Holdet 2024 bk/ew - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Lykke Wange
Hold 2024 bk/ew (1ew bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stolthed og skam
Titel 2 Krig i det indre og ydre
Titel 3 Forbundet
Titel 4 EP Mit digitale liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stolthed og skam

I forløbet har vi arbejdet med stolthed og skam som tematisk omdrejningspunkt. Vi indledte med at tale om, at skam opstår, når ens realitet ikke svarer til ens idealforestillinger. Det spejlede vi ind i kunsten og undersøgte idealiserede fremstillinger med udgangspunkt i Antikkens klassiske æstetik og motivverden.
Vi arbejdede bl.a. med skultpturanalyse og havde fokus på materialet og positur.

Herfra bevægede vi os videre til et besøg på det lokale museum KØS (Museum for kunst i det offentlige rum), hvor vi så den colombianske kunstner Ivan Argotes værker i udstillingen "TO MOVE AND BE MOVED". Vores byrum er fulde af symboler og storslåede monumenter, der er med til at opretholde og definere en fælles forståelse af historiske begivenheder, autoriteter og magtpositioner. Og det er netop de indgroede paradigmer, som Iván Argote får os til at se med nye øjne via nterventioner, installationer, skulpturer, film og performances i offentlige rum, der sætter monumenters betydning under lup. Eleverne har analyseret udvalgte video-, installations- og interventionsværker af kunstneren.

Samtidig fortholdt vi os til kunsten i det offentlige rum med fokus på magtsymboler og narrativer ved bl.a. at undersøge statuen af Frederik VII på Køge Torv. Vi udførte en ikonoklastisk interaktion på torvet,  som vi har filmet og fotograferet. Vi talte desuden om ikonoklastiske handlinger de seneste år med fokus på bustesagen.

Dernæst arbejdede vi med køn i samtidskunsten med fokus på det maskuline blik og nøglehulsæstetik. Vi havde særligt fokus på Maja Malou lyses værker.


Sekundærlitteratur:
- Wikipedia: ”Ikonoklasme” ¼ s.
- Anonyme billedkunstnere: Det kongelige danske kunstakademis grundlægger smidt i havnen https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen
- NN: Skulpturanalyse-metode
- Jakobsen, Ole Bak: Maja Malou Lyse: “Billeder former vores virkelighed”
- Pors og Andersen: "Klassisk æstetik" i TAP
- Juhl Lassen, Anette: "Kvinde" i Fuck normen


Kunstværker fra forløbet:
https://docs.google.com/presentation/d/1z1lUwnOAVKsVEfoNevqkJkQZd1h2VQKsBjesF7Y-Q0A/edit#slide=id.p

Elevernes værker:
- små skulpturer af stolthed og skam  i ostevoks og folie
- Idealerne i opbrud - fælles værk
-  Ikonoklastisk interaktion med statuen af Frederik VII
- Iscenesættelse af det maskuline blik og nøglehulsæstetik

Udvalgte begreber fra forløbet
Vartegn
Rytterstatue
Monument
Ikonoklasme
Happening
Intervention
Stedsspecifik kunst 

Taktilitet
Det maskuline blik
Nøglehulsæstetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Krig i det indre og ydre

Lille forløb om krig i det ydre og indre med særligt fokus på ekspressionismen.

Vi undersøgte pressefotoet som genre og analyserede udvalgte.
Vi arbejdede med den tyske ekspressionisme og særligt Egon Schiele og E. L. Kirchner. Her havde vi fokus på farver og på, hvordan kunsten kan udtrykke en indre virkelighed og særligt følelsen angst. Med inspiration fra Kirchner arbejdede eleverne med at gengive et pressefoto fra en krigssituation i ekspressionistisk stil.

Herefter undersøgte vi Kathe Kollwitz motivverden og stil og talte bl.a. om træsnittets betydning for hendes motiver. Eleverne lavede deres eget Kollwitz-inspirerede linoleumstryk.

Til slut arbejdede vi med Frederik Næblerøds værker og eleverne fik lov at krænge deres indre dæmoner ud i Næblerød-inspirede malerier.

Sekundærlitteratur:
DR: "Ufortyndet" - de første 10 min. https://www.dr.dk/drtv/se/ufortyndet_-frederik-naebleroed-laver-kunst-med-120-i-timen_255685
Holdt Eriksen og Hom Strøm: "En indre virkelighed"
Curius muse: Expressionism in 8 minutes-video https://www.youtube.com/watch?v=YnsRLQ4A0hc


Elevværker:
- Ekspressionistisk gengivelse af pressefoto
- Linoleumstryk af abstrakt fænomen
- "Dit indre monster"-maleri

Begreber:
- ekspressionisme
- psykoanalyse
- pastose penselsstrøg
- farveteori
- Iscenesat vs. autentisk
- det dokumentariske fotografi

Værker fra forløbet:
https://docs.google.com/presentation/d/1vfA3dEj4ucj8EEEWYIxjgOrnAvswn8PaC3LWcT_IKpc/edit#slide=id.g35747f45642_0_395


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forbundet

I forløbet har vi interesseret os for menneskets forbundethed med sin omverden med fokus på natur og teknologi. Vi begyndte med at undersøge den tyske romantik med Caspar David Friedrich som omdrejningspunkt vi interesserede os bl.a. for dualisme, panteisme og det sublime. Det førte til en række collografiske eksperimenter af menneskets forhold til natur og teknologi.
Derfra bevægede vi os til nyere tid, hvor romantikkens idé om kunstnergeniet er udfordret mere end nogensinde før efter fremkomsten af kunstig intelligens. Således har vi arbejdet filosofisk med spørgsmålet: Er menneskelig bevidsthed en forudsætning for kunst? Det har vi gjort via undersøgelser af andres værker bl.a. med kunstner-robotten AIDA og ved at producere vores egne videoværker, hvor vi overlader agensen til andre end mennesket.
Herefter arbejdede vi med Das Unheimliche, uncanny valley i nyere værker.
´
Forløbet virkede samtidig som opvarmning til eksamensprojektet "Det digitale liv".

Værker fra forløbet:
https://docs.google.com/presentation/d/1RkFBnEGb1tSnwZ4PQNkR2gPGc-16tzFALHc-hBCris0/edit#slide=id.g35747f93c93_1_274

Elevværker
- Collografi - menneskets forbundethed med natur/teknologi
- Er menneskelig bevidsthed en forudsætning for kunst?-videoværk
- Grotesk vase/kop/relief

Sekundærlitteratur
THOMAS BALSLEV: AI skal ikke lave kunst eller skrive musik, den skal bare folde mit vasketøj, tak
Niels Ebdrup: Derfor er robotter og klovne så uhyggelige på Videnskab.dk
Free Thinking: Robot artist challenges our thinking of art https://www.youtubeeducation.com/watch?v=xxbo_nLK45o
Curious muse: Will AI kill art? https://www.youtubeeducation.com/watch?v=vjymI9byMDA
Andersen og Pors: “Das Unheimliche”, “Uncanny Valley”  fra TAP

Begreber fra forløbet
Romantikken
Det sublime
Das Unheimliche
Uncanny Valley
Readymades
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer