Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Johanne Annette Nordentoft, Kristian Blicher Andersen, Thomas Rovang Nielsen
Hold 2024 ks/q (1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oversigtsforløb tidlig Danmarkshis - enkeltfagligt
Titel 2 Demokratiets historie - enkeltfagligt
Titel 3 Kristendommens oprindels og i moderniteten
Titel 4 Enkeltfagligt forløb ks samfundsfag Velfærdsstaten
Titel 5 Moderne dansk historie fra 1940-1980  enkeltfaglig
Titel 6 Demokratiet under pres - Fælles med de tre fag
Titel 7 3. Kulturmøder, globalisering - religiøs konflikt
Titel 8 Civilreligion
Titel 9 1.  Velfærdsstaten i Danm. og USA, ks sa, særfagl.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oversigtsforløb tidlig Danmarkshis - enkeltfagligt

Vi arbejder med den tidlige Danmarkshistorie og spørger os selv, hvorfor skal hver genreation skrivr sin Danmarkshistorie, Vi arbejder også lidt med hvad kilder og og den kildekritisk metode: type af kilde, afsender, modtager, formålet med kilde, objektiv/subjektiv. Vi sater med vikingetiden og ser på Trellborgne og byudvikling. Vi ser på Saxos Danmarkshistorie og hvad formålet var. Vi går videre til Middelalderen og ser på begrebet feudalisme og konge- og kirkemagt. Vi arbejder med billedanalyse (type af billede, afstender, modtager, formål og symboler) og ser via Luther-filmen, hvorfor Reformationen var så afgørende. Vi tager et lille blik til renæssancen og ser på hvorfor det er provokerende for kirlen, at jorden nu kommer i centrum vi slutter med enevælden i danmark der blev indført 1660.
Materiale Danmark i Vernde s. 33-34, 38, 42-45, 52-55, 59-63 og 81-85.
Kilder Paolo da Certaldo fra 1300tallet - forskelle i drenge og pigeopdragelse
Lutherfilmen:
30 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets historie - enkeltfagligt

Vi ser på demokratiets opståen i Athen, vi springere videre til det moderne demokratis opståen under den franske revolution og ser til slut på demokratiets indførsel i 1849 i Danmark.
Vi starter med bystaten (polis), og ser på hvordan den frie borger er med til at forsvare bystaten mod den ydre fjende - persne og samtidig også skal udvikle demokratiet og undegå tyrannen. Vi ser på Perikles, og hvordan demokratiet som styreform fungerer i modsætningen til Oligarkiet i Sparta..
Lærerbog i kopi: Vores Verdenshistorie bind 1 s. 23-25, 30-32, 36-41.
Kilder: Xenofon om kvinden. Aristoteles om slaver
Vi springer frem til den fransek revolution og ser på revolutionen af 1789, på privilegier og stænder, vi snakker om J. Locke og læser et uddrag af mennekserettighedserklæringen af 1789.
Lærebog Verdenshistorien s.15-19, 34-36 + lidt mere materiale
Det danske demokrati her arbejder vi med hvordan det fungerede med Landsting og Folketing, og hvem der fik stemmeret og hvem der ikke fik. Lærebog Danmark iVerden s. 139,142,143,144,147, 152. Kilde Petition til frederik den 7. fra Bogerrepræsentationen 20.3.1848
I lat ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendommens oprindels og i moderniteten

Vi starter med intro til faget, et BRILLEKURSUS,  med fokus på fagbegreber samt fagets metoder (religionshistorie, religionsfænomenologi, religionssociologi)
Forløbet følger beskæftiger vi os med kristendommen, som den især kommer til udtryk i en dansk kontekst.
Vi undersøger i første omgang kristendommens historiske udvikling: Fra jødisk sekt til selvstændig religion. Og kirkens senere splittelse i forskellige hovedretninger, hvor vi vil have fokus på splittelsen i den katolske kirke og protestantisk kristendom, som følge af reformationen.
Dernæst vil vi have fokus på, hvad den kristne tror på, kristen etik og ritualer i den protestantiske kirke.ligt en kronologisk tilgang med en kort intro til jødedommen og en fordybelse i den formative periode.
Der vil endvidere være fokus på kristendommens lære og kristen etik. Samt kristendommen i det moderne sekulariserede samfund.

Baggrundslitteratur:
Intro til religion:
Grundbog til Religion C: Side 11-19, side 251-257

Kristendom:
Grundbog til Religion C. Side 52-56,  side 60-61,side 63-67, 70-78.


Kilder:
Grundbog til Religion C. Side 25 (tekst 3), side 80 (side 16+17), side 87 (tekst 23+24)
GT:  2. mosebog kap.19 +20: De ti bud
NT: Lukasevangeliet 10,25-37

Film:
5 skarpe om Luther (CFU)
-Tror du på den - om godhed. DR 2000 (CFU)

Estimeret antal sider 39
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt forløb ks samfundsfag Velfærdsstaten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Moderne dansk historie fra 1940-1980 enkeltfaglig

Vi ser på hvorofr Danmark blev besat, og hvordan besættelsen startede som en samarbejdspolitik, men ser også på at modstanden voksede efter folkeoprøret i 1943, og modstandskampen blev mere intens med stikkerdrab og schallburtage. Vi ser på jødeaktionen i oktober 1943, og på hvad en anmitations film: "stemmer i stilheden", kan fortælle om det at være flygtning. Vi arbejder videre og ser kort på ungdomsoprøret og kvindebevægelsen, her arbejder vi me en kilde "Femø lejravisen fra 1972" og slutter med jordskresvalget i 1973, hvor firepartisystemet bliver brudt.
Danmark i Verden: 148-156, 163-168, 173-176, 181-182
Bogen: Modstandsbevægelsen 106-141 i uddrag.
Artikel: Hun forførte nazister og modstandfolk JP 18.1.2015 - om likvideringen af Jane Horney.
I alt ca 30 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokratiet under pres - Fælles med de tre fag

I demokratiet under pres arbejder vi fælles med de tre fag, i religion med Jødedommen, i samfundsfag med dem demokratiet som styreform og i historie med mellemkristiden, hvor demokratiet blev overtagetaf nazisternes diktatur DU SKAL OP I DET HER PENSUM TIL DEN INTERNE EKSAMEN.
Historie: Vi ser på den økonomiske og politiske situation i weimar-republikken, og ser på hvorfor Hitler kom til magten og hvilke omstændigheder der gjorde at demokratiet sp nemt blev fjerne i 1933. Vi ser på hvordan tyskerne blev indoktrineret, men også lod sig overbeviser og i den forbindelse arbejder vi med begrebet deltagelsesdikaturet. Forløbet bygger op til vores studietur vor vi bla. besøger KZ-lejren Buchenwald. Vi ser bagefter på retsopgøret og hvordan tyskerne mindes nazistperioden, og hvad man skal stille op med Holocaustbenægtere. Vi ser fictionsfilmen Napola om en ung arbejderdrengs liv på en af nazisterens skoler, hvor de blev indoktrineret til HitlerJugend. I forløet skriver elverne historieopgave hvor de arbejder med emnet nazisternes indoktrinering eller nazisternes magtovertagelse med den kildekritisk metode.
Materiale KS-bogen s. 254-257
Tysknere og nazismen s. 19,23-26,84-88, 140-144, 156-163
I alt ca. 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3. Kulturmøder, globalisering - religiøs konflikt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Civilreligion

RELIGION:
Vi tager udgangspunkt i en relígionsfaglig definition af civilreligions-begrebet. Jean-Jacpues Rousseau teori om religion og samfund, myte-begrebet samt overgangsritualet gennemgås som en forudsætning for at forstå civilreligion-begrebet.  
Der vil være et klart fokus på USA's brug af civilreligion. Vi analyserer den religiøse baggrund og brugen af Exodus-myten i amerikansk civilreligion samt beskæftiger os med, hvorledes civilreligion kommer til udtryk i det amerikanske samfund i dag. Og hvilken funktion civilreligionen har for amerikanernes selvforståelse. Vi vil i den sammenhæng inddrage "Jeremiaden".

Materiale:
Grundbog:
M. Madsen m.fl.: KS-bogen, 2015.Columbus. Side 254-268

Kilder:
De i bogen angivne GT-tekster samt andre tekster i afsnittet.

Estimeret antal sider: 16

Historie - ikke opdateret
Vi starter med uafhængighedskrigen, og arbejder os videre frem og ser på the frontier, og mødet med indianerne, vi ser på forskellen på nord- og syd staterne, og slavernes vilkår især. Vi gå igennem borgerkrigen, her ser vi bl.a. på betydningen af mindsmærker, og ser på, hvordan Lincoln befriede slaverne. vi ser på Jim Crow-lovene og Seperate but equel. Vi går frem til Borgerrettighedsbevægelsem i 1950´erne, og arbejder med Rosa parks og Kings ikke volds.kampagne.

Materiale Ks-bogen: s.22-236
Doumentar om Wahington og Lincoln
Film om Emmet Till
Faktalink: Om Borgerrettighedsbægelsen
Vores Verdenshistoire bind 3.
Ca 40 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 1. Velfærdsstaten i Danm. og USA, ks sa, særfagl.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer