Holdet 2023 HI/e - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Kristian Blicher Andersen
Hold	2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Danmarkshistorisk oversigtforløb
Titel 2	2. DHO-forløb Danmark og 1. verdenskrig
Titel 3	3. Fra renæssancen til enevælden
Titel 4	4. Fra oldtiden til middelalderens slutning
Titel 5	5. Indiens afkolonisering
Titel 6	6. De store revolutioner
Titel 7	7. Imperialisme, verdenskrig og revolution
Titel 8	8. Mellemkrigstid Holocaust og 2. verdenskrig
Titel 9	9. Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Danmarkshistorisk oversigtforløb Forløbet er et kronologisk Danmarkshistorisk forløb med vægt på Danmarks politiske historie fra vikingetid til globalisering. Emnerne har været vikingetid, dansk højmiddelalder, kalmarunionen og reformationen. Samt enevælde, demokrati og nationalisme, industrialisering og systemskifte, velfærdsstat og kold krig. I først modul blev taget afsæt i tre genstande (hjortegevir, stenøkse og mønt) for at diskutere historiebegrebet i bredere og snævrere forstand. Faglige mål -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -historiefaglige teorier og metoder. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold	Kernestof: Google Forms: Sign-in I skal gennemføre ETU i modulet. Middelalder Renæssancen Renæssance - enevælde Arbejd hjemme modul. Prøve Demokrati og nationalisme Industrialiseringsprocesser II
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. DHO-forløb Danmark og 1. verdenskrig Forløbet lægger op til DHO omkring Danmark og 1. verdenskrig Forløbet etablerer både rammen om skyttegravskrigen samt meningstabet under og efter krigen, med særlig vægt på Danmark. Faglige mål -behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -historiebrug og -formidling
Indhold	Kernestof: Kildearbejde 1. verdenskrig Kildeteknik II Kildeteknik III Kildeteknik Intet nyt fra Vestfronten (1979) x
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Fra renæssancen til enevælden Fra renæssancen til enevælden. Forløbet dækker dels de tre delvist overlappende emner renæssancen, reformationen og de store opdagelser, dels enevældens epoke. I renæssancen er vægten lagt på hvordan den økonomiske vækst i Norditalien danner den materielle baggrund for de idehistoriske nybrud inden for filosofi, kunst og videnskab. Vi har arbejdet med Pico della Mirandolas ”Om menneskets værdighed”. I forbindelse med arbejdet med reformationen er det idehistoriske perspektiv set i rammen af økonomiske, organisatoriske og politiske faktorer. De store opdagelser har fokus på de forskellige forudsætninger og vilkår for den portugisiske og den spanske kolonisation, og de to imperiers deraf afledte forskellige karakter og betydning i nutiden. Koloniseringens betydning for handelsvejenes forskydning leder over i enevældens periode hvor vægten har ligget på modsætningen mellem den franske enevælde og den konstitutionelle udvikling i England og Nederlandene baseret på forskellene i økonomisk og social struktur. Forløbet afsluttes med en byvandring i Køge med enevældens økonomisk historie som gennemgående perspektiv. Som led i forløbet indgår ”en sang om enevælden i et aktørperspektiv med vægt på ressourcemagt” Materiale. Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til Historie I Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2010 Renæssance, opdagelser, kolonisering og reformation. Fremstillingsstof s. 161-175 Kilder s. 183-184. Enevælde og oplysning. Fremstillingstof s. 176-181, 217-230 Kilder s. 213-215 Faglige mål -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -globalisering
Indhold	Kernestof: Renæssancen I Renæssance som periode og begreb 160-164 og side 169-170 + 183-184 Peter Frederiksen m.fl.: GRUNDBOG TIL HISTORIE, Systime; sider: 160-164, 169-170, 183-184 Renæssancen, kildearbejde Pico della Mirandola Renæssance II De store opdagelser Renæssancen III Stændersamfund og reformation s. 171-178 Renæssancetiden IV Kapitalismen og Hollands århundrede 170-171 og 178-182 Merkantilisme og kolonihandel Merkantilisme og kolonihandel II Enevældens tidsalder I Enevældens tidsalder II Hvordan opstod et alternativ til enevælden? s. 222-225 +226-227 Enevælden
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Fra oldtiden til middelalderens slutning Forløbet behandler de ældste tider til og med middelalderen. Der indledes med landbrugsrevolutionen og flodrigernes betydning. Som ramme om emnet oldtidens Grækenland arbejdes der med den græske kulturs geografiske udbredelse. Politisk arbejdes der med styreformerne med vægt på styreformernes sammenhæng med økonomiske og militære forhold. Romerrigets historie er behandlet med vægt på romersk bykultur og Romerrigets multinationale karakter. Folkevandringstid og en række metodisk problemer behandles gennem en dokumentarfilm om kraniedeformation og kulturmøde i senantikken. Forløbet er afsluttet med et projektarbejde med selvvalgte emner. Middelalderdelen af forløbet tager afsæt i den sociale struktur i lenssamfundet og berører den økonomiske ekspansion i middelalderen. Endelig er der fokus på den katolske kirkes åndelige, organisatoriske, økonomiske og deraf afledte politiske magt. Faglige mål -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne. -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Indhold	Kernestof: Jægersamfundet og landbrugsrevolutionen 9-13 Oldtidens Ægypten 14-24 Antikkens Grækenland I, Kolonitid og perserkrige Antikkens Grækenland II s. 46-51 Kildearbejde Antikkens Grækenland Romerriget I s. 75-81 Romerriget II Det romerske slavesamfund Senantikken samt juleafslutning Middelalderen I Middelalderbegrebet, Lenssamfundet 111-116 15 åbne tekstfelter Middelalderen II Middelalderen Kirkekamp og klostervæsen Middelalder kirke og klostervæsen Fra sidst: Organisationer: Fællesskab, samarbejde, hierarki/rang, fælles mål, roller, permanens/varighed, regler. Senmiddelalderen Kildearbejde om klostervæsenet Opsamling/evaluering af Oldtid middelalderforløbet Materialer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. Indiens afkolonisering Indiens afkolonisering Forløbet er et kort temaforløb, der behandler Indiens historie med vægten på processen mod skabelsen af nationale identiteter og Indiens frihedskamp fra omkring 1900 til delingen af Britisk Indien og selvstændigheden i 1947. Indledningsvis har vi arbejdet med billedet af Indiens diversitet. Kort gennemgang af den tidlige europæiske kolonisering med handelsstationer samt briternes erobring efter midten af 1700-tallet. Britiske diskussioner før 1858 om målsætninger for den indiske befolkning følges af samspillet mellem religiøse, sociale og geografiske forskelle i opbygningen af nationale identiteter i Britisk Indien efter 1858. Endelig har vi arbejdet med Gandhi, uafhængighedskampen og delingen af Indien. I den forbindelse har set klip af filmen ”Gandhi”, Attenborough, 1982, og diskuteret historiebrug. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks -politiske og sociale revolutioner -globalisering
Indhold	Kernestof: Indien – Enhed i forskellighed s. 9-18 Program Indien blive en britisk koloni Kildearbejde Fortolkninger af oprøret i 1857 Indisk identitet og britisk imperialisme 1858-1914 Indisk identitet og britisk imperialisme 1858-1914 II Indien 1858-1914 III, Udviklingen i indernes nationale bevidsthed. Indiens frihedskamp og frihedsbevægelse 1914-1947 I Uafhængigheden planlægges 1934-1947 Politisk mobilisering kildearbejde Gandhi De store revolutioner Arbejd-hjemme opgave Den franske revolution I Afskaffelsen af enevælde og standssamfund. Den franske revolution II s. 23-26 Menneskerettigheder og modstand Afsnit Kildeopgave Bastillens fald
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. De store revolutioner Forløbet dækker de tre store revolutioner omkring 1800. Forskellene i karakter på de tre revolutioner er betonet. De særlige forfatningsmæssige forudsætninger for og følger af den amerikanske revolution har fået vægt. Den franske revolution fremhæves som et kompleks forløb over politiske yderpoler fra finanskrise til restauration. Modstand og radikalisering sammenstilles og endelig sammenlignes den amerikanske og den franske revolutions kortere og længere rækkevidde. I forløbet ses også kort på historiebrug af de to revolutioner i moderne tid. Emnet fører naturligt over i en gennemgang af de tre hovedideologiers forudsætninger og opståen. Faglige mål -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold	Kernestof: De store revolutioner Arbejd-hjemme opgave Den franske revolution I Afskaffelsen af enevælde og standssamfund. Program Den franske revolution II s. 23-26 Menneskerettigheder og modstand Afsnit Kildeopgave Bastillens fald
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7. Imperialisme, verdenskrig og revolution Forløbet dækker den klassiske imperialisme ca. 1870-1914 med vægt på imperialismens drivkræfter og diskussioner om spændet mellem idealer/legitimering og realitet/konsekvenser af den europæiske ekspansion. 1. verdenskrig behandles både diplomatisk, militært og økonomisk-socialt. Behandlingen har fokus på krigsudbrud af fredsslutning. Endelig slutter forløbet med den russiske revolution med fokus på sammenhængen mellem økonomisk samfundsform og politiske styreformer samt refleksioner over brud og kontinuitet.
Indhold	Kernestof: Læs i FOS II (= Frederiksen, Olsen og Søndberg Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2012) s. 61-63. . Program USA's vokseværk Det britiske imperium description Imperialismens tidsalder - Det imperialistiske kapløb 1870-1914 Imperialismen Vi afslutter imperialisme-kildearbejdet. description 1. verdenskrig, optakten og krigens udbrud 1. verdenskrigs udbrud Opgave 1. verdenskrigs udbrud. 1. verdenskrig. Krigens forløb og afslutning Rusland 1900-1917 tsarstyret og Februarrevolutionen Den russiske revolution Den russiske revolution III Russiske revolution Ekskursion Mosede fort I skal gennemføre den årlige elevtrivselsundersøgelse (ETU) i dette modul. Oktoberrevolutionen set fra nutiden
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	8. Mellemkrigstid Holocaust og 2. verdenskrig I forløbet er der fokuseret på nazismens magtovertagelse i Tyskland, holocaust og den aggressive tyske udenrigspolitik, der fører til anden verdenskrig. Med afsæt i mulighederne og begrænsningerne i begrebet ”ideologiernes århundrede” arbejdes med splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister internt i Tyskland samt splittelsen mellem liberaldemokratiske, sovjetkommunistiske og fascistiske stater på den europæiske scene. I holocaust arbejdes med udsondringen og folkedrabet samt forskellige forklaringer på holocaust.
Indhold	Kernestof: Fascisme og Nazisme, Weimarrepublikken og nazismens fremvækst og magtovertagelse. kommentarer til opgave 1. verdenskrig description Fascisme og Nazisme, Nazismen og Holocaust s. 238-239 + 241-244 Optakten til 2. verdenskrig Informationssøgning i forbindelse med SRP Anden verdenskrig - Krigens første fase og skiftende alliancer til dec 1941 GtH2 s. 285-289 Anden verdenskrig - Vendepunktet og de allieredes sejr
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	9. Den kolde krig Forløbet om den kolde krig tager afsæt i begrebet ideologiernes århundrede eller ”det korte 20. århundrede” Centralt står udbruddet af den kolde krig. Ideologierne som reelle eller fejllæste motiver og politisk legitimering. Fra interessesammenstød til politisk konflikt. De to modstillede systemer, politisk, og økonomisk. Stigende og faldende spændingsniveauer. Konflikter overført til den tredje verden. Militære udviklinger teknologisk og strategisk. Skiftende militærdoktriner i USA. Økonomi og økonomiske interesser. Afkolonisering og uformel imperialisme. Planøkonomiens svagheder. Struktur og aktørforklaringer på folkedemokratiernes sammenbrud. Herunder systemkritik og den forstærkede spænding i 1980’erne. Endelig har vi kort berørt EU’s udvikling fra 1951 til i dag.
Indhold	Kernestof: Fra fred til kold krig I (1945-1948) Jerntæppe, Trumandoktrin, Tysklands deling Japan på amerikansk, Den kinesiske folkerepublik og Koreakrigen, FN, Koldkrigsstemning. Fra fred til kold krig III s. 29-37 Ustabil balance 1962-1970 Vietnamkrigen USA i opbrud Det røde årti 1970-1980 Ny kold krig 1980-1985 I Østblokkens sammenbrud 1985-1991 Kronologiforløb
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb