Holdet 2024 ps/2h2 (samfund) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ps/2h2 (samfund) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Sandie Mandrup Winther Jensen
Hold	2024 ps/2h2 (samfund) (2h ps2 (samfund))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	F1 Klimabevægelse og bæredygtighed
Titel 2	F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel
Titel 3	F3 Dit liv, dine valg?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	F1 Klimabevægelse og bæredygtighed Et introforløb til psykologi c. Med menneskets forhold til bæredygtighed og klimaforandringer som tematisk omdrejningspunkt belyses nedenstående psykologiske problemstillinger ud fra bl.a. socialpsykologiske, kognitiv psykologiske og behavioristiske perspektiver: Hvilke grunde kan der være til, at nogle mennesker har svært ved at føre et bæredygtigt liv? Hvad kan der gøres for at få flere mennesker til at føre et mere bæredygtigt liv? Kernestof Socialpsykologi: social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Centrale teorier, begreber og pointer Metodiske begreber Undersøgelsesmetoder: interview, spørgeskema, observation, eksperiment Kvantitativ data / kvalitativ data Psykologiske retninger Behaviorisme Klassisk betingning (Pavlov og hundeforsøget) Stimuli Respons Operant betingning (Skinner og rotteforsøget) Straf/belønning Positiv forstærkning Negativ forstærkning Udslukning Socialpsykologiske teorier Stoknes' og de fem psykologiske barrierer (doom, dissonans, iDentity, denial, distance) Festingers teori om kognitiv dissonans Kognitiv konsonans Kognitiv dissonans Asch' konformitetseksperiment Konformitet Informativ konformitet Normativ konformitet Flertalsmisforståelser Flokmentalitet Kognitiv psykologi Grundbegreber: Kognitive skemaer Akkommodation Assimilation Kognitiv uligevægt Kognitiv ligevægt Teori Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. PsykC kap.1-2 (s. 5-6, 17-21) 7 ns Zetland 2017: Hvorfor din hjerne er programmeret til at fortrænge denne historie, og hvad du kan gøre ved det (faglig artikel om Stoknes socialpsykologiske teori om de fem d’er). 10 ns Festingers teori om kognitiv dissonans i Psykologiens veje 2 ns Solomon Asch: Konformitetseksperiment (s. 1-3) 3 ns Kap. 4. Kan gruppedynamikker forværre klimaforandringer? I: Bæredygtig bevidsthed - om klimapsykologi. iBog 2024, s. 1-3 (3 ns) Konformitetseksperimentet (video) 1 ns Intro til psykologiske retninger (teoritekst) (11 ns) Kognitiv psykologi s. 7-8 Behaviorisme s. 5-6 Socialpsykologi s. 19 Teoritekster: 39 ns Empiri TV Echo (2019): “Ida fik klimaangst” I: Facebook 0,5 ns Hver anden borger er villig til at ændre adfærd for klimaet (2,5 ns) Information (2020): Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling (2ns) DR 2017 Anders Morgenthaler: Det er overraskende nemt at leve klimabevidst, hvis man vil (case) (3ns). BUPL: Klimaangste børn: en ny klimapædagogik skal give håb (3 ns) Jensen, I. H (u.å): "Klimaangsten ramte Sofie hårdt, da hun blev mor" I: Folkekirken.dk (3ns) Jex, C. (2015): "Psykologer: Sådan får vi folk til at interessere sig for klimaet" I: Videnskab.dk (2 ns) Uddrag fra http://www.nytfokus.nu/nummer-12/vi-staar-ikke-alene-med-vores-klimabekymring/ (Australsk studie (2012) af flertalsmisforståelser forbundet til menneskers forhold til klimaforandringer) 1/4 ns Kokkegaard, H. (2014): "Professor: Gruppepres er bedst til at gøre os grønne" I: DR.dk Fosgrau, S.S. (2022): "Taler dit barn om »klimaangst« og frygt for Jordens fremtid? Sådan undgår du, at det udvikler sig til depression og mistrivsel" I: Berlingeske Tidende. Empiri: 16,25 ns Andet materiale F1 Begrebsoversigt med definitioner F1 Begrebsoversigt Oversigt over psykologiske retninger Oversigt over metoder (skema) Modul 7: Arbejd-selv: Klimavenlig adfærd i et kognitionspsykologisk perspektiv Omfang af fagligt stof: 55,25 ns Holdets hjemmeside: https://sites.google.com/koegegym.org/2h2ps-2024-25/start
Indhold	Kernestof: I modulet giver jeg en introduktion til, hvad psykologi c drejer sig om, og hvad der skal ske i løbet af året - og I får mulighed for at have indflydelse på undervisningens form og indhold :-) 2h2ps psykologisite Læs s. 5-6 i Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. PsykC kap.1-2 (38 ns). I modulet skal vi arbejde med psykologiske problemstillinger, så læs grundigt, hvad det er for noget. Vi er nået til slide 13 Lektie Læs s. 8-10 i Zetland 2017: Hvorfor din hjerne er programmeret til at fortrænge denne historie, og hvad du kan gøre ved det (faglig artikel om Stoknes socialpsykologiske teori om de fem d’er). Her præsenteres "løsningerne" på de psykologiske barriere Vi er nået til slide 49 Asch' konformitetseksperiment Vi er nået til slide 59 Ingen lektie Arbejd-selv: Klimavenlig adfærd i et kognitionspsykologisk perspektiv I dag laver vi i en eksamenstræningsopgave. Læs op på begreber og teorier (se oversigt på sitet), hvis der er noget, du stadig er i tvivl om.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel Forløbsbeskrivelse Et forløb om skolelivet for danske børn med særligt fokus på mistrivsel blandt børn. I forløb er fokus på, hvad der skal til for at trives i skolekontekst, og hvad der sker, når børn ikke trives. Ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv undersøger vi, hvilken betydning børns opvækst og individuelle særpræg kan have for deres sociale, faglige og emotionelle trivsel i skolen, og ud fra et læringsteoretisk perspektiv ser vi på, hvilke muligheder for trivsel folkeskolen, som den ser ud i dag, kan give børn. Hvorfor er der nogen, der trives, mens andre ikke gør? Hvilken betydning har socio-emotionel trivsel for faglige præstationer? Kernestof Socialpsykologi Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse Kommunikation i sociale sammenhænge og på de sociale medier Udviklingspsykologi Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv og miljø (neurodiversitet, resiliens) Tiilknytning og resiliens Kognition og læring Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Centrale teorier, begreber og pointer Udviklingspsykologi som disciplin Arv-miljø-problemstillingen Dion Sommers dynamiske systemteori Systemer/systemniveauer Det individualpsykologiske perspektiv på mobning Dan Olweus’ individualpsykologiske definition på mobning, herunder indirekte og direkte mobning Det socialpsykologiske perspektiv på mobning (det nye mobbesyn) Den socialpsykologiske definition på mobning, herunder eksklusions- og udstødelseshandlinger, fysisk og digital mobning samt tavs, direkte og skjult mobning Longing for belonging Social eksklusionsangst Konformitet Resiliens (i relation til, hvorfor nogle udviser modstandsdygtighed i forhold til mistrivsel) Individuelle beskyttelsesfaktorer (i individet, fx mildt temperament) Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer (udenfor individet (sociale omgivelser), fx gode omsorgspersoner, gode venner/voksne i skolen) Individuelle beskyttelsesfaktorer (i individet, fx voldsomt temperament) Kontekstuelle risikofaktorer (udenfor individet (sociale omgivelser), fx mangelfuld omsorg fra omsorgspersoner, problematiske fællesskaber) Tilknytningsteori (Bowlby og Ainsworth) John Bowlbys tilknytningsteori Tilknytning Tilknytningsadfærd Udforskningsadfærd Stjerneadfærd Indre arbejdsmodeller Tilknytningens udvikling i faser: Før tilknytning (0-2 mdr.) Begyndende tilknytning (2-7 mdr.) Selektiv tilknytning (7-24 mdr.) Separationsangst Mary Ainsworths teori om tilknytningsmønstre Fremmedsituationstesten Tilknytningsmønstre: Tryg tilknytning Utryg-undgående tilknytning Utryg-undgående tilknytning Utryg-ambivalent tilknytning Utryg-desorganisereret tilknytning Nyere tilknytningsteori Flerpersonel tilknytning Forskellige tilknytninger til forskellige mennesker Ingen hierarkisering af tilknytninger Professionelt arbejde med børn: RAM - fyrtårnet Roligere Ansvarligere Mentaliserende (mentalisering = evnen til at kunne udlede/forstå de mentale tilstande, fx følelser, tanker, der ligger bag en given adfærd) Grundlaget for trivsel - tre faktorer Intraindividuelle faktorer Interpersonelle faktorer Kontekstuelle faktorer Neurodiversitet De neurotypiske De neurodivergente Attention Deficit / Hyperactivity Disorder (ADHD) som psykiatrisk diagnose - kendskab til kernesymptomer Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF) som psykiatrisk diagnose - kendskab til kernesymptomer Kognitiv udvikling, læring, hukommelse og motivation - i skolekontekst Tre læringssyn (tre forskellige forståelser af, hvad det vil sige at lære noget, og hvordan læring foregår) Det reaktive læringssyn (behavioristisk, operant betinging, klassisk betingning, udenadslære, tavleundervisning, tankpassermodellen, overfladelæring, læring som adfærdsændring) Det aktive læringssyn (kognitionspsykologisk, kognitiv aktivitet, kognitive skemaer, assimilation, akkommodation, kognitiv uligevægt, læring som kognitiv forandring: skabelse eller forandring af kognitive skemaer) Det interaktive læringssyn (socialpsykologisk, gruppearbejde/samarbejde, social interaktion, læring som socialisering) Piagets kognitiv-konstruktivistiske teori om kognitiv udvikling (læringsteori inden for det aktive, kognitionspsykologiske læringssyn) kognitive skemaer, kognitiv uligevægt, adaption, assimilation, akkommodation faseteori, hvor målet er abstrakt, logisk tænkning læring er individets aktive og engagerede konstruktion af verden Vygotskys kulturhistoriske teori om kognitiv udvikling (læringsteori inden for det interaktive, socialpsykologiske læringssyn) Læring konstrueres i sociale samspil: hvad der læres afhænger af, hvad der er meningsfuldt i den historiske/kulturelle/sociale kontekst Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) Stilladsering Læring i et neuropsykologisk perspektiv Perception Fokuseret/selektiv opmærksomhed Delt opmærksomhed Ufrivillig opmærksomhed Cocktailparty-effekten Multitasking og switchtasking Automaiserede kognitive processer Kontrollerede kogntive processer Hukommelsesmodellen: sensorisk hukommelse, korttidshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse, eksplicit hukommelse (semantisk og episodisk) og implicit hukommelse (perceptuel, procedure, emotionel hukommelse) Dales læringspyramide Motivation, trivsel og læring Motivation i et socialpsykologisk perspektiv (motivation skabes socialt og gennem læring) Ryan og Decis selvbestemmelsesteori: ydre motivation vs indre motivation (herunder de tre psykologiske behov: selvbestemmelse, tilhørsforhold, kompetence) Pless' teori om fem motivationsformer: relations-, præstations-, mestrings-, involverings- og vidensmotivation Motivation i et individualpsykologisk perspektiv Dwecks teori om mindset: fastlåst/fixed mindset (præstationsmål, præstationsorienteret) udviklende/growth mindset (mestringsmål, læringsorienteret) Rosenthal-effekten (forventninger skaber virkeligheden - selvopfyldende profeti) Undervisningsklimaet Input-faktoren Svar-mulighed-faktoren Feedback-faktoren Bekræftelsesbias Teori Dion Sommer. Den dynamiske systemteori. Uddrag fra PsykC (5 sider) Teoritekst: Teorien bag det nye socialdynamiske mobbesyn (socialpsykologisk perspektiv på mobning) Teoritekst: Olweus individualpsykologiske mobbesyn (individualpsykologisk perspektiv på mobning) Teoritekst: Definition på mobning (faktalink) “Tilknytningsteori” I: Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (1,5 side) Tilknytningsteori. Bowlby og Ainsworth. Psykologiens veje (6 sider) Tilknytningsmønstre i skolen. Center for mentalisering RAM-modellen (Center for mentalisering). 1 side Beck, S. (2016): “Kapitel 3: Læringsteori” I: Pædagogikum mellem teori og praksis. Lærervideo om Piaget og Vygotsky Læringssyn: Piaget og Vygotsky Psykologi med SAJ: kognitiv udvikling (oversigt over Piagets og Vygotskys teorier) “Psykologi med SAJ: Læring i et neuropsykologisk perspektiv” (overblik over begreber og pointer inden for det neuropsykologiske læringssyn) "Kognitiv psykologi" I: Psykologiens veje (om det kognitionspsykologiske og neuropsykologiske læringssyn) Hukommelse (fra Psykologi - fra celle til selfie) 2015 Ryan og Decis selvbestemmelsesteori og Banduras teori om self-efficacy Pless: fem motivationsformer "Carol Dweck: The power of believing that you can improve". "Teori om mindset og self-efficacy (s. 3-9.) Rosenthal-effekten. Uddrag fra Jensen og Quorning: Undersøgelser i psykologi 2019. Empiri Camilla-casen (mobning), slide 16 (0,5 side) Sofie-casen (mobning, Absalon), 3 sider Developing Attachment (video): Eksempel på problematiske reaktioner på et barns ubehag set i tilknytningsteoretisk perspektiv. (0,5 side) Fremmedsituationstesten (video, undersøgelse) (1,5 side) Pige, 13 år (skolevægring) (case) (0,5 side) Børns Vilkår (2024): Svigt af børn i Danmark (afsnit om "Mobning og ensomhed") 3 sider “Motivation i folkeskolen” (undersøgelse) (3 sider), Debat: Negative forventninger spænder ben for minoritetsdanske elever Høje forventninger kan rykke udsatte børn Andet materiale PP3 Børn i mistrivsel - mobning (slides) F2 Eksamenstræningsopgave: Skoleliv - i trivsel og mistrivsel Skabelon til besvarelse af F2 eksamenstræningsopgave Analysevejledning: caseanalyse Analysevejledning: kritisk undersøgelsesanalyse Omfang af fagligt stof: 40 sns
Indhold	Kernestof: F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel - slides Lektie Vi fortsætter arbejdet med tilknytningens betydning for trivsel i skolekontekst. Læs afsnittet, “Mary Ainsworth” nederst s. 4 til midt s. 6 i Tilknytningsteori. Bowlby og Ainsworth. Psykologiens veje Læs “Et stigende antal børn magter ikke at gå i skole” I: Kristeligt Dagblad. 11.08.2023 og marker/noter hvilke grunde til skolefraværet, der nævnes i artiklen. Lav punkt 1 og 2 i opgaveformuleringen til F2 Eksamenstræningsopgave: Skoleliv - i trivsel og mistrivsel færdig. I modulet arbejdet vi på punkt 3 (at forholde sig kritisk) Jeg har lavet en start på besvarelsen af eksamenstræningsopgaven, som I kan skrive videre på: De røde markeringer er der, hvor I skal skrive videre. Vi er nået til slide 79 Vi er nået til slide 87 Læringssyn: Piaget og Vygotsky Arbejd-selv Vi fortsætter arbejdet med læring i et neuropsykologisk perspektiv. Hvis du var fraværende (fysisk eller mentalt) i sidste modul tirsdag d. 21/1 skal du skimmelæse s. 3-7 om hukommelsesmodellen, så du ved, hvad vi bygger videre på fra sidst: Hukommel Vi er nået til slide 132 Vi er nået til slide 164
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

F3 Dit liv, dine valg?

Forløbsbeskrivelse
Et forløb, der giver perspektiver på spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad vi selv bestemmer, hvordan vores liv udformer sig. Fokus er særligt på ungdomsperioden, idet der med denne periodes begyndelse for alvor begynder at åbne sig muligheder for selv at foretage livsvalg, bl.a. i forhold til uddannelse, hvem man er (identitet) og hvem man omgås. Samtidig er det også en periode, hvor der i stadig stigende grad synes at byde på en lang række udfordringer, og vi rejser spørgsmålet om, i hvilken grad man selv har indflydelse på, hvordan stress udvikler sig og præger ens tilværelse.
Forløbet omfatter desuden seksualundervisning.
Kernestof
Socialpsykologi
social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
stereotyper, fordomme og diskrimination
Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Identitet og personlighed
identitet og personlighed
individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping

Faglige mål
kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger  
argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Centrale teorier, begreber og pointer
Ungdommens bindinger
Valgfrihed i et eksistentialistisk perspektiv (Sartre): Eksistensen går forud for essensen og Vi er vores eget livs arkitekter (fri vilje)
Ungdom som fase i et udviklingspsykologisk perspektiv
Biologisk, psykologisk og social modning
Identitetsdannelse som udviklingsopgave i ungdomsfase

Senmoderniteten: aftraditionalisering og individualisering
Identitet som helhed består af to aspekter:
psykologisk identitet (egen opfattelse af sig selv; at opleve sig selv som den samme over tid)
social identitet (andres opfattelse af én; at blive identificeret af andre som en bestemt person; socialt tilhørsforhold i form af grupper og kategorier)

