Holdet 2023 HI/i - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Kristian Blicher Andersen
Hold	2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Danmarkshistorisk oversigtforløb
Titel 2	2. DHO Forløb, Danmark og 1. verdenskrig
Titel 3	3. Fra Oldtiden til middelalderens slutning
Titel 4	4. Fra renæssancen til enevældens tidsalder
Titel 5	5. De store revolutioner
Titel 6	6. Indiens afkolonisering
Titel 7	7. Mellemkrigstiden, Holocaust og 2. verdenskrig
Titel 8	8.. Imperialisme, verdenskrig og revolution
Titel 9	9. Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Danmarkshistorisk oversigtforløb Forløbet er et kronologisk Danmarkshistorisk forløb med vægt på Danmarks politiske historie fra vikingetid til globalisering. Emnerne har været vikingetid, dansk højmiddelalder, kalmarunionen og reformationen. Samt enevælde, demokrati og nationalisme, industrialisering og systemskifte, velfærdsstat og kold krig. I først modul blev taget afsæt i tre genstande (hjortegevir, stenøkse og mønt) for at diskutere historiebegrebet i bredere og snævrere forstand. Faglige mål -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -historiefaglige teorier og metoder. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold	Kernestof: Introduktion til historieundervisningen i 1i Program. Vikingetiden I Flere åbne tekstfelter Vikingetiden II Program Middelalderen Magtforhold og sociale strukturer Middelalderen – Religion i middelalderen og Køge i Middelalderen Indsamling, af gruppeldok link Renæssancen Renæssance - enevælde Enevælden Enevælden i Danmark og Køge Demokrati og nationalisme Industrialiseringsprocesser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. DHO Forløb, Danmark og 1. verdenskrig Danmark og 1. verdenskrig Forløbet lægger op til DHO omkring Danmark og 1. verdenskrig Forløbet etablerer både rammen om skyttegravskrigen samt meningstabet under og efter krigen, med særlig vægt på Danmark. Faglige mål -behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -historiebrug og -formidling
Indhold	Kernestof: DHO forløb - 1. verdenskrig Sociale forhold op til 1. verdenskrig 1. verdenskrig Kildearbejde 2 Kildeteknik Kildeteknik III Intet nyt fra Vestfronten (1979)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Fra Oldtiden til middelalderens slutning Forløbet behandler de ældste tider til og med middelalderen. Der indledes med landbrugsrevolutionen og flodrigernes betydning. Som ramme om emnet oldtidens Grækenland arbejdes der med den græske kulturs geografiske udbredelse. Politisk arbejdes der med styreformerne med vægt på styreformernes sammenhæng med økonomiske og militære forhold. Romerrigets historie er behandlet med vægt på romersk bykultur og Romerrigets multinationale karakter. Folkevandringstid og en række metodisk problemer behandles gennem en dokumentarfilm om kraniedeformation og kulturmøde i senantikken. Forløbet er afsluttet med et projektarbejde med selvvalgte emner. Middelalderdelen af forløbet tager afsæt i den sociale struktur i lenssamfundet og berører den økonomiske ekspansion i middelalderen. Endelig er der fokus på den katolske kirkes åndelige, organisatoriske, økonomiske og deraf afledte politiske magt.
Indhold	Kernestof: Intro og bogudlevering Oldtidens Ægypten Peter Frederiksen m.fl.: GRUNDBOG TIL HISTORIE, Systime; sider: 14-24, 43-46 Antikkens Grækenland I Athens politiske udvikling, Græsk kultur, Hellenismen Ekskursion til Mosede Fort med dilemmaspil om 1. verdenskrig Ekskursion d Romerriget I s. 75-81 Romerriget Projektarbejde fortsat Projektarbejde Romerriget Projektarbejde romerriget Vi færdiggør projektarbejde Præsentation af projektarbejde om Romerriget
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Fra renæssancen til enevældens tidsalder Forløbet dækker dels de tre delvist overlappende emner renæssancen, reformationen og de store opdagelser, dels enevældens epoke. I renæssancen er vægten lagt på hvordan den økonomiske vækst i Norditalien danner den materielle baggrund for de idehistoriske nybrud inden for filosofi, kunst og videnskab. Vi har arbejdet med Pico della Mirandolas ”Om menneskets værdighed”. I forbindelse med arbejdet med reformationen er det idehistoriske perspektiv set i rammen af økonomiske, organisatoriske og politiske faktorer. De store opdagelser har fokus på de forskellige forudsætninger og vilkår for den portugisiske og den spanske kolonisation, og de to imperiers deraf afledte forskellige karakter og betydning i nutiden. Koloniseringens betydning for handelsvejenes forskydning leder over i enevældens periode hvor vægten har ligget på modsætningen mellem den franske enevælde og den konstitutionelle udvikling i England og Nederlandene baseret på forskellene i økonomisk og social struktur. Forløbet er afsluttet med en byvandring i Køge med enevældens økonomisk historie som gennemgående perspektiv. Som led i repetitionen sang eleverne ”en sang om enevælden i et aktørperspektiv med vægt på ressourcemagt” Faglige mål -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -globalisering
Indhold	Kernestof: Middelalderen Kirkekamp og klostervæsen s. 116-120 Middelalderen III Kalifat og Korstog, Senmiddelalder Klostre og klosterliv Renæssancen I Renæssance som periode og begreb 160-164 og side 169-170 + 183-184 Lav disse opgaver til teksten i modulet på arbejds selv dagen Renæssancen III Stændersamfund og reformation s. 171-178 Renæssancetiden IV Kapitalismen og Hollands århundrede 170-171 og 178-182 Enevældens tidsalder I 216-222 Enevældens tidsalder II Hvordan opstod et alternativ til enevælden? s. 222-225 +226-227 Kildearbejde samtidens legitimering af enevælden Merkantilisme og kolonihandel III Oplysningstiden
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. De store revolutioner Forløbet dækker de tre store revolutioner omkring 1800. Forskellene i karakter på de tre revolutioner er betonet. De særlige forfatningsmæssige forudsætninger for og følger af den amerikanske revolution har fået vægt. Den franske revolution fremhæves som et kompleks forløb over politiske yderpoler fra finanskrise til restauration. Modstand og radikalisering sammenstilles og endelig sammenlignes den amerikanske og den franske revolutions kortere og længere rækkevidde. I forløbet ses også kort på historiebrug af de to revolutioner i moderne tid. Emnet fører naturligt over i en gennemgang af de tre hovedideologiers forudsætninger og opståen. Faglige mål -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg. -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold	Kernestof: Oplysningstiden II De store revolutioner Den industrielle revolution I 8-14 Program description Den industrielle revolution II, kilder Hvordan opstod USA? Den amerikanske revolution (kildearbejde) Den franske revolution I Afskaffelsen af enevælde og standssamfund. Den franske revolution II s. 23-26 Menneskerettigheder og modstand
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. Indiens afkolonisering Forløbet er et kort temaforløb, der behandler Indiens historie med vægten på processen mod skabelsen af nationale identiteter og Indiens frihedskamp fra omkring 1900 til delingen af Britisk Indien og selvstændigheden i 1947. Indledningsvis har vi arbejdet med billedet af Indiens diversitet. Kort gennemgang af den tidlige europæiske kolonisering med handelsstationer samt briternes erobring efter midten af 1700-tallet. Britiske diskussioner før 1858 om målsætninger for den indiske befolkning følges af samspillet mellem religiøse, sociale og geografiske forskelle i opbygningen af nationale identiteter i Britisk Indien efter 1858. Endelig har vi arbejdet med Gandhi, uafhængighedskampen og delingen af Indien. I den forbindelse har set klip af filmen ”Gandhi”, Attenborough, 1982, og diskuteret historiebrug. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks -politiske og sociale revolutioner -globalisering
Indhold	Kernestof: Indien blive en britisk koloni Program Kildearbejde Oprøret i 1858 Indien 1739-1858 Indisk identitet og britisk imperialisme 1858-1914 II P P 2025-5-7.pptx description Den indiske frihedskamp og selvstændighed
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7. Mellemkrigstiden, Holocaust og 2. verdenskrig I forløbet er der fokuseret på nazismens magtovertagelse i Tyskland, holocaust og den aggressive tyske udenrigspolitik, der fører til anden verdenskrig. Med afsæt i mulighederne og begrænsningerne i begrebet ”ideologiernes århundrede” arbejdes med splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister internt i Tyskland samt splittelsen mellem liberaldemokratiske, sovjetkommunistiske og fascistiske stater på den europæiske scene. I holocaust arbejdes med udsondringen og folkedrabet samt forskellige forklaringer på holocaust.
Indhold	Kernestof: Fascisme og Nazisme, Weimarrepublikken og nazismens fremvækst og magtovertagelse. 234—238 + 239-240 14 2 Præs. mellemkrigstiden ideologiernes århundrede.pptx description Tyskland under Weimarrepublikken og Nazismens magtovertagelse. x Nazismen og holocaust Kildearbejde, nazismens Tyskland Kildearbejde Tysk udenrigspolitik i mellemkrigstiden Tysk udenrigspolitik i mellemkrigstiden - kildearbejde. 2. verdenskrig P P 2025-9-30.pptx description Krigens vendepunkt og slutning. 14 Præs. 2. verdenskrig.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	8.. Imperialisme, verdenskrig og revolution Imperialismen og 1. verdenskrig. Forløbet dækker den klassiske imperialisme ca. 1870-1914 med diskussioner omkring brud og kontinuitet i forhold til den tidligt moderne kolonialismen dels de europæiske kolonirigers forsatte eksistens og udbygning efter 1. verdenskrig. 1. verdenskrig behandles både diplomatisk, militært og økonomisk-socialt. Behandlingen af den militære side har fokus på krigsudbrud og fredsslutning samt krigens karakter. Dette sidste fører naturligt over i konsekvenserne for det civile samfund blandt og uden for de krigsdeltagende nationer. Den russiske revolution dækkes med afsæt i den zaristiske Ruslands økonomiske og politiske tilbageståenhed i 1914. Centralt står de to revolutioner i 1917. Lenins aprilteser er analyseret med henblik på tankegangen om ”den revolutionære elite” Endelig er borgerkrigen, industrialiseringsprocessen og stalinismens forfølgelser behandlet. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden. -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold	Kernestof: Industrialiseringens spredning og sociale følger Industrialiseringsprocessen og ideologierne Imperialismens tidsalder – Det britiske imperium 74-80 Det imperialistiske kapløb Kildearbejde - imperialismens tidsalder Første Verdenskrig I krigens udbrud* 1. verdenskrig Krigens udbrud II Krigens forløb og karakter Første Verdenskrig III Freden og krigens konsekvenser Rusland 1900-1917 tsarstyret og Februarrevolutionen Den russiske revolution - oktoberrevolutionen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	9. Den kolde krig Forløbet om den kolde krig tager afsæt i begrebet ideologiernes århundrede eller ”det korte 20. århundrede” Centralt står udbruddet af den kolde krig. Ideologierne som reelle eller fejllæste motiver og politisk legitimering. Fra interessesammenstød til politisk konflikt. De to modstillede systemer, politisk, og økonomisk. Stigende og faldende spændingsniveauer. Konflikter overført til den tredje verden. Militære udviklinger teknologisk og strategisk. Skiftende militærdoktriner i USA. Økonomi og økonomiske interesser. Afkolonisering og uformel imperialisme. Planøkonomiens svagheder. Struktur og aktørforklaringer på folkedemokratiernes sammenbrud. Herunder systemkritik og den forstærkede spænding i 1980’erne.
Indhold	Kernestof: Introduktion til forløbet den kolde krig Trumandoktrin og Marshallplan, Berlinblokaden 1948, Nato, BRD og DDR, Fra fred til kold krig III s. 29-37 Kilder til koldkrigsstemning Informationssøgning i forbindelse med SRP DE TO TYSKLANDE OG BERLINMUREN Eksamensorientering Ustabil balance 1962-1970 Vietnamkrigen Kildearbejde Vietnamkrigen Afkolonisering I Afkoloniseringen II USA i opbrud, ungdomsoprør og det røde årti USA i opbrud, ungdomsoprør og det røde årti - Kildearbejde Ny kold krig 1980-1985 I Østblokkens sammenbrud 1985-1991 Hovedbegreber Vestens sejr Kronologiforløb Kronologiforløb 1750-1945
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb