Holdet 2023 SA/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mie Scott Georgsen Christiansen
Hold 2023 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unges mistrivsel
Titel 2 Politik I: Politik og medier
Titel 3 Økonomi I
Titel 4 Arbejd arbejd
Titel 5 Stars and Stripes
Titel 6 Projekt
Titel 7 Demokrati, medier og radikalisering
Titel 8 Politik #2 Dansk politik
Titel 9 Økonomi II
Titel 10 Politik #3 Kommunalvalg 2025
Titel 11 EUs rolle i en ny verdensorden
Titel 12 IP
Titel 13 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unges mistrivsel

Formål:

Unges mistrivsel har været på den politiske dagsorden før, især under og efter seneste folketingsvalg. Årsagen er at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand ifølge en ny undersøgelse har dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.

I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse, livsstile og anderkendelse.

I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Lars Dencik, Diane Baumrind, Erving Goffman, Joshua Meyrowitz, David Riesman, Pierre Bourdieu og Axel Honneth.

Forløbet sluttes af med FF1 som perspektiverer unges trivsel i Danmark med amerikanske unges trivsel.

Centrale begreber:

Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Familiens grundfunktioner
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Anerkendelse (Honneth)
Face, setting, frontstage og backstage (Goffman)
Middleregion (Meyrowitz)
Psykologisering
Struktur/Aktør

Kernestof:

Sociologi

̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer

- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Pensum:

Temaer til samfundsfag. Tema 4 (25 s.)
Luk samfundet op! 4. udgave. Side: 37-40, 52-60, 65-78 (24 s.)
Fri eller fortabt (valgfrit kapitel ifm. projekt)

Omfang ca. 100 normalsider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Økonomi I

Dette forløb er det første forløb i økonomi, der giver en introduktion til grundlæggende mikro- og makroøkonomiske teorier.
Vi starter med at kigge på udbudskurver og efterspørgselskurver, dernæst lærer vi om markedsmekanismen, prisdannelse og ligevægtspris. Vi kigger på forskellige markedsstrukturer. Eleverne opnår herved en grundlæggende forståelse for økonomiske sammenhænge, som de kan anvende når vi i senere forløb om velfærdsstaten og forløb om klima og bæredygtighed skal beskæftige os med skattepolitik, arbejdsmarkedspolitik og miljøøkonomi.
Efterfølgende lærer eleverne om det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og konjunkturer. Vi bruger denne viden til at undersøge hvordan det går med dansk økonomi pt. Til sidst slutter vi af med en ganske kort og overordnet introduktion til økonomisk politik med særligt fokus på finanspolitik.

Faglige begreber
Maslows behovspyramide
Markedsmekanisme
Prisdannelse
Udbud
Overskudsudbud
Efterspørgsel
Ligevægtspris
Efterspørgselsdeterminanter
Fuldkommen konkurrence
Monopolistisk konkurrence
Oligopol
Monopol
Homogene varer
Differentierede varer
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
Afgift – hvordan påvirker det prisdannelsen
Det økonomiske kredsløb
BNP
BNI
Løbende priser
Faste priser
Realvækst
De økonomiske mål
Målkonflikter
Inflation
Deflation
Konjunktur
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Opgangskonjunktur
Nedgangskonjunktur
Økonomisk politik
Finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:

Økonomi

markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt

Metode

Kvantitativ metode

statistiske mål, herunder lineær regression




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arbejd arbejd

Indhold:

Forløbet er et tværdiciplinært forløb hvor vi starter med at læse klassiske og nyere sociologier for at få svar på hvad arbejde er og hvordan arbejde har udviklet sig gennem tiden. Vi kigger også på ulighed på arbejdsmarkedet herunder ligestilling mellem kønnene. Dernæst kigger vi på hvordan arbejdsmarkedet i Danmark er organiseret. I forlængelse heraf undersøger vi de udfordringer den danske model står overfor. Vi undersøger arbejdsudbuddet og ser på hvordan EU og globaliseringen påvirker det danske arbejdsmarked.

Materiale:

Juul, Larsen, Kristensen (2020): Sociologibogen (ibog) Forlaget Columbus
2.2, 2.3, 2.4

Henriksen, Per (2024): Arbejde og arbejdsmarked (ibog). Forlaget Columbus

Introduktion, del 1, del 2 (2.1.1, 2.1.3, 2.1.5, 2.1.6, 2.2, 2.3) del 3 (3.1, 3,4), del 4 (4.1.1-4.1.3, 4.1.5, 4.2

Centrale teoretikere:

* Karl Marx
• Durkheim
• Weber
• Sennett
• Hochschild
• Rosa
* Bourdieu

Centrale begreber:

Hvad er den overordnede definition af arbejde?
Reproduktivt arbejde
Produktivt arbejde
The mental load
Hvad er forskellen på lønarbejderens og den selvstændiges arbejde?
Lønarbejderlivsformen
Karrierelivsformen  
Den selvstændige livsform
Hvad er hhv. horisontal og vertikal arbejdsdeling?
Marx: udbytning
Marx: merværdi
Marx: Stum tvang
Mekanisk solidaritet
Organisk solidaritet
Affortryllelse af livet
Rationalitetens jernbur
Klassetilhørsforhold
Social arv
Social mobilitet
Struktur – aktør
De tre arbejdsmarkedsmodeller
Den danske model
Flexicurity
Passiv vs. aktiv AMP
EU’s indre marked
Arbejdskraftens fri bevægelighed
Direktiver
Forordninger
Social dumping
Velfærdsturisme
Ravenstein migrationsteori
Bauman: Turis og vagabond
Marxistisk migrationsteori (struktur)
Netværksteori - kædemigration

Kernestof:

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Økonomi:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder
markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode:
• kvalitativ og kvantitativ metode samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser

• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og
diskutere problemstillinger og konkludere

• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende
viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne
beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stars and Stripes

INDHOLD:

Forløbet er et tværdiciplinært forløb i politik og sociologi. I forlængelse af det amerikanske præsidentvalg 2024, spørger vi hvorfor valget faldt ud som det gjorde. Vi kommer omkring demokrati, politiske valg, medier, politisk meningsdannelse, partier og politik med særligt fokus på USA, polarisering og populisme, partiadfærd og vælgeradfærd. Forløbet lægger op til SRO i SA-ENG.

CENTRALE BEGREBER
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Elitært demokrati
Pluralistisk demokrati
Hvilke udemokratiske forhold er der i USA?
Gerrymandering
USA’s valgsystem
USA’s partisystem
USA’s politiske system
Demokraternes mærkesager
Republikanernes mærkesager
Politisk polarisering
Positiv polarisering
Negativ polarisering
Negative partisanship
Negative campaigning
Tribalisme
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issue voters
Politisk skillelinje
Rational choice (Downs medianvælgerteori)
Michiganmodellen
Issue voting – nærhed – og retningsmodellen
Inglehardt og Norris: Økonomisk ulighed
Inglehardt og Norris: Kulturelt bagslag
Multieliteteorien
Elefantkurven
Komparativ metode
Populisme
Ticket splitting
Fastholdelseskommunikation
Erobringskommunikation


MATERIALE

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe (2020): USA's udfordringer. 3. udg. Forlaget Columbus

KERNESTOF

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 8 Politik #2 Dansk politik

INDHOLD

CENTRALE BEGREBER

MATERIALE

Brøndum, Peter og Jensby, Jakob Glenstrup, Pedersen, Anders Ellegaard (2018): Politikbogen 1. udg. Forlaget Columbus

KERNESTOF
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

FAGLIGE MÅL

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi II

Dette forløb bygger videre på forløbet Økonomi I. Vi repeterer økonomiske sammenhænge inden vi tager temperaturen på dansk økonomi og lærer om økonomiske styringsredskaber. Vi kigger også overfladisk på EU's økonomi ifm. vores ansøgning om at komme til Strasbourg.

Faglige mål:

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Økonomi
- Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale begreber:
- Markedsmekanismen
- Afgift (hvordan virker den økonomisk)
- De samfundsøkonomiske mål
- Målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
- BNP
- Forbrugerprisindeks
- Forbrugertillidsindeks
- Forbrugskvote
- Inflation

Materiale:

ØkonomiNu 3. udgave

Supplerende materiale: artikler og økonomiske nøgletal
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Politik #3 Kommunalvalg 2025

Dette politik-forløb (som bygger videre på politik #1 og politik #2) tog udgangspunkt i Kommunalvalget 2025. Vi så på meningsmålinger, lokale mærkesager, partiernes ideologi og politik og lærte om partiadfærdsteorier før valget. Eleverne var tilskuer til lokalpolitisk valgdebat med de lokale kandidater fra Køge og Stevns. På valgdagen var eleverne selv været ude på samtlige valgsteder i Køge kommune og lave Exitpolls og derefter lavede de beregning af statistisk usikkerhed på deres egne data. Eleverne deltog også i valgaftensarrangement på Køge Gymnasium. Efter valget analyserede vi resultatet med udgangspunkt i vælgeradfærdsteorier. Vi lærte desuden om demokrati og mediernes indflydelse herpå.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklareog diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 EUs rolle i en ny verdensorden

I dette forløb stiller vi spørgsmålet: Hvilken rolle kommer EU til at have i den ny verdensorden og hvilke muligheder har EU for at sørge for sikkerheden i Europa? Eleverne lærer om den historiske udvikling i EU-samarbejdet, institutionernes rolle og beslutningsprocesserne, forskellige typer af internationalt samarbejde samt hvilke områder EU tager sig af med særlig fokus på det sikkerhedspolitiske område og de udfordringer EU står overfor på dette område. Der introduceres endvidere til teorier om EU-integration. Undervejs i forløbet besøger vi, sammen med Engelsk, Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor eleverne, udover oplæg fra en parlamentariker og en embedsmand, skal deltage, sammen med elever fra de 26 andre medlemslande, i en simulation af, hvordan beslutningsprocessen i parlamentet foregår. Temaet for besøget er medier og demokrati, SoME og meningsdannelse. Eleverne har for at blive inviteret til Strasbourg indgivet en besvarelse til EU, hvori de har besvaret spørgsmålet: ”Hvad skal EU prioriterer på kommende budget?” på baggrund af hvilken de blev udvalgt til at deltage.


Kernestof:

Politik:
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

International politik
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisksammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 IP

Hvordan skal Danmark som småstat forholde sig til en verden, hvor den liberale og regelbaserede verdensorden skiftes ud med stormagtsrivalisering?
Vi lægger ud med et afsnit af ”Verdenssituationen med Clement - Trumps tid?" 15. februar 2026, der opstiller den skæbnesvangre diagnose at den liberale internationale orden er grundlæggende udfordret. Herfra stifter vi bekendtskab med teorier om International politik: realismen, liberalismen og konstruktivismen. Teoriernes forklaringer bruger vi til analyser af aktuelle begivenheder bl.a. krigen i Ukraine, Israels krig mod Iran, Kinas udfordring af USA, Trumps trussel mod Grønland mm. Eleverne opnår viden om mål og muligheder i staters udenrigs- og sikkerhedspolitik, og skal kunne anvende denne viden til at undersøge og diskutere handlemulighederne for en småstat som Danmark.

Kernestof:
International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Metode
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af    
        undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisknsammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber:

Den liberale verdensorden
Realisme
Anarki
Neorealisme
Unipolær, bipolær, multipolær system
Kapabiliteter
Determinanter
Idealisme
Den kommercielle fredstese
Den demokratiske fredstese
Interdependens
Konstruktivisme
Hård magt
Blød magt
Klog magt
Intergovernmentalt samarbejde
Overstatsligt samarbejde
Udenrigspolitiske mål
Udenrigspolitiske midler
Udenrigspolitikkens 4 analyseniveauer
Rosenaus adaptionsteori
Udenrigspolitik
- Småstater
- Mellemstater
- Stormagter
- Supermagter
(isolation, tilpasning, balance, aktivisme)
Passitivisme
Aktivisme
Klassisk og udadrettet tilpasningspolitik
Dansk udenrigspolitik gennemtiden (oprids perioder og politik)
P-modellen
Det udenrigspolitiske rutekort
Uniliteralt, biliteralt og multilateralt samarbejde
Indre og ydre sikkerhed
Koncertsikkerhed
Kollektiv sikkerhed
Sikkerhedsfællesskab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer