Holdet 2023 HI/m - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Asger Boe Wille, Heidi Helene Sandorff
Hold	2023 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Romerriget i Europa - fra republik til kejserdømme
Titel 2	Danmarks Kolonifortid (DHO)
Titel 3	Dansk og europæisk middelalder
Titel 4	Holocaust/Shoah
Titel 5	Vikingetiden
Titel 6	Renæssancen
Titel 7	Renæssancen, fortsat fra 2g
Titel 8	Oplysningstiden og De store Revolutioner
Titel 9	Kina - fra opiumskrige til kommunisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Romerriget i Europa - fra republik til kejserdømme I forløbet får eleverne en generel introduktion til Romerrigets historie i store træk. Fokus i forløbet har ligget på Romerriget fra republikkens opståen, men særligt på begivenhederne i forbindelse med overgangen fra republik til kejserrige og romernes møde med germanerne. Vi har fået en forståelse for, hvordan det romerske statsapparat så ud, de forskellige romerske stænder og fremvæksten af magtfulde hærførere som Cæsar. Vægten ligger på: - Perioden op til overgangen fra republik til kejserrige, og de forskellige årsager hertil. - Perioden umiddelbart efter republikkens fald. - Mødet mellem germanerne og romerne og grænsedragningen Limes - Herunder diskussion af kildegrundlaget, skævheden i kildernes mangfoldighed og betydningen for vores viden om forholdet mellem romere og germanere. * forskellige styreformer og samfundsorganiseringer * kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie * hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag * politiske og sociale revolutioner * historiefaglige teorier og metoder. * historiesyn Tekst: - Bryld: Verden før 1914, Systime, 2010: S. 37-43 + 51-55 - Sejrens Triumf - Romerne og germanerne, Nationalmuseet, side 14-21 - Jepsen Steg: På sporet af romerriget, Lindhardt og Ringhof, 2015, side 29-38 + 39-44 + 49-54 + 70-74 Film: - Mosefund et spørgsmål om ære og magt. Film 30 min fra CFU - Podcast: Asger Wille: En lang historie kort: Sæson 2, afsnit 1: Terningerne er kastet... Kilder: Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ) Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76‐77) Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen: www.sproget.dk www.meebook.dk www.lectio.dk www.lex.dk www.his2rie.dk
Indhold	Kernestof: Ingen lektier, men medbring papirerne, som blev udleveret sidst. Medbring høretelefoner Besvar spørgsmålene til podcasten Læs teksten "Om den romerske republik" i kapitel1 på Meebook frem til side 33. Der er ingen læsespørgsmål, så du skal selv prøve at formulere tre spørgsmål til teksten. Se i dokumentet "Tjekliste til historie", hvordan man stiller spørgsmål. Læs og lav kapitel 2 i Meebook. Husk, at I også har teksten i kopi. Læs og lav kapitel 3 i Meebook Min flotteQuizlet padlet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Danmarks Kolonifortid (DHO) Forløbet er en del af DHO og har især koncentreret sig om at forstå årsagerne til og konsekvenserne af Danmarks kolonifortid på de vestindiske øer. Formålet har været at undersøge: Hvad baggrunden for koloniseringen af øerne var, hvordan den danske slavehandel foregik og hvordan slavehandlen ophørte. Vi har bået beskæftiget os med de faktiske forhold og med den nutidige debat om fortiden. I denne sammenhæng har vi især beskæftiget os med begrebet historiebrug. Tekster: - Nikolaj Bøgh: I Am Queen Mary er ikke et monument over kolonihistorien, men over identitetspolitikken (6. januar 2021) - Ulla Brandt Bonnesen: Da hovedet blæste af statuen opstod en debat om, hvorvidt statuen skulle støbes i bronze. Indtil da blev resterne af den fjernet. (Politiken, 4. maj 2023) - Anita Brask Rasmussen: Slaveland Danmark (Information, 18. december 2015O) - Uddrag: Handelskompagnier og slavehandel (Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen) - Rikke Alberg Peters, m.fl., Historielab: Da Danmark var en slavenation, side 24-43 (2017) Kilder: - "Merkantilisimen" - Johann Heinrich Gottlob von Justi, ca. 1750 - Skibsprotokol fra slaveskibet "Christiansborg' som sejlede fra Afrika til Vestindien i 1775. - Uddrag af "Forordning om Neger-Handelen af 16. marts 1792"
Indhold	Kernestof: Medbring varmt tøj og høretelefoner Læs de to læserbreve af Nikolaj Bøgh og Ulla Brandt Bonnesen i Meebook. De handler begge om statuen "I am Queen Mary". Vurdér, hvad deres overordnede påstande hver især er og overvej, hvilke typer historiebrug der kommer til udtryk i læserbrevene. Læs den udleverede tekst, som også ligger i Meebook - "Slaveland Danmark" og besvar spørgsmålene. Husk at skrive svarene ned. Lav kapitel 2 i Meebook I modulet taler vi om, hvordan man søger information til en opgave, og vi besøger skolens bibliotek.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Dansk og europæisk middelalder Forløbet fokuserer på typiske træk ved den danske og den europæiske middelalder. Eleverne har særligt arbejdet med en forståelse af middelalderens menneske- og verdenssyn som det kommer til udtryk i den katolske kirke, den feudale magtstruktur og lenssystemet og de magtforhold, som kendetegnede middelalderen - Herunder den danske tradition for håndfæstninger. Den katolske kirkes betydning for perioden og magtkampen mellem kejser og kirke har ligeledes været i fokus, og investiturstriden har dannet udgangspunkt for en undersøgelse af magtens former - Både konflikten mellem konge og kirke, men også mellem konge og adel og mellem bønder og herremænd - behandlet ud fra feudalismebegrebet. Vi har desuden arbejdet med det religiøse verdensbillede og begreber som de syv dødssynder, arvesynden, dualismen og nøglemagten - og besøgt kalkmalerier i Højelse kirke. Her har vi arbejdet med malerierne som kilder. Tekst: Knudsen og Danielsen: Middelalderen - Historie, religion, litteratur, kunst, Systime, 2011, side 9-15 + 17-24 + 37-45 Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, 2012, side 53-59 Steg og Heebøll-Holm: På sporet af Middelalderen (Praxis, 2022): s. 32-39 Podcast: Asger Wille: Vores Danmarkshistorie - Afsnit 2 og 3 - Kongemagten i middelalderen og Middelalderens forestillingsverden Kilder: - Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (præcist årstal ukendt) - Hertug Tassilo aflægger lensed, 787 - Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed (1160) - Besøg i Højelse Kirke med fokus på kalkmalerier Forløbet dækker følgende kernestof: * hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag * forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne * kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie * nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer * historiebrug og -formidling * historiefaglige teorier og metoder. Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen: www.sproget.dk www.meebook.dk www.lectio.dk www.lex.dk www.his2rie.dk www.kialo.com
Indhold	Kernestof: Skriv en kort tekst om det, I ved om Holocaust i forvejen. Det skal ikke afleveres, men evt. kunne læses op. Der er ingen rigtige svar, så I skal ikke slå noget op - Pointen er, at I skal undersøge, hvad I mener, I ved i forvejen. Det vil i sagens na Læs rejseberetningen i kapitel 2, hvis du ikke nåede at blive færdig. Læs og lav kapitel 3 i Meebook om den nazistiske raceideologi. Vi fortsætter med den nazistiske ideologi Læs og lav kapitel 4 i Meebook om nazisternes vej til magten Læs og lav kapitlet om Einsatzgruppen i Meebook. Husk at have jeres flow-chart klar. Tak for en god tur! Lav kapitel 5 i Meebook om den antijødiske lovgivning i 30erne. Lav kapitel 6 i Meebook Husk høretelefoner og varmt tøj
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Holocaust/Shoah Forløbet om Holocaust (Som vi også har kaldt Shoah) koncentrerer sig om at undersøge, hvad Holocaust var, og hvordan Holocaust kunne opstå, herunder baggrunden i den nazistiske ideologi og krigsudbruddet. Vi har således særligt arbejdet med at diskutere årsagerne til Holocaust og sat dem i forbindelse med de totalitære ideologier, situationen efter første verdenskrig og de forhold som gjorde sig gældende, da 2. verdenskrig brød ud. Fokus ligger på: - Nazisternes magtovertagelse - Den nazistiske ideologi med særligt fokus på opfattelsen af racer - De forskellige faser i Holocaust. - Den endelige løsnings forskellige elementer, herunder Aktion Reinhardt Tekst: - Bjerre: Holocaust, Frydenlund, 2010, side: 13-38, 88-104, - Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2006, side 121-128 - Gehrt-Bendixen og Hansen, Tanker om ondskab, Systime, 2018, side 45-48 og 95-105 - Wille: Udryddelseslejren Chelmno, udgivet på POV.International, 6/4 2022 - Wille: Treblinka maler dig vinteren ind i sommerens hjerte, udgivet på POV.International, 14/10, 2021 - To selvskrevne tekster om Hannah Arendt og Kants ondskabsbegreber. Kilder: - Uddrag af Claude Lantzmann: Shoah, 1985 (dokumentar) - Uddrag af Gerstein: Beretning fra Belzec, august 1942 - Uddrag af Kurt Werner fra Sonderkommando 4a, beskriver babi-Jar, 1941 - Uddrag fra Mein Kampf (1925) - Uddrag af Ordrer fra den tyske hær om retningslinjer for tropperne i de østlige territorier, 10. oktober 1941 - Fotografier fra Babi Jar, Vinitsa, Chelmno (fra 1941 og i dag), Treblinka (i dag), fra ukendte steder i Ukraine, fra Majdanek i dag. - Nazisternes 25-punkts-program (1920) - Uddrag af Nürnberg-lovene - SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000 Kernestof * hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag * forskellige styreformer og samfundsorganiseringer * kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner * demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv * politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede * globalisering * historiebrug og -formidling * historiefaglige teorier og metoder. Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen: www.sproget.dk www.meebook.dk www.lectio.dk www.lex.dk www.his2rie.dk
Indhold	Kernestof: Skriv en kort tekst om det, I ved om Holocaust i forvejen. Det skal ikke afleveres, men evt. kunne læses op. Der er ingen rigtige svar, så I skal ikke slå noget op - Pointen er, at I skal undersøge, hvad I mener, I ved i forvejen. Det vil i sagens na Læs rejseberetningen i kapitel 2, hvis du ikke nåede at blive færdig. Læs og lav kapitel 3 i Meebook om den nazistiske raceideologi. Vi fortsætter med den nazistiske ideologi Læs og lav kapitel 4 i Meebook om nazisternes vej til magten Læs og lav kapitlet om Einsatzgruppen i Meebook. Husk at have jeres flow-chart klar. Tak for en god tur! Lav kapitel 5 i Meebook om den antijødiske lovgivning i 30erne. Lav kapitel 6 i Meebook
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Vikingetiden Vi arbejder med vikingetiden og de generelle træk og kendetegn i perioden, og vi dykker særligt ned i overgangen til kristendommen og opfattelsen + brugen af vikingerne i eftertiden. Vi gør også meget ud af historiebrug og erindringshistorie. Vi arbejder med perioden generelt, skibsteknologi og vikingernes færden i Europa. Vi taler meget om periodisering og historisk tid samt om det kildemateriale, der er tilgængeligt fra perioden. Til sidst arbejder vi meget med 1800-tallets og eftertidens brug og fremstilling af vikinger, også i forbindelse med det danske nazistparti DNSAP. Eleverne skal finde egne eksempler på brugen af vikinger igennem de seneste 100 år. Materialer: Vikingetiden I og II (materialer fra meebook-forløb) Vinkler på vikingetiden fra Nationalmuseet: s. 95-103, 108-111 Kilder: Widukind og Adam af Bremen om kristendommen i Danmark Eksempler på kristusfigurer gennem tiden Klip fra filmen Den 13. kriger Propagandaplakater fra DNSAP
Indhold	Kernestof: Kære 2m. Jeg har fået fornøjelsen af at overtage jer i historie. Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen! Pga. SRP-udlevering i salen skal I først møde kl. 8.35. Medbring papir og skrivehalløj. Kære 2m. Vi begynder for alvor på vikingetiden. LEKTIE: I skal læse den vedhæftede tekst om vikingetiden. Skriv gerne svære ord ned eller hvis noget ikke giver mening, så I hurtigt kan spørge om det i timen. God arbejdslyst :) Vikingetiden del I.docx description Kære 2m. Vi fortsætter med at arbejde med vikingetidens samfund generelt. LEKTIE: I skal læse den vedhæftede tekst om vikingerne (markér vanskelige ord, så I kan spørge til dem) og besvare de tilhørende fokusspørgsmål. God arbejdslyst :) Vikingetiden Kære 2m. Vi skal se på nogle kilder om overgangen til kristendommen. LEKTIE: Læs de to kilder og besvar derefter: Hvad er kildernes forklaring på kristendommens indtog i Danmark? Hvilke vinkler har de to kilder (hvad karakteriserer dem hver især)? H Kære 2m. Vi ser fortsat på kristendommens indtog i Danmark. LEKTIE: Se godt på de tre fremstillinger af Jesus og besvar opgaverne til. Beskriv grundigt, hvordan Jesus ser ud og fremstår i de tre eksempler. God arbejdslyst :) Kristusfigurer.docx description Kære 2m. Vi skal se på brugen af vikingerne i eftertiden. LEKTIE: Læs s. 95 fra afsnittet "Vikingernes sande efterkommere" til s. 103. Der er mange illustrationer, så teksten er ikke så lang - trods alt :) Udvælg 5-10 vigtige pointer fra siderne og s description Kære 2m. Vi afslutter forløbet om vikingerne. Læs s. 104-109 i den vedhæftede pdf. Derefter skal I selv finde 3 eksempler på, hvordan vikingerne bliver brugt i eftertiden. Tænk over symbolikken og hvad formålet er med at bruge henvisninger til viking description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Renæssancen Vi starter på et forløb om Renæssancen, men der er ikke moduler nok til, at forløbet kan gøres færdigt. Forløbet fortsætter i starten af 3g. Vi arbejder med de generelle træk i den europæiske og danske renæssance, hvor vi ser på de nybrud, der opstår. Her ser vi også på, hvordan perioden adskiller sig fra middelalderen. Det diskuteres også, hvorvidt der er tale om en selvstændig periode eller ej. Vi fokuserer desuden også på kunst i perioden, kvinders position og videnskabens rolle og betydning. Materialer: Videoklip fra youtube om den danske renæssance: https://www.youtube.com/watch?v=5Kt302A9jKQ Historien om Danmark, afsnit 6 Reformation og Renæssance Tekst fra Meebook om kunsten i perioden Tekst fra Meebook om europæiske kvinder i Renæssancen Tekst fra Verden før 1914 (systime) om Verdensbilledet og videnskaben i perioden Kilder: Kunstværker: Den sidste nadver, bogmaleri fra 1287 Den sidste nadver, Dirck Bouts 1467 Michelangelo, Det sixtinske Kapel, 1508-1514 Michelangelo, David, skulptur, 1501-1504 Titian/Tizian, Den himmelske og den jordiske kærlighed, 1515 Hans Holbein, Ambassadørerne, 1533 Jan Brueghel, Bryllup i landsbyen, 1623 Sandro Botticelli, Venus’ fødsel, 1485 Skriftlige kilder: Luthers syn på ægteskabet, 1529 En protestantisk præstekones vurdering af sit liv, 1490-1530 Ugifte mødre bliver straffet, fra Christian IV's kirkeordinans kap. 5
Indhold	Kernestof: Kære 2m. Vi starter på det næste forløb om Renæssancen. I har arbejd-selv, da jeg er på Island. Se videoklippet igennem - flere gange - og besvar de vedhæftede opgaver. Svarene skal I aflevere under opgaver. God arbejdslyst :) Videoklip om Renæssance Kære 2m. Vi begynder rigtigt på renæssancen. Gense videoklippet, så I kan huske de vigtigste kendetegn og læs det (korte) dokument om kunst i renæssancen. God arbejdslyst :) Kære 2m. LEKTIE: Skriv 10 kendetegn for Renæssancen ned. Brug det materiale, som vi har arbejdet med i undervisningen, og Historien om Danmark, som vi så i sidste uge. Vi skal arbejde med kunst fra perioden. God arbejdslyst :) Kære 2m. LEKTIE: Læs den vedhæftede tekst om kvinder under Renæssancen. I dagens modul har vi fokus på kvinders position i perioden. Europæiske kvinder i Renæssancen.docx description Kilder til Kvinder i Renæssancen.pdf description Opgaver til kvinder i Renæssancen.docx description Kære 2m. I dag har vi fokus på videnskaben og det nye verdensbillede. Og vi skal samle op på Renæssancen generelt indtil nu. LEKTIE: Læs det vedhæftede dokument om det nye verdensbillede. I skal IKKE lave opgaverne sidst i dokumentet. God arbejdslyst description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Renæssancen, fortsat fra 2g Vi fortsætter forløbet om Renæssancen fra 2g. Først genopfrisker vi periodens kendetegn og karakteristika, som vi arbejdede med i 2g. Derefter går vi i gang med Reformationen og hvordan den spreder sig til Danmark, og hvorfor Danmark bliver protestantisk. Herunder arbejder vi også med Grevens Fejde. Vi ser på konsekvenserne for samfundet og hvordan opfattelsen af religionen ændrer sig - herunder dykker vi meget ned i opfattelsen af overtro, magi og hekseri. Der er et stort fokus på hekseprocesserne i Danmark og især arbejder vi med Køge Huskors. Eleverne skal arbejde aktivt og kreativt med deres viden ved at filme nyhedsindslag om et 'moderne' Køge Huskors, og de skal lave deres egen pixi-udgave af Renæssancen, Reformationen og hekseprocesserne - hvad er sammenhængen mellem disse tre? Sidst i forløbet tager vi på en byvandring i Køge by, hvor vi først besøger Køge Museum og ser deres udstilling 'Besat' og den berygtede døbefont. Vi går rundt i byen og ser de vigtigste steder i forbindelse med Køge Huskors, fx hvor Anna og Katrine boede, Køge kirke, henrettelsesstedet, Ellebækken (hvor de anklagede havde sex med djævlen) og fængslet. På denne måde gøres historien aktuel og relevant, da den foregik i elevernes egen by og hverdag. Som afslutning skal eleverne udarbejde problemformuleringer på forskellige taksonomiske niveauer. Der er fokus på perioden i Danmark, Reformationen og hekse. Grevens fejde. Danmark i 1500- og 1600-tallet Hekseprocesser Køge Huskors, besøg på Køge museum og byvandring i Køge by. Materialer: J. Thiedecke: Luthers oprør mod pavekirken s. 28-29 Videoklip om Reformationen fra Aarhus universitet: https://www.youtube.com/watch?v=Enza23xxt3Y Videoklip om Reformationen fra Den sorte Skole: https://www.youtube.com/watch?v=yFvwvB1iOAI Artikel fra Kristeligt Dagblad: Hekseafbrændinger tog fart efter Reformationen, Claus Vincents, 2015. Andersen og Vad: Hekseprocesser i Europa s. 10-15 Louise Kallestrup fortæller om hekseforfølgelserne, videoklip fra systime PowerPoint om Grevens fejde Fra Køge-arkiverne og MSD (museum Sydøstdanmark) om Køge Huskors Kilder: Kirkeordinansen af 1539 Peder Palladius: En Visitatsbog (uddrag) ca. 1539 Anna Bartskærs beskrivelse af Huskorset kapitel 1,1674
Indhold	Kernestof: Kære 3m. Velkommen tilbage! Jeg håber, at I har haft en dejlig sommer - nu venter et skønt skoleår :) Som altid skal I medbringe papir og skrivehalløj + oplagt computer. Vi ses - til tiden :) thiedecke-s.28-29.pdf description Kære 3m. Lektien til i dag: Læs den vedhæftede tekst og skriv tre fagbegreber og tre pointer ned fra teksten. Skriv også ned, hvis noget i teksten ikke giver mening. Vi har fokus på Reformationen i dag. Kom glad :) description Kære 3m. Vi har fokus på Reformationen og Grevens fejde i dag. Se noter m.m. igennem fra sidst, så I har det hele klart og friskt i erindring. Hekseafbrændinger tog fart efter ReformationenKære 3m. Lektie: Læs den vedhæftede kilde og lav opgaverne til. Vi skal i modulet arbejde med, hvordan Reformationen påvirker det danske samfund. God arbejdslyst :) Kære 3m. Hvor er det længe siden! Endelig historie igen :) Vi har fokus på hekse i Renæssancen. Lektie: Læs den vedhæftede tekst, skriv 5-10 vigtige pointer ned og evt. svære/ukendte ord. Kom glad og morgenfrisk :) Kære 3m. Vi skal arbejde med en kilde i dagens modul. Lektie: Læs den vedhæftede kilde. Der er først en intro, derefter følger kilden på originalsprog (som man for sjov kan prøve at læse) og til sidst kommer kilden i et mere moderne sprog. Svar desud Peder Palladius.docx description Kære 3m. Vi dykker ned i vores lokale hekse-fortid og arbejder med Køge Huskors. Lektie: Følg de to links og læs (eller lyt) til indholdet. Skriv ca. 5 linjer efterfølgende, hvor I definerer: Hvad var Køge Huskors? God arbejdslyst :) Kære 3m. Det er lykkedes at arrangere en udflugt rundt i Køge by. Vi starter på Køge museum, hvor vi mødes kl. 9.55. Læs gerne op på hekseprocesserne og Køge Huskors. Tag tøj på efter vejret. Jeg glæder mig :) Kære 3m. Vi afslutter forløbet om renæssancen og hekse, og vi skal bl.a. se jeres videoer. Lektie: Lav en liste med alle de underemner, som vi har arbejdet med i forløbet - husk, at vi startede på emnet i 2g. Kære 3m. Vi afslutter forløbet om renæssancen og hekse, og vi skal bl.a. se jeres videoer. Kom glad :)
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Oplysningstiden og De store Revolutioner Oplysningstiden og De store Revolutioner Periodens karakteristika i Europa og i Danmark Forløbet tager afsæt i danmarkshistorien med fokus på enevældens indførelse og vilkårene i Danmark i perioden. Vi arbejder med magtforhold, befolkningens vilkår og de nye strømninger og tendenser, der kommer frem i tiden. Vi fokuserer også på Køges status i perioden. Derefter ser vi på de europæiske strømninger og tendenser, og vi dykker særligt ned i de store filosoffers tanker i perioden, og eleverne skal arbejde med, hvordan de påvirker perioden, og hvordan disse tanker skaber oplysningstidens karakteristika. Undervejs fordyber eleverne sig i et større gruppearbejde om en særlig filosof, dennes tanker og ideer, kildearbejde og hvorledes dennes tanker er en del af perioden. Senere fokuserer vi på Den amerikanske Revolution og dernæst Den franske Revolution, og der er fokus på, hvorfor disse sker i netop denne tid. Forløbet afsluttes med at fokusere på Napoleon og hans betydning for Frankrig og Europa. Eleverne skal forholde sig fagligt til spørgsmålet Napoleon - helt eller tyran? set med datidens og nutidens øjne. Materialer: - Enevælde og oplysningstiden i Danmark (tekst fra meebook-forløb) - Køge i perioden (tekst fra meebook-forløb) - Miniforedrag om enevælden fra Aarhus Universitet - Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, kapitel 7 Enevælden og Oplysningstiden + kapitel 8 Revolutionernes epoke - Historien om Danmark, afsnittet om enevælden og oplysningstiden fra DR Kilder: - Kongeloven, 1665 - statistikker fra Køge by i perioden - Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 - Tredjestand udråber sig til nationalforsamling, 1789 - Den kejserlige katekismus, 1806 - Diverse selvfundne kilder af filosofferne Locke, Hobbes, Montesquieu, Voltaire, Adam Smith, Kant, David Hume og Rousseau Undervejs i forløbet har der også været afsat historiemoduler til informationssøgning, studievalg og elevtrivselsundersøgelse, og derfor har forløbet trukket lidt ud.
Indhold	Kernestof: Kære 3m. Vi starter på det nye forløb: Oplysningstiden & De store Revolutioner. Medbring papir og skrivehalløj- som altid. Kom glad :) Kære 3m. Jeg håber, at I har nydt ferien! Vi starter med at se på Oplysningstiden i Danmark. Lektie: I skal læse det vedhæftede dokument indtil afsnittet "Sociale strukturer og levevilkår" på s. 4. Skriv ned, hvis noget er svært/ikke giver mening og Kære 3m. Vi er lidt lokalhistoriske i dag. Lektie: Læs afsnittet om Køge s. 8-10 i dokumentet. Udvælg 5 vigtige pointer. Kære 3m. Vi har fortsat fokus på Danmark og i dag skal vi arbejde med enevælden. Lektie: Følg linket og se miniforedraget om enevælden i Danmark. Svar også på de vedhæftede spørgsmål. God arbejdslyst :) Kære 3m. Lektie: I skal læse den vedhæftede kilde Kongeloven fra 1665 og besvare opgaverne, der står sidst i dokumentet. Det er et vigtigt stykke danmarkshistorie! God arbejdslyst :) description Matrix Oplysningstiden arbejdsseddel.docx description Oplysning matrix tekst.pdf description Oplysning, matrix opgaver.pdf description Kære 3m. I skal fortsætte gruppearbejdet. Medbring alt relevant. Kære 3m. I skal arbejde i jeres grupper. Besvar opgaverne, så I er klar til matrix på torsdag og forbered jeres oplæg og artikel om jeres filosof. Jeg kigger forbi i løbet af modulet, hvis I har spørgsmål. God arbejdslyst :) Kære 3m. I skal fortsætte jeres gruppearbejde. Næste gang skal I alle være klar til at lave matrix. Bliv også gerne færdige med jeres oplæg og artikel om jeres filosof, da I ikke får mere tid til det i undervisningen. Medbring alt relevant. Kære 3m. Alle grupper skal være klar til matrix. Sørg for, at I alle har styr på jeres tekstdel og opgaverne til. Gruppe 6 skal desuden holde sit oplæg om Adam Smith. I skal gennemføre den årlige elevtrivselsundersøgelse (ETU) i dette modul. Kære 3m. Det er alt for længe siden! Vi skal samle op og gruppe 6 + 7 fremlægger om deres filosof. Kære 3m. Vi skal arbejde med Den amerikanske Revolution. Lektie: Læs s. 205-211 i den nye bog Verden før 1914. Lav en liste med fagbegreber ud fra siderne. Gruppe 1 og 2 fremlægger. Når dagens faglige plan er gennemført, er der julehygge :) Carl-Johan Bryld: VERDEN FØR 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime; sider: 205-211 Kære 3m. Så er det endelig tid til historie igen! Vi fokuserer på den amerikanske revolution. Lektie: Svar på nedenstående spørgsmål - brug bogen og den viden, som vi har oparbejdet: 1. Hvorfor opstod den amerikanske revolution og hvordan forløb den? Informationssøgning i forbindelse med SRP https://sites.google.com/koegegym.org/stoerreskriftligeopgaver-kg/st%C3%B8rre-skriftlige-opgaver/srp-i-3g Kære 3m. Vi er kommet til Den franske Revolution. Lektie: Læs s. 211-216 og overvej følgende fokusspørgsmål: 1. Hvad karakteriserede det franske samfund i 1700-tallet? 2. Hvilke sociale og politiske spændinger / konflikter var der i perioden? 3. Hvor description Kære 3m. Vi skal arbejde med Den franske Revolutions forløb. Lektie: Læs s. 216-225. I skal ikke læse diverse kildeuddrag. Skriv eventuelle spørgsmål ned, så vi kan afklare dem i modulet. Overvej følgende fokusspørgsmål til siderne: 1. Hvilken indfly Kære 3m. Vi zoomer ind på Napoleon i dag. Lektie: Læs den vedhæftede kilde "Den kejserlige katekismus" og lav en kildekritisk analyse af denne ud fra den vedhæftede model. Kære 3m. Vi tager en smule mere om Napoleon. Læs s. 226-228 i Verden før 1914 og besvar følgende spørgsmål under elevfeedback: 1. Var Napoleons kroning en tilbagevenden til den tidligere enevælde (argumentér for din holdning)? 2. Hvordan forestillede Kære 3m. Vi afslutter vores forløb om enevælde, oplysningstid og revolutioner. Lektie: Lav en liste med 10-15 fagbegreber / vigtige pointer fra forløbet. Husk, at se det hele igennem og ikke kun det sidste, som vi har lavet. Medbring bogen, noter og
Omfang	Estimeret: 19,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kina - fra opiumskrige til kommunisme Kina og derefter kronologiforløbet Det sidste forløb omhandler Kina med fokus på perioden fra Opiumskrigene til kommunismen. Vi afslutter forløbet ved Mao Zedongs død og Deng Xiaopengs magtovertagelse i 1976. Vi når ikke op i nyeste tid desværre. Forløbet har lidt svære vilkår pga. mange afbrydelser i undervisningen, bl.a. pga. SRP-skrivning, terminsprøver, ferier og helligdage. skemalægning m.m. Der afbrydes også kortvarig med kronologi-forløbet, da jeg og flere kolleger fik mulighed for at lave en prøveeksamen med flere klasser på en gang. Vi prioriterede denne mulighed, selvom den også skabte en afbrydelse. De sidste moduler afsættes til kronologiforløb og eksamensforberedelse. Forløbet starter med en kort gennemgang af Kinas tidlige historie via et powerpoint og et youtube-klip på knap 20 minutter. Her er der fokus på Kina som en meget gammel civilisation - Riget i midten - dynastier, kejserens rolle og betydning - himlens søn og himlens mandat og konfucianismen. Vi dykker ned i 1800-tallet og arbejder med kejsermagten og Kinas forhold til europæiske land, især England. Vi arbejder med opiumskrigenes betydning for svækkelsen af kejsermagten og Kina generelt. Efter kejserdømmets fald er der særligt fokus på borgerkrigen i Kina, og hvorledes kommunisterne med Mao i spidsen får magten i 1949, og vi arbejder indgående med Maos styre af Kina og hvordan Deng Xiaopeng står i modsætning til dette. I denne anledning ser vi på brugen af monumenter til at hylde fortidens begivenheder som Den lange March. Vi arbejder også med billedanalyse ifm. fremstillinger og plakater af hhv. Mao og Xiaopeng. Pga. tidsnød stopper vi forløbet ved Maos død, hvor eleverne skal tage stilling til Mao som en totalitær leder ved at lave en diskuterende artikel. Herefter starter kronologiforløbet, hvor klassen inddeles i grupper med fokus på hvert sit forløb. De skal lave en film om forløbet med fokus på fagbegreber, karakteristika og kildekritiske begreber / metodebevidsthed og historiebrug. Undervejs i Kina-forløbet har vi talt grundigt om eksamen og eksamenskrav. I den forbindelse fik eleverne et autentisk kildesæt til temaet renæssancen og opdagelserne, hvor de selv skulle lave en præsentation af kilder, problemstillinger, disposition m.m. Derefter udførte lærerne en "eksamen" for eleverne som et rollespil med efterfølgende debat og dybere gennemgang. Fagbegreber: Dynastier - riget i midten - konfucianisme - traditionalisme - kejsermagten - himlens mandat - opiumskrigene - Taiping-oprøret - bokseropstanden - kejserdømmets fald - borgerkrig - den lange march - Mao Zedong - Folkerepublikken Kinas grundlæggelse 1949 - Det store Spring fremad - kulturrevolutionen - Maos død 1976 - Deng Xiaopeng Materialer: Artikel: Teenageren Kinahar vokset sig til en frygtelig gigant af Thomas Larsen, Berlingske Tidende 24.01.2021 Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, systime ibog. Kapitel 14 Kina 1600-1900 p230, 231, 232 + kapitel 22 Kina 1945-1989 p317 og p357 Youtube-foredrag: Kinas historie del 1 og del 3 af Søren Vrist Christensen Powerpoint om Kinas tidlige historie Politologen Carl J. Friedrichs teori og kriterier for et totalitært samfund, 1956 Kilder: - KILDE 71: DEN KINESISKE KEJSERS BREV TIL GEORGE 3. - KILDE 72: LIN ZEXUS BREV TIL DRONNING VICTORIA, 1839 - Mao om bøndernes oprør, 1927 - Kilde 57: Rødgardist under Kulturrevolutionen - Illustration: Kina. Karikatur fra PetitJournal, 1898 - Illustration: Mao hilser på rødgardister på Tiananmen-pladsen i Beijing (1973) - Billede af monumentet for Den lange March - Plakat af Deng Xiaopeng, 1980'erne - eksamenssæt til forløb om renæssance og opdagelser (som en del af kronologiforløbet)
Indhold	Kernestof: Kære 3m. Vi starter på det sidste reelle historieforløb: Kina. Lektie: Læs artiklen "Teenageren Kina har vokset sig til..." description Kære 3m. Vi går for alvor i gang med Kina. LEKTIE: Læs det vedhæftede dokument indtil kilde 71 s. 5. I skal IKKE læse kilden. Skriv ned, hvis I har eventuelle spørgsmål til teksten. Kære 3m. Vi starter med at gennemgå gruppearbejdet fra sidst, så husk at medbringe dette. Derefter skal vi arbejde med Opiumskrigene mellem Kina og England. LEKTIE: Læs s. 6-10 i dokumentet (ikke kilderne) og skriv eventuelle spørgsmål til teksten ne description Kære 3m. Endelig er det blevet tid til historie igen, og vi skal tilbage på Kina-sporet. Lektie: I skal læse den vedhæftede tekst om kejserdømmets fald. I skal ikke læse kilden. Skriv ned, hvis I har spørgsmål til noget i teksten. Jeg beklager, at le description Kære 3m. Vi tager et lille stop fra Kina-forløbet. I dag har vi fokus på eksamen i historie og I skal arbejde med et autentisk eksamenssæt. Det er optakt til modulet onsdag, hvor nogle kolleger og jeg viser jer en historieeksamen - det bliver så godt description Modulet bliver en gennemgang af hvordan eksamen i historie foregår. Jeres lærere vil agere ordstyrer, elev, censor og eksaminator. Den forestillede eksamen vil blive styret af tager udgangspunkt dette autentiske kildesæt: Eksamensspørgsmål - prøve - description Kære 3m. Vi skal se på tiden 1912-1949 i Kinas historie. Lektie: I skal læse den vedhæftede pdf fra s. 1-4 (indtil afsnittet Det kommunistiske Kina). Besvar desuden de første fire spørgsmål i det vedhæftede dokument (læsespørgsmål). Kære 3m. Vi skal arbejde med Kina under Mao. Lektie: Læs s. 4-7 i pdf'en og udvælg 3 vigtige pointer til siderne. description Kære 3m. Vi skal afslutte vores Kina-forløb, og modulet er derfor tæt planlagt. Lektie: I skal læse s. 7-11 i det vedhæftede dokument. I skal læse teksten og kilde 57 Rødgardist under Kulturrevolutionen. I skal ikke læse de andre kilder. Skriv ned, h Kære 3m. Vi starter kronologi-forløbet. Lektie: Inddel jer i 7 grupper. Hvis det ikke lykkes, gør jeg - hehe :) Kære 3m. I skal fortsætte med gruppearbejdet. Sørg for, at I har overholdt aftalerne med jeres gruppe, så I kan arbejde målrettet og effektivt. Vi har ikke flere historiemoduler tilbage, hvor I kan arbejde med jeres forløb eller video. Kære 3m. Så er det årets allersidste historiemodul! Vi taler kort om mulig eksamen og vi ser jeres videoer. Man må gerne medbringe kage eller andet lækkert :)
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb