Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Rovang Nielsen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarkshistorisk forløb
Titel 2 Demokratiets historie fra antikken til oplysningen
Titel 3 SRO Tuberkulose med biologi
Titel 4 Opdagelser & Renæssance
Titel 5 Drømmen  om USA
Titel 6 DKs rolle under den kolde krig og tiden efter 2001
Titel 7 kina
Titel 8 Erindringshistorie  i Danmark
Titel 9 kronologi, repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarkshistorisk forløb

Vi deler historien op i følgende perioder: Vikingetiden, Middelalder, Adelsvælde, Enevælde, Demokratiets- og krigens tid, Globalisering
Vi stater med et oversigtsforløb i Danmarkshistorien, hvor vi arbejder med vikingetiden generelt, herunder indførslen af kristendommen og skabelsen af en stat, vi arbejder videre med middelalderen og ser på forholdet mellem kirke og verdslig magt, reformationen og ser på sagen omkring Køge Huskors, og begrebet feudalismen og arbejder med enevælden. I oplysningstiden kigger vi på de nye tanker omkring rettigheder for borgere, Struenses ophævelse af censuren og forskellen på Enevælde og et demokrati, hvor magten er delt.
Vi skriver DHO og arbejder med den poskoloniale bog Haabet, og arbejer med temaet omkring de slavgjorte på de dansk vestindiske øer

Vi arbejder videre med indførslen af det danske demokrati og de nye klasser der opstår under industrialiseringen.
Vi udarbejder en projektopgave i perioden 1900-2001 her kommer vi bl.a. ind  Buhls antisabotagetale,  en tegneserie fra Kvinde kend din krop (ungdomsoprøret), Schlüters gulvtæppetale og JP begrundelse for at bringe Muhammedtegninger

Grundbogen; Danmark i verden. L. Schou og S. Ørnstrøm 9-13,17-24, 26-31, 34-47, 49-56, 59-77,81-92,95-108, 115-120, 123-133, 139-150, 159-168, 175-179, 181-189, 190-195


Blå danmarkshistorie s. 48-57 i pdf.

https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_slavehandel,_ca._1660-1848

Kilder:
Fortale til Saxo
kingos hyldesdigt
https://soundcloud.com/dadjaevlenkomtilbyen (podcast om Køgehuskors)
Paul Isert 1787, om slaveoprøret


https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fru-jensen-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-poul-schlueters-gulvtaeppetale-25-april-1989


https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-for-at-bringe-muhammed-tegningerne-2005

Overfaglige begreber, historien som...,kildekritik, tendens,/subjektivt, 1. og 2. håndskilde, hvorfor skrive nye historiebøger, historiebrug




I alt 150 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets historie fra antikken til oplysningen

Vi ser på demokratiets opståen i Athen, vi springere videre til det moderne demokratis opståen under den franske revolution.
Vi starter med bystaten (polis), og ser på hvordan den frie borger er med til at forsvare bystaten mod den ydre fjende - persne og samtidig også skal udvikle demokratiet og undegå tyrannen. Vi ser på Perikles, og hvordan demokratiet som styreform fungerer i modsætningen til Oligarkiet i Sparta..
Lærerbog i kopi: Vores Verdenshistorie bind 1 s. 23-25, 30-34, 36-45, 83, 143, 219
Kilder: Xenofon om kvinden. Aristoteles om slaver, Athenernes statsforfatning
Demokratikanon fra 2008 - demokratiets rødder, jyske lov, J. Locke, Rosseau, den franske rev
Vi springer frem til den franske revolution og ser på revolutionen af 1789, på privilegier og stænder, vi snakker om J. Locke og læser et uddrag af mennekserettighedserklæringen af 1789, Rousseau om kvinden, mary wollstonecraft om kvinden
Vores verdenshistorie bind 2 64-73, 93-105, 272
Vi arbejde med nutidsforståelse fortidsfortolkning og fremtidsforventning
I alt ca. 65 ns

https://www.youtube.com/watch?v=52ncAgGnB5s (om  det græske demokrati) hjælpemateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SRO Tuberkulose med biologi

Vi arbejder med Tubekulose i samarbejde med Biologi i SRO, vi arbejder kildekritisk og med vareriet kildemateriale fra både Danmark fra 1882 da R. Koch opdagede T.bakterien til i dag og også med et fokus på situationen i Grønland

Materiale:
Bog: i pdf: Ve & velfærd, af Kurt jacobsen & Kurt larsen 188-201
Verdenshistoriens største epidemier s. 112-122 (1) tuberkolose.pdf
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/sygdommen-der-rammer-samfundets-svageste

Tubekulosens bekæmpelse - Statens serum institut 100 år, s. 96-110

Tuberkuloseloven 1905: https://danmarkshistorien.lex.dk/Tuberkuloselovene,_14._april_1905

I alt ca 40 ns


https://www.facebook.com/danmarkpaafilm/videos/3174713369456172/

Udvikling og følger i det offentliges tuberkuloseforanstaltninger
i Vestgrønland 1900-1961 et historiespecielale af Paarnannguaq Kristiansen (hjælpemateriale)r
Københavns stadsarkiv - hvor man kan søge dødsårsager fra 1800-tallet of frem: https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/soeg-i-indtastede- (hjælpemateriale)

kilder/https://kbharkiv.dk/tuberkulose-i-de-koebenhavnske-begravelsesprotokoller/(hjælpemateriale)


https://historielab.dk/tema-1-tuberkulose/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdagelser & Renæssance

Opdagelserne & renæssancen

I det her forløb arbejder vi med renæssancen & opdagelserne. Vi starter med den italienske renæssance, med fokus på Firenze og det nye menneske. Inden da, ser vi dog på forskellen til Middeladeresn menneskesyn, og ser på om renæssancen var et nybrud eller en fortsættelse af Middeladeren. vi arbejder med de nye kunsteriske gennembrud og ser på kunst fra Mcihelangelo og da Vinci, men tænker også over, hvorfra den nye rigdom og kunstinteresse kom fra, og arbejder herunder med Medicierne. Vi ser også den litterære kunst fra Dante, Petraca og Boccaccio, og og sammeligner renæssances menneskesyn med Middelalderesn og det postmoderne menneske. Vi arbejder også med det naturvidenskabelige gennembrud, og de to verdensbilleder, der udfordre hinanden. Vi ser på det idealistiske kontra det materialistiske verdenssyn
Under opdagelseren arbejder vi kort begreber som merkantilisme, eurocentrisme, etnocentrisme og den tidlige globalisering

Materiale:
P- Fredeiksen Vores Verdenshistorie bind 1: s. 125,126, 214-233 ca. 23 ns
Art. Med Renæssancen løb Europa fra resten af verden 29.12.17 Kr. dagb.
Vi læser bla, en kilde af erasmus af rotterdam om menneskets frive vilje, Leonardo om øjet, Alberti om billedkunst.
Vi ser dokumentraen den bevægede jord.
P- Fredeiksen Vores Verdenshistorie bind 2:  s.53-60,231-235
K. Beck Danielsen: Liver i renæssancen s- 123-129, 150-155
Art: 1.6.18 Det virker som om Trump sidder fast i 80´erne ikke 1980´erne men 1680.

I alt ca. 65 ns

https://en.wikipedia.org/wiki/Siege_of_Florence_
https://da.wikipedia.org/wiki/Leonardo_da_Vinci
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Drømmen om USA

I forløbet om USA, starter vi med uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen, vi ser på hvad det var nogle drømme indvandrerene havde og hvad de søgte i USA, vi arbejder med begrebet "the frontier" og ser på hvilke slags amerikansk identiet der blev skabt  ude mod vest. Vi ser på hvorfor amerikanerne opfatter deres samfund som noget særligt, og lidt om hvad det var for en indianerkultur de mødte, og de problemer det gav. Vi arbejder med borgerkrigen og nord-syd problematikken, og ser på hvad det var for nogle argumenter abolitionisterne havde imod slaveriet og hvilke argumenter Sydstaterne havde for bevarelsen af slaveriet, herunder the Mudsil-teori. Vi fortsætter med Bogerrettighedsbevægelsen i 1950 og 1960´erne, og ser på hvordan den fik ændret forholdene for de sorte. Vi arbejder med begrebet redling,i Chicago. Vi ser lidt på erindringshistorie, og på hvem der definere hvad der skal erindres og om der måske skal nye mindesmærker op. Vi slutter kort med the Great Socity i 1950 og velstandboomet og perspektivere kort til USA i dag, og spørger os selv, om USA fungerer som stat i dag.

Vores Verdenshistorie bind 2 231-244,246-264

Peter Frederiksen: VORES VERDENSHISTORIE 3, Columbus: side 180-185, 188-194

Kilder Manifest Destany, Erindringer fra en udvandrer - familien Petersen

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/langt-fra-foerste-gang-4-gange-racekamp-og-protest-har-sat-ild-til-usa

https://www.wttw.com/firsthand/segregation/mapping-chicago-racial-segregation
i alt ca 55 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DKs rolle under den kolde krig og tiden efter 2001

Vi starter med Holocaust, hvor vi arbejder lidt med , hvilke betingelser der skal være tilstede for at et folkedrab kan opstå. Det egentlige forløb starter med  forstå Jalta-, og Postdam konferencerne ,Marshallhjælpen og hvordan den kolde krig blev etableret. Vi ser på hvordan USA forsøger at inddæmme Sovjet og ser på om, der ligeledes i dag foregå en inddæmning af Rusland. Men forløbets hoved tema er Danmarks rolle under den kolde krig og hvordan Dk skulle forsvares, vi ser på hvilken rolle DK spillede i NATO, og kommer ind på vores modstand mod A-våben og dilemmaet på Grønland, vi arbejder med fodnotepolitikken og ser på hvordan den kolde krig blev afsluttet. Vi gå videre med tiden efter den kolde krig og se på de nye konflikter, og snakker om Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød og herunder 9/11WTC i 2001, som afslutning træner eleverne at skrive problemstillinger i tiden fra 2001 til nu  - b.la. USA rolle i verden, invasionen af Irak og Afghanistan og det arabiske forår,
Peter Frederiksen: VORES VERDENSHISTORIE 3, Columbus: side 119-124,127-135, 136-144, 198-200,214, 223-230, 258-268,
Danmark under den kolde krig: s.30-31, 48-49, 52-57,

Links:
https://aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
https://unric.org/da/hvad-er-folkedrabskonventionen/
https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:657e1860-745d-4a97-971d-238b2c6afd08 (en afgørende beslutning i 1957)
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025

Vi har arbejdet med følgende kilder og artikler:  bind3: Kilde 24 : "kvinder, børn, alle ,25: "mit virke i Belzec Tysk militærhistoriker: En krig med Rusland kan komme før, end vi tror. Politiken 24.sept 2025
Invasionen i Faksebugt. Berl tiden 5.1.2020

Dokumentar: Historien bag den kolde krig

Ca 80 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 kina

I forløbet arbejder vi med Kejsertidens Kina, herunder hvilken betydning Konfucianismen havde  for opbygningen af et kejserrige og den kinesiske identitet, vi ser lidt på kvindens rolle i kejsertiden og hvordan familien var opbygget. Vi arbejde med forholdet mellem Europa og Kina og den periode hvor de europæiske stater tvinger Kina åben for handel ved hjælp af opiumskrigene og de "ulige traktater".
Vi ser på hvordan både Japan og Vesten, udnyttede Kina og tvang Kina ind i en modernisering, der ødelægger den kinesiske kejserkultur. Vi arbejder med Maos magtovertagelse, under den lange march og krigen mod Chiang Kai Shek. Under den kommunistiske periode arbejder vi især med "det store spring fremad" og kulturrevolutionen.
Vi ser på Kina position efter den kolde krig og oprøret på Tinanminpladsen og Kinas opstigning som supermagt.
Vi arbejder med Kina filosofi Yin og Yang, meritokrati, de ulige traktater, og personer som Mao, Chiang Kai Shek, Deng Xiaoping og Xi Jinping

Peter Frederiksen: VORES VERDENSHISTORIE 1: side 156-170, 172-176, 180-181,

Kilde: arbejde: kilde 33: Konfutse om forholdet mellem lærer og elev, kilde 35: Yan-familiens husregler, kilde 36: Om kvindes rolle
Nogle kilder om sønlig og datterlig fromhed:  afe.easia.columbia.edu/ps/cup/twentyfour_exemplars.pdf Oversættelse: Lars Christiansen.

Peter Frederiksen: VORES VERDENSHISTORIE 2, Columbus: side 214-222, minus kilde
72,73
kildearbejde 71: Den kinesiske kejsers brev til George 3.
https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk (en youtube video, hvor to historielærer forklarer om Kejserrigets fald)

https://da.wikipedia.org/wiki/Nankingaftalen

Peter Frederiksen: VORES VERDENSHISTORIE 3, Columbus: side 235-242, 243-250
links: https://www.youtube.com/watch?v=mZimzJPjOhA (om kulturrevloutionen)
https://www.youtube.com/watch?v=JIIh00ETbxA&t=79s (Maos lille røde)
Dokumentar: Kina Vågner  (i uddrag)

Til slut træner vi problemstillinger i Emnet er Kina historie fra Han-dynasitet 206 f.v.t til massakren på Den Himmelske Freds Plads, 1989. Her vælger i selv en periode der kunne være interessant.
Overfaglige begreber:  Idealistisk - , materialistisk historieopfattelse, teknologihistorie, historiebevidsthed (men kan man have en historiebevidsthed, hvis afgørende historiske facts censureres bort), folkedrab/hungersnød, statsdannelse, imperier, kulturmøder,- kultursammenstød, familie, køn ligestilling, globalisering, magt, revolution,
fortidsfortolkning nutidsforståelse Fremtidsforventning


I alt ca  80 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Erindringshistorie i Danmark

Vi arbejder med hvordan erindringshistorien i form af erindringsfællesskaber og erindringssteder er med til at skabe vores historisk hukommelse og vores identitet. Vi arbejder begreber som synkron og diakron historieanalyse. Vi ser på hvordan vores bevidsthed og forståelse af vikingetiden bl.a. blev skabt sidst i 1800-tallet i form af en erindringseksplosion og arbejder med erindringsfeltmodellen.Vi ser på Jellingestenen med erindringsbriller.
Vi arbejder også med vores egne kolonihistorie og ser på hvordan frigivelsen foregik og om Danmarks erindring af vores kolonihistorie er "korrekt", eller om vi har valgt at udelukke nogle perspektiver på den og om der er nogle mindesmærker, omkring den del af Danmarkshistorien., ("den uskyldige kolonihistorie") og ser i perspektiv hvordan Tyskland og Sydafrika har bearbejdet fortidens synder.
Vi arbejder også med hvordan vi husker besættelsen og samarbejdspolitikken/modstandskampen og snakker om at den kan bruges af politikere., herunder Anders Fogh tale i i Mindelunden 2003. Vi ser på debatten omkring frihedsmuseet og diskutere hvad der skal huskes og udstilles - herunder ser vi på den lille historie (er der historiske erinringer i familien om besættelse) kontra  den store officielle historie. Vi arbejder lidt med hvordan serien Matador, fremstiller besættelsen.
Iversen & Nedergård Pedersen: DANMARKSHISTORIE. 2.UDGAVE, Columbus: side
s. 12, 18,33-41, 45-55, 63-79, 146-157, 162-169,
Kilde: Arkæolog Søren Sindbæks anmeldelse af Jim Lyngvilds vikingeudstilling s. 56-59 i bogen og Jims egen opfattelse af udstillingen
Links: https://natmus.dk/nyhed/jim-lyngvild-redesigner-nationalmuseets-udstilling-om-vikinger/
https://frihedsmuseet.dk/udstillinger/vejen-til-frihed
https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/artikler-om-oktober-43/mindet-om-oktober-1943-naar-myten-skygger-virkeligheden
Ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 kronologi, repetition og eksamenstræning

Kronologiforløbet bruges som repetition og her træner vi eksamen og ser ved det grønne bord. Vi kommer i repetitionen ind på hvordan demokratiet har udviklet sig fra det antikke direkte demokrati og den kritik der var af det i samtiden, til de første "moderne" ideer om demokrati i Middelalderens England,  til Jyskelov, til oplysningstiden  og etableringen af det danske nationale demokrati midt i 1800-tallet, Fukuyama teori  – om historiens endeligt, kommer vi også ind på 8nyt materiale)
Materiale: Demokratikanon i uddrag, fra 2008 (nyt materiale)
ca. 15 ns
https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_almindelige_stemmeret,_1848-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer