Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jacob Hinge Carlsson
Hold 2024 sa/m (1m sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, beslutningsprocesser og deltagelse
Titel 2 Grundforløb: Klima
Titel 3 Sociologi - identitetsdannelse og mistrivel
Titel 4 Økonomi og velfærdsstatens udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, beslutningsprocesser og deltagelse

I dette forløb om politik lærer vi hvad politik er, vi lærer om partierne i Folketinget, deres politik og ideologi og om partiadfærd. Fokus på medier politisk kommunikation og spin fører til det fællesfaglige forløb (FF1) om politisk kommunikation i samarbejde med Dansk.

Fagligt kernestof

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode:
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Fagbegreber
- Ideologi: liberalisme, socialisme og konservatisme
- Politiske skillelinjer: fordelingspolitik og værdipolitik
- De politiske partier
- Stat, regioner og kommuner
- Medialisering, medier som den 4. statsmagt, nyhedskriterier
- Politisk kommunikation
- Spin: defensivt og offensivt, reaktivt og proaktivt
- Priming og framing
- Molins model for partiadfærd: Ideologi, popularitet og parlamentarisme
- Regering og folketing
- Lovgivningsprocessen

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grundforløb: Klima

Forløbets formål:

Forløbet dækker over en række politologiske, sociologiske og økonomiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. klima.

Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer. Følgende vil blive berørt:

    Identitetsformer (jeg, personlig, social og kollektiv identitet)
    Socialisering (primær, sekundær, dobbelt og multisocialisering)
    Minervamodellen (det blå, grønne, rosa og violette felt)
    Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, kropslig form, objektiveret form og institutionaliseret form)
    Interpersonelle forklaringer (normativ social påvirkning, Lemminge-effekten, flertalsmisforståelser)
    Samfundstyper (det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund)
    Maslow (behovspyramiden)
    Forbrugskultur (transaktionsøkonomi, oplevelsesøkonomi, transformativ økonomi)
    Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
    Politisk deltagelse (gennem institutioner, konkrete situationer og den politiske forbruger)
    Aktivisme (Interesseorganisation, NGO, græsrodsbevægelse, lobbyisme)
    Demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrat)
    Aktører ift. Danmarks beslutningsprocesser (EU, staten, regioner, kommuner)
    Økonomi (de frie markedskræfter, udbud og efterspørgsel, afgifter, kvoter, markedsbaseret tilgang, grøn vækst og vækstkritik)

Kernestof:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus: side 29-34, 83-89, 122-126, 137-140

Morten Hasselbach og Michael Helt Knudsen, Klima og bæredygtighed, Forlaget Columbus, s. 65-68, 74-81

Beyer, Frederiksen og Kureer, Samfundsfag C, Systime, s. 59-68, Situationsbunden politisk organisering (Ibog)

Liv Anderson Kihl og Liv la Cour, Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Columbus s. 60-69, 76-81

Brøndum og Carlsen, Vores samfund, Columbus 2024 s.171-175, 178-184, 211-220

Supplerende stof:

Klimaloven L117.

Rockwool Fonden (2017). Den usynlige tråd. Youtube.dk.

DR2 (2020). Signe Molde på udebane - Hos modebranchen. DR.

DR2 (2021). Tæt på sandheden: Ingen regning!, ris og røgslør, dobbelt så logisk, en krigerisk djoeffer. DR.

DR (2018). Manipulator: Lemmingeeffekt. DR.

Tv2 (2019). Bech og de ekstreme aktivister (2). Tv2.


Omfang af fagligt stof: ca. 75 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sociologi - identitetsdannelse og mistrivel

I dette forløb vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. I skal lære om socialisering og identitetsdannelse i senmoderniteten, fællesskaber og sociale grupper, familie og opdragelse. I skal desuden lære om social differentiering i form af forskelle i livsformer, livsstile og levevilkår med begreber som social og økonomisk ulighed, social arv, social mobilitet samt absolut og relativ fattigdom.

I skal desuden kigge på udviklingen i og årsagerne til unges mistrivsel i det senmoderne samfund. Hvordan står det til med mistrivsel blandt unge, og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.

I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Pierre Bourdieu og Hartmut Rosa.

Centrale begreber:

socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sociale sanktioner
socialiseringsarenaer
Personlig identitet
social identitet
Image
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Struktur/Aktør
social differentiering
livsformer
livsstile
levevilkår
social og økonomisk ulighed
social arv
social mobilitet
absolut og relativ fattigdom

Kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screencast Unges mistrivsel i det senmoderne samf. 02-04-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og velfærdsstatens udfordringer

I skal lære hvad vi mener med en god økonomi og hvordan vi i den danske velfærdsstat med økonomiske politikker kan modvirke økonomiske udsving.
Vi lægger ud med en grundigere forståelse af de økonomiske målsætninger og det økonomiske kredsløb for at have en forståelse for de mest centrale økonomiske sammenhænge.
Derefter får vi en grundlæggende forståelse for økonomiske svingninger og hvordan finanspolitik kan påvirke økonomien. Vi slutter af med at lære om hvad en velfærdsstat er og om de forskellige typer velfærdsmodeller. Vi har særligt fokus på den universelle model og hvilke udfordringer denne står over for samt diskuterer løsninger på velfærdsstatens udfordringer.

Kernestof:

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
- Økonomiske mål: økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, stabil inflation, balance på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter, rimelig social fordeling, bæredygtig økonomi
- Målkonflikter
- Økonomisk kredsløb
- Udbud, efterspørgsel, prismekanisme
- Højkonjunktur og lavkonjunktur
- Finanspolitik kontraktiv og ekspansiv
- Velfærdsmodeller (Universel, residual, korporativ)
- Udfordringer for det danske velfærdssamfund (interne og eksterne)
- Løsninger (stramning, udvidelse, opkvalificering)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer