Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
Lærer(e)
|
Henriette Anbro, Jon Sommer Nagel, Linda Grønborg Dorvil
|
Hold
|
2024 nf/p (1p nf bi, 1p nf ge, 1p nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Vand (geo)
Kernestof:
vejrforhold, klimaændringer, vandressourcer
Vigtige fagbegreber:
vandets kredsløb (grundvandsspejl, evaporation/transpiration, nedbør,afstrømning, nedsivning), grundvand (grundvandstyveri, grundvandsstanden), floder (meanderbue, hesteskosø, delta, opland, sediment, erosion-transport-aflejring), dæmninger
Tekster:
Vand kompendioum Nf geo.pdf
Tekst Fluvialmofologi 1p 2024.pdf
https://www.experimentarium.dk/klima/vandkraft/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand/
PP inkl. opgaver og video:
PP Tørke
PP Oversvømmelse
PP Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
PP Fluvialmorfologi: Hvordan fungerer verdens floder?
PP Dæmninger
PP Grundvand
PP Løber verden tør for vand?
Opgaver
Opg Bluespot hvor du bor?.docx
Opg: Menneskets påvirkning på vandbalancen
øvelse Missisippi River.docx
Opgave: Undersøg en dæmning
Smadder-Spil om vandets kredsløb
Rapporter:
Køge Å
Vandets vej
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
1. Livet i ferskvand
Stikord:
Prokaryote og eukaryote cellers opbygning og de enkelte deles funktion, mikroorganismer, virus, artsbegrebet,
Fotosyntese, respiration, diffusion,
Forskellige ferskvandsdyrs tilpasninger til at leve i vand med fokus på iltoptag.
biotiske og abiotiske faktorer.
Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler
- Undersøgelse af kimfald
- makrofaunaundersøgelse af Køge Å.
Materialer:
- Biologi i udvikling, 2.udgave): s.13-15, 122-123, 127-135
- Prokaryoter og prokaryot celledeling:
https://www.biotechacademy.dk/Ordliste/prokaryot/
- Vejledning til undersøgelse af kimfald: https://docs.google.com/document/d/1DD6ykW0QTXN_LYi79xjj897M2fLfnLna/edit
- Diffusion (tekst og animation):
https://docs.google.com/document/d/19gB8WhVsvcSMWlN0kZ7XFjEuh9NGIaSD/edit
- Vejledning til makrofaunaundersøgelse:
https://docs.google.com/document/d/1cQhuVfpwjyW910rVdiMhKLT2G8yZ9NC_/edit
øvelsesvejledning (Fotosyntese i vedbend):
https://www.lectio.dk/lectio/72/lc/68158953534/res/68158953535/%C3%B8velsesvejledning%20Fotosyntese%20i%20vedbend.docx
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Undersøgelse af vandkvalitet i Køge Å
|
17-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Vand (Kemi)
Forløbet vand er et forløb med fokus på det periodiske system, atomets opbygning, kemiske bindinger og kemiske forbindelser. Vand er omdrejningspunktet for opløselighed af salte (ionforbindelser) og polaritet af molekyler. I forbindelse med saltes opløselighed er saltes opbygning og ioners opbygning centralt.
Stikord: Atomer, periodesystem, ioner, salte, elektronparbindinger, polære og upolære bindinger, opløselighed
Kernestof:
- Grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
Eksperimentelt arbejde (elevforsøg): Salte og opløselighed (J), Vandets vej (R afl.), Hypoteseforsøg
Materialer: Primærproducenter (PP, KemiForlaget) 6-15, 20-23, 27-29, 35-39, 40-41, 43-44
Omfang: ca. 26 sider + introduktionstekster i arbejdsark og øvelsesvejledninger
Ekskursion: Køge vandværk
Arbejdsark: 1. Periodesystemet og atomets opbygning, 2. Ioner, 3. Elektronegativitet
Udleveret materiale: A. Oversigt over ioner
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Journal salte og opløselighed
|
12-09-2024
|
Rapport "Vandets vej"
|
07-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
2. Livet i Arktis
Stikord:
Forskellige dyrs tilpasninger til at leve i Arktis. Arktiske økosystemer på land og i havet. Rovdyr-byttedyr-forhold (med fokus på lemminger). Fotosyntese.
Lipiders opbygning og biologiske funktioner, triglycerider.
Genetisk arv, kromosomer, allele gener, mutationer, monogene egenskaber og monogene sygdommer, recessiv og dominant, genotype og fænotype, homozygot og heterozygot, krydsningsskema.
DNAs opbygning og funktion, mRNA, protein, proteinsyntese (transskription og translation), Den genetiske kode, ribosomer, gen-mutationer.
Evolution, naturlig selektion, variation, tilpasninger, mutation.
Eksperimentelt arbejde:
- Ekskursion til Zoologisk Have (dyrs tilpasninger til livet i Arktis)
- Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
- Selektion hos bønner
Materialer:
- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: 101-111, 149-153, 162
- Livsbetingelser i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1LLOPi7zD7wF6lf3_EhEn8vpX--9JyuoR/view
-Lemminger frygter sommer:
https://drive.google.com/file/d/1h44CxzvSne3N_oho2vPcoYzEJ0IIm6HB/view
- Se, hvordan klimaforandringer ændrer den arktiske natur:
https://docs.google.com/document/d/1Z6qBAvGCGQUppWxWqKXnYKTIZKXmznD3/edit
- Arktiske marine økosystemer ændrer sig:
https://drive.google.com/file/d/1L07vRKgUPvlReq3447y9mK3Xz62Aracn/view
- fed vandloppe kan udløse hungerskatastrofe i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1wPd5akChaW9Cfg_E4zUvBPa-k16xFnmx/view
Lipider (Uddrag fra Biologi i udvikling, 2. udgave (Nucleus):
https://docs.google.com/document/d/1kvd-Rp1o4RuGJtuheYXsaooJEHmJO-ZI/edit
- Filmklip om lemminger:
https://www.youtube.com/watch?v=29yU7_mX12M
https://www.youtube.com/watch?v=OdTvYMlRO9g
https://www.youtube.com/watch?v=f8d_Ej7kBdg
- Evolution.dk:
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/index.html
https://lex.dk/mutation
- Vejledning - selektion af bønner
https://docs.google.com/document/d/1OjHkReKeWVr_F6OgnhI5IG99puepI9lM/edit
- Animation af proteinsyntese:
https://www.youtube.com/watch?v=oefAI2x2CQM
- Vejledningen til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
https://docs.google.com/document/d/1l8FlQwjTcvto55fUYzGpubKMtGH4ALM5/edit#heading=h.30j0zll
- Præsentation til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter: https://docs.google.com/presentation/d/1CdInZTSRZ-GE00TvYMKbDjcy2N1ZdyYs/edit#slide=id.p1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Arktis (geo)
Kernestof:
natur og menneskeskabte stof og energistrømme
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
Vigtige fagbegreber:
kulstofkredsløb, drivhuseffekt, drivhusgasser, CO2-udslip (udledning og aftryk), albedo, sejlruter og havis, termohaline cirkulation, Fourastier model, befolkningsudvikling, erhverv i Grønland (miner; REE (sjældne jordarter), turisme, gletsjermel, , , bæredygtighed,
vedvarende energi, vandkraft og dæmning, power-to-x
Tekster
Tekst drivhuseffekt.pdf
Tekst Befolkningspyramider.docx
Tekst Bæredygtighed.pdf
Tekst Erhvervsudvikling
https://projekter.au.dk/havet/undervisningsforloeb/forloebsoversigt/tang-tastic/kulstofkredsloebet
https://vejr.tv2.dk/2022-08-17-arktis-opvarmes-meget-hurtigere-end-foerst-antaget
https://klimaforandringer.science.ku.dk/geografi/test-albedo/
https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
Fagfolk reagerer på dystert dansk klimastudie: Usikkerhed om resultaterne - men pilen peger i den forkerte retning | Klima
Havisen kan påvirke havstrømmene - I
klimaforskernes fodspor
GreenLead: Potentialet for vandkraft i Grønland overgår landets egne behov - Altinget
Tidligere energi-chef: Grønlandsk vandkraft-projekt er alt for dyrt og skal skrottes omgående - Altinget
PP inkl. opgaver og video:
PP Drivhuseffekt
PP Havis og sejlruter
PP Albedo
PP Termohalin cirkulation
PP Befolkningsudvikling
PP: Power-to-x og Elektrificering af samfundet
Opgaver:
Opg drivhuseffekten
Opg drivhusgasudledning
Opg Statistik drivhusgasser
Opg Kulstofkredsløbet.docx
opg sejlruter og havis.docx
Opg Fourastiers model og Grønland.docx
Opg Kahoot om Grønland
Opg Grønland erhverv.docx
Opg “Hvad skal Grønland leve af?"
Opg befolkningsudvikling Grønland
Opg Et bæredygtigt Grønland
Rapporter:
Albedo
Havstrømme
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Arktis (kemi)
Arktis
I forløbet arktis arbejdes der videre med ioner og ionforbindelser fra forløbet om vand og udvider med fældningstitreringer. Desuden arbejdes det med carbonhydrider med udgangspunkt i drivhusgassen metan.
Vi har arbejdet med:
- carbonhydrider, herunder opbygning, navngivning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- forbrændingsreaktioner og afstemning af disse
- uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning
- fældningsreaktioner
Stikord: ioner, salte, fældningsreaktioner elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, carbonhydrider, navngivning, isomeri, forbrændingsreaktioner
Eksperimentelt arbejde: Alkaners fysiske egenskaber (J afl.), Havstrømme -fældningstitrering (J afl.)
Materialer:
Primærproducenter (PP, KemiForlaget) s. 43-45
Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou) s. 7-19, 24-25, 28
Omfang: ca. 20 sider + introduktionstekster i arbejdsark og øvelsesvejledninger
Arbejdsark: 1.Navngivning alkaner, 2. navngivning carbonhydrider, 3. forbrændingsreaktioner.
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Drivhusgas videor
|
30-10-2024
|
Alkaners fysiske egenskaber
|
27-11-2024
|
Fældningstitrering salt
|
15-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
3. ølbrygning fra byg til bryg
Stikord:
Kulhydrater (=Carbohydrater) - opbygning og biologiske funktioner , mono-, di- og polysakkarider,
Enzymers opbygning og biologiske funktioner (fokus amylase). Temperaturens betydning for enzymaktiviteten.
De enkelte delprocesser i ølbrygning (mæskning, urtkogning, respiration og gæring.
Malt, humle og gærceller
Eksperimentelt arbejde:
- Påvisning af stivelse i forskellige fødevarer.
- Nedbrydning af stivelse vha. amylase
- Ølbrygning
- Undersøgelse af sukkeromsætning hos bagegær
Materialer:
- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: s. 26
- Biologi i udvikling, 2. udgave (om enzymer):
https://drive.google.com/file/d/1BoL8DthzrP52lIQ9iBnUrkIXRrC_kHSG/view
- Vejledning: Nedbrydning af stivelse ved hjælp af amylase:
https://docs.google.com/presentation/d/1eJYVK603kzyv_O5vnNFrLBPjyPrduMag/edit?usp=sharing&ouid=100553093774765385790&rtpof=true&sd=true
- Øllets biologi (s. 3-12):
https://drive.google.com/file/d/1PISTfRqLBC9bs18u6QrpP8_qVZTV4Wnz/view
- Vejledning: Undersøgelse af sukkeromsætning hos bagegær
https://docs.google.com/document/d/1Dwb7P-I8OdmqN0tW-d6__5B5QRd_4Rp-/edit
- Vejledning til brygning af øl på KG:
https://docs.google.com/document/d/14n-7S4PfQ28YqOWhGZR-ZwMEKTR0_-bl/edit
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Bæredygtig ølbrygning (organisk kemi)
Bæredygtig ølbrygning (organisk kemi)
Forløbet bæredygtig ølbrygning tager udgangspunkt i ølbrygning, hvor fokus har været på alkoholer. Vi har arbejdet med følgende:
- Alkoholer herunder opbygning, navngivning
- Kemisk mængdeberegning
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Beregning på kemiske reaktioner herunder beregningsskemaer.
- Gæring af glukose ved fremstilling af bioethanol
- Ølbrygning
Stikord: elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, alkoholer, navngivning, isomeri, mængdeberegning, forbrændingsreaktioner
Eksperimentelt arbejde: Fremstilling af øl, Gæring af glukose (J) Opvarmning af natron (video afl)
Materialer: Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou) s. 30-37, 39-40
Aurum s. 162-165 Ølbrygning
Omfang ca. 14 sider + tekst i øvelsesvejledninger og opgaver
Arbejdsark: 1.Navngivning alkohol, 2. "nisseleg", 3. mængdeberegning
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Video "Opvarmning af natron"
|
07-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Bæredygtig øl
Kernestof:
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
vejr og klima
natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Vigtige fagbegreber:
naturgrundlag, afgrøder, pesticid, gødning, solhøjde, jord-sol-systemet, klima-plantebælter, hydrotermfigur, 3 nedbørstyper, mætningskurven, bæredygtighed, bæredygtig energi
Tekster
De 15 bedste humleproducerende lande i verden.pdf
Tekst Klima-plantebælter.pdf
Tekst: Afgrøder kræver varme om lys
Tekst Dannelse af nedbør.pdf
tekst industrialiseret-landbrug.pdf
Energiforbrug i ølbryggerier i USA.pdf
Tekst Er vulkaner gode naboer.pdf
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Opgaver
Opgave: Dyrkning af humle Naturgrundlag
Øvelse: Hydrotermfigurer og klimazoner
Øvelse: Mætningskurven
Opg: Industrialiseret landbrug
Opgave: Bæredygtig øl
Rapporter
Kyst og fastlandsklima
Naturgrundlagdet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Kemi i hverdagen (Kemi)
Kemi i hverdagen.
Forløbet er et enkeltfagligt forløb med fokus på syrer og baser, fedtstoffer og redoxreaktioner. I forbindelse med arbejdet med fedtstoffer har fokus været triglycerider herunder polaritet. I forbindelse med syrer og baser har vi arbejdet med syre-basereaktioner, pH-begrebet og lavet en syre-basetitrering til bestemmelse af saltsyreindholdet i WC-rens. Vi har arbejdet med redoxreaktioner med introduktion til oxidation og reduktion og simple redoxreaktioner.
Kernestof:
- grundstoffernes periodesystem
- stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
Stikord: fedt/triglycerider, syrer, baser, pH, syre-basetitrering, syre-basereaktioner, redoxreaktioner, oxidation, reduktion, stofmængdekoncentration
Eksperimentelt arbejde: I. Rødskålsforsøg, II. Titrering WC-rens (J afl.), III. Fedt i havrekiks (J afl.), IV. Forsøg kemiske forbindelsers opløselighed, V. Forsøg Spændingsrækken
Materialer:
- Introduktion til syrer og baser - teori (5 sider)
- Introduktion til redoxreaktioner (4 sider)
- Kost og Ernæring (Benthe Schou, KemiForlaget), s. 24-25, 43-56 (pdf)
- Noter om reaktionstyper (3 sider)
- Introduktion til polaritet (2 sider)
- Emulgatorer teori og opgaver (3 sider)
Omfang ca. 32 sider + øvelsesvejledninger og opgaver
Opgaver: Stofmængdeberegning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Er vulkaner gode naboer?
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Vigtige fagbegreber: 3 vulkantyper, hotspot, 3 pladerande, magma, lava, oceanbundsryg, dybgrav, gravsænkning, lahar, pyroklastisk strøm, granit, basalt, næringsrig jord, udpint jord, geotermisk energi
Tekster:
Tekst Er vulkaner gode naboer.pdf
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
PP inkl.opgaver og video:
PP Pladetektonik.pptx
PP Hvor på jordkloden dannes vulkaner?
Opgaver:
Opg: stop motion af pladerande
Opgave: Livet tæt på en vulkan Opgave: Vulkaner.pptx
Rapporter
Pladerande og vulkaner
Bjergarternes densitet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
5. Krop og sundhed
Stikord:
Kroppens organsystemer
Blodkredsløb, hjertet opbygning og funktion, puls og blodtryk, arterier, kapillærer og vener, luftvejenes opbygning og funktion, blodet bestanddele, hæmatokritværdi,
Fordøjelsessystemets opbygning og funktion. Fordøjelse af protein, fedt og kulhydrater. Enzymer
Energifordeling i føde- og drikkevarer.
Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af blodtryk i hvile og efter fysisk aktivitet
- Bestemmelse af hæmatokritværdi
Materialer:
- Biologi til tiden (2. udgave): 16-17, 22-23, 25-29, 35-45
-Hæmatokritværdi (netdoktor): https://netdoktor.dk/hjerte-og-blod/ordbog/hamatokritvardi/
- Hæmatokritværdi (lex.dk): https://lex.dk/h%C3%A6matokrit
- Undersøgelse af blodtryk og puls (vejledning):
https://docs.google.com/document/d/1bP-OqNujdEUYR90NV-pkPCNff9NYHOSE/edit
- Hæmatokritværdi (vejledning):
https://docs.google.com/document/d/1zkvuZ5liMGaDuxcOtTp0FPtQgy_EcUfR/edit
- Fordøjelsessystemet (sundhed.dk):
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/om-mave-og-tarm/fordoejelsessystemet/
- Animation 1: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/krop_og_sundhed/
- Animation 2: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/krop_og_sundhed/#1516015357576-7563736b-81a5
- Animation 3: https://hjerteforeningen.dk/fagnet/materialer/film-om-hjertet/
- Animation 4: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/illustrationer/animationer/blodtrykket/
- Animation 5: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/illustrationer/animationer/hvordan-fungerer-lungerne/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64350936283",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64350936283",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64350936283"
}