Køge Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Køge Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 HI/e - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Køge Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Kristian Blicher Andersen
Hold
2023 HI/e (
1e HI
,
2e HI
,
3e HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
1. Danmarkshistorisk oversigtforløb
Titel 2
2. DHO-forløb Danmark og 1. verdenskrig
Titel 3
3. Fra renæssancen til enevælden
Titel 4
4. Fra oldtiden til middelalderens slutning
Titel 5
5. Indiens afkolonisering
Titel 6
6. De store revolutioner
Titel 7
7. Imperialisme, verdenskrig og revolution
Titel 8
8. Mellemkrigstid Holocaust og 2. verdenskrig
Titel 9
9. Den kolde krig
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
1. Danmarkshistorisk oversigtforløb
Forløbet er et kronologisk Danmarkshistorisk forløb med vægt på Danmarks politiske historie fra vikingetid til globalisering. Emnerne har været vikingetid, dansk højmiddelalder, kalmarunionen og reformationen. Samt enevælde, demokrati og nationalisme, industrialisering og systemskifte, velfærdsstat og kold krig.
I først modul blev taget afsæt i tre genstande (hjortegevir, stenøkse og mønt) for at diskutere
historiebegrebet i bredere og snævrere forstand.
Faglige mål
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-historiefaglige teorier og metoder.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Google Forms: Sign-in
I skal gennemføre ETU i modulet.
Middelalder
Renæssancen
Renæssance - enevælde
Arbejd hjemme modul.
Prøve
Demokrati og nationalisme
Industrialiseringsprocesser II
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
2. DHO-forløb Danmark og 1. verdenskrig
Forløbet lægger op til DHO omkring Danmark og 1. verdenskrig
Forløbet etablerer både rammen om skyttegravskrigen samt meningstabet under og efter krigen, med særlig vægt på Danmark.
Faglige mål
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Kildearbejde
1. verdenskrig
Kildeteknik II
Kildeteknik III
Kildeteknik
Intet nyt fra Vestfronten (1979)
x
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
3. Fra renæssancen til enevælden
Fra renæssancen til enevælden.
Forløbet dækker dels de tre delvist overlappende emner renæssancen, reformationen og de store opdagelser, dels enevældens epoke.
I renæssancen er vægten lagt på hvordan den økonomiske vækst i Norditalien danner den materielle baggrund for de idehistoriske nybrud inden for filosofi, kunst og videnskab. Vi har arbejdet med Pico della Mirandolas ”Om menneskets værdighed”.
I forbindelse med arbejdet med reformationen er det idehistoriske perspektiv set i rammen af økonomiske, organisatoriske og politiske faktorer. De store opdagelser har fokus på de forskellige forudsætninger og vilkår for den portugisiske og den spanske kolonisation, og de to imperiers deraf afledte forskellige karakter og betydning i nutiden. Koloniseringens betydning for handelsvejenes forskydning leder over i enevældens periode hvor vægten har ligget på modsætningen mellem den franske enevælde og den konstitutionelle udvikling i England og Nederlandene baseret på forskellene i økonomisk og social struktur.
Forløbet afsluttes med en byvandring i Køge med enevældens økonomisk historie som gennemgående perspektiv.
Som led i forløbet indgår ”en sang om enevælden i et aktørperspektiv med vægt på ressourcemagt”
Materiale.
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg:
Grundbog til Historie I Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2010
Renæssance, opdagelser, kolonisering og reformation. Fremstillingsstof s. 161-175 Kilder s. 183-184.
Enevælde og oplysning. Fremstillingstof s. 176-181, 217-230 Kilder s. 213-215
Faglige mål
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de
formidlingsmæssige valg.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-globalisering
Indhold
Kernestof:
Renæssancen I Renæssance som periode og begreb 160-164 og side 169-170 + 183-184
Peter Frederiksen m.fl.: GRUNDBOG TIL HISTORIE, Systime; sider: 160-164, 169-170, 183-184
Renæssancen, kildearbejde Pico della Mirandola
Renæssance II De store opdagelser
Renæssancen III Stændersamfund og reformation s. 171-178
Renæssancetiden IV Kapitalismen og Hollands århundrede 170-171 og 178-182
Merkantilisme og kolonihandel
Merkantilisme og kolonihandel II
Enevældens tidsalder I
Enevældens tidsalder II Hvordan opstod et alternativ til enevælden? s. 222-225 +226-227
Enevælden
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
4. Fra oldtiden til middelalderens slutning
Forløbet behandler de ældste tider til og med middelalderen. Der indledes med landbrugsrevolutionen og flodrigernes betydning. Som ramme om emnet oldtidens Grækenland arbejdes der med den græske kulturs geografiske udbredelse. Politisk arbejdes der med styreformerne med vægt på styreformernes sammenhæng med økonomiske og militære forhold.
Romerrigets historie er behandlet med vægt på romersk bykultur og Romerrigets multinationale karakter.
Folkevandringstid og en række metodisk problemer behandles gennem en dokumentarfilm om
kraniedeformation og kulturmøde i senantikken. Forløbet er afsluttet med et projektarbejde med selvvalgte emner.
Middelalderdelen af forløbet tager afsæt i den sociale struktur i lenssamfundet og berører den økonomiske ekspansion i middelalderen. Endelig er der fokus på den katolske kirkes åndelige, organisatoriske, økonomiske og deraf afledte politiske magt.
Faglige mål
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Indhold
Kernestof:
Jægersamfundet og landbrugsrevolutionen 9-13
Oldtidens Ægypten 14-24
Antikkens Grækenland I, Kolonitid og perserkrige
Antikkens Grækenland II s. 46-51
Kildearbejde Antikkens Grækenland
Romerriget I s. 75-81
Romerriget II
Det romerske slavesamfund
Senantikken samt juleafslutning
Middelalderen I Middelalderbegrebet, Lenssamfundet 111-116
15 åbne tekstfelter
Middelalderen II
Middelalderen Kirkekamp og klostervæsen
Middelalder kirke og klostervæsen
Fra sidst: Organisationer: Fællesskab, samarbejde, hierarki/rang, fælles mål, roller, permanens/varighed, regler.
Senmiddelalderen
Kildearbejde om klostervæsenet
Opsamling/evaluering af Oldtid middelalderforløbet
Materialer
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
5. Indiens afkolonisering
Indiens afkolonisering
Forløbet er et kort temaforløb, der behandler Indiens historie med vægten på processen mod skabelsen af nationale identiteter og Indiens frihedskamp fra omkring 1900 til delingen af Britisk Indien og selvstændigheden i 1947. Indledningsvis har vi arbejdet med billedet af Indiens diversitet. Kort gennemgang af den tidlige europæiske kolonisering med handelsstationer samt briternes erobring efter midten af 1700-tallet. Britiske diskussioner før 1858 om målsætninger for den indiske befolkning følges af samspillet mellem religiøse, sociale og geografiske forskelle i opbygningen af nationale identiteter i Britisk Indien efter 1858. Endelig har vi arbejdet med Gandhi, uafhængighedskampen og delingen af Indien. I den forbindelse har set klip af filmen ”Gandhi”, Attenborough, 1982, og diskuteret historiebrug.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-politiske og sociale revolutioner
-globalisering
Indhold
Kernestof:
Indien – Enhed i forskellighed s. 9-18
Program
Indien blive en britisk koloni
Kildearbejde Fortolkninger af oprøret i 1857
Indisk identitet og britisk imperialisme 1858-1914
Indisk identitet og britisk imperialisme 1858-1914 II
Indien 1858-1914 III, Udviklingen i indernes nationale bevidsthed.
Indiens frihedskamp og frihedsbevægelse 1914-1947 I
Uafhængigheden planlægges 1934-1947
Politisk mobilisering kildearbejde
Gandhi
De store revolutioner
Arbejd-hjemme opgave
Den franske revolution I Afskaffelsen af enevælde og standssamfund.
Den franske revolution II s. 23-26 Menneskerettigheder og modstand
Afsnit
Kildeopgave Bastillens fald
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
6. De store revolutioner
Forløbet dækker de tre store revolutioner omkring 1800. Forskellene i karakter på de tre revolutioner er betonet.
De særlige forfatningsmæssige forudsætninger for og følger af den amerikanske revolution har fået vægt. Den franske revolution fremhæves som et kompleks forløb over politiske yderpoler fra finanskrise til restauration. Modstand og radikalisering sammenstilles og endelig sammenlignes den amerikanske og den franske revolutions kortere og længere rækkevidde. I forløbet ses også kort på historiebrug af de to revolutioner i moderne tid. Emnet fører naturligt over i en gennemgang af de tre hovedideologiers forudsætninger og opståen.
Faglige mål
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de
formidlingsmæssige valg.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere
periodiseringsprincipper.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
De store revolutioner
Arbejd-hjemme opgave
Den franske revolution I Afskaffelsen af enevælde og standssamfund.
Program
Den franske revolution II s. 23-26 Menneskerettigheder og modstand
Afsnit
Kildeopgave Bastillens fald
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
7. Imperialisme, verdenskrig og revolution
Forløbet dækker den klassiske imperialisme ca. 1870-1914 med vægt på imperialismens drivkræfter og diskussioner om spændet mellem idealer/legitimering og realitet/konsekvenser af den europæiske ekspansion.
1. verdenskrig behandles både diplomatisk, militært og økonomisk-socialt. Behandlingen har fokus på krigsudbrud af fredsslutning. Endelig slutter forløbet med den russiske revolution med fokus på sammenhængen mellem økonomisk samfundsform og politiske styreformer samt refleksioner over brud og kontinuitet.
Indhold
Kernestof:
Læs i FOS II (= Frederiksen, Olsen og Søndberg Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2012) s. 61-63.
.
Program
USA's vokseværk
Det britiske imperium
description
Imperialismens tidsalder - Det imperialistiske kapløb 1870-1914
Imperialismen
Vi afslutter imperialisme-kildearbejdet.
description
1. verdenskrig, optakten og krigens udbrud
1. verdenskrigs udbrud
Opgave 1. verdenskrigs udbrud.
1. verdenskrig. Krigens forløb og afslutning
Rusland 1900-1917 tsarstyret og Februarrevolutionen
Den russiske revolution
Den russiske revolution III
Russiske revolution
Ekskursion Mosede fort
I skal gennemføre den årlige elevtrivselsundersøgelse (ETU) i dette modul.
Oktoberrevolutionen set fra nutiden
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
8. Mellemkrigstid Holocaust og 2. verdenskrig
I forløbet er der fokuseret på nazismens magtovertagelse i Tyskland, holocaust og den aggressive tyske udenrigspolitik, der fører til anden verdenskrig. Med afsæt i mulighederne og begrænsningerne i begrebet ”ideologiernes århundrede” arbejdes med splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister internt i Tyskland samt splittelsen mellem liberaldemokratiske, sovjetkommunistiske og fascistiske stater på den europæiske scene. I holocaust arbejdes med udsondringen og folkedrabet samt forskellige forklaringer på holocaust.
Indhold
Kernestof:
Fascisme og Nazisme, Weimarrepublikken og nazismens fremvækst og magtovertagelse.
kommentarer til opgave 1. verdenskrig
description
Fascisme og Nazisme, Nazismen og Holocaust s. 238-239 + 241-244
Optakten til 2. verdenskrig
Informationssøgning i forbindelse med SRP
Anden verdenskrig - Krigens første fase og skiftende alliancer til dec 1941 GtH2 s. 285-289
Anden verdenskrig - Vendepunktet og de allieredes sejr
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
9. Den kolde krig
Forløbet om den kolde krig tager afsæt i begrebet ideologiernes århundrede eller ”det korte 20. århundrede”
Centralt står udbruddet af den kolde krig. Ideologierne som reelle eller fejllæste motiver og politisk legitimering. Fra interessesammenstød til politisk konflikt. De to modstillede systemer, politisk, og økonomisk. Stigende og faldende spændingsniveauer. Konflikter overført til den tredje verden. Militære udviklinger teknologisk og strategisk. Skiftende militærdoktriner i USA. Økonomi og økonomiske interesser. Afkolonisering og uformel imperialisme. Planøkonomiens svagheder. Struktur og aktørforklaringer på folkedemokratiernes sammenbrud. Herunder systemkritik og den forstærkede spænding i 1980’erne. Endelig har vi kort berørt EU’s udvikling fra 1951 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Fra fred til kold krig I (1945-1948)
Jerntæppe, Trumandoktrin, Tysklands deling
Japan på amerikansk, Den kinesiske folkerepublik og Koreakrigen, FN, Koldkrigsstemning.
Fra fred til kold krig III s. 29-37
Ustabil balance 1962-1970 Vietnamkrigen
USA i opbrud
Det røde årti 1970-1980
Ny kold krig 1980-1985 I
Østblokkens sammenbrud 1985-1991
Kronologiforløb
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578497075", "T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578497075", "H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578497075" }