Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Mie Scott Georgsen Christiansen
|
|
Hold
|
2024 sa/a (1a sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Politik og medier
I dette forløb om politik lærer vi hvad politik er, vi lærer om partierne i Folketinget, deres politik og ideologi og om partiadfærd. Fokus på medier politisk kommunikation og spin fører til det fællesfaglige forløb (FF1) om politisk kommunikation i samarbejde med Dansk.
Fagligt kernestof
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode:
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Fagbegreber
- Ideologi: liberalisme, socialisme og konservatisme
- Politiske skillelinjer: fordelingspolitik og værdipolitik
- De politiske partier
- Stat, regioner og kommuner
- Medialisering, medier som den 4. statsmagt, nyhedskriterier
- Politisk kommunikation
- Spin: defensivt og offensivt, reaktivt og proaktivt
- Priming og framing
- Molins model for partiadfærd: Ideologi, popularitet og parlamentarisme
- Regering og folketing
- Lovgivningsprocessen
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Pensum
• Luk samfundet Op! s. 100-120, 129-134, 152-166 (40 s)
• Samfundsfag på C (Afsnit om partierne) (32 s)
• Samfundsfag på B, Samfundsfag C og Politikbogen (Afsnit om vælgeradfærd) (7 s)
I alt ca. 100 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Unges trivsel i senmoderniteten
Formål:
Unges mistrivsel har været på den politiske dagsorden før, især under og efter seneste folketingsvalg. Årsagen er at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand ifølge en ny undersøgelse har dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.
I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse og anderkendelse.
I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.
Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Lars Dencik, Diane Baumrind, David Riesman, Pierre Bourdieu og Axel Honneth.
Centrale begreber:
Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Familiens grundfunktioner
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Psykologisering
Struktur/Aktør
Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Pensum:
Temaer til samfundsfag. Tema 4 (25 s.)
Luk samfundet op! 4. udgave. Side: 37-40, 52-60, 65-78 (24 s.)
Omfang ca. 75 normalsider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomi og velfærd
Forløbet bygger videre på din viden fra grundforløbet om økonomiske målsætninger og markedsmekanismen, men fokuserer på hvad vi mener med en god økonomi og hvordan vi i den danske velfærdsstat med økonomiske politikker kan modvirke økonomiske udsving.
Vi lægger ud med en grundigere forståelse af de økonomiske målsætninger og det økonomiske kredsløb for at have en forståelse for de mest centrale økonomiske sammenhænge.
Derefter får vi en grundlæggende forståelse for økonomiske svingninger og hvordan finanspolitik kan påvirke økonomien. Vi slutter af med at lære om hvad en velfærdsstat er og om de forskellige typer velfærdsmodeller. Vi har særligt fokus på den universelle model og hvilke udfordringer denne står over for. Som navnet på forløbet antyder slutter vi af med at diskutere løsninger på velfærdsstatens udfordringer – herunder konkret om Regeringens 8 reformspor som præsenteret i regeringsgrundlaget 2022 kan løse de udfordringer vi står over for.
Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Fagbegreber
- Økonomiske mål: økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, stabil inflation, balance på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter, rimelig social fordeling, bæredygtig økonomi
- Målkonflikter
- Økonomisk kredsløb
- Udbud, efterspørgsel, prismekanisme
- Højkonjunktur og lavkonjunktur
- Finanspolitik kontraktiv og ekspansiv
- Velfærdsmodeller (Universel, residual, korporativ)
- Udfordringer for det danske velfærdssamfund (interne og eksterne)
- Løsninger (stramning, udvidelse, opkvalificering)
Pensum:
Luk samfundet op, side 167-220 (53 s.)
I alt: ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64458682611",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64458682611",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64458682611"
}