Køge Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Køge Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 MA/b - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Køge Gymnasium
Fag og niveau
Matematik A
Lærer(e)
Søren Mygind
Hold
2023 MA/b (
1b MA
,
2b MA
,
3b MA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Reduktion og ligninger
Titel 2
Polynomier
Titel 3
Eksponential og logaritme funktioner
Titel 4
Potensfunktioner
Titel 5
Trigonometriske funktioner
Titel 6
Differentialregning
Titel 7
Integralregning
Titel 8
Differentilalligninger
Titel 9
Sandsynlighedsregning og binomilafordeling
Titel 10
Forløb om beviser
Titel 11
Hypotesetest og normalfordeling
Titel 12
Vektorregning og geometri
Titel 13
Vektorfunktioner
Titel 14
Funktioner af to variable
Titel 15
Polære funktioner
Titel 16
Forløb om beviser
Titel 17
Komplekse tal
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Reduktion og ligninger
Formålet med dette forløb er, at vi lærer hvordan ligninger kan løses og hvordan udtryk kan reduceres ved hjælp af en række regneregler,
For mange af jer vil det at bruge regneregler sikket være noget nyt i forhold til det i har hørt om i folkeskolen. At bruge regnerregeI og formler er dog en meget vigtig kompetencer i matenmatik A, så alle skal havde det lært.
Et andet formål er, at i lærer at anvende Peerscholar til retning af jeres opgaver.
Et tredje formål er, at Ilærer at arbejde i grupper efter mine strukturer. Når I er 31 i en klasse er det meget vigtigt at I er gode til at arbejde i grupper, så i kan hjælpe hinanden. Jeg kan ikke nå at hjælpe jer alle individuelt, hvor gerne jeg end vil. Til gengæld har jeg rigtigt gode erfaringer med at få elever til, at arbejde sammen i grupper, hvor i lærer noget af at hjælpe hinanden.
I vil arbejde i grupper på tværs af grundforløbsholdene, så i hurtigt lærer hinanden at kende .
Indhold
Kernestof:
2. Tal og ligninge
2.1 Grundlæggende regneregler
2.1.1 Brøker
2.1.2 Kvadratsætninger
2.1.3 Reduktion
2.1.4 Talmængder
2.2 Potenser og rødder
2.2.1 Det udvidede potensbegreb
2.2.2 Regneregler for kvadratrødder
2.2.3 Eksponentiel notation
2.4 Ligninger med en ubekendt
2.4.1 Andengradsligningen
3. Eksponentielle funktioner
3.1 Regneforskrift og graf for en eksponentiel funktion
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Abacus 1
03-12-2023
Aflevering 1
13-12-2023
Feedback på aflevering 1
07-01-2024
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Polynomier
Den lineære funktion, f(x)=ax+b, er et førstegradspolynomium.
I dette forløb vil vi specielt høre om andngradspolynomiet f(x)=ax^2+bx+c, men også lidt om n'th gradspolynomier.
Indhold
Kernestof:
5.1 Polynomier generelt
5.2 Andengradspolynomiet
5.3 Mere om parablen
5.4 Faktorisering
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Prøve 1
29-01-2024
ABACUS 2
25-02-2024
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Eksponential og logaritme funktioner
II grundforløbet lærte du om lineære funktioner eller sammenhænge.
I dette forløb skal vi lærer om eksponentielle funktioner, som er meget vigtige hvis umiddelbart vidt forskellige fænomener, som f.eks. bakterievækst og radioaktivt henfald skal beskrives matematisk.
I skriftlig matematik skal vi nu til at arbejde med fempunktsmodellen, som vi bruger når vi skal løse matematikopgaver, som kræver en argumenterende tekst.
For ekspoententielle funktioner vil du kunne genkende emner som regresion fra lineære funktioner.
Ved starten af forløbet er I blevet delt i nye grupper således at vi sikre at alle kommer med samtidigt med, at alle bliver udfordret.
Indhold
Kernestof:
1. Logaritmefunktioner
1.1 Definition af logaritmefunktioner
1.3 Logaritmiske sammenhænge
1.2 Regneregler for logaritmer
1.4 Transformation til lineær sammenhæng
1.5 Omvendte funktioner
3.2 Ligninger med eksponentielle funktioner
3.3 Fordoblingskonstant, halveringskonstant og vækstegenskab
3.4 To-punkts-formel
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Potensfunktioner
Nu hvor vi er kommet i gennem eksponentiel funktioner og deres omvendte logaritme funktioner tager vi fat på potensfunktioner.
Indhold
Kernestof:
4.1 Regneforskrift og graf for en potensfunktion
4. Potensfunktioner
4.2 Potensfunktion - forskrift ud fra to punkter
4.3 Omvendt proportionalitet
4.4 Eksponentiel og potensregression
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Trigonometriske funktioner
I naturen er der en række fænomener som f.eks. dagslængde og vandstanden i haver, som svinger periodisk. Til at beskirve sådanne fænomener er trigonometriske funktioner og funktionen for harmoniske svingninger velegnede.
I forbindelse med modelprojektet i Hamburg havn på stuideturen er det samtligigt relevant at kende til trignometriske funktioner og harmoniske svingninger.
Når vi senere på året har været i gennem forløbene differentialregning, integralregning og differentialligninger vil vi besøge konsulentfirmaet DHI. På DHI arbejder de med at beskrive vandets bevægelse, herunder vandstand ved hjælp af computermodeler baseret på differentialligninger,
På DHI vil i derfor se hvordan matematik anvendes til professionelt til at beskrive vandets bevægelse og hvordan denne viden kan anvendes til at forudsige konsekvenserne af klimaforandringer.
Indhold
Kernestof:
6.5 Retvinklede trekanter
2.1 Sinus, cosinus og tangens som funktioner
2.3 Den harmoniske svingning
2.2 Trigonometriske grundligninger
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Differentialregning
Som vi har snakket om tidligere er differentialregning første trin i tretrinsraketten, differentialregning, integralreging og differentialligninger.
I forhold til hvad du har set før er det noget helt nyt så bliv ikke forskrækket hvis det virker lidt svært i starten. Vi skal nok komme igennem.
Indhold
Kernestof:
3. Differentialregning
3.1 Grænseværdier og kontinuerte funktioner
3.2 Differentialkvotient
3.3 Bestemmelse af differentialkvotienter
3.4 Regneregler for differentiation
3.4.1 Sammensat funktion
3.6 Differentiation af kendte funktioner
3.7 Ligning for tangent
3.8 Monotoniforhold
3.10 Optimering | plus A2 stx
Supplerende stof:
8.4 Induktionsbevis | plus A1 stx
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 35
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Integralregning
Nu hvor vi har lært om differentialrgening tager vi fat på det omvendte. Integralregning
Indhold
Kernestof:
1. Integralregning | plus A3 stx
1.1 Stamfunktion og ubestemt integral | plus A3 stx
1.1.1 Stamfunktion for kendte funktioner | plus A3 stx
2.4 Logistisk differentialligning | plus A3 stx
1.1.2 Regneregler for ubestemte integraler | plus A3 stx
1.2 Areal og bestemt integral | plus A3 stx
1.2.1 Anvendelse af integralregningens hovedsætning | plus A3 stx
1.2.2 Bevis for integralregningens hovedsætning | plus A3 stx
1.2.3 Regneregler for bestemte integraler | plus A3 stx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Youtube aflevering af bevise
01-12-2024
Feedback på youtube bevis
15-12-2024
Abacus 5
12-01-2025
Skriftlig prøve
21-01-2025
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Differentilalligninger
Så er vi noget til et af højdepunkterne på et A-niveau.
Som det forhåbentligt vil fremgå af besøget på DHI bliver differentialligninger anvendt meget af ingeniører og andre der arbejde med matematiske modeller.
Indhold
Kernestof:
2. Differentialligninger | plus A3 stx
2.1 Hvad er en differentialligning? | plus A3 stx
2.2 Tangentligninger og linjeelementer | plus A3 stx
2.3.2 y" = b - ay | plus A3 stx
Vi muliggør en bæredygtig fremtid for vand
2.3 Lineære differentialligninger af 1. orden | plus A3 stx
2.3.1 y" = ky | plus A3 stx
1.2.4 Punktmængder mellem grafer | plus A3 stx
1.3 Omdrejningslegemer og kurvelængde | plus A3 stx
2.3.3 y" + g(x)y = h(x) | plus A3 stx
2.3.4 y" + g(x)y = h(x) - en alternativ metode | plus A3 stx
2.5 Separable differentialligninger | plus A3 stx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 6
26-01-2025
Feedback på aflevering 6
09-02-2025
Abacus 6
02-03-2025
Abacus 7
09-03-2025
Aflevering 7
30-03-2025
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Sandsynlighedsregning og binomilafordeling
Vi lærer først om kombinatorik og sandsynlighedsregning. Som kronen på værket får vi indført binomilafordelingen.
Indhold
Kernestof:
4.1 Sandsynlighedsregning | plus A2 stx
4.2 Multiplikations- og additionsprincippet | plus A2 stx
4.3 Kombinationer og permutationer | plus A2 stx
4.4 Stokastisk variabel | plus A2 stx
4.5 Binomialfordelingen | plus A2 stx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Feedback på aflevering 7
21-04-2025
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Forløb om beviser
Som forberedelse til årsprøven øver vi en række beviser indenfor integralregning og differentialligninger.
Indhold
Supplerende stof:
3.3 Bestemmelse af differentialkvotienter | plus A2 stx
3.6 Differentiation af kendte funktioner | plus A2 stx
3.4 Regneregler for differentiation | plus A2 stx
8.4 Induktionsbevis | plus A1 stx
1.2.2 Bevis for integralregningens hovedsætning | plus A3 stx
2. Differentialligninger | plus A3 stx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Youtube beviser
14-05-2025
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Hypotesetest og normalfordeling
Før sommerferien fik vi indført binomialfordelingen.
Vi skal nu ses hvordan binomialfordelingen kan bruges til hypotesetest, hvilket bl.a. anvendes meget i naturvidenskab til at analysere resulatater af forsøg.
Indhold
Kernestof:
4.5 Binomialfordelingen | plus A2 stx
4.5.1 Hypotesetest i binomialfordelingen | plus A2 stx
4.5.2 Konfidensinterval for andel | plus A2 stx
4.6 Normalfordelingen | plus A2 stx
4.6.1 Beregninger med normalfordelingen | plus A2 stx
4.6.2 Standardnormalfordelingen | plus A2 stx
4.6.3 Er fordelingen normal? | plus A2 stx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Abacus
31-08-2025
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Vektorregning og geometri
Så skal vi i gang med vektorregning, som nogen af jer allerede har hørt lidt om i fysik.
Vi indleder forløbet med trigonometri.
Indhold
Kernestof:
6. Vektorer og geometri | plus A1 stx
6.1 Grundlæggende om trekanter | plus A1 stx
6.2 Ensvinklede trekanter | plus A1 stx
6.3 Pythagoras" sætning | plus A1 st
6.4.1 Regning med vektorer | plus A1 stx
6.4 Grundlæggende vektorbegreber | plus A1 stx
6.4.2 En vektors koordinater | plus A1 stx
6.4.3 En vektors længde og afstandsformlen | plus A1 stx
6.5 Retvinklede trekanter | plus A1 stx
6.5.1 Beregning i en retvinklet trekant | plus A1 stx
6.6 Skalarprodukt | plus A1 stx
6.6.1 Vektorprojektion og vinkel | plus A1 stx
6.8.2 Cosinusrelationerne | plus A1 stx
6.8.1 Sinusrelationerne | plus A1 stx
6.7 Determinant | plus A1 stx
6.9 Rette linjer | plus A1 stx
6.9.1 Parameterfremstilling | plus A1 stx
6.9.2 Linjens ligning | plus A1 stx
6.9.4 Afstand mellem punkt og linje | plus A1 stx
6.9.3 Vinklen mellem linjer | plus A1 stx
6.9.5 Skæring mellem linjer | plus A1 stx
6.10 Cirklen | plus A1 stx
6.10.1 Tangent til cirkel | plus A1 stx
6.10.2 Skæring mellem cirkel og linje | plus A1 stx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 8
21-09-2025
Prøve 6
03-10-2025
Feedback på aflvering 8
05-10-2025
Aflevering 9
23-11-2025
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Vektorfunktioner
Som navnet antyder er vektorfunktioner en kombination af vektor regning og funktioner. Fra funktioner vil vi således igen se på begreberne differentation og tangent bestemmelse.
Med vektorfunktioner er det muligt at tegne grafer, som f.eks. forestiller en cirkel eller en spiral.
Desuden kan vi med vektor funktioner beskrive såkaldte cirkelbaner, hvor en partikel postion til et givent tidspunkt kan bestemmes. Dette kan f.eks. bruges til at beskrive en satelits bevægelse omkring jorden.
Vi slutter af med et projekt om cirkelbaner
Indhold
Kernestof:
3. Vektorfunktioner og banekurver | plus A3 stx
3.1 Introduktion til vektorfunktioner | plus A3 stx
3.2 Skæringspunkter og dobbeltpunkter | plus A3 stx
3.3 Differentiation af vektorfunktioner | plus A3 stx
3.4 Cirkelbevægelse | plus A3 stx
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Funktioner af to variable
Nu hvor vi er godt igennem vektorfunktioner tager vi hul på funktioner af to varaible, hvor definitionsmængden består af en plan og ikke 7en akse.
Igen vi støde på begrber som tangent, men nu som et tangentplan og se hvordan denne kan bestemmes ved differential regning.
Funktioner af to variable kan bl.a. bruges til at beskrive højdekurver eller isobarer på et landkort.
Indhold
Kernestof:
4.1 Introduktion til funktioner af to variable | plus A3 stx
4. Funktioner af to variable | plus A3 stx
4.2 Niveaukurver og snit | plus A3 stx
4.3 Partielle afledede, tangentplan og gradient | plus A3 stx
4.4 Stationære punkter og ekstrema | plus A3 stx
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Polære funktioner
Så skal vi igang med emnet Polære funktioner, som der kan stilles opgaver i til den skriftligtlige eksamen.
I får hvad der svarer til 6 timer til selvstændigt at arbejde med de opgaver, som fremgår af materialet.
Indhold
Kernestof:
StxA 2021 28 maj.pdf
description
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 1
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16
Forløb om beviser
Som forberedelse til eksamen øver vi en række beviser indenfor vektorregning, geometri og polære funktioner.
Vi gør det med den efterhånden veklendte model med matrixgruppe arbejde efterfulgt af en aflvering af en opgave på youtube.
Indhold
Supplerende stof:
6.4 Grundlæggende vektorbegreber | plus A1 stx
6.6 Skalarprodukt | plus A1 stx
6.6.1 Vektorprojektion og vinkel | plus A1 stx
6.7 Determinant | plus A1 stx
Forbredelsesesmateriale Matematik A 2026; sider: 5-8, 14, 16
6.5 Retvinklede trekanter | plus A1 stx
6.8.2 Cosinusrelationerne | plus A1 stx
6.8.1 Sinusrelationerne | plus A1 stx
Cosinus fra Systime.pdf
description
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17
Komplekse tal
Vi slutter af med et forløb i komplekse tal.
Forløbet indeholder en historisk dimision hvor vi ser hvordan matematik blev udvilket i 1700 tallet.
Og når vi er færdige med forløbet kan vi tage kvadratroden af et negativt tal.
Ja i hørte rigtigt, tage kvadratroden af et negativt talt. Kan i forstille jer det?
Indhold
Supplerende stof:
Jesper Frandsen: KOMPLEKSE TAL OG FRAKTALER, Systime; sider: 7-16, 32-33
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578907527", "T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578907527", "H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58578907527" }