Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Klaus Hermansen, Laura Amelia Petersen, Marie Eiland, Thomas Imbert Holst Villumsen
|
|
Hold
|
2024 nf/q (1q nf bi, 1q nf ge, 1q nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vand
Forløbet tager udgangspunkt i vand og dets kredsløb. Anvendelse af åens dyr til undersøgelse af vandkvaliteten (faunaklasse-undersøgelse). Herunder skal eleverne måle vandføring i Køge Å og arbejde med vandbalanceligningen. Målingerne i Køge Å indgår efterfølgende i en tværfaglig rapport med biologi. Eleverne laver også en rapport hvor der arbejdes med Danmarks jordbundsforhold og dets betydning for vandbalancen og grundvandsdannelse. I forbindelse rapporten besøger eleverne også Køge rensningsanlæg og får viden om anlæggets essentielle funktioner.
Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig fremlæggelse i geografi, biologi og kemi, som skal træne eleverne til eksamen.
Centrale emner i forløbet er:
- Fluvialmorforlogi
- Vandets kredsløb
- Nedbørsdannelse
- Vandbalanceligningen
- Jordbundsforhold
- Grundvand
- Forurening
- Vandkraft
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Vandføring i Køge Å (feltarbejde)
- Nedsivning i ler- og sandjord (eksperimentelt arbejde)
- Hvordan dannes nedbør? (eksperimentelt arbejde)
- Undersøg Nilen på Google Earth (andet empiribaseret arbejde)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vand
Forløbet hr omhandlet temaet vand tværfagligt. I biologi har vi især arbejdet med fotosyntese og respiration. Faunaklassebestemmelse af Køge Å. Biotiske og abiotiske forhold i åen samt forurening af åen. Generel cellebiologi.
Forsøg der kan indgå i eksamen er
Fotosyntese og respiration hos vandpest
Faunaundersøgelse i Køge Å
Mikroskopering af udvalgte dyre- og planteceller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vand
Forløbet vand er et forløb med fokus på det periodiske system, atomets opbygning, kemiske bindinger og kemiske forbindelser. Vand er omdrejningspunktet for opløselighed af salte (ionforbindelser) og polaritet af molekyler. I forbindelse med saltes opløselighed er saltes opbygning, ioners opbygning opløselighed
sreaktioner centralt, og der startes op på fældningsreaktioner.
Stikord: Atomer, periodesystem, ioner, salte, elektronparbindinger, ionbindinger, polære og upolære bindinger, opløselighed og fældning
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Kernestof:
- Grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner herunder fældningsreaktioner
Eksperimentelt arbejde (elevforsøg): Hypoteseforsøg, opløselighed af salt, kalkindholdet i vand (titrering u. stofmængdeberegning), Det forurenede vand.
Materialer: Primærproducenter (PP, KemiForlaget)
Side 6-15, 20-29, 35-45 (31 sider)
Oversigt over ioner og salte, Periodesystemet
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_a.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_c.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_d.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/7_faeldningsreaktioner.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Arktis
Forløbet har omhandlet Arktis som tværfagligt emne i biologi-, naturgeografi og kemi. I biologi har vi arbejdet med arktiske dyr, evolution, klassifikation, problemer for arktiske dyr ifm. klimaforandringerne, DNA og DNAs regulering. Etgensnedarvning.
Eksperimentelt arbejde i biologi har været studie af arktiske dyr i Zoologisk Have herunder generelt begrebet evolution og klassifikation af udvalgte levende og udstoppede dyr.
Eleverne har i et miniprojekt arbejdet med et Arktisk dyr og fremlagt det for hinanden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Arktis
Vi arbejder videre med ioner og ionforbindelser fra forløbet om vand og udvider med begrebet stofmængdekoncentration både i forbindelse med fremstilling af opløsninger og fældningstitreringer.
Stikord: ioner, salte, stofmængdekoncentration, mængdeberegning, fældningstitrering, fældningsreaktioner
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof:
Kernestoffet er udvalgte områder inden for hvert af følgende:
- grundstoffernes periodesystem
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner herunder fældningsreaktioner
Eksperimentelt arbejde: Opvarmning af natron, Molarmasse af lightergas, Havstrømme (fældningstitrering)
Materialer:
- Energi - Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (KemiForlaget)
Side 7-19, 24-25, 28, 30-33 (20 sider)
+ Diverse introduktion og teori i arbejdsark.
- Oversigt over ioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Bæredygtig øl
Forløbet har omhandlet produktion af øl tværfagligt i biologi, naturgeografi og kemi. Teoretisk er der arbejdet med gæring generelt, kulhydrater og deres opbygning, ølfremstilling teoretisk og praktisk.
I biologi har vi især behandlet gæring, kulhydrater, enzymaktivitet, biologiske elementer i ølproduktionen.
- Eksperimentelt arbejdet der kan indgå i eksamen er gæringsforsøg ved forskellige temperaturer (etfaktorforsøg)
- Fremstilling af øl
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Bæredygtig øl
Forløbet tager udgangspunkt bæredygtig ølbrygning. I geografi skulle eleverne arbejde med naturgrundlaget og de klimatiske betingelser for humleproduktion. Eleverne lavede i den forbindelse en enkeltfaglig geografi rapport i forløbet der omhandlede de bedste klimatiske betingelser for humledyrkning. Eleverne kiggede også på bryggeriers energiforbrug og kort på alternative energikilder.
Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig fremlæggelse i geografi, biologi og kemi, som skal træne eleverne til eksamen.
Centrale emner i forløbet er:
- Klimazoner
- Solhøjde
- Kyst- og fastlandsklima
- Energiforbrug
- Vedvarende energi
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Kyst- og fastlandsklima (eksperimentelt arbejde)
- Solhøjde (feltarbejde)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Bæredygtig øl
Forløbet bæredygtig ølbrygning tager udgangspunkt i den organiske kemi. Vi har været igennem følgende:
- Carbonhydrider med primært fokus på alkaner herunder opbygning, isomeri, navngivning, forbrændingsreaktioner og elektronprikformler
- Alkoholers opbygning
- Molekylers polaritet
- Kemisk mængdeberegning herunder de tre kemiske størrelser stofmængde, masse og molarmasse.
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Beregning på kemiske reaktioner herunder beregningsskemaer.
- Gæring af sukker ved fremstilling af ethanol
Stikord: elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, carbonhydrider, navngivning, isomeri, alkohol, gæring, mængdeberegning (stofmængde, molarmasse og masse), forbrændingsreaktioner
Faglige mål
Følgende faglige mål er berørt.
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
- molekylers polaritet og blandbarhed
Kernestof
Kernestof inden for nedenstående områder
- grundstoffernes periodesystem
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner herunder forbrændingsreaktioner.
Eksperimentelt arbejde: Brygning af øl, gæring af ethanol, destillation af øl
Materialer: Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou), Kost og ernæring (Benthe Schou)
Sider 34-36
Introduktion - Destillation af øl (dokument), 2 sider
Introduktion til polaritet (dokument), 2 sider
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/gaering/ - 7 sider
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/fra-malt-til-urt/ - 5 sider
+ Diverse introduktion og teori i arbejdsark.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Er vulkaner gode naboer?
Forløbet tager udgangspunkt i et enkeltfagligt forløb omkring vulkaner og bjergarter. Eleverne skulle først og fremmest arbejde med jordens og landskabernes processer i vulkanske områder. Eleverne skulle også arbejde ud fra et ressourceperspektiv i forhold til næringsrige vulkanske jorde, guld og geotermi.
Centrale emner og begreber i forløbet er:
- Den pladetektoniske model
- Pladegrænser - konstruktive og destruktive
- Vulkanisme
- Vulkantyper - Hotspot, keglevulkaner, skjoldvulkaner, spaltevulkaner
- Viskositet
- Varsling
- Hydrotermale åre
- Geotermisk energi
- Basaltisk, andesitisk og rhyolitisk magma/lava
- Dybgrav
- Oceanryg
- Øbue
- Subduktion
- Pyroklastisk strøm og lahar
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Jordens og landskabernes processer
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Bjergarters densitet (eksperimentelt arbejde)
- Tværprofiler af pladegrænser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kemi i hverdagen
Forløbet er et enkeltfagligt forløb med fokus på syrer og baser, fedtstoffer og redoxreaktioner. I forbindelse med arbejdet med fedtstoffer har fokus været triglycerider herunder polaritet. I forbindelse med syrer og baser har vi arbejdet med syre-basereaktioner, pH-begrebet og lavet en syre-basetitrering til bestemmelse af syreindhold i wc-rens. Vi har arbejdet med redoxreaktioner med introduktion til oxidation og reduktion og simple redoxreaktioner samt bestemt C-vitaminindholdet i en læskedrik.
Stikord: fedt/triglycerider, syrer, baser, pH, syre-basetitrering, syre-basereaktioner, redoxreaktioner, oxidation, reduktion, mængdeberegning
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Kernestof:
Kernestoffet er udvalgte områder inden for hvert af følgende:
- grundstoffernes periodesystem
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
Eksperimentelt arbejde: Fedt forsøg (fedtindholdet i kiks), Rødkålsforsøg, syreindholdet i wc-rens, Spændingsrækken (simple redoxreaktioner), Bestemmelse af C-vitaminindholdet ved redoxtitrering
Materialer:
- Introduktion til syrer og baser - teori (5 sider)
- Introduktion til redoxreaktioner (4 sider)
- Kost og Ernæring (Benthe Schou, KemiForlaget),
side 10-13, 18-19, 26-27, 43-46
+ Diverse introduktion og teori i arbejdsark.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kroppens funktion og livsstilssygdomme
Forløbet har omhandlet lunge- og hjertekredsløbet i biologi samt fokus på livsstilsygdommen diabetes type 2. I forløbet har eleverne ikke arbejdet tværfagligt med de andre NF-fag.
Forsøg der kan indgå i den biologiske enkeltfaglige eksamen er:
Blodtryk- og pulsmålinger både i hvile og efter aktivitet
Hæmatokritforsøg
Frivillig blodsukkermåling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64350940302",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64350940302",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64350940302"
}