Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jacob Hinge Carlsson
Hold 2024 sa/c (1c sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og politisk kommunikation
Titel 2 Sociologi: Identitetsdannelse og mistrivsel
Titel 3 Økonomi og velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 Grundforløb: Klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og politisk kommunikation

Forløbet bygger delvis ovenpå grundforløbet omhandlende Klima ud fra alle tre discipliner (sociologi, politik og økonomi).
Kernestoffet i dette forløb dækker over politik-området med fokus på politiske partier og ideologier, beslutningsprocesser samt politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter.
Endvidere inkluderes i forløbet et fællesfagligt forløb (FF1) med dansk om politisk kommunikation.

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme, nationalisme m.fl.
Området dækker desuden de danske politiske partier, herunder det ideologiske grundlag, væsentlige elementer i principprogram og politikker på udvalgte områder, således at partierne kan sammenlignes og placeres i forhold til hinanden på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
Molins model for partiadfærd bruge til at forklare partiers valg af standpunkt ud fra bl.a. interessefaktor, opinionsfaktor og parlamentarisk faktor.
Eleverne skal desuden opnå viden og kende til begreber omkring vælgeradfærd.

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet om at undersøge aktuelle politiske beslutninger. Eleverne lærer om lovgivningsprocessen i Danmark – både den formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfase og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår centrale aktører og deres muligheder for at påvirke lovgivningens indhold.

- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan fx være valgdeltagelse, medlemskab af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som bruger eller medarbejder samt politisk forbrug.
I forbindelse med rettigheder og pligter opnår eleverne kendskab til både de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund. Både statsborgerskab og det bredere medborgerskab kan inddrages, og eleverne opnår en bevidsthed om rollen som aktiv med-borger.

- Medier og politisk kommunikation.
I FF1 lærte eleverne om politisk kommunikation gennem forskellige medier.
Begreber og modeller:
Medier (herunder klassiske massemedier og sociale medier), kommunikationsmodeller,  medialisering, medieret kommunikation, nyhedskriterier, kampen om den politiske dagsorden, spin-begreber.

Centrale fagbegreber:
Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme samt ideologiske forgreninger)
Partier
Partiadfærd – Molins model
Fordelings- og værdipolitik
Vælgeradfærd
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issue-votere
Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati)
Eastons model over det politiske system
Magtens tredeling
Negativ parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Folketinget og Lovgivningsprocessen
Regering, opposition, støttepartier
Flertals- og mindretalsregering
Forskellige former for politisk deltagelse
Politisk kommunikation, medier og kommunikationsmodeller
Nyhedskriterier
Den politiske dagsorden
Spin, framing og priming
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi: Identitetsdannelse og mistrivsel

I dette forløb vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. I skal lære om socialisering og identitetsdannelse i senmoderniteten, fællesskaber og sociale grupper, familie og opdragelse. I skal desuden lære om social differentiering i form af forskelle i livsformer, livsstile og levevilkår med begreber som social og økonomisk ulighed, social arv, social mobilitet samt absolut og relativ fattigdom.

I skal desuden kigge på udviklingen i og årsagerne til unges mistrivsel i det senmoderne samfund. Hvordan står det til med mistrivsel blandt unge, og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.

I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Pierre Bourdieu og Hartmut Rosa.

Centrale begreber:

socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering af normer og værdier
positive og negative sociale sanktioner
socialiseringsarenaer
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Struktur/Aktør
social differentiering
livsformer
livsstile
levevilkår
social og økonomisk ulighed
social arv
social mobilitet
absolut og relativ fattigdom

Kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screencast unges mistrivsel i det senmoderne samf. 31-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærdsstatens udfordringer

I skal lære hvad vi mener med en god økonomi og hvordan vi i den danske velfærdsstat med økonomiske politikker kan modvirke økonomiske udsving.
Vi lægger ud med en grundigere forståelse af de økonomiske målsætninger og det økonomiske kredsløb for at have en forståelse for de mest centrale økonomiske sammenhænge.
Derefter får vi en grundlæggende forståelse for økonomiske svingninger og hvordan finanspolitik kan påvirke økonomien. Vi slutter af med at lære om hvad en velfærdsstat er og om de forskellige typer velfærdsmodeller. Vi har særligt fokus på den universelle model og hvilke udfordringer denne står over for samt diskuterer løsninger på velfærdsstatens udfordringer.

Kernestof:

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
- Økonomiske mål: økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, stabil inflation, balance på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter, rimelig social fordeling, bæredygtig økonomi
- Målkonflikter
- Økonomisk kredsløb
- Udbud, efterspørgsel, prismekanisme
- Højkonjunktur og lavkonjunktur
- Finanspolitik kontraktiv og ekspansiv
- Velfærdsmodeller (Universel, residual, korporativ)
- Udfordringer for det danske velfærdssamfund (interne og eksterne)
- Løsninger (stramning, udvidelse, opkvalificering)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grundforløb: Klima

Forløbets formål:

Forløbet dækker over en række politologiske, sociologiske og økonomiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. klima.

Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer. Følgende vil blive berørt:

    Identitetsformer (jeg, personlig, social og kollektiv identitet)
    Socialisering (primær, sekundær, dobbelt og multisocialisering)
    Minervamodellen (det blå, grønne, rosa og violette felt)
    Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, kropslig form, objektiveret form og institutionaliseret form)
    Interpersonelle forklaringer (normativ social påvirkning, Lemminge-effekten, flertalsmisforståelser)
    Samfundstyper (det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund)
    Maslow (behovspyramiden)
    Forbrugskultur (transaktionsøkonomi, oplevelsesøkonomi, transformativ økonomi)
    Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
    Politisk deltagelse (gennem institutioner, konkrete situationer og den politiske forbruger)
    Aktivisme (Interesseorganisation, NGO, græsrodsbevægelse, lobbyisme)
    Demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrat)
    Aktører ift. Danmarks beslutningsprocesser (EU, staten, regioner, kommuner)
    Økonomi (de frie markedskræfter, udbud og efterspørgsel, afgifter, kvoter, markedsbaseret tilgang, grøn vækst og vækstkritik)

Omfang af fagligt stof: ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer