Titel
1
|
1. Obdachlos in Lübeck über Weihnachten
Det er essentielt at skabe en meningsfuld og sammenhængende overgang fra grundskole til gymnasiet men også fra AP til tyskundervisningen. Denne overgang skal skabe tryghed, forståelse, genkendelighed og give eleverne de bedst mulige vilkår for at bruge det, de allerede har lært, videre i deres sprogtilegnelse.
Formålet med introundervisningsforløbet er, at bygge bro mellem elevernes ordforråd fra grundskolen mhp. at tale om familie, skikke og traditioner i første og tredje persons perspektiv til tyskfaget i gymnasiet. Derudover skal eleverne bl.a. gennem emnet Unge hjemløse og jul få en fornemmelse af, hvordan tysk er i gymnasiet. Der er fokus på at skabe broer fra Almen sprogforståelse (AP) til tysk og fra grundskole til gymnasiet.
Formålet med besøget i Lübeck er at imødekomme ovenstående formål fra læreplanen, berøre væsentlige punkter i kernestoffet og ikke mindst fange elevernes interesse for tysk kultur og sprog gennem et kulturmøde med en hjemløseorganisation for unge mennesker (Diakonie Nord Nord Ost) og efterfølgende et fagligt besøg på julemarkedet i Lübeck. Begge besøg munder ud i et digitalt produkt, hvor eleverne mundtligt præsenterer refleksioner over hjemløshed og højtider som jul i en struktur der hedder “Det værste og det bedste”.
Kulturmødet med hjemløseorganisationen skal sætte elevernes egen tilværelse i perspektiv, så de bl.a. reflekterer over, hvor de selv er i livet og hvor privilegerede de faktisk er i hverdagen. Besøget i Lübeck skal desuden vise eleverne, at Tyskland er tæt på, og at det er spændende at lære en anden kultur at kende. Eleverne skal gennem kulturmødet ikke kun lære noget om en anden kultur – de skal også udfordre deres sprogkundskaber og lære noget om sig selv.
I Ifølge læreplanen for tysk fortsættersprog B (stx) er formålet med tyskundervisningen, at eleverne opnår ”kompetence til at kommunikere på tysk samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver eleverne evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre i en globaliseret og digitaliseret verden.”
Eleverne skal opnå viden, faglig fordybelse og kundskaber inden for kernestoffet, som i relation til forløbet og besøget Lübeck berører følgende punkter i læreplanen:
- udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945.
- kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold
- grundlæggende normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation på tysk, herunder for anvendelse af ordforråd i forskellige kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
Indhold:
Frem til besøget i Lübeck arbejder vi i klasserne målrettet med ordforrådstilegnelse, grammatik og korte tekster til emnerne Unge hjemløse og tysk jul. I modulet inden vi tager til Lübeck, skal vi diskutere det at være ung og hjemløs i juletiden i Lübeck. Juletiden er en tid med kærlighed, hygge familie og medmenneskelighed, så hvordan hænger det sammen med at være ung og hjemløs? Eleverne får derudover tid til at forberede deres spørgsmål, som de skal stille til besøget hos Diakonie Nord Nord Ost og Sophie-Kunert-Haus. Formålet er, at de her starter refleksionen over, hvor de selv kommer fra i forhold til det, de forventer at opleve i Lübeck.
I forbindelse med de forskellige tekster arbejder eleverne med ordforrådstræning, udtale, tekstforståelse, delvist integreret grammatik (sætningsanalyse og artikler) og træne lytte forståelsen.
Materialer:
- https://www.fluter.de/stra%C3%9Fenjugendliche-deutschland-bericht: Fokus: Greeny
- https://www.zdf.de/kinder/logo/obdachlosigkeit-einfach-erklaert-100.html
- https://www.hl-live.de/text.php?id=162672 – Uddrag
Grammatiske emner: Fokus på overgangen fra AP til tyskfaget: Sætningsanalyse, artikler, hjælpeverber verbernes bøjning.
|