Holdet 2023 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Valdemar Fischer
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Blå Danmarkshistorier
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Middelalderen
Titel 5 Japans historie
Titel 6 Opdagelser, kolonier og kulturmøder
Titel 7 Nationalisme, Industrialisering & Imperialisme
Titel 8 1. & 2. Verdenskrig
Titel 9 Kold krig
Titel 10 Kronologiforløb/Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Vi gennemgår:
kildeanalyse, kildekritik, periodisering, informationssøgning, drivkræfter, den lille og store historie,  analyse af fremstillinger og kilder. Forståelse for fagets genstandsfelter og formål, herunder historiebrug, historiebevidsthed og historiesyn. Forskellige tilgang til historie vil også inddrages og problematiseres. kildeanalyse, kildekritik, informationssøgning, analyse af fremstillingskilder og tekstkilder. Forståelse for fagets genstandsfelter og formål, herunder historiebrug. Forskellige tilgang til historie vil også inddrages og problematiseres.
Overordnet er vikingetiden fokus i forløbet.


Materialer:
Anders Hassing & Christian Vollmond-Fra fortid til historie : historiefagets identitet og metoder (2017)
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion-til-historie (2011)
Rasmus Dalberg: I mangel på søm. Det afgørende øjeblik : historiens åbne situationer (2002)
Tekster på meebook

Michael Hirst: Vikings S309: The Christian Missionary (2015)
DR: Historien om Danmark - Kristningen af Harald Blåtand. Afsnit 3 (2017)
Asger Wille: En lang historie kort - Den Harald der... podcast (2021)
Den sorte skole - Om kristendommens indførelse
Vikinger Gudrid Thorbjørnsdatter del 1 & Regnar Lodbrog del 1 radiodrama DR lyd (2022)

Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Sven Tveskægs erobring af England (engelsk årbog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Blå Danmarkshistorier

Danmark har været en søfartsnation siden vikingetiden. Det er ”lidt” overset emne, det forsøger dette forløb at råde bod på. Dette forløb har 3 nedslag i dansk søfartshistorie. De tre nedslag tager udgangspunkt i en aktør. Søkongen, Købmanden og Søens folk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Fagligt fokus i forløbet er: Livet under romerriget, både som bonde, borger, gladiator, soldat, slavegjort og kejser.
Derudover vil der være fokus på romernes opfindelser og den teknologiske udvikling.  
Undervejs vil eleverne have en fremlæggelse af udvalgte kejsere.  
Forløbet afsluttes med en diskussion af årsager til romerrigets opløsning , hvilket også vil pege frem mod næste forløb.

Materiale:
Tekster fra meebook
Dokumentar National Geografic: Romerrigets teknologi (2011)
Dokumentar Myten om Spartacus (2007)
Trailer om romerriget: Roms hersker - netflxserie, Blodets magt - netflixserie, Spartacus - Blood & Sand, Pompeii - HBO serie, Rome - HBO serie
Mikael Jalving - Romerne var bare bedre (Berlingske Tidende, 16. december 2006)
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv, systime (2020)
Knud Helles: Romeriget - Et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud (1987)
Otto Leholt: Introduktion til  HISTORIE (2003)


Kilder:
Polyb, Om romernes statsforfatning
Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp
Josefus om Roms krigsførelse
Varro, Om landbrugsslaver og hyrder
Cato, Om jordens dyrkning
Seneca om slaveri
Tacitus om drabet på Pedanius Secundus,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalderen

Fokus i forløbet er samfundsformen, Pestens betydning og Margrethe d. 1. Det brede introduktion har dannet baggrund for en undersøgelse og diskussion af middelalderen som periode. Dannelsen af Kalmarunionen,herunder Margrethe d. 1s liv og betydning for den danske middelalder. Denne del af forløbet afsluttes med en gennemganf af det stockholmske blodbad.

Fokuspunkter:
Feudalisme
Periodisering (middelalderen og antikken)
Pestens betydning
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.


Materialer
Bregnsbo, Michael og Kurt Villads Jensen: Det danske imperium (2005)
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien (2006)
Tekst om høj- og senmiddelalderen fra meebook.
Dokumentar: På sporet af dronningerne (600 års danmarkshistorie)
Hans Erik Havsteen og Anders Olling: 'Kongerækken #24: Margrete 1'. Politiken Historie, 26. marts 2016
danmarkshistorien.dk
Det stockholmske blodbad - kampen om tronen
Politikens verdenshistorie; 2013
Dokumentarfilmen: Pest over Europa
DR-Podcast: De helt store dræbere.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/300-aar-siden-kaempede-koebenhavn-mod-den-doedbringende-pest-karantaene-og?cid=newsletter_nb_historie_20200410092851
Henrik Jensen - når pesten ændrer verden
Ingrid Spilde, Rotterne var ikke skyld i pesten, forskning.no (2010)
Peter Christensen: Hvorfor forsvandt Pesten (2006)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/coronakrisen-er-allerede-historisk-4-andre-epidemier-der-har-aendret-danmark
Podcast: Død og diagnose
Johnny Thiedecke: Pokker, Pest og Piller - 1995
Klip fra det syvende Segl


Kilder:
Unionsbrevet 1397 om regeringsudøvelsen i Kalmarunionen
Blodbadet i Stockholm, kobberstik af Padt-Brugge, 1676
Pest-bøn - En bøn imod pest og til Jomfru Maria, England ca. 1400
Billede: Pestsyge velsignes (ukendt oprindelse)
Strasbourg-krønikken
Skønnede befolkningstal 500 - 1450
Francesco Petrarca (1304-1373), brev til en ven i juni 1349:
Giovanni Boccaccio: Dekameron
Pave Clemens mod jødeforføgelser
Guy de Chauliac - Pestens symptomer og forløb (1360)
Illustration af Togenburg biblen
Froissart om flagellanterne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Japans historie

Forløbet tager udgangspunkt i Japans historie fra 1500-tallet frem til 1945. Der er nedslagspunkter i forhold til Japans kontakt med omverden. Først europæerne og den efterfølgende sakoku. Dernæst Meijii-perioden og til sidst atombomberne og dens betydning for Japan.

Materialer
Tekster fra Meebook
Dokumentar: Shogunens vilje
Dokumentar: Japan Storhed og fald 1
https://www.information.dk/2005/08/saa-haeslig-gemte
Politiken: Skårene sidder stadig i ansigtet (1995)
Kristelig dagblad: Kan man gifte sig med et atomoffer

Kilder
Den endelige udelukkelse af portugiserne fra Japan (1636)
Korsfæstelsen af de kristne (1624) (maleri)
Korsfæstelsen af de kristne martyrer (1624)
Uddrag af: Chartered" fra 6. april 1868
Fredsaftalen mellem Japan og Rusland, 16.10. 1905
Takashi Nagai - Vi fra Nagasaki
kejser-hirohitos-radiotale (1945)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelser, kolonier og kulturmøder

Forløbet tager sit udgangspunkt i renæssancen og periodens betydning for at opdagelsernes opståen.
Vi starter med de spanske og portugisiske opdagelserne. Dernæst vil vi bevæge os over mod fremvæksten af de hollandske handelskompagnier. Vi vil slutte af med Englands rolle som kolonimagt, hvor stat og handelskompagnier blev bedre organiseret. Danmarks rolle som kolonimagt både i forhold til Nordatlanten, Vestafrika og Vestindien vil blive inddraget.
Vi fokuserer på udviklingen indenfor Europas "opdagelse" af verden. Vi vil gerne vil forstå den unikke position som europæiske tankegang m.m. har i verden i dag. Baggrunden kan findes i denne periode fra ca.1400-1750, hvor europæerne sejlede ud og handlende, erobrede og koloniserede store dele af verden. Vi vil gerne forstå hvorfor det var europæerne som kom derud, hvorfor de gjorde det og ikke mindst hvad det betød for den europæiske selvforståelse og for resten af verden. Vi vil også runde konsekvenser for resten af verden. Først og fremmest den oprindelige befolkning i Amerika og slavehandlen. Vi vil ganske kort beskæftige os med den transatlantiske slavehandel og dermed knytte forløbet til et tidligere forløb; Blå Danmarkshistorier.


Materialer:
J.M. Roberts - Verdenshistorie bind 4
Sven Skovmand - Renæssancen.  Verdens historie (ebog)
Sven Skovmand - Spanierne opdager Amerika. Verdens historie (ebog)
https://www.the-map-as-history.com/
Engang var oceanet som en mur. Men så blæste europæerne murene omkuld: https://www.information.dk/moti/2023/08/engang-oceanet-mur-saa-blaeste-europaeerne-murene-omkuld?itm_source=parsely-api
Politikens verdenshistorie
Jesper Nielsen - opdaget? (2018)
Pernille Hamilton - Kolonisering
Erling Bjøl - Kolonitiden (af USAs historie), 2005)
Rostgaard & Schou - Kulturmøder Gyldendal 2010
Jesper Romme Fischer: Blå Danmarkshistorier
J. Fischer: Nederlandene (ikke-publiceret)
http://verdenshandel.dk/indledning/index.html

Kilder:
Bartholomæus de las Casas: Indianer-massakren. En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse, 1541
Bartholomæus de las Casas: Spanske grusomheder i vestindien
Filip Guaman Poma de Ayala ca. 1600 skildring af europæernes ankomst til Inkariget
Theodore de Bry: Kannibaler i Vestindien (1600)
De spanske krav til den indianske befolkning 1513
Amerigo Vespucci beretter fra Sydamerika. Den nye Verden, januar-februar 1502  
brev-fra-indianske-ledere-til-den-spanske-konge-1563
Christoffer Columbus’ beretning (14. Marts 1493).
Hernan Cortés brev til den spanske konge 1522.
Balthasar Denner, Teselskab hos hertuginden, 1732.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Nationalisme, Industrialisering & Imperialisme

Industrialisering, nationalisme, imperialisme.
Start ved nationalismens opståen, dernæst industrialiseringen i England og afslutter ved kulminationen på imperialismen.
De økonomiske teorier ved industrialiseringen er udgangspunkt, dernæst vil vi bevæge os over mod at forklare og diskutere de forskellige former for imperialisme og dens konsekvenser for forskellige lande.

Årsager, drivkræfter og konsekvenser er fokus for imperialismen. Vi vil arbejde med henholdsvis formel og uformel imperialisme. Genstandsfelt vil være Congo. Forløbet tager udgangspunkt i Kong Leopold erhverver Congo og den efterfølgende koloniseringen af Congo og herunder danskernes rolle i imperialismens tidsalder.
Som en del af årsagsforklaringerne til imperialismen, vil vi også inddrage nationalismen. Vi vil også diskutere og forklare nationalismens opståen inden for dels demokratiet og til dels dets markante vækst i andre politiske systemer. Nationalismens årsag og konsekvenser vil eksemplificeres ved nationalismens mange udtryk.

Materiale:
J. Fischer: Nationalisme (ikke-publiceret)
Kristian Iversen: Nationer og nationalisme
syskind & Söderberg_ Det 20. århundredes verdenshistorie (2003)
Finn Kudsk - Congospor
danmarkhistorien.dk
Hístorisk materialisme
blå danmarkshistorier
Carl-Johan Bryld - Verdenshistorie til hhx, systime (2011)
Dokumentarfilm: Peter Tygesen - Erobrerne
Der er brugt Meebook i forløbet.

Kilder:
Friedrich Engels: arbejderklassens situation i England (1845)
Eickhoffs fabriksregler (1880)
Victor Møller: Søen Folks bind 4 – Fyrbøder og maskinmester
Mrs. Ernest Ames, An A B C, for Baby Patriots (London: Dean and Son, 1899).
Kong Leopolds begyndende engagement i Congo.
Danskerne i Congo : Martini
Leopolds brev til Brialmont - 26 juli 1863
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 1. & 2. Verdenskrig

Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Vi vil beskæftige os med:
Konsekvenserne af 1.Verdenskrig
Militarisme, nationalchauvinisme og racisme.
Ideologiernes kamp med fokus på socialisme, liberalisme, fascisme og nationalsocialisme.
Nazisternes vej til magten og nazistiske virkemidler.
Nazismens tiltrækningskraft.
Propaganda
Europæisk udenrigspolitik i 1930'erne og DK's rolle heri.
Forløbet af 2.Verdenskrig og besættelse


Fokus i dette forløb er: Ideologien bag nazismen.
Der er brugt Meebook i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig

Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Emner i dette forløb:

Afslutningen på og nyordningen efter 2.Verdenskrig
Ideologiernes kamp mellem supermagterne.
Årsager til, forløbet og konsekvenser af Blokdannelsen efter 2.Verdenskrig. Sovjetunionens betydning for Østeuropas udvikling. USAs skift i udenrigspolitikken efter 2. verdenskrig.

Specifikke konflikter som Cubakrisen vil blive behandlet, og særlig fokus på Vietnamkrigen..
Fokus er Blokdannelserne og Vietnamkrigen

Der er brugt Meebook i forløbet.

Materiale
Tekster fra meebook
artikelserie fra Information for 50-året for (raket)krisen: Hvis krigen kommer
Dokumentar DR2: Den kolde krig. Vietnam 1954-68
Dokumentar DRK: Lydighedens dilemma



Kilder:
Trumans tale til den amerikanske kongres
Stalin i tale til østeuropæiske staters ledere, 9. januar 1951
Brezjnevdoktrinen
Præsident Kennedys erklæring om Cuba 20. nov. 1962
Dwight D. Eisenhower  "dominoteorien”, 7. april 1954.
Tabeller over soldater i Vietnam
Vietnam Day Commiteer- Hvad kæmper vi for i Vietnam?
Student Mobilisation Commitee (SMC): Studenter mod krigen i Vietnam
Breve fra Vietnam: Daniel Bailey, 1966; Joseph E. Sintoni, 1963; Robert C. Wilson, 1967;
Philip Caputu: Tilbageblik på krigen i Vietnam
Paul Sgroi: Velkommen hjem Paul
Paul Meadlo om My Lai-massakren
Calleys beretning om My Lai-massakren
Blokkenes befolkningstal og økonomi Befolkningstal i de to blokke
Gorbatjov om USSRs økonomiske situation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer