Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Johanne Annette Nordentoft, Kristian Blicher Andersen, Thomas Rovang Nielsen
Hold 2024 ks/q (1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oversigtsforløb tidlig Danmarkshis - ekstern hist.
Titel 2 Demokratiets historie -  ekstern historie
Titel 3 Kristendommens oprindels og i moderniteten
Titel 4 Enkeltfagligt forløb ks samfundsfag Velfærdsstaten
Titel 5 Moderne dansk historie fra 1940-1980  ekstern hist
Titel 6 Mellemkristid og jødedom intern og ekstern hist
Titel 7 Kulturmøder og globalisering -intern og ekstern hi
Titel 8 Civilreligion i USA intern og ekstern hist

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oversigtsforløb tidlig Danmarkshis - ekstern hist.

Vi arbejder med den tidlige Danmarkshistorie og spørger os selv, hvorfor skal hver genreation skrivr sin Danmarkshistorie, Vi arbejder også lidt med hvad kilder og og den kildekritisk metode: type af kilde, afsender, modtager, formålet med kilde, objektiv/subjektiv. Vi starter med vikingetiden og ser på hvordan Danmark blev samlet og kristestendomme indført. Vi ser på Jellingestenen og Ibn Fadlans beskrivelse af vikingerne. Vi fortsætter med middealderen og ser på Saxos Danmarkshistorie og hvad formålet var med hans Danamrkshistorie Vi arbejder med begrebet feudalisme, korstog  og konge- og kirkemagt. Vi arbejder med billedanalyse (type af billede, afstender, modtager, formål og symboler) og ser via Luther-filmen, hvorfor Reformationen var så afgørende. Vi tager et lille blik til renæssancen og den naturvidenskabelig revolution og ser på hvorfor det er provokerende for kirken, at jorden nu kommer i centrum vi slutter med enevælden i danmark der blev indført 1660.
Materiale Danmark i Vernde s. 26-31, 33-34, 38, 42-45, 52-55, 59-63,65-73 og 81-85.
Kilder Paolo da Certaldo fra 1300tallet - forskelle i drenge og pigeopdragelse, Saxo´s Danmarkshistorie, Jellingestenen
Overfagligt arbejde vi med historiebrug, billedanalyse kildekritik og hvorfor vi skal lære historie
Lutherfilmen: Inst. Eric Till, 2003,  Historien om Danmark (3), om vikingerne
ca 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets historie - ekstern historie


Oversigt: Vi ser på demokratiets opståen i Athen, vi springere videre til det moderne demokratis opståen under den franske revolution og ser til slut på demokratiets indførsel i 1849 i Danmark. Undervej berører vi også problemerne i Mellemkrigstiden

Det er med udgangspunkt i Athen vi arbejder. Vi starter med bystaten (polis), og ser på hvordan den frie borger er med til at forsvare bystaten mod den ydre fjende - perserne og samtidig også skal udvikle demokratiet og undegå tyrannen. Vi ser på Perikles, og hvordan demokratiet som styreform fungerer i modsætningen til Oligarkiet i Sparta..
Lærerbog i kopi: Vores Verdenshistorie bind 1 s. 15-19, 23-48

Kilder: Xenofon om kvinden. Aristoteles om slaver

Vi springer frem til den franske revolution og ser på revolutionen af 1789, på privilegier og stænder, vi snakker om J. Locke og de naturlige rettigheder og Montesquieu og hans ideer om magtens tredeling. Vi læser et uddrag af mennekserettighedserklæringen af 1789 og ser på hvordan en gruppe kvinder fra 3. standen anmoder om arbejde og uddannelse.

Lærebog Verdenshistorien 2, af Thorkil Smitt og Christina Vollmond.15-19, 34-36

Det danske demokrati vi ser på Folketing- Landsting, og hvem der fik stemmeret og hvem der ikke fik og hvordan nationalismen opstod og skabte krige i Slesvig.

Lærebog Danmark i Verden s. 139,142,143,144,147, 152.
Kilde Petition til frederik den 7. fra Bogerrepræsentationen 20.3.1848

I mellemkrigstiden ser vi på at demokratiet blev udvidet med stemmeret til flere, men også at det havde det svært, fordi der var stor arbejdsløshed og mange borgere søgte mod kommunister eller nazister - men at T. Stauning med Kanslergadeforligt holdt sammen på demokratiet.  
Danmark i verden 113-119,139,142-146, 147, 152
Overfagligt. Kildekritik, revolution-evolution

I lat ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendommens oprindels og i moderniteten

Vi starter med intro til faget, et BRILLEKURSUS,  med fokus på fagbegreber samt fagets metoder (religionshistorie, religionsfænomenologi, religionssociologi)
Forløbet følger beskæftiger vi os med kristendommen, som den især kommer til udtryk i en dansk kontekst.
Vi undersøger i første omgang kristendommens historiske udvikling: Fra jødisk sekt til selvstændig religion. Og kirkens senere splittelse i forskellige hovedretninger, hvor vi vil have fokus på splittelsen i den katolske kirke og protestantisk kristendom, som følge af reformationen.
Dernæst vil vi have fokus på, hvad den kristne tror på, kristen etik og ritualer i den protestantiske kirke.ligt en kronologisk tilgang med en kort intro til jødedommen og en fordybelse i den formative periode.
Der vil endvidere være fokus på kristendommens lære og kristen etik. Samt kristendommen i det moderne sekulariserede samfund.

Baggrundslitteratur:
Intro til religion:
Grundbog til Religion C: Side 11-19, side 251-257

Kristendom:
Grundbog til Religion C. Side 52-56,  side 60-61,side 63-67, 70-78.


Kilder:
Grundbog til Religion C. Side 25 (tekst 3), side 80 (side 16+17), side 87 (tekst 23+24)
GT:  2. mosebog kap.19 +20: De ti bud
NT: Lukasevangeliet 10,25-37

Film:
5 skarpe om Luther (CFU)
-Tror du på den - om godhed. DR 2000 (CFU)

Estimeret antal sider 39


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt forløb ks samfundsfag Velfærdsstaten

Forløbet tager afsæt i inflationens nylige tilbagevenden som et økonomisk og politisk problem. Teoretisk arbejdes med de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og konjunkturerne.
Velfærdsmodellerne og velfærdsstatens udfordringer danner baggrund for arbejde med emner som privat offentlig løsning af velfærd. Empiriske eksempler er borgerorganisering og kritik af den offentlige administration samt regeringens ældreudspillet, der desuden er brugt til at illustrere teori om politisk kommunikation såsom spin og slicing. Samarbejde mellem regering og folketing er også dækket i forbindelse med dette emne.
Her ses også på modsætningen mellem mulighederne i den statsfinansielle stilling over for begrænsningerne i det ophedede arbejdsmarked.
Endelig er diskussioner om CO2-afgift på landbruget brugt til at dels at træne partiadfærd, vælgeradfærd og vælgervandringer dels at bygge videre på klimadiskussionen i lyset af behovstrekanten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Moderne dansk historie fra 1940-1980 ekstern hist

Dansk historie fra 1940-1980´erne
Vi ser på hvorfor Danmark blev besat, og hvordan besættelsen startede som en samarbejdspolitik, men ser også på at modstanden voksede efter folkeoprøret i 1943, og modstandskampen blev mere intens med stikkerdrab og schallburtage. Vi ser på jødeaktionen i oktober 1943, og på hvad en anmitations film: "stemmer i stilheden", kan fortælle om det at være flygtning.
Vi ser lidt af filmen "flammen og citronen"
Vi ser på hvordan man kan mindes redningen af jøderne i 1943.

Vi arbejder videre og ser kort på ungdomsoprøret og kvindebevægelsen, her arbejder vi med en kilde "Femø lejravisen fra 1972" og slutter med jordskresvalget i 1973, hvor firepartisystemet bliver brudt.

Vi arbejdere kortere med et overblik fra 1980érne og frem til i dag.

Danmark i Verden: 148-156, 163-168, 173-176, 181-182
Bogen: Modstandsbevægelsen 106-141 i uddrag, primært s. 107-117
Kilder
Leder i JP: 15.11.1938 om jødeforfølgelsen i Tyskland
Bent Hviids: repotage om likvideringen af Tage Lerche
Artikel: Hun forførte nazister og modstandfolk JP 18.1.2015 - om likvideringen af Jane Horney.
Et uddrag af en Lejreavis fra Femøfestivalen i 1972
Overfagligt arbejder vi med kønsroller, kulturmøder - kulturkonflikt, historibrug
I alt ca 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mellemkristid og jødedom intern og ekstern hist

I demokratiet under pres arbejder vi fælles med de tre fag, i religion med Jødedommen, i samfundsfag med dem demokratiet som styreform og i historie med mellemkristiden, hvor demokratiet blev overtagetaf nazisternes diktatur.

Historie: Vi ser på den økonomiske og politiske situation i weimar-republikken, og ser på hvorfor Hitler kom til magten og hvilke omstændigheder der gjorde at demokratiet så nemt blev fjerne i 1933. Vi arbejder med polarisering under Weimar-republikkne, hvor man enten søgte mod kommunisterne eller nazisterne, vi ser på begrebet tilslutningsdiktaturet og arbejder Nürenberglovene og Hitler ider om nazsimen,. Vi ser på hvordan tyskerne blev indoktrineret, ogsær hvordan ungdommen blev indoktrineret til nazismen.  Og hvordan man teoretisk kan beskrive den proces der fører til et folkedrab via Stantons ti faser.


Forløbet bygger op til vores studietur vor vi bla. besøger KZ-lejren Buchenwald. Vi ser bagefter på retsopgøret i Nürenberg og de fire d´er. Og hvordan tyskerne mindes nazistperioden, og hvad man skal stille op med Holocaustbenægtere.  Vi ser et uddrag af Folkedrabskonventionen fra 1948.

Vi ser fictionsfilmen Napola om en ung arbejderdrengs liv på en af nazisterens skoler, hvor de blev indoktrineret til HitlerJugend. I forløet skriver eleverne historieopgave hvor de arbejder med emnet nazisternes indoktrinering eller nazisternes magtovertagelse med den kildekritisk metode.

Materiale KS-bogen s. 254-257
Tysknere og nazismen s. 6-9, 19,23-26,35-40, 84-88, 140-144, 156-163
Kilder: Foto af Hitler og Bernile,  valgplakater,  uddrag af Nürenberlovene.

I alt ca. 50 ns.

Samfundsfag
I forløbet er der i samfundsfagsdelen arbejdet med demokratibegrebet (direkte-indirekte, konkurrence-deltagelse, styreformer og magtens tredeling), Eastons og Molins modeller samt præsidentialisme/parlamentarisme og valgmåder. På denne teoretiske baggrund er som empiri inddraget Trumps valg til præsident og sammenligninger mellem det danske og amerikanske politiske system. Idenne forbindelse er bl.a inddraget regeringens forslag til reform af ungdomsuddannelserne. I anden del er arbejdet med medialisering, igen med vægt på Trump.
KS-Bogen s. 263-294

Religion:
Forløbsbeskrivelse:
Vi arbejder med jødedommens historie og mytologiske baggrund.
Dernæst ser vi på jødedommens praksis med fokus på jødedommen som lovreligion Her vil vi se på sabbath, synagogen og vigtige bønner, Bar/Bat Mitzvah, vigtige helligdag/ Pesach samt kosher.
Dernæst beskæftiger vi os med centrale jødiske forstillinger: Gudsopfattelse, menneskeopfattelse og pagten.
Afslutningsvis vil vi komme ind på jødernes historie med fokus på betydning af oplysningstiden, 2.verdenskrig og oprettelsen af staten Israel for jødedommens udvikling og jøderne og deres selvforståelse.
Relevante tekster fra Torahen, Talmud og repræsentative tekster inddrages.
Baggrundslitteratur:
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C. Side 21-48
Karin Weinholt: Jødedommen en udfordring. Side 49-52
Kilder:(udover de læste i bogen):
GT: 2.Mosebog kap.19, 4-7; 2.Mosebog kap. 20, 1-17
Dokument:
Antisemitismens historie:
https://www.lectio.dk/lectio/72/lc/59160853287/res/59160853288/Antisemitismens%20historie.docx
Film:
5 skarpe om jødedommen (CFU)

Estimeret antal sider: 38 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder og globalisering -intern og ekstern hi

Historie
Vi starter med kartoffeltyskernes indvandring i slutningen af 1700-tallet og ser videre kort på jøderens indvandring og arbejder så med roepolakkernes indvandring til Lolland i slutningen af1800-tallet, og ser på hvordan de som minoritet blev integeret i Dansk kultur. I 1945 ser vi på hvordan de danskemyndigheder tog i mod de tyske flygtninge, og her servi filmen: Når befrielsen kommer fra 2022. I 1960´erne arbejde med gæstearbejdernes ankomst til Danmark, og arbejder med de tre integrationsteorier. Vi følger gæstearbejdernes kulturmøe, der langsomt bliver til en kulturkonflikt efter 1973 (jordskredsvalget - og lavkonjunktur). Vi ser kort på udlændigeloven af 1983 og arbejder med hvordan vi får integeret de mange flygninge og diskutere om de skal bo på ayslcentre eller i samfundet.  Vi arbejdre forbindelse med WTC 2001, med Huntingstons teori om civilisationernes sammenstød. . I 2015 ser vi på flygtningene på motorvejen og slutter med regeringen ghettokriterier og sprøgsmålet om hvordan vi undgår parallelsamfund
Materiale : E-bog den ny invandring kap.1 s7-17 (hele kap) , kap 2. (hele kap) 25-30, kap. 3 (hele kap) 43-49 , kap 4: 62-68, ( til dronningens nytårstale)kap 5: (politisk situation)84-86, 87, kap 6:(udlændigepolitik oghuntington)  110-114,, kap 7 (politisk situation) 134-137
Ks bogen den røde 91-93
Kilder:
om kartoffeltyskere  fra 1759
digt: folkeligheden 1848, grundtvig
artikler om roepolakker
Cirkulære om behandling af tyske flygtninge 1945
kronik 1970, velkommen Mustafa, en arbejdsgiver Jens Fisker
Kronik af Per Madsen, borgmester i Ishøj 1976
regeringens ghettoliste 2020
Film Når befirelsen kommer
dokumentar 100 års indvanring. afsnit 5: om gæstearbejdere i 1960´erne.
Ca 60 ns
Samfundsfag
I samfundsfagsdelen omhandler forløbet globalisering og kulturmøder. Globaliseringens tre sider. Den økonomiske globalisering forklares ud fra det økonomiske kredsløb og der arbejds med problemstillingerne social dumping og outsourcing. Sociologisk arbejdes med integrationsformerne og identitetstyperne. Vi har berørt Hofstedes kulturdimensioner og ghettobegrebet. Politisk tages afsæt i de tre hoved ideologier. Der udbygges til de to holdningsskalaer og folketingspartiernes placering på denne. Empirisk inddrages om eksempler på globaliseringsprocessens rødder samt globale mediereaktioner på danske forhold. Politisk er der arbejdet med debatterne omkring ”statsborgerskabssamtalerne” og RUC’s optage af udenlandske studerende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Civilreligion i USA intern og ekstern hist

Historie
Vi arbejder indenfor overemnet, der civilrelgion og ideen om et forstillet fællesskab og ser på hvad der binder USa sammen og hvad der måske skiller det i nutiden. Vi starter kort med de første indvandrere "puritanerne" og ser så på uafhængighedskrigen, og ser på hvorfor amerikanerne gjorde oprør mod de engelske kolonimagter, og arbejder med hvad for samfund de ville skabe, vi læser et uddrag uafhænighedserklæringen fra 1776. Vi arbejder med begrebet the frontier, og hvordan indvandrene blev opmuntret til at drage mod vest via Homesteadloven og om den amerikanske nybygger kultur er noget andet end europæisk kultur - dvs. tanken om Manfest Destiny og exceptionalisme. Vi slutter med mødet med indianerne, og ser på hvad det var for en kultur de havde og hvordan de opfattede mødet med nybyggerne.  Og diskutere om det kan betegnes som et folkemord at indianerne blev fordrevet.
Kilde: uddrag af uafhængighedserklæringe, Konge George om undertrykkelse af oprør 1776, Newt Gringrich om den amerikanske revolution
Materiale Ks-bogen (dem med tegneserie udenpå): s. 228-234
Vores Verdenshistorie bind 2: 232-256
Overfagligt: kildekritik - 10 punktslisten, idealistik og materialistisk historiesyn, etnocentrisme, push/pull, naturgrundlaget betydning for en kultur og lineær og cirkulær historieopfattelse
Ca 45 ns

RELIGION:
Vi tager udgangspunkt i en relígionsfaglig definition af civilreligions-begrebet. Jean-Jacpues Rousseau teori om religion og samfund, myte-begrebet samt overgangsritualet gennemgås som en forudsætning for at forstå civilreligion-begrebet.  
Der vil være et klart fokus på USA's brug af civilreligion. Vi analyserer den religiøse baggrund og brugen af Exodus-myten i amerikansk civilreligion samt beskæftiger os med, hvorledes civilreligion kommer til udtryk i det amerikanske samfund i dag. Og hvilken funktion civilreligionen har for amerikanernes selvforståelse. Vi vil i den sammenhæng inddrage "Jeremiaden".

Materiale:
Grundbog:
M. Madsen m.fl.: KS-bogen, 2015.Columbus. Side 254-268

Kilder:
De i bogen angivne GT-tekster samt andre tekster i afsnittet.

Estimeret antal sider: 16


Samfundsfag
Forløbet handler om USA med vægt på landets politiske og økonomiske system, samt forskellene til Danmark. Der tages afsæt i landets sammensatte befolkning etnisk og socialt, samt landets geografiske variation og udstrækning. Inden for politik arbejdes med begreberne: Magtens tredeling, Begreberne føderation og enhedsstat samt USA’s politiske føderale institutioner, der sammenlignes med det danske politiske system. Økonomisk sættes landets velfærdssystem i relation til velfærdsmodellerne samt graden og karakteren af ulighed i landet. Det sidste sammenholdes med de politiske ideologier som forklarende og legitimerende faktor. Empirisk trækkes på nedlukningerne af det føderale statssystem som følge af handlingslammelse i kongressen. Situationen i efteråret 2025  sammenlignes med nedlukningen i 2018.
KS-bogen 1. udgave s. 241-253
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer