Holdet 2023 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Blicher Andersen
Hold 2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarkshistorisk oversigtforløb
Titel 2 2. DHO Forløb, Danmark og 1. verdenskrig
Titel 3 3. Fra Oldtiden til middelalderens slutning
Titel 4 4. Fra renæssancen til enevældens tidsalder
Titel 5 5. De store revolutioner
Titel 6 6. Indiens afkolonisering
Titel 7 7. Mellemkrigstiden, Holocaust og 2. verdenskrig
Titel 8 8..  Imperialisme, verdenskrig og revolution
Titel 9 9. Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarkshistorisk oversigtforløb

Forløbet er et kronologisk Danmarkshistorisk forløb med vægt på Danmarks politiske historie fra vikingetid til globalisering. Emnerne har været vikingetid, dansk højmiddelalder, kalmarunionen og reformationen. Samt enevælde, demokrati og nationalisme, industrialisering og systemskifte, velfærdsstat og kold krig.
I først modul blev taget afsæt i tre genstande (hjortegevir, stenøkse og mønt) for at diskutere
historiebegrebet i bredere og snævrere forstand.
Faglige mål
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-historiefaglige teorier og metoder.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. DHO Forløb, Danmark og 1. verdenskrig

Danmark og 1. verdenskrig
Forløbet lægger op til DHO omkring Danmark og 1. verdenskrig
Forløbet etablerer både rammen om skyttegravskrigen samt meningstabet under og efter krigen, med særlig vægt på Danmark.
Faglige mål
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
-historiebrug og -formidling  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Fra Oldtiden til middelalderens slutning

Forløbet behandler de ældste tider til og med middelalderen. Der indledes med landbrugsrevolutionen og flodrigernes betydning. Som ramme om emnet oldtidens Grækenland arbejdes der med den græske kulturs geografiske udbredelse. Politisk arbejdes der med styreformerne med vægt på styreformernes sammenhæng med økonomiske og militære forhold.
Romerrigets historie er behandlet med vægt på romersk bykultur og Romerrigets multinationale karakter.
Folkevandringstid og en række metodisk problemer behandles gennem en dokumentarfilm om
kraniedeformation og kulturmøde i senantikken. Forløbet er afsluttet med et projektarbejde med selvvalgte emner.   
Middelalderdelen af forløbet tager afsæt i den sociale struktur i lenssamfundet og berører den økonomiske ekspansion i middelalderen. Endelig er der fokus på den katolske kirkes åndelige, organisatoriske, økonomiske og deraf afledte politiske magt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Fra renæssancen til enevældens tidsalder

Forløbet dækker dels de tre delvist overlappende emner renæssancen, reformationen og de store
opdagelser, dels enevældens epoke.
I renæssancen er vægten lagt på hvordan den økonomiske vækst i Norditalien danner den materielle baggrund for de idehistoriske nybrud inden for filosofi, kunst og videnskab. Vi har arbejdet med Pico della Mirandolas ”Om menneskets værdighed”.
I forbindelse med arbejdet med reformationen er det idehistoriske perspektiv set i rammen af økonomiske, organisatoriske og politiske faktorer. De store opdagelser har fokus på de forskellige forudsætninger og vilkår for den portugisiske og den spanske kolonisation, og de to imperiers deraf afledte forskellige karakter og betydning i nutiden. Koloniseringens betydning for handelsvejenes forskydning leder over i enevældens periode hvor vægten har ligget på modsætningen mellem den franske enevælde og den konstitutionelle udvikling i England og Nederlandene baseret på forskellene i økonomisk og social struktur.
Forløbet er afsluttet med en byvandring i Køge med enevældens økonomisk historie som gennemgående perspektiv.
Som led i repetitionen sang eleverne ”en sang om enevælden i et aktørperspektiv med vægt på ressourcemagt”
Faglige mål
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de
formidlingsmæssige valg.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
-globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. De store revolutioner

Forløbet dækker de tre store revolutioner omkring 1800. Forskellene i karakter på de tre revolutioner er betonet.

De særlige forfatningsmæssige forudsætninger for og følger af den amerikanske revolution har fået vægt. Den franske revolution fremhæves som et kompleks forløb over politiske yderpoler fra finanskrise til restauration. Modstand og radikalisering sammenstilles og endelig sammenlignes den amerikanske og den franske revolutions kortere og længere rækkevidde.  I forløbet ses også kort på historiebrug af de to revolutioner i moderne tid. Emnet fører naturligt over i en gennemgang af de tre hovedideologiers forudsætninger og opståen.
Faglige mål
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de
formidlingsmæssige valg.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere
periodiseringsprincipper.
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Indiens afkolonisering

Forløbet er et kort temaforløb, der behandler Indiens historie med vægten på processen mod skabelsen af nationale identiteter og Indiens frihedskamp fra omkring 1900 til delingen af Britisk Indien og selvstændigheden i 1947. Indledningsvis har vi arbejdet med billedet af Indiens diversitet. Kort gennemgang af den tidlige europæiske kolonisering med handelsstationer samt briternes erobring efter midten af 1700-tallet. Britiske diskussioner før 1858 om målsætninger for den indiske befolkning følges af samspillet mellem religiøse, sociale og geografiske forskelle i opbygningen af nationale identiteter i Britisk Indien efter 1858. Endelig har vi arbejdet med Gandhi, uafhængighedskampen og delingen af Indien. I den forbindelse har set klip af filmen ”Gandhi”, Attenborough, 1982, og diskuteret historiebrug.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  
-politiske og sociale revolutioner   
-globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Mellemkrigstiden, Holocaust og 2. verdenskrig

I forløbet er der fokuseret på nazismens magtovertagelse i Tyskland, holocaust og den aggressive tyske udenrigspolitik, der fører til anden verdenskrig. Med afsæt i mulighederne og begrænsningerne i begrebet ”ideologiernes århundrede” arbejdes med splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister internt i Tyskland samt splittelsen mellem liberaldemokratiske, sovjetkommunistiske og fascistiske stater på den europæiske scene. I holocaust arbejdes med udsondringen og folkedrabet samt forskellige forklaringer på holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8.. Imperialisme, verdenskrig og revolution

Imperialismen og 1. verdenskrig.
Forløbet dækker den klassiske imperialisme ca. 1870-1914 med diskussioner omkring brud og kontinuitet i forhold til den tidligt moderne kolonialismen dels de europæiske kolonirigers forsatte eksistens og udbygning efter 1. verdenskrig.
1. verdenskrig behandles både diplomatisk, militært og økonomisk-socialt.
Behandlingen af den militære side har fokus på krigsudbrud og fredsslutning samt krigens karakter.  Dette sidste fører naturligt over i konsekvenserne for det civile samfund blandt og uden for de krigsdeltagende nationer.
Den russiske revolution dækkes med afsæt i den zaristiske Ruslands økonomiske og politiske tilbageståenhed i 1914. Centralt står de to revolutioner i 1917. Lenins aprilteser er analyseret med henblik på tankegangen om ”den revolutionære elite” Endelig er borgerkrigen, industrialiseringsprocessen og  stalinismens forfølgelser behandlet.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere
periodiseringsprincipper.

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Den kolde krig

Forløbet om den kolde krig tager afsæt i begrebet ideologiernes århundrede eller ”det korte 20. århundrede”
Centralt står udbruddet af den kolde krig. Ideologierne som reelle eller fejllæste motiver og politisk legitimering. Fra interessesammenstød til politisk konflikt. De to modstillede systemer, politisk, og økonomisk. Stigende og faldende spændingsniveauer. Konflikter overført til den tredje verden. Militære udviklinger teknologisk og strategisk. Skiftende militærdoktriner i USA. Økonomi og økonomiske interesser. Afkolonisering og uformel imperialisme. Planøkonomiens svagheder. Struktur og aktørforklaringer på folkedemokratiernes sammenbrud. Herunder systemkritik og den forstærkede spænding i 1980’erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer