Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Keld Nielsen
|
|
Hold
|
2023 Ke/a (1a Ke, 2a Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kemis grundbegreber og sprog
Hovedspørgsmål:
Hvordan bindes atomer sammen til hhv. molekyler og salte?
Hvorfor er nogle stoffer polære og andre upolære?
Hvordan skrives kemiske formler?
Hvordan laves beregninger i forbindelse med kemiske reaktioner?
Hvad forstås ved kritiske råstoffer?
Det faglige fokus vil være på kemis grundlæggende begreber og det tilknyttede fagsprog: atomets opbygning, grundstoffernes periodesystem, kemisk binding i form af elektronparbinding og ionbinding. Endvidere er kemis sprog og modeller i fokus, herunder kemiske formler og navngivning (uorganiske), elektronprik- og strukturformler. Molekylers polaritet knyttes til elektronegativitets begrebet og den rumlige opbygning. Endvidere introduktion til stofmængdeberegninger. Der perspektiveres til, hvad der forstås ved kritiske råstoffer.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog og modeller
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger
- anvende faget i forbindelse med samfundsmæssige problemstillinger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
Omfang: 35 sider
It-værktøj: Phet (visualiseringer af molekyler form og polaritet)
Eksperimentelt arbejde: 3 moduler
Hvornår bruges forskelligt udstyr til eksperimentelt arbejde (1 modul, j)
Reaktion mellem kobber og dibrom (0,5 modul, j)
Heptan, diiod og vand (0,5 modul, j)
Opvarmning af natron (1 modul, r)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
2
|
Fossile råstoffer
Hovedspørgsmål:
Hvad er fossile råstoffer?
Hvad bruges fossile råstoffer til?
Hvordan udgør fossile råstoffer i dag udgangspunkt for mange af de materialer, vi benytter i vores dagligdag?
Det faglige fokus vil være på introduktion til organiske kemi, især carbonhydrider. Endvidere fortsættes med stofmængdeberegninger for stoffer i gasfase, og i tilknytning hertil introducere til gaschromatografi. Kort perspektivering til plast, herunder bioplast.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger, herunder anvende matematiske modeller og metoder
- anvende kemifaglige digitale værktøjer
- anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- anvende faget i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, samt de organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
- eksperimentelle metoder, herunder separation og chromatografi
Omfang: 40 sider
It-værktøj: MarvinSketch og LoggerPro
Eksperimentelt arbejde: 2,5 moduler
Lightergas (0,5 modul, j)
Analyse af ligthergas ved gaschromatografi (0,5 modul, j)
Substitution i heptan (1 modul, j) (aflevering i video)
Fremstilling af bioplast (0,5 modul, j)
Pædagogikumkandidat har været del af forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Salte og ioner. Vand - en nødvendig ressource
Hovedspørgsmål:
Hvad forstås ved en ion, og hvordan kan dets opbygning beskrives ud fra skalmodellen for et atom?
Hvad er en ionbinding, og hvordan er et salt opbygget?
Hvordan er vandmolekylet opbygget, og hvilken betydning har opbygningen for dets egenskaberne?
Hvorfor er vand en vigtig kemisk forbindelse, og hvorfra får vi vores grundvand?
Det faglige fokus vil være på opbygning af ioner og salte, herunder ionbinding og fældningsreaktioner. Ioner beskrives ud fra atomets skalmodel. Kemisk navngivning introduceres til navngivning af ionforbindelser. Endvidere er der fokus på vandmolekylet. I tilknytning til det eksperimentelle arbejde arbejdes med stofmængdekoncentration (formel og aktuel stofmængdekoncentration).
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog og modeller
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre beregninger i forbindelse med simple kemiske problemstillinger
- anvende fagets viden og metoder til i forbindelse med problemstillinger med kemisk indhold
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- uorganisk kemi med fokus på ionforbindelser, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse
- fældningsreaktioner
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
Omfang: 35 sider
Eksperimentelt arbejde: 3 moduler
Saltes opløselighed (0,5 modul, j)
Fældningsreaktioner (det forurenede vand) (0,5 modul, j)
Fremstilling og undersøgelse af isotonisk saltvand (1 modul, j)
Vands hårdhed (1 modul, r)
Pædagogikumkandidat har været del af forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Syrer og baser - introduktion
Hovedspørgsmål:
Hvad forstås ved en syre og en base?
Hvordan defineres og måles pH i en vandig opløsning af en syre eller base?
Hvordan kan indholdet af en syre/base bestemmes kvantitativt i produkter fra hverdagen?
Det faglige fokus vil være på introduktion til syre-basekemi med fokus på stærke syrer og baser. Udgangspunktet vil være syrer og baser i dagligdagen. Endvidere introduktion til kolorimetrisk syre-basetitrering.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre beregninger i forbindelse med simple kemiske problemstillinger
- anvende fagets viden og metoder til i forbindelse med problemstillinger med kemisk indhold
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af en stærk syre/base
- eksperimentelle metoder, herunder kolorimetrisk syre-basetitrering
Omfang: 29 sider
Laboratoriearbejde (2 moduler)
Rødkålsindikator (1 modul, j)
Flise rens (kolorimetrisk syre-basetitrering) (1 modul, r)
Pædagogikumkandidat har været del af forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
5
|
Farvestoffer i fødevarer
Hovedspørgsmål:
Hvorfor har nogle organiske molekyler farver?
Hvordan kan man eksperimentelt bestemme indholdet af et farvestof i en vandig opløsning?
Hvilke farvestoffer tilsættes fødevarer?
Fagligt fokus er på den eksperimentelle metode spektrofotometri, og hvad der danner farve i organiske farvestoffer. I den eksperimentelle del undersøges farvestof i en sodavand kvantitativ.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i forløbet:
- anvende fagbegreber og -sprog, modeller og metoder til at undersøge kemiske problemstillinger
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og teknologiske problemstillinger med kemisk indhold …
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- organisk kemi
- eksperimentelle metoder, spektrofotometri, separation
Omfang: 14 sider
It-værktøj: LoggerPro og regneark (graftegning)
Eksperimentelt arbejde: 1 moduler
Bestemmelse af indholdet af blåt farvestof i en sodavand (1 modul, r)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
Batterier og redoxreaktioner
Hovedspørgsmål:
Hvad forstås ved redoxreaktioner?
Hvordan fungerer et batteri?
Hvad er elektrolyse?
Hvilken rolle har batterier og elektrolyse i forbindelse med den grønne omstilling?
Det faglige fokus vil være på redoxkemi, herunder afstemning af redoxreaktioner, og opbygning af et batteri og sammenhængen til spændingsrækken.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog
- tilrettelægge, gennemføre og efterbehandle simpelt eksperimentelt arbejde
- benytte kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- anvende faget i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- uorganisk kemi: stofkendskab og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Omfang: 25 sider
Eksperimentelt arbejde: 2,5 moduler
Spændingsrækken (1 modul, j) (præsenteret i en poster)
Tre redoxreaktioner (0,5 modul, j)
Galvaniske elementer (1 modul, j) (præsenteret i en poster)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
7
|
Plast, tøj og masseeksperiment
Hovedspørgsmål:
Hvad er plast og polymerer?
Hvilke reaktionstyper danner polymere plastmaterialer?
Hvilke plastmaterialer findes i tøj?
Det faglige fokus er på opbygning af forskellige typer polymere plastmaterialer. Repetition af organiske reaktionstyper, især fokus på addition og kondensation. Forløbet indgår som en del af Masseeksperimentet 2024: Fra supermarked til skraldespand. Klassen deltog som en del af skolens "Bæredygtigheds festival" med opsamling og sortering af plastmaterialer, samt undersøgelse af polymere materialer i tøj.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog
- anvende faget i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- eksempel på makromolekyler
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
Omfang: 15 sider
Feltarbejde:
Indsamling af plastmaterialer i naturen
Sortering af plastaffald i husholdningen
Undersøge tekstiler i hjemmet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
8
|
Jern - fra ståluld til rød maling
Hovedspørgsmål:
Hvad benyttes metallet jern til, og hvordan fremstilles det?
Hvorfor ruster jern?
Hvad er jernindholdet i ståluld?
Hvordan kan ståluld omdannes til rød maling?
Det faglige fokus vil være på redoxkemi og metallet jern (eksperimentelt fra stål til dannelse af et rødt farvestof), samt på stofmængdekoncentration, fortynding og redoxtitrering.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger
- anvende faget i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- uorganisk kemi: stofkendskab og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- redoxreaktioner
- eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese og titrering
Omfang: 17 sider
Eksperimentelt arbejde: 3,5 moduler
Fremstilling af jern(2+)sulfat (1,5 modul, r)
Et salts opløselighed i en blanding af vand og ethanol (del af Fremstilling af jern(2+)sulfat, j)
Bestemmelse af jern i ståluld ved redoxtitrering (1 modul, videopræsentation)
Fremstilling af rød maling (1 modul, j)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
9
|
Kemisk ligevægt med fokus på anvendelser
Hovedspørgsmål:
Hvordan kan man beskrive, at nogle kemiske reaktioner reagerer fuldstændigt, mens andre ikke gør det?
Hvad forstås ved en kemisk ligevægt, og hvordan kan en sådan påvirkes?
Hvordan kan kendskab til kemisk ligevægt udnyttes ved produktion af fx ammoniak?
Det faglige fokus vil være på kemisk ligevægtsteori for homogene systemer (både kvalitativt og kvantitativt), herunder introduktion af begreberne endo- og exoterme reaktioner. Der gives eksempler på anvendelse af kemisk ligevægtsteori inden for industriel produktion af ammoniak. Kort opsamling af salte og ionbindinger, samt introduktion til heterogen ligevægt, specielt opløselighedsligevægt.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende fagbegreber og -sprog
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger og anvende relevante matematiske modeller
- anvende faget i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- homogene kemiske ligevægte
Omfang: 36 sider
Eksperimentelt arbejde: 3 moduler
Indgreb i kemisk ligevægt (1 modul, r, videoaflevering)
Exoterme- og endoterme reaktioner (1 modul, j)
Opløselighedsprodukt for sølvsulfat (1 modul, j)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
10
|
Syrer, baser og titrering
Hovedspørgsmål:
Hvad forstås ved en syre og en base?
Hvordan beregnes pH i en vandig opløsning af en ikke-stærk syre eller base?
Hvordan kan indholdet af en syre bestemmes kvantitativt i produkter fra hverdagen?
Det faglige fokus vil være en grundig gennemgang af syre-basekemi (kort repetition af forårets introduktion til syrer og baser), herunder pH-beregning, puffersystemer, bjerrumdiagrammer og syre-basetitrering af monohydron syrer. Endvidere arbejdes med stofklassen carboxylsyre.
Faglige mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i forløbet:
- gennemføre kemiske beregninger
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og teknologiske problemstillinger med kemisk indhold …
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- uorganisk kemi: stofkendskab og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer
- organisk kemi: stofkendskab … og anvendelse for stofklasserne carboxylsyrer
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
Omfang: 50 sider
It-værktøj: LoggerPro, excel-regneark til titrering
Eksperimentelt arbejde: 2 moduler
Syre-baseindikators farver og brug ved kolorimetrisk titrering (1 modul, j)
Husholdningseddike (kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering) (1 modul, j)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
11
|
Bioethanol
Hovedspørgsmål:
Hvad er bioethanol?
Hvordan kan bioethanol fremstilles ud fra halm?
Hvordan kan indholdet af ethanol bestemmes ved gaschromatografi?
Det faglige fokus vil være på de organiske stofklasser som er knyttet til bioethanol og fremstillingen af dette. Dvs især alkoholer, aldehyder, ketoner og carbohydrater. Der vil være et længere eksperimentelt forløb, hvor bioethanol fremstilles ud fra halm og adskilles ved destillation. Endvidere vil ethanolindholdet bestemmes ved gaschromatografi og spektrofotometri.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger
- dokumentere eksperimentelt arbejde … skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, isomeri
- organisk kemi (alkoholer, aldehyder og ketoner) og organiske reaktionstyper
- eksempel på makromolekyler
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- eksperimentelle metoder, herunder separation ... spektrofotometri og chromatografi
Omfang: 45 sider
Web-sider på engelsk.
It-værktøj: MarvinSketch og LoggerPro
Eksperimentelt arbejde: 6 moduler
Fremstilling af bioethanol fra halm (2 moduler, j)
Destillation af bioethanol (1 modul, j)
Ethanolbestemmelse ved gaschromatografi (1 modul, r)
Spektrofotometrisk bestemmelse af ethanol (1 modul, j)
Kvalitative kemiske test af udvalgte organiske forbindelser (1 modul, j)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Rongsted Kristiansen & Cederberg: AURUM 2. 2 UDGAVE, Lindhardt & Ringhof; sider: 9-12, 50-55, 229-232, 262-271, 274-280
-
K. Rongsted Kristiansen & G. Cederberg: AURUM 1. 2.UDGAVE, Lindhardt & Ringhof; sider: 233-238, 242-246
-
H. Mygind et al.: BasisKemi B (2. udgave, 2022): Om gaschromatografi, side 309-314 (kopi, pdf)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
12
|
Reaktionshastighed og katalyse
Hovedspørgsmål:
Hvad forstås ved reaktionshastighed for kemiske reaktioner?
Hvilke faktorer påvirker hvor hurtigt en kemisk reaktion forløber?
Hvad er en katalysator?
Det faglige fokus vil være på definition af begrebet reaktionshastighed i kemi, samt hvilke faktorer som påvirker denne, samt hvad en katalysator er. Eksperimentelt undersøges en reaktants betydning for en kemisk reaktions hastighed.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende modeller og metoder til at beskrive og analysere kemiske problemstillinger
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger
- anvende matematiske modeller og metoder
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
Omfang: 15 sider
It-værktøj: MarvinSketch og LoggerPro
Eksperimentelt arbejde: 1 moduler
Reaktionshastigheden for omdannelse af thiosulfat i sur opløsning (1 modul, j)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
13
|
Lægemidler mod smerter
Hovedspørgsmål:
Hvordan bliver et lægemiddel godkendt?
Hvordan virker et smertestillende lægemiddel?
Hvordan syntetiseres et smertestillende lægemiddel som acetylsalicylsyre?
Det faglige fokus vil være på opbygning af smertestillende lægemidler som acetylsalicylsyre, ibuprofen og paracetamol, samt kort omtale af opioider , cis-transisomeri og spejlbilledisomeri. Stofklasserne aminer og estere omtales. Eksperimentelt vil fokus være på syntese af acetylsalicylsyre.
Faglig mål fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- anvende modeller og metoder til at beskrive og analysere kemiske problemstillinger
- gennemføre, efterbehandle og dokumentere eksperimentelt arbejde
- gennemføre kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer og matematiske modeller og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof fra kemi B’s læreplan, som der er fokus på i temaet:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- organisk kemi: stereoisomeri, estere, aminer
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder … syntese og chromatografi
Omfang: 39 sider
Eksperimentelt arbejde: 2 moduler
Syntese af acetylsalicylsyre (2 moduler, r, videoaflevering)
TLC undersøgelse af acetylsalicylsyre (1 modul, j)
Fremstilling af estere (1 modul, j)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
14
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578589975",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578589975",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578589975"
}