Anthony Giddens' teori om senmoderniteten og identitet som refleksivt projekt
Identitet som refleksivt projekt
Identitet som narrativ
Kendetegn ved det senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet
Thomas Johanssons teori om utilfredshedens logik

Køn som frihed og begrænsning
Psykologiske retningers kønsforståelse:
Evolutionspsykologisk kønsforståelse (evolution, tilpasning, seksuel selektion)
Behavioristisk kønsforståelse (operant betingning, klassisk betingning)
Social indlæringsteori om køn (imitation af rollemodeller)
Kognitionspsykologisk kønsforståelse (kategorisering, kognitive skemaer, herunder kønsskemaer)
Socialpsykologisk kønsforståelse (ind- og udgrupper; os/dem-tænkning, gruppepolarisering; stereotype kønsroller)
Tajfel og Turners sociale identitetsteori
Social identitet
Social kategorisering / sociale kategorier
Indgrupper/udgrupper
Indgruppementalitet
Devaluering af udgrupper
Positiv/negativ social identitet ==> højt/lavt selvværd forbundet til gruppetilhør
Håndtering af intergruppekonflikter
Individuel mobilitet
Social forandring
Social kreativitet
Stereotyper, fordomme og diskrimination
Begreber om køn:
Køn, kønsrolle, kønsidentitet
To overordnede kønsforståelser:
Socialkonstruktivistisk
BIologisk-essentialistisk
Kønsidentitet: udtrykt køn, oplevet køn, biologisk køn
Den cis-hetereo-normative antagelse/orden
Binær/non-binær
Kommunikation og social identitet på sociale medier
Ansigtsløs kommunikation
Digital mobning
Hadefulde ytringer
Minoritet og majoritet
Dehumanisering
Deindividualisering og ansvarsfralæggelse

Den kulturelle binding
Kulturopfattelser
Etnocentrisme
Kulturrelativisme
Kulturer
Individualistisk
Kollektivistisk
Samfundsmæssige grupperinger
Minoritet
Majoritet
Kulturel tilpasning
Assimilation
Integration
Segregation
Samfundstyper
Homogene
Heterogene
Stereotyper, fordomme, diskrimination
Løsning af integruppekonflikter / minimere fordomme over for minoriteter: Alllports kontaktteori
Dobbeltidentitet
Attention bias
Modborgerskab

Barndommens bindinger
Resiliens, riskofaktorer og beskyttelsesfaktorer
Tilknytningsteori (Bowlby og Ainsworth)
John Bowlbys tilknytningsteori
Tilknytning
Tilknytningsadfærd
Udforskningsadfærd
Stjerneadfærd
Indre arbejdsmodeller
Tilknytningens udvikling i faser:
Før tilknytning (0-2 mdr.)
Begyndende tilknytning (2-7 mdr.)
Selektiv tilknytning (7-24 mdr.)
Separationsangst
Mary Ainsworths teori om tilknytningsmønstre
Fremmedsituationstesten
Tilknytningsmønstre:
Tryg tilknytning
Utryg-undgående tilknytning
Utryg-undgående tilknytning
Utryg-ambivalent tilknytning
Utryg-desorganisereret tilknytning
Nyere tilknytningsteori
Flerpersonel tilknytning
Forskellige tilknytninger til forskellige mennesker
Ingen hierarkisering af tilknytninger

Stress som valg eller konsekvens af valgfrihed
Akut stress og kronisk stress
Lazarus' stressdefinition
Ydre faktorer (stressfaktorer)
Kravtyper
Theorell og Karaseks krav-kontrol-model
Indre faktorer: personlighed/forklaringsstil (se "Stress i et individualpsykologisk perspektiv")
Stress i et individualpsykologisk perspektiv
Seligmans attributionsteori
optimistisk forklaringsstil: specifik, ustabil og eksternaliserende
pessimistisk forklaringsstil: global, stabil og internaliserende
Høegh-Olesens teori om OSN og to personlighedstyper
OSN
Forsigtig type
Risikovillig type
Coping ifølge Lazarus:
emotionsfokuseret coping
problemfokuseret coping
Stress i et socialpsykologisk perspektiv:
Rasmus Willig (sociolog):
Individualisering, selvbevidsthed og selvoptagethed
Konkurrence på mikroniveau (præstationskultur og personlig vækst-trang)
Konkurrence på makroniveau (konkurrencestat og effektivisering, resultatmål og evaluering)
→ stress (du kan ikke stoppe deltagelsen i konkurrencen)
→  isolation (du er alene i konkurrencen)
Hartmut Rosa (sociolog)
Konkurrencesamfund
Højteknologisk højhastighedssamfund: alt kan og skal gå hurtigere via effektivisering og tidsoptimering. Alting kan gøres altid.
Acceleration (alt skal gå hurtigt)
Social acceleration (vores erfaringer har ikke værdi i særligt lang tid, fordi alting hele tiden ændrer sig → omstillingsparathed)
Udbrændthed
Tidshunger
Oaser af frirum

Metodebegreber:
Spørgeskema og interview som metoder
Undersøgelsers hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan
Undersøgelseskritik:
Validitet (gyldighed): intern, ekstern og økologisk validitet
Reliabilitet (pålidelighed): undersøgelseseffekten, kontroleffekten, forsøgsledereffekten, selvrapportering (over- og underrapportering), selvrepræsentationseffekten

Teori
Psykologiske retninger om køn (psykoanalysen og eksistentiel psykologi er ikke pensum)
"Unge, krop og ydre: Johansson, T. (2010): Utilfredshedens logik" I: Nielsen, J.C. m.fl.: Den svære ungdom - ti eksperter om unges trivsel og mistrivsel (s.91-101)
Giddens, identitet og sociale medier s. 1-4
Tajfel og Turners sociale identitetsteori.
Kulturmøder og kulturforskelle
Psykologiske perspektiver på stress.
Coping I: Psykologiens veje”
Rosa og Willig - det senmoderne samfund (fra celle til selfie).
"Konkurrencestaten æder os op" (interview med sociolog Rasmus Willig)

Empiri
Molin, D. (2024): “Debat: Vi er den ufrie ungdom” I: Højskolebladet, 19. marts 2024 (case)
Jørgensen, T. (2016): “Frit valg eller frit fald: Rammer om dansk ungdomsliv” I: VIVE, juni 2016 (faglig artikel)
Center for ungdomsforskning: https://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf s. 152 (2010): om kønsforskelle ift. ubeskyttet sex
Center for ungdomsforskning, https://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf s. 149 (2010): om kønsforskelle ift. seksuel debut
Center for ungdomsforskning, https://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf s. 153 (2010): om kønsforskelle ift. negative seksuelle oplevelser
Kønsforskelle i relation til uddannelses- og jobvalg (dias 23-25)
Statens Institut for Folkesundhed, 2015: https://sexogsamfund.dk/om-os/nyheder/normicide-ny-kampagne-saetter-fokus-paa-skjult-homofobi (fakta om LGBT+ personers trivsel)
Normann, E. (2025): "Det føltes, som om vi vad at give mere plads til folk som mig. Den forestilling har jeg givet slip på" I: Zetland: https://www.zetland.dk/historie/sSYRMcW0-aeWlKAnJ-486f2 (oplevelser som transkvinde i samfundets diskurser om køn og identitet) (case)
LGBT+ Diskrimination og had: https://menneskeret.dk/lgbt-barometer/diskrimination-had
Vigild (2020): “Stol ikke på tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle” I:  Information.
Birk (2018): “Man er ikke dømt til at mislykkes som ung indvandrer” I: Kristeligt Dagblad
Dukketesten - The Danish Doll Test
Funemyr, F. (2021): Birgitta fik ødelagt sit selvværd som barn: Jeg følte mig uduelig. Ude og Hjemme.  (case)
Dunedin-undersøgelsen (fra Riisager, 2025, PsykC)
Stress blandt danskere, se dias 89
https://fho.dk/arbejdsmiljoe/stress-test/
Stress-cases
Christian, løjtnant, ramt af stress
Rikke, marketingbranchen, ramt af stress
Sandra, politibetjent, ramt af stress

Andet materiale
Slides til forløbet: F3 Dit liv, dine valg?
Kultur og identitet begrebskort
Psykologi med SAJ: kritisk undersøgelsesanalyse
Spørgeskema som metode
oversigt over copingstrategier
Om eksamen i psykologi c
Vores site
Vejledningssite

Omfang af fagligt stof: 50

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
F3 Eksamenstræningsopgave	06-04-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb