeteret danskfaglige begreber om fortællertyper, synsvinkel, miljø, komposition. Vi har desuden arbejdet med overblik over genrens historie, så forløbet også kunne være et opsamlende litteraturhistorisk forløb. Som en del af det afsluttende arbejde har vi talt om eksamen og om tilladte hjælpemidler.

Læste tekster:
• B.S. Ingemann: Glasskabet (1847)
• Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
• Johannes V. Jensen: Oktobernat (1898)
• Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
• Jan Sonnergaard: Sex (1997)
• Jan Sonnergaard: Polterabend (1997)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer