Holdet 2024 sa/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anders Kjældgaard
Hold 2024 sa/w (1w sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og medborgerskab
Titel 2 Ulighed og fattigdom
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Grundforløb - Klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og medborgerskab

Undervisningsforløbet ”Medborgerskab og demokrati” er det fjerde undervisningsforløb på samfundsfags c-niveau, som er udarbejdet i sammenhæng med Luk Samfundet Op! 4.udgave. Før arbejdet med dette forløb har eleverne først arbejdet med grundforløbstemaet ”Ung i en Corona-tid” eller ”Ligestilling mellem kønnene”. Dernæst har de arbejdet med forløb 2 og 3. Det betyder, at eleverne bl.a. har stiftet bekendtskab med sociologi og senere forventes at bruge viden om fx partier og ideologier i forløb 5, der bl.a. handler om velfærdsmodeller.      

Mål i læreplanen:
Undervisningsforløbet et tematisk opbygget og bevæger sig dermed på tværs af bogens kapitler og fagets discipliner. Dog er undervisningsforløbets formål, at introducerer til politologi og politologiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- politiske ideologier
- de danske politiske partier
- politiske beslutningsprocesser
- politiske deltagelsesmuligheder
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Kort om didaktik:
Didaktisk tager undervisningsforløbet udgangspunkt i elevernes intuitioner. Det samme spørgeskema udfyldes af eleven i første og sidste modul. Idéen er, at foretage en selvevaluering over, hvorvidt der er sket en både personlig og faglig udvikling i løbet af de 10 moduler forløbet strækker sig over. Spørgsmålene drejer sig bl.a. om demokrati, ideologi og medborgerskab.
Selve forløbet vil tematisk begynde med en introduktion til demokrati og det danske politiske system, for derefter at bevæge sig over ideologier, danske politiske partier, politisk kommunikation og mediernes rolle i samfundet, for at slutte med politiske deltagelse og medborgerskab, der også samler op på demokratisk dannelse for ligesom at slutte cirklen.

Primært kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Materialer:  
- Kapitel 5, 6 og 7 i Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021.

Links til film fra Luksamfundetop.dk:
Hvad kendetegner det danske demokrati? https://vimeo.com/588248722/5e83ef349a

Partifilm: https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1

Debatfilmen: Tillid til politikere: https://vimeo.com/582936964/0e6d526779

Rettigheder og pligter: https://vimeo.com/588248804/ee44bd541e

Hvad betyder med- og modborgerskab? https://vimeo.com/539601464

Aydin Soei om modborgerskab: https://vimeo.com/582936793/17d76037ef

Demokrati og medborgerskab - på luksamfundetop.dk: https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1-1


Supplerende materialer og link:  

Freedom House. Hjemmeside. https://freedomhouse.org/countries/nations-transit/scores

”Klager afvist i Amager Fælled-sag - grønt lys til omstridt projekt, siger bygherre”. Artikel af Christian S. N. Therkildsen på TV2 Lorry 14. december 2021.
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/klager-afvist-i-amager-faelled-sag-groent-lys-til-omstridt-projekt-siger-bygherre

DR’s hjemmeside. Meningsmåling: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Folketingets hjemmeside. Mandatfordelingen: https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen

Regeringens hjemmeside: https://www.regeringen.dk

”Nu er historisk og omstridt lov vedtaget: Her er de vigtigste punkter”. Artikel af Rasmus Bragh Schulz fra Berlingske 23. februar 2021. https://www.berlingske.dk/politik/nu-er-historisk-og-omstridt-lov-vedtaget-her-er-de-vigtigste-punkter

Altingets hjemmeside: https://www.altinget.dk/artikel/aeldre-og-sundhed-er-vaelgernes-vigtigste-emner-ved-kommunalvalget-se-hele-listen.

Statsministeriet. Statsministerens nytårstale: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2022

Detektors hjemmeside: https://www.dr.dk/nyheder/detektor

Danmarks Statistiks hjemmeside, Kriminalitet: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed og fattigdom

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle
mønstre.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale
hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politologi
- Politiske ideologier
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Materialer:
- Kapitel 4 i Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget
Columbus 2021.
- Afsnit 1 i DR-dokumentaren ”Syg forskel” omhandlende forskelle i sundhed imellem to
geografiske områder i Ålborg (Hasseris og Ålborg øst).
- Forskellige artikler og statistiker og uddrage fra rapporter (se nedenfor).
Kort beskrivelse af undervisningsforløbet:

Det drejer sig eksempelvis om de politiske ideologier. Derfor vil eleverne i dette forløb ikke skulle gennemgå ideologierne grundigt, men snarere repetere og forsøge at anvende deres ideologiske viden på temaet om ulighed og fattigdom.

Selvom omdrejningspunktet for forløbet specielt vil handle om levevilkår og social ulighed, så starter forløbet ud med, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag
forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstile bl.a. ved brug af Minervamodellen.

Fra viden om livsformer og livsstile bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark, og de styrker deres muligheder for at kunne redegøre for den tidsmæssige udvikling i henholdsvis uligheden og fattigdommen i Danmark. Desuden er det ambitionen at styrke elevernes evne til at kunne træde ind i en faglig diskussion om, hvorfor både økonomisk og social ulighed og fattigdom opstår, og hvad vi kan gøre for at reducere den, såfremt vi finder udviklingen negativ (læs: bliver for stor). Foruden begreberne ulighed og fattigdom vil eleverne også blive introduceret til en række centrale sociologiske begreber som fx social mobilitet, social arv, social marginalisering, social stratificering, mønsterbryder, ligesom de vil stifte bekendtskab med henholdsvis Pierre Bourdieus teori (kapital, habitus og felt) og
Basil Bernsteins sprogkodeteori. Teorier, som det er ambitionen, at de skal forsøge at bringe i anvendelse i forhold til at kunne deltage i en diskussion og evt. komme med forslag til, hvad der kan gøres for at ændre på uligheds- og fattigdomsudviklingen i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærd

Mål i læreplanen:
Undervisningsforløbet et tematisk opbygget og bevæger sig dermed på tværs af bogens kapitler og fagets discipliner. Dog er undervisningsforløbets formål, at introducerer til økonomi og økonomiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- velfærdsmodeller
- velfærdsprincipper
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål
- økonomiske styringsinstrumenter

Kort om didaktik:
Didaktisk tager undervisningsforløbet udgangspunkt i elevernes hverdagsliv, privatøkonomi og oplevelser med konkrete velfærdsopgaver og sætte disse i sammenhæng med dansk
samfundsøkonomi. I midten af forløbet vil velfærdsmodeller, god økonomi og økonomiske
konjunkturer blive behandlet og til slut diskussionen af velfærdsstaten fremtid, konkurrencestaten og velfærdsmodellernes styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger.
Undervejs vil det samfundsøkonomiske kernestof, empiri og elementer i læreplanen blive analyseret og diskuteret ved hjælp af politologisk viden (primært ideologier og danske partier) og sociologisk viden (fx med henvisning til livsstile, social ulighed og mobilitet).

Primært kernestof:
Økonomi
Metoder
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Sekundært kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grundforløb - Klima

Forløbets formål:

Forløbet dækker over en række politologiske, sociologiske og økonomiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. klima.

Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer. Følgende vil blive berørt:

Identitetsformer (jeg, personlig, social og kollektiv identitet)
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt og multisocialisering)
Minervamodellen (det blå, grønne, rosa og violette felt)
Dencik (teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie, socialt akvarium)
Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, kropslig form, objektiveret form og institutionaliseret form)
Interpersonelle forklaringer (normativ social påvirkning, Lemminge-effekten, flertalsmisforståelser)
Samfundstyper (det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund)
Maslow (behovspyramiden)
Forbrugskultur (transaktionsøkonomi, oplevelsesøkonomi, transformativ økonomi)
Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
Politisk deltagelse (gennem institutioner, konkrete situationer og den politiske forbruger)
Aktivisme (Interesseorganisation, NGO, græsrodsbevægelse, lobbyisme)
Demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrat)
Aktører ift. Danmarks beslutningsprocesser (EU, staten, regioner, kommuner)
Økonomi (de frie markedskræfter, udbud og efterspørgsel, afgifter, kvoter, markedsbaseret tilgang, grøn vækst og vækstkritik)

Kernestof:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus: side 29-34, 83-89, 122-126, 137-140
Morten Hasselbach og Michael Helt Knudsen, Klima og bæredygtighed, Forlaget Columbus, s. 65-68, 74-81
Beyer, Frederiksen og Kureer, Samfundsfag C, Systime, s. 59-68, Situationsbunden politisk organisering (Ibog)
Liv Anderson Kihl og Liv la Cour, Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Columbus s. 60-69, 76-81
Brøndum og Carlsen, Vores samfund, Columbus 2024 s.171-175, 178-184, 211-220

Supplerende stof:

Klimaloven L117.
Rockwool Fonden (2017). Den usynlige tråd. Youtube.dk.
DR (2018). Manipulator: Lemmingeeffekt. DR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer