Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Henriette Anbro, Jon Sommer Nagel, Linda Grønborg Dorvil
Hold 2024 nf/p (1p nf bi, 1p nf ge, 1p nf ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (geo)
Titel 2 1. Livet i ferskvand
Titel 3 Vand (Kemi)
Titel 4 2. Livet i Arktis
Titel 5 Arktis (geo)
Titel 6 Arktis (kemi)
Titel 7 3. ølbrygning fra byg til bryg
Titel 8 Bæredygtig ølbrygning (organisk kemi)
Titel 9 Bæredygtig øl
Titel 10 Kemi i hverdagen (Kemi)
Titel 11 4. Projektopgave
Titel 12 Er vulkaner gode naboer?
Titel 13 5. Krop og sundhed
Titel 14 2. Livet i Arktis

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (geo)

Kernestof:
vejrforhold, klimaændringer, vandressourcer

Vigtige fagbegreber:
vandets kredsløb (grundvandsspejl, evaporation/transpiration, nedbør,afstrømning, nedsivning), grundvand (grundvandstyveri, grundvandsstanden), floder (meanderbue, hesteskosø, delta, opland, sediment, erosion-transport-aflejring), dæmninger

Tekster:
Vand kompendioum Nf geo.pdf
Tekst Fluvialmofologi 1p 2024.pdf
https://www.experimentarium.dk/klima/vandkraft/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand/

PP inkl. opgaver og video:
PP Tørke
PP Oversvømmelse
PP Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
PP Fluvialmorfologi: Hvordan fungerer verdens floder?
PP Dæmninger
PP Grundvand
PP Løber verden tør for vand?

Opgaver
Opg Bluespot hvor du bor?.docx
Opg: Menneskets påvirkning på vandbalancen
øvelse Missisippi River.docx
Opgave: Undersøg en dæmning
Smadder-Spil om vandets kredsløb

Rapporter:
Køge Å
Vandets vej


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Livet i ferskvand

Stikord:
Prokaryote og eukaryote cellers opbygning og de enkelte deles funktion, mikroorganismer, virus, artsbegrebet,  
Fotosyntese, respiration, diffusion,
Forskellige ferskvandsdyrs tilpasninger til at leve i vand med fokus på iltoptag.
biotiske og abiotiske faktorer.

Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler
- Undersøgelse af kimfald
- makrofaunaundersøgelse af Køge Å.


Materialer:
- Biologi i udvikling, 2.udgave): s.13-15, 122-123, 127-135

- Prokaryoter og prokaryot celledeling:
https://www.biotechacademy.dk/Ordliste/prokaryot/

- Vejledning til undersøgelse af kimfald: https://docs.google.com/document/d/1DD6ykW0QTXN_LYi79xjj897M2fLfnLna/edit

- Diffusion (tekst og animation):
https://docs.google.com/document/d/19gB8WhVsvcSMWlN0kZ7XFjEuh9NGIaSD/edit

- Vejledning til makrofaunaundersøgelse:
https://docs.google.com/document/d/1cQhuVfpwjyW910rVdiMhKLT2G8yZ9NC_/edit

øvelsesvejledning (Fotosyntese i vedbend):
https://www.lectio.dk/lectio/72/lc/68158953534/res/68158953535/%C3%B8velsesvejledning%20Fotosyntese%20i%20vedbend.docx
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af vandkvalitet i Køge Å 17-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vand (Kemi)


Forløbet vand er et forløb med fokus på det periodiske system, atomets opbygning, kemiske bindinger og kemiske forbindelser. Vand er omdrejningspunktet for opløselighed af salte (ionforbindelser) og polaritet af molekyler. I forbindelse med saltes opløselighed er saltes opbygning og ioners opbygning centralt.

Stikord: Atomer, periodesystem, ioner, salte, elektronparbindinger, polære og upolære bindinger, opløselighed


Kernestof:
- Grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg): Salte og opløselighed (J), Vandets vej (R afl.), Hypoteseforsøg

Materialer: Primærproducenter (PP, KemiForlaget) 6-15, 20-23, 27-29, 35-39, 40-41, 43-44

Omfang: ca. 26 sider + introduktionstekster i arbejdsark og øvelsesvejledninger

Ekskursion: Køge vandværk

Arbejdsark: 1. Periodesystemet og atomets opbygning, 2. Ioner, 3. Elektronegativitet

Udleveret materiale: A. Oversigt over ioner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal salte og opløselighed 12-09-2024
Rapport "Vandets vej" 07-11-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 2. Livet i Arktis

Stikord:
Forskellige dyrs tilpasninger til at leve i Arktis. Arktiske økosystemer på land og i havet. Rovdyr-byttedyr-forhold (med fokus på lemminger). Fotosyntese.
Lipiders opbygning og biologiske funktioner, triglycerider.

Genetisk arv, kromosomer, allele gener, mutationer, monogene egenskaber og monogene sygdommer, recessiv og dominant, genotype og fænotype, homozygot og heterozygot, krydsningsskema.
DNAs opbygning og funktion, mRNA, protein, proteinsyntese (transskription og translation), Den genetiske kode, ribosomer, gen-mutationer.

Evolution, naturlig selektion, variation, tilpasninger, mutation.

Eksperimentelt arbejde:
- Ekskursion til Zoologisk Have (dyrs tilpasninger til livet i Arktis)
- Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
- Selektion hos bønner

Materialer:

- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: 101-111, 149-153, 162

- Livsbetingelser i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1LLOPi7zD7wF6lf3_EhEn8vpX--9JyuoR/view

-Lemminger frygter sommer:
https://drive.google.com/file/d/1h44CxzvSne3N_oho2vPcoYzEJ0IIm6HB/view

- Se, hvordan klimaforandringer ændrer den arktiske natur:
https://docs.google.com/document/d/1Z6qBAvGCGQUppWxWqKXnYKTIZKXmznD3/edit

- Arktiske marine økosystemer ændrer sig:
https://drive.google.com/file/d/1L07vRKgUPvlReq3447y9mK3Xz62Aracn/view

- fed vandloppe kan udløse hungerskatastrofe i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1wPd5akChaW9Cfg_E4zUvBPa-k16xFnmx/view

Lipider (Uddrag fra Biologi i udvikling, 2. udgave (Nucleus):
https://docs.google.com/document/d/1kvd-Rp1o4RuGJtuheYXsaooJEHmJO-ZI/edit

- Filmklip om lemminger:
https://www.youtube.com/watch?v=29yU7_mX12M
https://www.youtube.com/watch?v=OdTvYMlRO9g
https://www.youtube.com/watch?v=f8d_Ej7kBdg

- Evolution.dk:
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/index.html
https://lex.dk/mutation

- Vejledning - selektion af bønner
https://docs.google.com/document/d/1OjHkReKeWVr_F6OgnhI5IG99puepI9lM/edit


- Animation af proteinsyntese:
https://www.youtube.com/watch?v=oefAI2x2CQM

- Vejledningen til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
https://docs.google.com/document/d/1l8FlQwjTcvto55fUYzGpubKMtGH4ALM5/edit#heading=h.30j0zll

- Præsentation til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter: https://docs.google.com/presentation/d/1CdInZTSRZ-GE00TvYMKbDjcy2N1ZdyYs/edit#slide=id.p1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arktis (geo)

Kernestof:
natur og menneskeskabte stof og energistrømme
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Vigtige fagbegreber:
kulstofkredsløb, drivhuseffekt, drivhusgasser, CO2-udslip (udledning og aftryk), albedo, sejlruter og havis, termohaline cirkulation, Fourastier model, befolkningsudvikling, erhverv i Grønland (miner; REE (sjældne jordarter), turisme, gletsjermel, , , bæredygtighed,
vedvarende energi, vandkraft og dæmning, power-to-x

Tekster
Tekst drivhuseffekt.pdf
Tekst Befolkningspyramider.docx
Tekst Bæredygtighed.pdf
Tekst Erhvervsudvikling
https://projekter.au.dk/havet/undervisningsforloeb/forloebsoversigt/tang-tastic/kulstofkredsloebet
https://vejr.tv2.dk/2022-08-17-arktis-opvarmes-meget-hurtigere-end-foerst-antaget
https://klimaforandringer.science.ku.dk/geografi/test-albedo/
https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
Fagfolk reagerer på dystert dansk klimastudie: Usikkerhed om resultaterne - men pilen peger i den forkerte retning | Klima
Havisen kan påvirke havstrømmene - I
klimaforskernes fodspor
GreenLead: Potentialet for vandkraft i Grønland overgår landets egne behov - Altinget
Tidligere energi-chef: Grønlandsk vandkraft-projekt er alt for dyrt og skal skrottes omgående - Altinget

PP inkl. opgaver og video:
PP Drivhuseffekt
PP Havis og sejlruter
PP Albedo
PP Termohalin cirkulation
PP Befolkningsudvikling
PP: Power-to-x og Elektrificering af samfundet

Opgaver:
Opg drivhuseffekten
Opg drivhusgasudledning
Opg Statistik drivhusgasser
Opg Kulstofkredsløbet.docx
opg sejlruter og havis.docx
Opg Fourastiers model og Grønland.docx
Opg Kahoot om Grønland
Opg Grønland erhverv.docx
Opg “Hvad skal Grønland leve af?"
Opg befolkningsudvikling Grønland
Opg Et bæredygtigt Grønland

Rapporter:
Albedo
Havstrømme


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Arktis (kemi)

Arktis

I forløbet arktis arbejdes der videre med ioner og ionforbindelser fra forløbet om vand og udvider med fældningstitreringer. Desuden arbejdes det med carbonhydrider med udgangspunkt i drivhusgassen metan.

Vi har arbejdet med:

-  carbonhydrider, herunder opbygning, navngivning
-  kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-  forbrændingsreaktioner og afstemning af disse
-   uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning       
-   fældningsreaktioner


Stikord: ioner, salte, fældningsreaktioner elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, carbonhydrider, navngivning, isomeri, forbrændingsreaktioner

Eksperimentelt arbejde:   Alkaners fysiske egenskaber (J afl.), Havstrømme -fældningstitrering (J afl.)

Materialer:
Primærproducenter (PP, KemiForlaget)  s. 43-45
Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou) s. 7-19, 24-25, 28

Omfang: ca. 20 sider + introduktionstekster i arbejdsark og øvelsesvejledninger

Arbejdsark: 1.Navngivning alkaner, 2. navngivning carbonhydrider, 3. forbrændingsreaktioner.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhusgas videor 30-10-2024
Alkaners fysiske egenskaber 27-11-2024
Fældningstitrering salt 15-01-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 3. ølbrygning fra byg til bryg

Stikord:
Kulhydrater (=Carbohydrater) - opbygning og biologiske funktioner , mono-, di- og polysakkarider,  
Enzymers opbygning og biologiske funktioner (fokus amylase). Temperaturens betydning for enzymaktiviteten.
De enkelte delprocesser i ølbrygning (mæskning, urtkogning, respiration og gæring.
Malt, humle og  gærceller


Eksperimentelt arbejde:
- Påvisning af stivelse i forskellige fødevarer.
- Nedbrydning af stivelse vha. amylase
- Ølbrygning
- Undersøgelse af sukkeromsætning hos bagegær


Materialer:
- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: s. 26

- Biologi i udvikling, 2. udgave (om enzymer):  
https://drive.google.com/file/d/1BoL8DthzrP52lIQ9iBnUrkIXRrC_kHSG/view


- Vejledning: Nedbrydning af stivelse ved hjælp af amylase:
https://docs.google.com/presentation/d/1eJYVK603kzyv_O5vnNFrLBPjyPrduMag/edit?usp=sharing&ouid=100553093774765385790&rtpof=true&sd=true

- Øllets biologi (s. 3-12):
https://drive.google.com/file/d/1PISTfRqLBC9bs18u6QrpP8_qVZTV4Wnz/view

- Vejledning: Undersøgelse af sukkeromsætning hos bagegær
https://docs.google.com/document/d/1Dwb7P-I8OdmqN0tW-d6__5B5QRd_4Rp-/edit

- Vejledning til brygning af øl på KG:
https://docs.google.com/document/d/14n-7S4PfQ28YqOWhGZR-ZwMEKTR0_-bl/edit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Bæredygtig ølbrygning (organisk kemi)

Bæredygtig ølbrygning (organisk kemi)

Forløbet bæredygtig ølbrygning tager udgangspunkt i ølbrygning, hvor fokus har været på alkoholer. Vi har arbejdet med følgende:
- Alkoholer herunder opbygning, navngivning
- Kemisk mængdeberegning
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Beregning på kemiske reaktioner herunder beregningsskemaer.
- Gæring af glukose ved fremstilling af bioethanol
- Ølbrygning

Stikord: elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, alkoholer, navngivning, isomeri, mængdeberegning, forbrændingsreaktioner


Eksperimentelt arbejde: Fremstilling af øl, Gæring af glukose (J) Opvarmning af natron (video afl)

Materialer: Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou) s. 30-37, 39-40
Aurum s. 162-165 Ølbrygning

Omfang ca. 14 sider + tekst i øvelsesvejledninger og opgaver

Arbejdsark: 1.Navngivning alkohol, 2. "nisseleg", 3. mængdeberegning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Video "Opvarmning af natron" 07-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Bæredygtig øl

Kernestof:
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
vejr og klima
natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme

Vigtige fagbegreber:
naturgrundlag, afgrøder, pesticid, gødning, solhøjde, jord-sol-systemet, klima-plantebælter, hydrotermfigur, 3 nedbørstyper, mætningskurven, bæredygtighed, bæredygtig energi

Tekster
De 15 bedste humleproducerende lande i verden.pdf
Tekst Klima-plantebælter.pdf
Tekst: Afgrøder kræver varme om lys
Tekst Dannelse af nedbør.pdf
tekst industrialiseret-landbrug.pdf
Energiforbrug i ølbryggerier i USA.pdf
Tekst Er vulkaner gode naboer.pdf
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

Opgaver
Opgave: Dyrkning af humle Naturgrundlag
Øvelse: Hydrotermfigurer og klimazoner
Øvelse: Mætningskurven
Opg: Industrialiseret landbrug
Opgave: Bæredygtig øl

Rapporter
Kyst og fastlandsklima
Naturgrundlagdet



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kemi i hverdagen (Kemi)

Kemi i hverdagen.

Forløbet er et enkeltfagligt forløb med fokus på syrer og baser, fedtstoffer og redoxreaktioner. I forbindelse med arbejdet med fedtstoffer har fokus været triglycerider herunder polaritet. I forbindelse med syrer og baser har vi arbejdet med syre-basereaktioner, pH-begrebet og lavet en syre-basetitrering til bestemmelse af saltsyreindholdet i WC-rens. Vi har arbejdet med redoxreaktioner med introduktion til oxidation og reduktion og simple redoxreaktioner.

Kernestof:
- grundstoffernes periodesystem
- stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.

Stikord: fedt/triglycerider, syrer, baser, pH, syre-basetitrering, syre-basereaktioner, redoxreaktioner, oxidation, reduktion, stofmængdekoncentration

Eksperimentelt arbejde: I. Rødskålsforsøg, II. Titrering WC-rens (J afl.), III. Fedt i havrekiks (J afl.), IV. Forsøg kemiske forbindelsers opløselighed, V. Forsøg Spændingsrækken

Materialer:
- Introduktion til syrer og baser - teori  (5 sider)
- Introduktion til redoxreaktioner (4 sider)
- Kost og Ernæring (Benthe Schou, KemiForlaget), s. 24-25, 43-56 (pdf)
-       Noter om reaktionstyper (3 sider)
-       Introduktion til polaritet (2 sider)
-       Emulgatorer teori og opgaver (3 sider)

Omfang ca. 32 sider + øvelsesvejledninger og opgaver

Opgaver: Stofmængdeberegning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 4. Projektopgave

Beskrivelse af NF.projektopgaven:
https://docs.google.com/document/d/1B_71EAZKD_ve9KphJLwAaQ-gOBj9Qged/edit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Er vulkaner gode naboer?

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer

Vigtige fagbegreber: 3 vulkantyper, hotspot, 3 pladerande, magma, lava, oceanbundsryg, dybgrav, gravsænkning, lahar, pyroklastisk strøm, granit, basalt, næringsrig jord, udpint jord, geotermisk energi

Tekster:
Tekst Er vulkaner gode naboer.pdf
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

PP inkl.opgaver og video:
PP Pladetektonik.pptx
PP Hvor på jordkloden dannes vulkaner?

Opgaver:
Opg: stop motion af pladerande
Opgave:  Livet tæt på en vulkan Opgave: Vulkaner.pptx

Rapporter
Pladerande og vulkaner
Bjergarternes densitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 5. Krop og sundhed

Stikord:
Kroppens organsystemer
Blodkredsløb, hjertet opbygning og funktion, puls og blodtryk, arterier, kapillærer og vener, luftvejenes opbygning og funktion, blodet bestanddele, hæmatokritværdi,
Fordøjelsessystemets opbygning og funktion. Fordøjelse af protein, fedt og kulhydrater. Enzymer
Energifordeling i føde- og drikkevarer.

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af blodtryk i hvile og efter fysisk aktivitet
- Bestemmelse af hæmatokritværdi

Materialer:
- Biologi til tiden (2. udgave): 16-17, 22-23, 25-29, 35-45

-Hæmatokritværdi (netdoktor): https://netdoktor.dk/hjerte-og-blod/ordbog/hamatokritvardi/

- Hæmatokritværdi (lex.dk): https://lex.dk/h%C3%A6matokrit

- Undersøgelse af blodtryk og puls (vejledning):
https://docs.google.com/document/d/1bP-OqNujdEUYR90NV-pkPCNff9NYHOSE/edit

- Hæmatokritværdi (vejledning):
https://docs.google.com/document/d/1zkvuZ5liMGaDuxcOtTp0FPtQgy_EcUfR/edit

- Fordøjelsessystemet (sundhed.dk):
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/om-mave-og-tarm/fordoejelsessystemet/

- Animation 1: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/krop_og_sundhed/

- Animation 2:  https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/krop_og_sundhed/#1516015357576-7563736b-81a5

- Animation 3: https://hjerteforeningen.dk/fagnet/materialer/film-om-hjertet/

- Animation 4: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/illustrationer/animationer/blodtrykket/

- Animation 5: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/illustrationer/animationer/hvordan-fungerer-lungerne/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 2. Livet i Arktis



Eksperimentelt arbejde:
- Ekskursion til Zoologisk Have (dyrs tilpasninger til livet i Arktis)
- Kobbersulfats betydning af karsespirer.

Materialer:
- Livsbetingelser i Arktis: https://drive.google.com/file/d/1v7fDgViKdpQ7IKqIOSvZTUCXByMjnm-u/view?usp=drive_link

-Lemminger frygter sommer:
https://drive.google.com/file/d/1F-JR-M_FXILbnV0UlCHipkkHLGILtuuS/view?usp=drive_link

- Arktiske marine økosystemer ændrer sig: https://drive.google.com/file/d/1ZC_wkoQjZi6Mlo3U59Ohk5qWtIMypt_o/view?usp=drive_link

- fed vandloppe kan udløse hungerskatastrofe i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1UpczHGQOdbrH8MWWKhf456nBSJBc9ijA/view?usp=drive_link

- Miljøgifte – ophobes i dyr og mennesker:
https://drive.google.com/file/d/10Do0gtEFZ1dZqiLf-HmIeLXUdyyTDG39/view?usp=drive_link

- Øvelsesvejledning - kobbersulfats betydning for karsespirer:
https://docs.google.com/document/d/1YTAIXHzxKr5oPT7x-MRVEytzxzZIflxg/edit?usp=drive_link&ouid=100553093774765385790&rtpof=true&sd=true


- Miljøgifte og karse (teori): https://docs.google.com/document/d/1bpXG-OJ6MLfWsgXO69P0DmGPTN6WjBuk/edit?usp=drive_link&ouid=100553093774765385790&rtpof=true&sd=true

- Den frosne planet: Det frosne hav: https://www.dr.dk/drtv/se/den-frosne-planet_-det-frosne-hav_375883

- Den frosne planet: Frosne landskaber (10:00-16:00 & 34:15-49:0):
https://www.dr.dk/drtv/se/den-frosne-planet_-frosne-landskaber_375885

- Biologi til tiden: s. 27 (fedtstoffer)
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer