Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Claus Frederiksen, Lotte Mosegaard, Niels Peder Pedersen
Hold 2024 ks/p (1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokratiets historie (Enkeltfagl. HI)
Titel 2 Holocaust, jødedom og radikalisering (Flerfagligt)
Titel 3 Kristendom (Enkeltfagligt RE)
Titel 4 Økonomi og velfærd (enkeltfagligt samfundsfag)
Titel 5 Fra fattighjælp til velfærdsstat (Enkeltfagl. HI)
Titel 6 Indvandring, integration og islam (flerfagl.)
Titel 7 Køn i tid og religioner (flerfagl.)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokratiets historie (Enkeltfagl. HI)

Faglige mål:
Sammen med en introduktion til faget historie og til kildekritikken, skal eleverne arbejde med historiefaglige problemstillinger med relevans for demokratiets historie og have kendskab til hvordan synet på demokrati har ændret sig fra antikken og til i dag. Eleverne skal forstå nogle af de centrale forhold der har været en forudsætning for etableringen af vores moderne demokrati, de skal have kendskab til noget af den kritik der gennem historien har været af demokratiet, og diskutere de værdier der ligger i demokratiet i dag.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvordan fungerede det athenske demokrati?
- Hvilken kritik var der i samtiden af det athenske demokrati?
- Hvilken betydning havde kirkens magt for synet på demokrati i middelalderen?
- Hvorfor begyndte man at genoverveje demokratiet i oplysningstiden?
- Hvordan påvirkede oplysningstidens tanker om magt til folket Danmark i begyndelsen af 1800-tallet?
- Hvordan blev demokratiet indført i Danmark, og hvem kunne stemme ifølge den Grundlov som Danmark fik i 1849?
- Hvorfor ændrede man grundloven i 1866?
- Hvilken konflikt handlede forfatningskampen om, og hvilken betydning fik den for demokratiet?
- Hvilken kritik var der i mellemkrigstiden af demokratiet som styreform?
- Hvad mente Hal Koch med at demokrati ikke bare er en styreform, men en livsform?
- Hvilken betydning fik afslutningen af den kolde krig ifølge Fukuyama for demokratiet?


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Holocaust, jødedom og radikalisering (Flerfagligt)

Historie: Danmark og Holocaust

Historiefaglige mål:
Med fokus på de forhold der kan lede til et folkedrab, skal eleverne tilegne sig en viden om de danske jøders historie under Holocaust. De skal bl.a. forstå denne historie som et eksempel på behandlingen af en minoritet. Vi har desuden haft fokus på karakteren af de kilder vi har til folkedrabet, idet vi har arbejdet med flere personlige og mundtlige erindringer og lavet kildeanalyse. Afslutningsvist har vi arbejdet med erindringen om Holocaust og historiebrug i form af erindringssteder, især i forbindelse med klassens studietur til Leipzig hvor vi bl.a. besøgte byens Holocaust Memorial og koncentrationslejren Buchenwald.
I arbejdet med Holocaust i Danmark har eleverne skullet tilegne sig en viden om Danmarks historie og identitet samt væsentlige begivenheder i verdens og Europas historie. Eleverne har redegjort for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger og analyseret deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. I forhold til spørgsmålet om hvorfor så mange danske jøder blev reddet, har vi arbejdet med forholdet mellem aktør og struktur.

Forløbets centrale historiefaglige problemstillinger:
- Hvad gik nazisternes racepolitik ud på, og hvilke andre årsager var der til at nazisterne forfulgte jøderne?
- Hvilken betydning fik den tyske besættelse af Danmark for de politiske forhold i landet?
- Hvilket betydning fik samarbejdspolitikken for de danske jøder?
- Hvilke konsekvenser fik samarbejdspolitikkens ophør for de danske jøder?
- Hvordan foregik jødeaktionen?
- Hvilke risici var der for jøderne i forbindelse med deres flugt til Sverige, og hvorfor lykkedes det alligevel så mange at flygte?
- Hvilke forhold kendetegnede jødernes liv i eksil i Sverige?
- Hvad kendetegnede turen til og livet i Theresienstadt for de danske jøder der kom dertil?
- Hvilke årsager er der til at de fleste af de danske jøder der kom til Theresienstadt, kom tilbage til Danmark igen?
- Hvordan holder erindringssteder og mindesmærker erindringen om Holocaust i live?

Materialet til forløbets historiedel ligger primært i Meebook. Her i undervisningsbeskrivelsen står det under kernestof og er markeret med HI.

Samfundsfag:
I samfundsfag har vi undersøgt forskellige højrenationalistiske subkulturelle bevægelser i USA og Danmark og hvad der kendetegner deres ideologier - herunder nazistiske og populistiske træk. Desuden har vi undersøgt årsagerne, med inddragelse af sociologiske begreber og teoretikere, til deres gennemslagskraft blandt visse segmenter i samfundet og undersøgt omfanget af antisemistisme og hadefulde ytringer/forbrydelser.

Fagbegreber i samfundsfag:
Styreformer (demokrati, diktatur), ideologi – nazisme, liberalisme, socialisme, konservatisme, socialisation (primær, sekundær og dobbelt socialisation), identitet (Jeg-, personlig-, social- og kollektiv identitet), radikalisering, senmodernitet, individualisering, subjektivisering, potensering, ontologisering, anerkendelse, subkultur, (sociale) mediers rolle i et demokrati og falske nyheder, minoritetsstress, stereotyper og fordomme, hadefulde ytringer, hadforbrydelser, antisemistisme

Materialer samfundsfag:
Beyer, Mads et. al: Samfundsfag C, Systime 2022, kap.4, 6, 8 og 9
Det hvide højre - møde med fjender DR2 Dokumentar 2020
https://www.avisen.dk/16-aarig-tiltalt-i-terrorsag-unge-er-hurtigere-at-op_722495.aspx
Memes og massedrab, Information 18.marts 2023
https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/feuerkrieg-division-hvem-er-den-mystiske-nazigruppe
DR Dokumentar: Men in Black 2022
https://indblik.dk/men-in-black-udgiver-nyt-manifest-her-er-bevaegelsens-politiske-maerkesager/
https://www.podbean.com/ep/pb-3r5vd-1755dcf (podcast om højreekstremisme i Danmark)
https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_uu0lbqvu?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_uu0lbqvu&flashvars[streamerType]=auto (om Grundloven)
Man taler om en »eksplosion« af antisemitisme i EU, Jyllandsposten 3.10.2024
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-lancerer-handlingsplan-mod-antisemitisme/

Religion:
Vi har arbejdet med jødedommens historie og historiens betydning for moderne jødisk identitet. Fokusset har ligget i hvad det vil sige at være jøde i dag, og vi har arbejdet med skellet mellem at være jøde, israeler og zionist.

Begreber i religion: Religion: Jødisk identitet og selvforståelse (Jøde, Israeler, Zionist), forskellige fortolkninger af jødedom (reform, ortodoks, konservativ, ultra-ortodoks), indefra-udefra, kontrakt-religion, jøderne som udvalgt folk, myte, ritual, Sabbat, Seder-måltid, kosher, Shoah/sinai jøde

Kilder/religion:
- Skabelsesberetning og syndefald 1 mos 1- 3
- Fundamentet for jødedom - https://joediskinfo.dk/vidensbank/fundamentet-joededommen
- Passover - Mayim Bialik - https://www.youtube.com/watch?v=B4ofR01Fn7s
- Kvindelig Rabbiner: Jeg blevv feminist som 15-årig - https://www.religion.dk/interview/kvindelig-rabbiner-feminismen-gjorde-jodedommen-til-min-egen-tradition
- Jødiske trossamfud - https://joediskinfo.dk/vidensbank/joediske-trossamfund
- De ti bud - https://joediskinfo.dk/vidensbank/ti-bud
- Moses - https://www.bibelselskabet.dk/moses
- Åbenbaringen på Sinai 2 mosebog 19 - https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Mos/19#
- Omskærelsen - https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/17
- Hvordan kan jøder tro på gud efter Holocaust - https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-j%C3%B8dedom/hvordan-kan-j%C3%B8der-tro-p%C3%A5-gud-efter-holocaust
- Hvad er Holocaustteologi - https://www.religion.dk/hvad-er-holocaustteologi
- Mit forhold til Israel - https://www.youtube.com/watch?v=AqhIjYfeC4Q
- Existence of Zionist Israel is antithetical to Judaism:Rabii Weiss - https://www.youtube.com/watch?v=7S17Fr8z_Oo&t=5s
- History of Zionism in 3 minutes - https://www.youtube.com/watch?v=S5N7MDav2vc
- Zionisme - https://joediskinfo.dk/vidensbank/zionisme
- Hvem er Jøde - https://joediskinfo.dk/vidensbank/hvem-er-joede-0
- Hvor ligger vægten i jødisk identitet - https://www.youtube.com/watch?v=AWhEpqmAqv0

Forløbet blev afsluttet med et flerfagligt projekt hvor eleverne arbejdede problemorienteret med dette materiale:
- Brev fra Anna til broren Kalle 1943. Fra folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/flugten/kilde_25_brev_fra_anna_til_broren_kalle_accepterede_aendringer.pdf
- Nordfront: 9 punkter: https://www.nordfront.dk/vores-politiske-synspunkter/
- Statistik fra JP: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11060664/danmark-er-duks-i-eurapport-om-antisemitisme/
- Danske jøder føler sig stadig anderledes. Kristeligt Dagblad 2.4 2014 :
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danske-j%C3%B8der-f%C3%B8ler-sig-stadig-anderledes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom (Enkeltfagligt RE)

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har haft til formål at gøre eleverne bekendte med centrale aspekter af kristendom i fortid og nutid. Der har været et amerikansk perspektiv hvor evangelikal kristendom er blevet undersøgt ift. dansk folkekirke kristendom. Som led i arbejdet med folkekirken har eleverne undersøgt sagerne med præsterne Grosbøl, Ramsdal, Berg og Thaulov.

Begreber:
Kosmologi, Kosmogoni, Teologi, Teogoni, Antropologi, Antropogoni, etiologi, Arvesynd, Syndefald, Antropologisk dualisme, Treenighed, to-naturlæren, lignelse, Sakramente, Dåb, Nadver, transubstation, Overgangsritual, opretholdelsesritualt, Kriseritual, Luther, Calvin, Afladshandel, To-regiment læren, Predæstination, Bebbingons: (Crucicentrisme, Biblicisme, Konversionism og Aktivisme), Tungetale, Testimony (vidnesbyrd), Born-again, Herlighedsteologi

Kilder:

- 1 Mos 1-3
- Folkekirkens trosbekendelse
- Paulus brev til Galaterne 5
- Brevkassen: Treenigheden får det til at svimle
- Matt 5-7 bjergprædikenen særlig antiteserne
- Lukas 10 lignelsen om den barmhjertige Samaritaner
- Matt 20 Arbejderne i Vingården
- Luk 15 Lignelsen om den fortabte søn
- Matt 13 Lignelsen om sædemanden
- Luk 22 - nadverfortællingen
- Nadver - https://www.youtube.com/watch?v=Oo5yWqiPMEk&ab_channel=Lolland-FalstersStift
- Er nadveren virkelig Kristi legeme - https://www.youtube.com/watch?v=WbI-IHW29F0
- Luthers 95 teser
- statistik om folkekirken
- My testimony - How Jesus saved my from anorexia, anxiety and depression - https://www.youtube.com/watch?v=9Xtc5PyzCUA&ab_channel=MiaDinoto
- Praying in the spirit aka speaking in tongues - https://www.youtube.com/watch?v=vsrwgd7rnR0&ab_channel=Princess-ChildoftheMostHighGod
- Why Christian Girls should be beautiful not seductive

Sekundær litteratur:
- https://www.bibelselskabet.dk/paulus
- https://www.religion.dk/kristendom/hvem-er-jesus
- https://www.kristendom.dk/martin-luther-og-reformationen/calvin-og-luther-var-enige-om-magtopgoer-men-uenige-om-teologi
- https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-en-lignelse
-https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/organisation/grafik-over-organisation
- https://www.youtube.com/watch?v=_nNfWaIKC4U&ab_channel=BestDocumentary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd (enkeltfagligt samfundsfag)

Fokus:

Hvad kendetegner en sund økonomi og hvilke målkonflikter kan der opstå?
Hvad har kendetegnet udviklingen i dansk økonomi i de seneste år?
Hvilke styrkepositioner har dansk økonomi og hvilke balanceproblemer står den over for?
Hvordan kan økonomien og arbejdsmarkedet påvirkes gennem forskellige styringsredskaber med særlig fokus på finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik?
Hvilke ulighedsproblemer eksisterer der i Danmark?
Hvordan fungerer den offentlige sektor og hvilke funktioner tager den sig af og hvordan adskiller den danske velfærdsmodel sig fra andere velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står det danske velfærdssamfund overfor og hvilke mulige løsninger er der?

Litteratur:

Beyer, Mads et al: Samfundsfag C, Systime 2022,  kap.12, 13, 15, 16 og 18-18.3 og 18.5
Brøndum, Peter et al: Vores samfund, Forlaget Columbus 2024, kap.1
https://klassesamfund.dk/ (om hovedtrækkene ved sociale klasser)
https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU
https://www.ae.dk/analyser/den-rigeste-procent-oplever-rekordhoej-indkomstfremgang
Social arv i uddannelse i Danmark og USA gennem det 20. århundrede 1911-193
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på forældres højest fuldførte uddannelse 2002-2020
tina Vrang Elias, Debat: Der er ikke lige adgang til uddannelse i Danmark, Politiken 10. maj 2022 (uddrag)
DR TV: Økonomi for dummies - med Huxi og Karen 1:8, 2011
Kan det danske mirakel fortsætte ind i 2025, Berlingske 8.5.2025
Overvismand er fascineret. Så meget betyder fem megavirksomheder for Danmark, Børsen 5.3.2025
Topøkonomer: Enorme summer til Forsvaret kræver hårde ændringer, Berlingske 30.1.2025
Dansk økonomi er bomstærk, Børsen 20.3.2025
Udviklingen i andelen af relativt fattige i Danmark, 2015-2022, AE-rådet 2023
Udvikling i gini-koefficienten i Danmark, 1988-2022, Rockwoolfonden 2023
Udvikling i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid fordelt på køn, 2008-2022.
Pensionsalderen skal op: Regeringen klar med forslag, Børsen 27.2.2025
Vi tvivler på den offentlige velfærd og køber stort ind af privat pleje, omsorg og behandling, Politiken 5.1.2025
ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra fattighjælp til velfærdsstat (Enkeltfagl. HI)

Enkeltfagligt forløb i historie.

Faglige mål:
Eleverne skal tilegne sig en viden om den politiske debat i forbindelse med velfærdsstatens opbygning for at kunne forholde sig til standpunkterne i den nuværende velfærdsdebat. I forløbet skal eleverne tilegne sig en viden om dansk historie og identitet, undersøge natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk perspektiv og bruge forskellige historiefaglige metoder på forskelligartet materialet (historiefremstillinger, historiske kilder, billeder og statistik).

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvilke træk kendetegner den danske velfærdsstat?
- Hvordan har synet på og hjælpen til fattige ændret sig fra 1800-tallet og til i dag?
- Hvilken betydning fik industrialiseringen for synet på fattigdom?
- Hvilke rødder til den danske velfærdsstat kan man se i lovgivningen fra slutningen af 1800-tallet?
- Hvorfor bliver Socialreformen fra 1933 betegnet som et skridt frem mod den moderne danske velfærdsstat?
- Hvilke forhold i samtiden er vigtige årsager til at den moderne danske velfærdsstat etableres i 1960’erne, og hvilke holdninger er der til velfærdsstaten på dette tidspunkt?
- Hvilken kritik af velfærdsstaten kom der i 1970’erne og hvorfor?
- Hvad er der sket med de politiske partiers holdninger til velfærdsstaten fra 1990’erne og frem til i dag?

Forløbets materiale ligger primært i Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Indvandring, integration og islam (flerfagl.)

Historie:
I forløbets historiedel arbejder vi med indvandring til og kulturmøder i Danmark efter 1967 (Dansk historie og identitet, Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv).

Historiedelen af forløbet har fokus på følgende problemstillinger:
- Hvilke forhold levede og arbejdede gæstearbejderne under da de kom til Danmark efter 1967?
- Hvad er årsagen til de forskellige bølger af indvandring til Danmark fra 1967?
- Hvilke udfordringer har der været i forbindelse med denne indvandring, både for indvandrere og flygtninge og for samfundet?
- Hvilke forskellige holdninger har der været til indvandringen og hvorfor?
- Hvordan har debatten om det multikulturelle samfund udviklet sig og hvorfor?
- Hvordan har lovgivningen om indvandring til Danmark udviklet sig siden 1967 og hvorfor?

Materialet til forløbets historiedel ligger primært i Meebook. Her i undervisningsbeskrivelsen står det under kernestof og er markeret med HI

Religion:
Vi har arbejdet med Islam og muslimsk identitet i det moderne samfund. Fokus har været på Islam i Danmark, med afsæt i en forståelse af klassis Islam. Vi har arbejdet med Søjlerne, Trosartiklerne, Retskilderne, etc. Der er blevet arbejdet med såvel Koran og Hadith tekst, som med moderne indlæg.

Begreber: Monoteisme, 4 retskilder (Koran, Hadith/sunna, Konsensu, analogi) 5 søjler (trosbekendelse, bøn, almisse, faste, pilgrimsrejsen)  6 trosartikler (Gud, skrifterne, Englene, profeterne, Dommedag, Forudbestemmelse), Moderne Shariaformer (Traditionalisme, Islamisme, Modernisme, Sekularisme), lovskole, traditionel sharia, rimelighedsprincip.

Samfundsfag:

I dette forløb har det samfundsfaglige fokus været på forskellige årsager til indvandring/migration og integrationsformer. Desuden har vi ser nærmere på de politiske skillelinjer i forhold til integration og enkelte partiers holdning til integration og indvandrere. Vi har endvidere set nærmere på social ulighed og ressourcers betydning (Bourdieu) for integration, kontaktteorien og Rosenthal effekten. Dette er blevet koblet til undersøgelse af identitetsdannelsen blandt danskere og nydanskere

Materialer:

Beyer, Mads m.fl.: Samfundsfag C, Systime 2002, kap.8,9 og 11.
Thorndal, Morten: Ærkedansker/perkerdansker, Columbus 2020, afsnit 1.0, 1.1, 3.0-3.4, 3.6
Brøndum, Peter: Luk Samfundet Op, Columbus 2021, afsnit 5.8
https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark (nøgletal og anbefalinger)
https://www.dansketaler.dk/tale/frederik-vads-tale-i-folketinget-om-udlaendingestramninger?utm_source=chatgpt.com#circumstances
En professor undersøgte de unges deltagelse til valget i maj - og nu har han svært ved at få armene ned, Berlingske 13.1.2022 B
De etniske minoritetsfædre er i gang med en stille revolution, Politiken 9.5.2023
Udvalgte statistiske data om integration

Forløbet blev afsluttet med et flerfagligt projekt hvor eleverne arbejdede problemorienteret med dette materiale:
- Rushy Rashid og Mogens Glistrup i 3 på tråden på TV3 1997 (0:00-5:21) (Youtube)
- Kulturer bliver dyrket i islams tegn. Grænseforeningen.dk 13. februar 2018: https://kulturmoedeambassadoererne.graenseforeningen.dk/kulturer-bliver-dyrket-i-islams-tegn
- Oplevet etnisk diskrimination i Danmark, Institut for Menneskerettigheder 2023
https://menneskeret.dk/files/media/document/Oplevet%20etnisk%20diskrimination%20i%20Danmark.pdf (s.25)
- Paula Larrain: “Jeg kan på kilometers afstand se, at Frederik Vad ikke aner, hvad danske værdier er”, april 2024 altinget.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Køn i tid og religioner (flerfagl.)

Flerfagligt forløb.

Historie:
Forløbet skal give en forståelse af hvilke samfundsforhold der har haft dannet grundlag for forskellen på mænd og kvinders rettigheder, samt hvordan forandringer i samfundsforhold medførte af kvinderne på stadig flere områder fik ligestilling med mændene. Vi har samtidig undersøgt hvilke former for historiebrug der kan ligge i arbejdet med kvindernes historie.

Forløbets centrale historiefaglige problemstillinger:
- Hvad kendetegnede kvinders muligheder og rettigheder i begyndelsen af 1800-tallet, og hvordan blev de forandret i løbet af 1800-tallet?
- Hvilke argumenter var der i slutningen af 1800-tallet for og imod valgret til kvinder, og hvilke forhold førte til at kvinder i 1915 fik valgret til Rigsdagen?
- Hvad var rødstrømpebevægelsens mål, midler og resultater?
- På hvilken måde har MeToo bidraget til kvindekampen?
- Hvilken relevans har kvindehistorien (historiebrug), og hvorfor er der netop nu stor interesse for kvindernes historie?

Materialet til forløbets historiedel ligger primært i Meebook. Her i undervisningsbeskrivelsen står det under kernestof og er markeret med HI.

Samfundsfag:

Centrale problemstillinger som der er blevet arbejdet med:

Hvad har kendetegnet familiens udvikling i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Hvordan kan sociologer som Giddens, Beck, Ziehe, Butler og Beauvoir bruges til at undersøge kønsproblematikker i senmoderniteten i form af fx. løn, pension, barsel, topposter, ensomhed, middellevetid, sundhed, hjemløshed
Hvad er årsagerne til det horisontal og vertikalt kønsopdelte arbejdsmarked og i hvor høj grad eksisterer disse forskelle stadig.
Hvordan finder socialiserings - og kønningsprocesser sted og i hvilke arenaer sker de
Skal køn  ses som biologi eller social konstruktion eller begge dele?

Materialer:

Brøndum, Peter et. al: Luk Samfundet op, Columbius 2021, afsnit 3-3.2
Beyer, Mads et. al: Samfundsfag C, Systime 2022, kap. 8, 9, 11
Storr-Hansen, Anne et al: Køn og ligestilling, Columbus 2020, afsnit 1.7, 2-2.2
En presset ungdom TV2 2023
https://vimeo.com/517037785
https://www.dr.dk/p3/er-du-ogsaa-koert-doed-i-dating-gamet-saa-er-du-langt-fra-alene-her-er-ekspertens-bud-paa-hvordan
https://www.zetland.dk/historie/s81EYkN6-a8dQKjjz-c179d
Det er på tide at vi gør op med forestillingen om en rigtig dreng, Berlingske 7.5.2025
Biologisk køn er ikke en social konstruktion. Det er en meget konkret, fysisk indretning, Jyllandsposten 19.8.2022
DRTV- DR2: Uden køn, 2013
Deadline 04.08.2019
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-om-koensprojekt-paa-dr2-haabloest#!/

Religion:
Vi har set på kvindesynet i Islam og kristendom, med fokus på kvindelig fortolknings- og formidlingsautoritet. Vi har kigget på klassiske tekster og fortolkninger, overfor moderne nyfortolkninger og snakket om spændingen mellem konservativ mandsdominans og progressiv kvindeinklusion i moderne kristendom og Islam. Vi har også haft en kort afstikker til transkønnethed.

Begreber:
Rummelighed, kristendomstyper: (konservativ/progressiv),  trans/cis, Folkekirke, Indre Mission

Forløbet blev afsluttet med et flerfagligt projekt hvor eleverne arbejdede problemorienteret med dette materiale:
- En historie om, hvordan rødstrømperne blev rødstrømper. I: MAK nr. 6, 1. årgang 1970. Temanummer: Qak. Fra https://kvinder.systime.dk/?id=200
- Lisbeth Dehn Holgersen: "Den dag vi gik på Strøget med balloner i brystholderen". Fra https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/410845310/Kilde+197+-+Den+dag+vi+gik+p+Str+get+med+ballo-ner+i+brystholderen
- Plakat: Kvindernes Internationale Kampdag, 1981. Fra https://kvinder.systime.dk/?id=201
- Statistik: Antal skilsmisser (1901-1993). Fra Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1500 til år 2000. Systime 1999, s.254
- Marie Høgh: Åndsfriheden i folkekirken er under pres. I: Grundtvigsk Tidende 5/2023
- 3 figurer fra Beskæftigelsesministeriet: Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, 2024: Beskæftigede i enkelte brancher fordelt på kvinder og mænd 2022, Kvinder og mænds uddannelsesniveauer 2022, Udviklingen i bruttolønsforskelle mellem kvinder og mænd, fordelt på forskellige sektorer 2013-2022
- De unge fører an i en kønsrevolution. Alligevel vokser kønsopdelingen mellem dem. Kristeligt Dagblad 30.7.2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer