Holdet 2023 Ke/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Line Sofie Hansen, Maria Lyngby Karlsen
Hold 2023 Ke/e (1e Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Introduktion til kemi
Titel 2 2. Hvorfor er planter farvede?
Titel 3 3. Organisk kemi - fossile råstoffer
Titel 4 4. Salte og ioner i naturen udenfor
Titel 5 5. Introduktion til syrer og baser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Introduktion til kemi

Dette kortere forløb bygger videre på det, som er blevet introduceret i grundforløbet (NV). Fokus har været inden for de grundlæggende begreber i kemi herunder atomets opbygning, grundstoffernes periodesystem, kemiske bindinger (elektronparbindinger og ionbindinger) polaritet samt afstemning af kemiske reaktioner.

Stikord: Atomets opbygning, Det periodiske system, kemiske bindinger, afstemning af kemiske reaktioner, polaritet, ædelgasreglen, skalmodel

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer

Materialer
- I gang med kemi: 12-13, 15-16, 26-27, 30-37, 47-55, 62-67

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg):
- Nøjagtighedsforsøg (J)

Omfang: ca. 26 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 2. Hvorfor er planter farvede?

Forløbet indebærer kendeska til farvede forbindelser, spektrofotometri og Lambert Beers lov. Forløbet er lavet i forbindelse med et tværfagligt forløb med biologi, hvor eleverne arbejder med blades farve herunder undersøgelse af bladenes farve i forbindelse med absorptionsspektre og deres reaktionstyperne respiration og fotosyntese.

Forløb om farvestoffer herunder Lambert-Beers lov og spektrofotometri.
I forløbet indgår et tværfagligt projekt (FF1) mellem biologi og kemi omkring, hvorfor planter er farvede, som mundede ud i en projektrapport. Vi har ekstraheret farvestoffer ud af blade og forsøgt at adskille disse ved hjælp af en kolonne for efterfølgende at undersøge farvestoffet med absorptionsspektre. Vi har arbejdet med organiske farvestoffer og desudne bestemt farvestofindholdet i en læskedrik ved hjælp af spektrofotometri.

Stikord: farvestoffer, synligt lys, komplementærfarver, absorption refleksion, absorptionsspektre, spektrofotometri, Labert-Beers lov, standardkurve, syntese, aminer, ekstraktion, organiske farvestoffer

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- opløselighedsforhold
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
- redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, spektrofotometri
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg):
- Hvorfor er planter farvede? (P)
- Polaritet - Tyggegummi og chokoloade (J)
- Farvestoffer i en læskedrik (R)

Materialer:
- I gang med kemi: 21-22, 62-67, 75-76
- Videre med kemi: 9-14,24-29, 34-38, 185-187, 207-210

Afleveringer:
- Hvorfor er planter farvede? (Flerfagligt projekt, skr. produkt)
- Farvestof i en læskedrik (R)

Omfang:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 3. Organisk kemi - fossile råstoffer

Introduktion til kemisk mængdeberegninger herunder definition af de kemiske størrelser stofmængde, masse og molarmasse samt beregninger på kemiske reaktioner.
Udgangspunktet for forløbet er fossile brændstoffer med introduktion til organisk kemi herunder carbonhydrider og nogle af deres reaktioner (Forbrænding, substitution og addition). Desuden en introduktion til gassers molare volumen og beregninger med idealgasligningen. Desuden har forløbet omhandlet introduktion til intermolekylære bindinger.

Stikord: carbonhydrider, organisk kemi, forbrændingsreaktion, substitution, addition, alkaner, elektronparbindinger, stofmængde, molarmasse, mængdeberegning, idealgasligningen, intermolekylære bindinger/intermolekylære kræfter, hydrogenbindinger, Van der Walls, dipol

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- organiske reaktionstyper: substitution, addition
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder chromatografi
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Materialer:
- I gang med kemi: 67-74, 76, 87-93, 95-105, 107-108, 118-127, 130-132
- Videre med kemi: 127-133, 137-139

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg):
- Lightergasforsøg (J)
- Opvarmning af natron (J)
- Carbonhydriders reaktioner (S)

Omfang: ca. 48 sider + introduktion i øvelsesvejledninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 4. Salte og ioner i naturen udenfor

Fokus i forløbet har været opbygning af ionforbindelser (salte), ioners opbygning, navngivning af
ionforbindelser, opløselighed og fældningsreaktioner. Herudover en introduktion til den kemiske
størrelser stofmængdekoncentration med tilhørende beregninger samt fremstilling af opløsninger. Fremstillede saltopløsniger er undersøgt ved fældningstitrering og koncentrationsændringer ved frysning af vand er undersøgt. Forløbet tager udgangspunkt i de salte og ioner, der findes i naturen udenfor i samarbejde med biologi. I forbindelse med fældningstitrering og saltes opløselighed har der været fokus på visualisering på
makro- og mikroniveau og sammenhængen til repræsentationen i form af reaktionsskemaer. Sideløbende i fagene er Køge Å's indhold undersøgt i kemi (ioner i vandet) og biologi (dyrelivet i vandet). Indholdet af phosphat er undersøgt spektrofotometrisk og nitratindholdet med nitratsticks. Forløbet munder ud i en lille ekskursion til det lokale rensingsanlæg, hvor deres processer med at fjerne phophat og nitrat fra spildevandet undersøges. Vand fra rensningsanlæg og havvand fra stranden ved Øslemagle rev undersøges ved en række kvalitative test.

Ved fældningstitrering og kvalitative test er køkkensalt og isotonisk vand blevet undersøg.
Stikord: ioners opbygning, elektronafgivelser, elektronoptagelse, skalmodel, iongitter, titrering
(fældningstitrering), kvalitative test, fældningsreaktion, opløselighed (letopløseligt, tungtopløseligt)

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte
uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- stofidentifikation ved kvalitative analyser
- fældningsreaktioner
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg):
- Saltes opløselighed og fældningsreaktioner (J)
- Fældningstitrering - bestemmelse af saltindholdet i opløsninger (J)
- Phosphatindholdet i vandprøver (J)

Omfang: ca. 23 sider + øvelsesvejledninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 5. Introduktion til syrer og baser

Ultra kort forløb med en introduktion til definitionen af en syre og en base samt syre-basereaktioner og en enkelt syre-basetitrering til bestemmelse af syreindholdet i vingummi.

Stikord: syrer, baser, stærke syrer og baser, indikator, kolorimetrisk titrering, trihydron syre

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere
kemiske problemstillinger
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt
arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og
eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give
sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis
baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering, vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg):
- Hvilken vingummi er mest sur? (Titrering af trihydron syre) (F)

Materialer:
- I gang med kemi: 191-194, 207-208

Afleveringer:
- Hvilken vingummi er mest sur (S)

Omfang: ca. 5 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve 17-05-2024
Hvilken vingummi er mest sur (S) 28-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde